luckyluna

Bane gennemgang er kl. 10 ca. så derefter er der noget at se på (champion vist lidt før)

ja hold da op, det er jo et tæt program med meget kørende på samme tid, så du kommer da til at rende i pendulfart!

Tillykke til Jaroff! Det sidste billede er for sjovt, haha, han ligner en der sluger bolden lige om lidt!

Selvfølgelig, det var lidt rodet forklaret af mig. Manglede vist et punktum. Der blev rådet til voksenfoder af et bestemt mærke med normalt kalorieindhold, for at hvalpen ikke skulle vokse for hurtigt. Og der så jeg bare en lille hvalp på 12 uger som skulle spise samme mængde mad som min labrador for at få kalorier nok til ikke at blive for tynd..og det kunne hun faktisk ikke..altså spise nok. Derfor kunne jeg godt se ideen i at fodre med hvalpe/junior foder til store racer , selvom corgien vægtmæssigt er en mellem hund, da den så ikke ville få en kæmpe højt energi indhold, men heller ikke så lavt som på en alm. voksenfoder. Der er sikkert også voksen hudnefoder som dækker behovet, som du praktiserer, men dette er ikke en stor opdrætter, det var et hyggekuld, så næppe et stort erfaringsgrundlag, med mindre det er videregivet fra deres opdrætter. Uanset så begyndte min bekendte at blande maden op med hvalpefoder, så hvalpen ikke blev for tynd.

Så du skal både op i lydighed og rally med begge? DEr bliver travlt! Jeg glæder mig til at se lydighed, så håber vejret er til at kigge:)

NOgen der skal være med i århus i weekenden?

Sjovt nok er det lykkes mig at tømme sheilas selv to gange da hun var ung, men jeg kan ikke mere... Er bange for at trykke for hårdt! Har jeg ret i at de føles som en lettere rynket vindrue, hvis de er fyldte? og hvor hårdt trykker i?

Det er nemlig meget nemt! Jeg opdagede at det var sket for sheila. Hvis jeg står i en træningssituation og fjerner fokus fra hende midt i noget hvor hun tror hun kan score guf, så er det signal til hende om at gø! Det har nemlig virket ved at jeg så har kigget på hende igen og til sidst jo startet en aktivitet opg igen. Hun har aldrig gøet konstant, bare enkelte vov, men alligevel lykkes det hende at træne mig, netop mens mit fokus var rettet mod træner. Men så var det jo bare at lære hende at det signal, faktisk betød det stik modsatte, nemlig at nu venter der ingen ting:) Så jeg kiggede på træner og når sheila kiggede væk fra mig, belønnede jeg. Og så gik vi over til at huske før omtalte pausesignal, med en hånd i halsbånd og massage.

Jeg sidde og tænker om Det er Det at du fjerner fokus fra hendes, der får hende til at gø? DEt kan du jo have indlært mere eller mindre ubevidst..feks ved rundering. OG så skal du jo have lært hende at fordi du kigger ud i Det fjerne, så betyder det ikke at hun skal gø. TIl korte beskeder kan du jo nemt give hende noget andet at lave i mens, feks et fodersøg, en bliv liggende øvelse eller sætte dig på hug og massere hende lidt som anne skriver. DET sidste er pause signal for mine hunde. EN hånd i halsbånd og mig på hug der nusser lidt. Så kopler de begge af og ved der ikke sker andet.

Enig med Hopsa og så ellers kender jeg kun til en corgi ejer som blev rådet til at opdrætter at give voksen mad, da corgier vokser længe.. Det var lidt synd da denne hvalp var lille, da den skulle spise kæmpe mængder, men jeg kunne nu godt se ideen i hvalpefoder til store racer, feks. De to jeg har kendt fra hvalpe voksede virkelig meget efter de var blevet et år, hvilket man måske ikke skulle tro om en hund på 15 kg;) Ryggen skal klart passes på, min venindes corgi på 5 år er lige blevet opereret for en kæmpe diskusprolaps, så en sygeforsikring der dækker dette er nok også godt! Hun er desuden med succes blevet fodret med olivers, royal canin og nu hills diætfoder:) Det sidste efter sterilisation, hvor hun fik virkelig let ved at tage på!

Spørg træneren det sted du træner er det korte svar:) Din hun skal selvfølgelig ikke hilse eller lege med hanhunde så længe hun er i løbetid.

Og når mysla vil styre sheila som bliver for vild eller andre hudne for den sags skyld, så er det helt klart et kontrolbehov! Som det kan ses af eksempler her, så er der nævnt mange hyrdehunde (johna undtaget) og deres kontrolbehov er jo kendt for at være kæmpe.. Som jeg plejer at sige...en hyrde hun er allermest lykkelig når alle fårene er samlet og helt stille = fuld kontrol;) Skal tages med et gran salt selvfølgelig, men et eller andet sted, så er det vel det de arbejder for at opnå... Så vilde mennesker, hunde, får, heste, biler whatever giver feks mysla lyst til at få styr på det og bringe det i ro. Johna kan vel gøre det som et forsøg på at få karla til at lege med hende i stedet? Eller fordi hun kommer i konflikt?

