KarinaO

Nej, så sker der nok ikke noget ved det. Glæder mig til at se Duffy balancere på træstammer.

Jaa, Duffy ville sikkert hygge sig.:banan: Men forresten, må hun egentlig gerne lege på de stammer? Tænker det er lidt agilityagtigt, og det må hun jo ikke endnu.

Gracie på besøg hos Skipper. Hun var skide sur på ham det meste af tiden, men ville gerne holde i pote med ham.

Selvfølgelig må i komme med. Gracie kan heller ikke finde ud af at gå på de stammer. Røven faldr ned til siderne, hvis hun da når så langt at hun får alle ben op på stammerne.:hmm:

Tak for alle kommentarerne. Det var også rigtig sjovt. vi var faktisk af sted et par timer. Der går fint med Gracie og Karina. Karina kan godt blive lidt hys indimellem, hvis Marco og Gracie leger, men Gracie gider ikke tage hende alvorligt.

Meget muligt, men kattelort kombineret med varm hundeånde og spyt STINKER!:slem:

Gætter på det var en kattelort de fandt i gruset, og så delte de den.

Karina, Marco og Gracie tog deres mennesker med på legepladsen her til aften. Både mennesker og hunde syntes det var rigtig sjovt. Bagefter var vi på æblerov. Bali med Marco og Karina De var dygtige til at gå på stammer. Gracie var derimod for stor og for bredrøvet. Weeee Et miislykket forsøg på at tage billede af et fællesspring. Og endnu et Vi ka' os' fællesdæk :hjerte: Så gad karina ikke mere fællesdæk. Svævebanen kunne menneskerne altså ikke stå for. Hundene er har endenu ingen anelse om hvad der skal ske. HUNDEkarina får poterne med sig Men beslutter sig alligevel for at hjælpe Gracie med at få hendes menneske ned af den tingest. De mennesker fatter intet. Nu har hundene lige reddet det ene, og så skal det andet menneske også prøve. Så hende må de stakkels hunde også redde. bagefter skulle tingesten DØ Hundene har delt en dejlig lort, og nu vil Gracie gerne dele kys ud. ADADADADAD Efter hårde forhandlinger blev de enige om en gang nusning. YEAHHHH! Superagilityhunden Karina Det var så igen en 'milliard' billeder fra mig. Men når jeg nu ikke kan begrænse mig, kan jeg lige så godt gøre det ordentligt. Ærgrer mig lidt over jeg kun havde mit gamle lommekamera med, for der var mange sjove episoder.

Det går ellers forrygende med så meget anden indlæring, men lige den med apporten sidder jeg altså fast i. Jeg har en træner, men har endnu kun været af sted 2 gange, og der har vi haft andre fokusområder, men jeg vil prøve at spørge på lørdag. Der er det 14 dage siden vi sidat var til træning pga. DM i sidste weekend, så jeg har selv været nødt til at tænke lidt kreativt imellemtiden.

Spændende tråd. :5up: Jeg har nemlig samme problem. Har forgæves prøvet at klikke mig ud af det, men tror desværre jeg er kommet til at klikke gracie for at tage apporten og smide den igen med det samme. På canis.dk, er der eller en god video med indlæring af apportering, og det ser bare SÅ LET ud. Men nu har jeg givet op, og i stedet puttet et stykke røget okselunge i en sok, og så klikkertræner jeg med den som apport. Vi har kun prøvet det en gang, og budskaber fes ind: Hent sokken, kom tilbage med den og slip den først når jeg har fat i den. Mit næste træk er at putte en apport eller en dummy ind i sokken sammen med okselungen, og målet er så at vi kan uden sok med ildelugtende ting i. Det er nok ikke 'efter bogen' at gøre sådan, men jeg er åbenbart ikke rutinrert nok med den klikker til at få hende til at holde apporten i munden, og både hunden og jeg blev frustreret over træningen.

Du behøver jo heller ikke bruge den til indkald eller apportering, som jeg gør. Tanken var at du kunne bruge det til at gøre det at lege mere interessant for ham.

