luckyluna

sad faktisk og tænkte det samme;-) Tiden går.. Men umulia, cute hvalp altså. hvordan udtaler man hans navn?

Det med et skema eller noget mere konkret at holde sig til, kan jo netop være en race eller en type hund. Såfremt den gamle var racetypisk;-) Kan igen bedre tale fra egen erfaring. Jeg kan jo se at mange af de ting jeg elsker ved sheila er typisk retriever ting, men derfor er det ikke alle retrievere der er Sheilaer indeni. Men jeg har nok større sandsynlighed for at finde det jeg gerne vil have ved at se efter den type hund igen og så mærke efter personligheden;-) Har du aldrig mødt en anden hund hvor du tænkte, nøj, du er bare ligesom Ascha, gid jeg kunne snuppe dig med hjem? Jeg har i hvertfald mødt et par stykker jeg var klar til at putte i lommen hvis deres ejer kiggede den anden vej;-) af så forskellige racetyper som pudel ( en stor og en mellem) en blanding setter og husky, en lab/hønsehund, en golden hvalp på 12 uger og lige nu har jeg tabt mit hjerte til en yorkshire terrier hvalp:lun: og det var nogen af dem.. Nu jeg tænker efter har jeg faktisk mødt "min" hund før jeg fik Sheila flere gange.. Og de to jeg tænker på, blev den ene omplaceret og den anden aflivet kort før jeg fik Sheila, hvilket ramte mig så hårdt da jeg hørte det, for jeg havde snuppet dem begge uden at tænke, hvis jeg var blevet spurgt:vedikke:

Ja, det kan være.. Kan man ikke også forestille sig at selvom en hund ikke reagerer på hunden i spejlet som en anden hund/feks legekamerat, så er det måske heller ikke sikkert at de er klar over at det er dem selv i den forstand.. mere at hunden derinde lugter ikke af noget og er egentlig ikke så interessant (for de flestes vedkommende) eller som Johna, måske synes at det er meget sjovt at se på en hund der bevæger sig og som så oveni købet har spændende legetøj;-) Hun ser også tv ikk? På den anden side, når mysla kan genkende sheila i et spejl, hvorfor skulle de så ikke kunne genkende deres spejlbillede som sig selv?, dog måske uden at have den selverkendelse som chimpanser har, så de feks reagerer på en ændring i deres udseende, hmm

Jeg kan godt sætte mig ind i din følelse, selvom jeg ikke tror noget særligt om noget som helst;-) Jeg kan nemlig gå helt i panik ved tanken om at Sheila pigen på et tidspunkt ikke er her mere... Og har funderet meget over hvordan jeg så kan få "hende" igen. Nu da hun er en blanding, oveni købet tildels ukendt, har jeg ikke 100 % bare kunnet gå efter racen. Men jeg har så oplevet at det er en personlighed jeg går efter og den personlighed (eller tæt på) har jeg mødt nogle gange hos andre hunde, af alle mulige racer;-) Så derfor har jeg slået mig til tåls med at når den tid kommer hvor tiden er til at jeg skal lede efter en ny Sheila, så må de blive med åbent hjerte og kun tage den hund der netop taler til mig på Sille maner. Derfor har jeg også mine tvivl om jeg kan få en hund fra lille hvalp, da jeg så er bange for at jeg ikke kan føle dens rigtige personlighed:vedikke: Både min hest og Sheila er valgt på deres blik i øjnene stort set og der er helt sikkert større personlig tilknytning end der er til Mysla som er valgt med Hjernen.. Det ved jeg ikke om overhovedet er noget du kan bruge til noget:vedikke:

mener kun at det er få dyrearter hvor man har fundet den selverkendelse der ligger i at de kan "genkende" dem selv i et spejl. Chimpanser er en af dem. Der lavede forskere et forsøg hvor de først lod en chimpanse betragte sig selv i et spejl og dernæst malede en plet på dem i hovedet uden de lagde mærke til det og iagttog dernæst reaktionen næsten gang chimpansen så sig selv i et spejl. Den reagerede så som et menneske ville gøre, føre en finger op til pletten mens den kiggede i spejlet;-) Du må have gang i et lignende forsøg med Johna:5up: Sheila bruger spejle bevist til at se rundt om hjørner, gennem rum ovs og reagerer på håndsignaler ovs givet gennem spejl, selvom hun godt ved at jeg står et andet sted. Sjovt at se. Men hun er ikke specielt interesseret i sig selv...