Det samme gør jeg. Egentlig interessant at vi nu har 3 gange yngste hund som "angriber" ældste hund, hvis denne bliver glad...hmm, hvad mon det skyldes?

jeg afprøvede det sidste år og flåter blev ok væk, men tilgengæld fik de lopper for første gang nogensinde, så jeg skal ikke prøve igen.. Og det smagte ad efter et stykke tid, hehe Til gengæld spiser hesten det uden problemer, så han har fået resten af flasken:)

Mysla blev vaccineret 1 gang. Hun var blevet som hvalp.

Næ og det er jo egentlig sjovt at det bliver fremsat meget her og generelt som at der er en leder blandt vores hunde...når nu nyeste forskning indikerer at det ikke er noget hunde går særligt op i.. Det er oftest den ældste som de andre hunde følger. Og det kommer jo helt naturligt hvis det er en hvalp der er kommet ind i huset. Sheila er foreksempel helt ligeglad med status..eller hun virker i hvertfald sådan. Men jo ældre hun bliver jo mere status har hun automatisk fået af andre hunde:) Hun er typen der aldrig tryner andre eller dominerer sig til noget, men hendes rolige selvsikkerhed skinner vist bare igennem når hun er sammen med hunde hun er tryg ved og så forguder de hende inden ret længe.. Sheila er hunden som helt uden konflikter kan få et lækkert ben fra en anden hund, hvis hun vil det, men normalt interesserer det hende ikke. Hun går ikke rundt og gør noget som helst for at holde sin position overfor mysla og på trods af at hun inkasserer adskillige nap i ørene fra mysla, flytter sig fra alle hendes ressourcer ovs, så er det stadig sheila som modtager alle myslas kys og underdanige velkomsthilsner efter adskillelse og det er sheila som mysla følger i tykt og tyndt og skal gøre alt lige som. Da sheila fik stød og trak sig ind i sig selv og blev bange for alt ting, så var det pludselig omvendt. Sheila søgte mysla, duttede hende jævnligt på tur, hilste med snudepuf når mysla have været ude alene og i det hele taget støttede sig til mysla. Efter et halvt år var sheila stort set sig selv igen og så var alt gledet tilbage til hvad det var før. Der behøver ikke komme de store gnidninger, selvom jeg skulle passe lidt på at mysla ikke udnyttede det og feks tog ben fra sheila som hun lå med, hvilket hun kunne.

Jeg blev meget stolt af lille pigen den anden dag, da de var med ved hesten og hun bare var sååå god omkring ham:) Mysla har haft meget svært ved heste, i hvertfald hvis jeg kommer tæt på dem eller de bevæger sig mod hende eller mig. Går de bare på en mark eller forbi er de helt ok. Så hun har gøet og gøet og gøet. I sommers kom vi rigtig langt med træningen endelig og den anden dag ville jeg så udføre BAT træning omkring hesten, da jeg lige har været på seminar bla omkring dette. Det er en teknik til at afhjælpe udfarende adfærd forårsaget af frygt eller aggression, så det faldt jo lige for at træne på hendes hesteskræk. Og hun var bare så dygtig! Jeg skal lige være sikker i hvornår jeg skal gøre hvad ovs, men mysla var en stjerne, prøvede virkelig at regne ud hvad det var hun skulle og var generelt bare temmelig afslappet omkring ham, selvom jeg endda rørte ved ham! Hun pev kun lidt... Jeg optog os på telefonen og når jeg ser det bagefter kan jeg virkelig se hvor meget der er sket siden i sommers! Og mysla er 9 år, hvilket bare beviser at det aldrig er for sent at lære nye, bedre vaner:)

Hunde kan godt fordøje forarbejdet korn og havre er anerkendt som god for fordøjelsen og for at regulere blodsukkeret, så hvis det skal være korn så er havre nok en af de bedre. For lige at lave en sammenligning, så omsætter hunde hvedegluten bedre end de omsætter okseprotein;) Vel og mærke forarbejdet hvede. Så fyld stof er det ikke. Fjerkræmel ved jeg ikke om indeholder alle dele af hønen, prøv at spørge olivers, de er som regel meget hjælpsomme:) Derudover har olivers vel lavet helt kornfrit foder nu har de ikke?