Selvfølgelig skal du prale. Dejligt at træner og dyrlæge husker at rose. Det er dejligt motiverende. En ting er når man selv synes ens hund er dejlig, og at man gør et godt stykke arbejde med den, men når andre også kan se det, er det bare toppen.:5up:

Jeg ved ikke om du kan bruge det her, men jeg har en hund der ikke bryder sig om at have legetøj eller andet i munden, hvilket er et problem, da vi gerne skulle op til en LP prøve på et tidspunkt, hvor hun skal aflevere en næsepind. Jeg har prøvet at klikke hende til at synes om det er sjovt at have et reb, en dummy, eller lign. i munden. men hun synes det er AdadadadadADER! Jeg kan hverken lege trækkelege eller boldlege med hende pga. det. I dag tog jeg så en sok som jeg puttede et tørret ildeligtende stykke okselunge ned i og slog en knude. og sørme om det ikke kunne tænde damen. Først prøvede hun selvfølgelig at få den der lunge ud, men ret hurtigt fandt hun ud af at hente sokken når jeg kastede den. Først løb hun hen i sin kurv med den, for at splitte den ad, men når jeg kaldte hende til mig, tog hun sokken med, fordi den lugtede så godt, men hun smed den så henne ved mig. Men 15 efter vi var gået i gang havde hun fundet ud af at hente sokken når jeg kastede den, komme tilbage og ikke slippe sokken før jeg havde fat i den, for så fik hun klik og godbid. Til slut fik hun selvfølgelig lungen. Og det jeg egentlig vil med min historie, er at foreslå dig at kombinere godbid og legetøj på samme måde som jeg har gjort. Hvis du putter noget røget et eller andet i en sok, slår en knude og lægger op til leg med Møffe, forestiller jeg mig at han ville tænde mere, fordi legetøjet dufter godt?

Vil det sige han bare har nedlagt Laki? Og mig der gik og troede at Skipper var sådan en flink fyr.

Skipper og Laki er altså et herligt makkerpar. Sødt billede af Skipper der holder om laki, som om han siger: " Så lad os da få overstået den middagslur, hvis du virkelig er så træt.";-)

Jeg har vist haft mange dyr, når jeg begynder at tænke over det. Som barn havde vi: Dingo: Scchæfer/collie som mine forældre havde da jeg blev født. Han blev 11 år. En smuk langhåret bamse. Gammelmis, kat: Hende havde de også da jeg blev født. Ved ikke hvor gammel hun blev, men hun blev syg og måtte aflives. Trine: Oftest kaldet tykke eller Gøjen, som vi fik effter Gammelmis Emil, kat: Fulde navn var Emil Madsen Ma'kassen som var Trines killing. Tykke og Madseren er indbegrebet af min barndom. Tykke fik vi da jeg var 4 og Madseren blev født et år efter. Min mor fik dem begge aflivet sammen i forbindelse med en flytning da jeg var 20. Lupus: Langhåret schæfer som vi fik efter Dingo. Rigtig skøn og rar familiehund. Desværre fik han en mavedrejning da han var 4 og døde på operationsbordet. Bianco: Alm. schæfer. havde desværre et vanskeligt temperamt og nåede at bide mig flere gange. Min mor solgte ham til en mand der nok mente han kunne magte ham, da Bianco var 2 år. Desværre angreb hunden manden en nat. Det blev hundens endeligt. Nickie: Efter Bianco var vi færdige med schæfere, og ham der købte Bianco rådede os til at prøve med en golden retriever. Det blev Nickie, som vi fik 12 dårlige år sammen med. Han var en fantastisk hund. Jeg får stadig tårer i øjnene, når jeg tænker tilbage til april i år, hvor vi grædende tog afsked med ham på dyrlægens terasse. Frenja: islandsk fårehund/belgisk hyrdehund, min første hund efter jeg flyttede hjemmefra. Fik hende da hun var 16 uger gammel fra en familie der alligevel ikke havde tid til hende. Desværre havde hun alene hjemmeproblemer, som jeg ikke kunne hjælpe hende af med, så hun flyttede til en familie på landet, hvor der altid var ngen hjemme. Det var den bedste løsning for os begge, men et stort nederlag til sig som hundeejer. Siden jeg kom af med Frenja i 2004, har jeg brændende ønsket mig min egen hund igen, men har ikke haft modet til det af frygt for at ende i samme situation igen. Men jeg havde for langre siden besluttet at jeg ville have min egen hund, imens Nickie stadig levede. Men det nåede jeg bare ikke. Så da Nickie blev aflivet, gik jagten for alvor ind, og jeg fik Gracie. Hun har i den grad gjort min usikkerhed omkring mine egne evner som hundeejer til skamme. Hun er min stjerne. Udover Grackie, har jeg 2 katte og 2 isslandske heste. Kattene Felix (røvballemanden, flæskefelix) og Duchess (Sessemissen, Skidtput) Felix fik jeg i 2003, da Tykke og madseren blev aflivet, og Duchess kom til et års tid senere. Min første Islænder hed Assa. Hende fik jeg i 2005, men byttede hende i vinters for Tjaldur, og så har jeg Litli Ras som jeg købte sidste forår. Og udover alle de katte, hunde og heste, havde jeg som barn også ørkenrotter og hamstere. Jeg kan ikke forestille mig en tilværelse uden dyr.:hjerte:

