ja det er blevet sommerferietid, og vi har 3 piger på 8-9 år her i kvarteret der åbenbart intet har at tage sig til. De bruger i hvert fald al deres tid på at gå fra hus til hus hvor der bor hunde og tigge om at lege med dem.
Min kæreste var så dum at lade dem komme ind i haven i lørdags og de har været her mindst 2 gange dagligt siden. Hvis ikke de ringer på døren så står de ved havelågen og kalder på skipper. Begge dele resulterer i en hund der gør og en baby der vågner... :damn:
Jeg havde egentlig sagt at når nu kæresten har rodet os ud i det så må han også få sagt til dem at de ikke må komme, men det har vist lange udsigter med ham og det er mig der går hjemme og skal afvise dem, så nu skal jeg have sagt bestemt fra.
Jeg kan sådan set godt have sympati for pigerne, de keder sig jo tydeligvis og er tydeligvis også glade for hunde, og skipper elsker børn. Men han må under ingen omstændigheder lege med fremmede børn uden det er under opsyn. Og jeg står altså med et 3 uger gammelt spædbarn som kræver rigtig meget tid og opmærksomhed så jeg har ikke overskuddet til at stå og amme mens jeg er legetante for en flok fremmede børn.
Jeg kan se at naboerne enten bare lukker dem ind eller undlader at åbne døren når de ringer på. Men jeg nægter altså at gemme mig indendørs hele ferien.
Hvordan forklarer man sådan en flok børn, på en pæn måde, at skipper ikke kan lege? De ved jo desværre at han ikke er bidsk