enig med de andre. små træningssekvenser og stop mens legen er, ikke bare god, men BEDST;-) Og med stop menes at du ikke altid behøver stoppe helt for den dag. Den kan være du bare lige skal tage en pause, lege lidt og så kalde på ham igen og tage øvelsen en eller 2 gange mere. Jeg har en hund der kan blive ved og ved og ved og en der helst skal have små pauser ret ofte, samt skifte øvelse tit, så det er meget forskelligt:-D

Enig, gør det:5up: Kommer du Ida?

Det gælder jo om hele tiden at vide hvor den der musegang er, så man må snuse godt ind:lol: og mysla kan så kun grave og brokke sig samtidig:vuf:

nu har jeg da meldt mig ind, så må jeg se om Sillen får øvet:) Er det meningen man skal lave dem alle sammen, eller kun en?

Og det er Sheila der er klog. Det lykkes mig at optage en af de gange hvor sheila spørger mig om ikke jeg kan holde Mysla, så hun kan grave. Hvis ikke mysla bliver holdt, så stjæler hun nemlig Sheilas huller og hun er ikke bleg for lige at nappe lidt i et øre hvis ikke Sheila flytter sig hurtigt nok! Så Sille pigen skal normalt ikke risikere noget ved at grave i Myslas nærhed, men hun har jo så erfaret at hvis Mysla holdes af mig, så er det sikkert. Og som i kan høre på videoen, så begynder hun først at grave når jeg siger Mysla, nej... hvilket for sille åbenbart betyder at det er sikkert. Jeg synes altså at det er klogt:klap:

uha, han ser bamsedejlig ud og sådan en hvalpemave får man lyst til at lave prutter på:klap: (altså med munden du ved) Så herligt at Vinnie elsker ham:lun:

hvad kan man sige andet end, charme, selvtillid OG lækkert hår:lun:

Min hund blev steriliseret for et år siden, 9 år gammel. Pga en mulig livmoderbetændelse under opsejling og fordi hun skulle opereres alligevel pga knuder. Tror også det er det bedste jeg har gjort for hende! Meget mere afbalanceret hund, mindre plaget af allergi, mere legesyg igen og i det hele taget har hun sluppet for at være i hormonernes vold halvdelen af året:5up: hendes pels har ændret sig, blevet større.. eller det vil sige hun fælder den ikke helt af et par gange om året som hun plejede, nu har hun "vinter" pels hele tiden;-) og operationen gik så fint og nemt, hun blev endda igen 4 mdr senere pga større knude, hvilket det gamle liv klarede i stiv pote.

Helt sikkert, min tanke var bare At det kunne virke lidt voldsomt med 5 æsker chokolade:)

nemlig. Jeg fik refereret en undersøgelse engang, der viste at det der knyttede menneske og hund mest sammen var gåture;-) Det betød mere end træning og at blive fodret...

jeg tror du er lidt af en menneskekender, Birgitta:5up: Jeg tror Gudrun vil blive rigtig glad for en hilsen, men FOR meget opmærksomhed kan jo også virke som lidt for meget..Måske især når man er skidt og uden mulighed for at gøre gengæld. Dertil er Gudrun jo faktisk en meget privat person. Jeg tror feks ikke hun bryder sig om at alle hendes "klienter" (og det er jo det vi er) ved hvor hun bor, så på trods af at jeg har hendes adresse, så tøver jeg med at sende noget hjem til hende.. Jeg har overvejet en mail med et billede af en storsmilende Sheila, der ønsker god bedring, så tror jeg hun ville blive glad;-)

hov hov, jeg ville nu sige en islænder er noget af det kærligste i hele verden;-) Ej, det må virkelig være en dejlig blid og social hund sådan en blanding. Med garanti glad for alle mennesker og hunde:-D

Ok, jamen det er jo fint med et græs areal i nærheden til det værste krudt. Ideelt hvis du kan holde til at holde ham når i cykler. Mælkekassen var kun så du kunne fragten ham hen til løs område uden at få ondt i armene;-) H Stakkels teitur! Var han også panikslagen selv uden at der var snor i? Ja, hvis den skal sidde der, så skal det være et bredt polstret bælte ala dem der sidder på en vandre rygsæk, eller en bjergbestiger sele. Så er det bedre til at holde til.