Hvor er det dejlige billeder af Eddie og Aslan.:lun:

Jeg kommer fluks og henter ham.:mrgreen: Jeg ved så ikke om Gracie vil have ham inden for døren, men det er vi flere om at bestemme. Jeg har ellers efterhånden mange 'svigersønner', men da hun så Koda, tror jeg hun blev bange for at jeg ville skifte hende ud til fordel for ham. Ikke om jeg måtte snakke med ham for hende.

Med så følsom og nervøs/stresset en hund som Eddie, kan man vel næsten ikke forvente andet end hans adfærd forværres for en periode, når han flyttes til nye omgivelser og nye mennesker?? Der er jo ingen der kan forklare ham hvorfor han skal flytte, og lige nu synes han sikkert at han er sig selv nærmest. Jeg håber plejemor er indstillet på at give ham noget tid til at falde til. Han skal selvfølgelig ikke hapse efter hendes kæreste eller andre, men jeg synes så heller ikke at andre mennesker end plejemor skal søge kontakt/træne med Eddie før han er faldet mere til. Nu kan man ikke sammenligne Eddie med min Gracie, der er meget udadvendt og nysgerrig, men de første uger jeg havde hende, oplevede jeg hun blev reserveret og bange for fremmede. Det gjorde mig lidt frustreret, fordi hun ikke var sådan, da jeg kikkede på hende. Men heldigvis viste det sig at usikkerheden skyldtes de nye omgivelser og førerskifte. Nu er hun sit gamle udadvendte og glade jeg igen. Giv tid.

Ja de var virkelig billige. Fik lige testet det jeg købte da jeg kom hjem. Gracie fattede konceptet, men skubbede konsekvent 'brikken' med godbidden under den forkerte vej, så den ikke kom fri. Så hun har lidt at tænke over i nat.

STOOORT Tillykke til jer. Det var hyggeligt lige at hilse på jer også, og hvor er Sirius bare skøn )og kæmpe stor) Der var også lidt Dodley(ine) over Gracie. Hun nøjedes ikke bare med at tigge, men tog selv, for det var da hendes ret, mente hun. Hun nåede at stjæle en tandbørsteting, men fik den foræret af damen fra shoppen, der betroede mig at tyveri indimellem betaler sig.

Ihhh altså, det er da noget der giver skår i glæden over at der er fundet en løsning. Nu kender jeg hverken Eddie eller hans ejer, så jeg har ingen ret ti at udtale mig om hunden er skør, eller om ejeren bare ikke har været kompetent til opgaven. Men det får vi nok svar på, når eddie har været ved sin plejemor et stykke tid. JEG tror på at den lille fyr nok skal blive en god hund. Han er såååå skøøøn at se på, og jeg håber vi får lov at følge hans udvikling herinde.

Hun er gået til sovstrup, men jeg bliver snart nødt til at vække hende, så hun kan få sin aftensmad. Så får hun lige et go'nat klap.

Det er nord for kerteminde, laaangt ude på landet, så det er ikke lige et sted vi kan cykle hen.

Alle postnumre der begynder med 5 er på Fyn, så det er nemt at finde ud af. Gid jeg kunne komme til mesinge. Det er et godt tilbud, at man bare kan komme og træne.