Jeg har jo også to piger. Og før dem havde jeg sheila nogle år sammen med min barndoms tæve. Dog boede de ikke sammen fast, men var sammen mange timer hver uge. ALDRIG problemer i første kombination, Sheila og Futte. Futte var 14 år, da sheila kom til som 1 årig. Futte var verdens sødeste hund overfor alle dyr som mennesker, meget, meget sikker i sit hundesprog som med stor tålmodighed prøvede at opdrage på unghundebæstet Sheila. Futte blev 16 år og sheila "udfordrede" hende aldrig, selvom hun var pænt uhøflig i sin tilgang til hende engang imellem. Vi stoppede hende selvfølgelig. Nogle måneder efter Futte døde kom Mysla til. De havde aldrig problemer de første mange år, Mysla forgudede når sheila kom på besøg (mysla var min mors). Mysla flyttede ind hos mig da hun var knap 5 år. Tror faktisk først det var derefter de kunne have mindre skænderier...og næsten altid omkring løbetid. Sheila er typen der trækker sig fra al ballade, vogten ovs. Så under normale omstændigheder trækker hun sig bare hvis mysla vogter noget eller er urimelig i sin "hyrdestyring" under leg. Men en gang imellem kan der så ske det at sheila formaster sig til at sige fra overfor et urimeligt "angreb" fra Mysla..OG SÅ har vi balladen! Dog har jeg altid kunnet råbe dem fra hinanden og de er hurtigt blevet gode venner igen, men der kan godt være lidt usikkerhed blandt dem nogle dage. Det skete næsten altid når den ene eller begge var i løbetid. Efter sheila er blevet steriliseret optræder det ikke ret tit, men sheila er så også blevet endnu mildere stemt, så hun dæmper mest bare som en gal, hvis mysla er for meget fremme i skoene og så stopper jeg hende. Det er dog stadig sheila der modtager alle de underdanige signaler efter adskillelse, men interessant nok var der et kort skift i dette da sheila var syg for 2-3 år siden. Det gik helt ubemærket og uden drama både den ene og anden vej igen. Min opfattelse er at tæver sagtens kan leve fint sammen, hvad gør alle opdrætteres hunde ikke? Men man skal være opmærksom omkring løbetid (og det undgår du jo) og omkring at vælge en ikke for udfarende 2 hund til en blød "gammel" hund. Min venindes corgi er ret skrap og kunne efter sit andet leveår ikke ret godt med fremmede tæver længere...men Sheila forguder hun stadig:)

Kan de afledes med noget beskæftigelse eller simpelthen blive lukket ud i haven hver gang de leger vildt? Og så skal de lære at være adskildt på et tidspunkt hvor de ikke er i lege stemning.

Havde ikke lige set at denne var til mig. Selvfølgelig er der forskel, der er forskel på hver enkelt situation hvor ejer overvejer omplacering af hunden af den ene eller anden grund. Jeg behøver ikke komme nærmere ind på hvad jeg mener, Helle JG har beskrevet det så fint..Det er den "kommercielle" årsag til omplacering jeg ikke er helt tryg ved..I det store billede! Og med det mener jeg at jeg ikke håber at der breder sig en trend, hvor det er helt normalt at sælge hunden videre som nogle sælger heste videre.. Men hensyn til Otto, så lyder det jo som om der er gjort en indsats for at finde det helt perfekte hjem til ham og så ER det jo den bedste løsning for alle parter, så det har jeg ikke ondt af:) Men jeg har hørt om en del efterhånden som omplacerer hunden fordi den ikke var god nok til deres hoppy og eftersom det kun er en hoppy og ikke noget ejer er afhængig af skal virke, så bliver det meget nemt en lidt kynisk handling på de af os, som primært har hunde for det dejlige venskabs skyld:) For mig personligt, så vil jeg hellere beholde min bedste hundeven som hun er nu, hvor hun ikke kan ret meget af det jeg gerne vil "bruge" min hund til, i mange år endnu, end at jeg ville have en yngre hund som rent fysisk kunne det jeg gerne vil.

Nåhr lille Lily! Dejlig beretning og dejligt hun fik nogle gode år hos jer! Kram herfra

Nej min har heller ikke stoppet op undervejs og på den måde sagt fra. Men jeg opdagede større behov for hvile hjemme som dig og så med tiden stivhed efter hvile. Og så blev farten sidst på de lange ture sat gevaldigt ned. Sheila kan stadig godt gå 6-7 km, men så er hun dælme også træt! Når hun er kommet hjem;) så en 3-4 stykker er bedre at holde sig til og mindre selvfølgelig:) Godt du opdagede at Luna også kunne nøjes med mindre:)

og med hensyn til ture, så siger hunden selv til når turene bliver for lange. Eller hvis de begynder at være stive efter hvile, så er det tit fordi turen har været for lang. Så er det bedre med flere korte. Men det er ikke dig der som sådan skal begynde at gå kortere fordi hun er han blevet 10 år. Det skal han nok fortælle dig og det er nok mere tempoet der bliver sat ned;)

Med hensyn til foder, så kan det være en fordel fra 8 års alderen for store hunde...hvis altså det er et foder med tilskud til led, med ekstra antioxidanter, lettere fordøjelighed ovs og ikke bare et senior foder med mindre kalorier...det findes nemlig også! Sheila er 12 og hun har nok vist tegn på alderdom et par år...feks er hun stiv hvis hun ikke får sit ledtilskud. Og hun er blevet gammelstædig og beregnende;) Mysla er 9 og hun har vist alderdomstegn et par år..men de er jo fordi hendes fysik halter væssentlig mere end sheilas gør! Mysla er tilgengæld slet ikke gammel i hovedet og ser ikke spor gammel ud. De får begge senior foder, og ekstra tilskud.