Øv hvor er det bare træls for dig! Har i prøvet en grime? Nu skrev du tidligere at i var gået ud hvor teitur kunne være løs.. er det mulig at gøre en gang om dagen? Hvor langt er der at cykle derud til? For så kunne du evt cykle med hundene der til med dem i trailer eller cykelkurv og så slippe ham løs derude? Jeg kaster bare forslag ud, så må du se om det kan give lidt ideer. Min islandske fårehund på 16 kg kan sidde i en cykelkurv bagpå cyklen faktisk ( en mælkekasse er nok endnu bedre) og er super nem at komme rundt med sådan. Og tjalfe kan vel være foran endnu? Man kan fint lave en snor der bindes i bunden af kurven, så de ikke kan hoppe ud. Har du prøvet at gå med snoren i et bredt bælte om hofterne i stedet for at få trækket i armene? Har du prøvet en snor med elastik?

synes også du bare skal sende hende en mail at du ved hun er syg:) tror det må være en lettelse for hende at have en mindre at ringe til.. Jeg kørte forbi hendes klinik idag fordi vi var der alligevel og helt lukket og slukket, så næppe den store chance for at hun er til stede i morgen alligevel:cry:

Stakkels Gudrun.. Og tråden vidner også om hvor mange vi er der er afhængige af at Gudrun er der! Jeg har lige været på tur med en hundeven som skulle have været ved gudrun i mandags og der ringede hun og aflyste om morgenen, så mon ikke hun ringer...

hmm, først så kan der være lidt hormoner inde over her da maggie er et par måneder efter hendes løbetid og derfor vil (uanset om hun viser det på anden måde) være en grad af falsk gravid. Alle tæver udsættes for svingende hormoner og nu vil hendes gøre hende en smule eller meget mere beskyttende. At det så er dig hun beskytter kan være fordi du er hendes vigtigste resurse. Ikke sikkert hun ser Nikka som den samme form for konkurrent som My. Kan de spise godbidder sammen? For så tror jeg at jeg ville lave fælles hygge med godbidder i sofaen. Med en hund på hver side. Bed dem hoppe og op ned, hvor den ene er oppe når den anden er nede, så Maggie over sig i at My kan komme hoppende og at det bare udløser en godbid til hende, hvis hun bliver på "sin" side af dig. Og så lærer du dem begge at de skal bede om lov før de må hoppe op i sofaen når der sidder nogen for at forebygge turbo hop, der kan sætte maggie i forsvar. Håber dette kan gøre en forskel:-D

Må lige give dig ret... Jeg sidder med en islænder på 7 år der aldrig kommer til 100 % at kunne magte at være alene.. Sammen med Sheila går det så for det meste ok, men Miina lyder jo til at bo med en hund nu og stadig gø når hun er alene? Min nye nabos islænder kan heller ikke være alene, går totalt i panik.. Men hvis der er nogen der kan og har muligheden så er det jo netop nogen som miss menelli og jeg tror hun på andre punkter vil passer perfekt ind:5up: Hvis det er islænder gøen hun gør, så handler det meget om ro, ro, ro og ro i tilværelsen. Ikke kedelig, men forudsigelig og tryg:-D

I har allerede fået så mange gode svar, så jeg vil bare påpege at nogle lidt ældre hunde (og jeg har selv en) godt kan blive mere egenrådige med alderen. Det er ligesom om de bliver så kloge at de har regnet ud hvor og hvornår de selv har fordel af et eller andet og så skal VI godt nok arbejde lidt mere for sagen for at ændre på den ide de har fået i hovedet;-) Det meste af tiden hyggeligt og charmerende fordi en ældre hund bare er så skøn og livlsklog og ganske ofte har ret;-)

Da min mors gamle Futte blev aflivet hjemme på sofaen, var sheila inde bagefter og sige farvel til hende. dvs sheila gik kort hen til hende og snuste lidt til hendes snude og lidt til hendes forben hvor dyrlægen havde stukket og så ikke mere. reagerede mest som om hun sov. Futte blev begravet hjemme og vi så nogle gange Sheila stå og snuse til jorden, men hun forsøgte aldrig at grave.. Når jeg efterfølgende kom på besøg ved min mor, kiggede Sheila nogle gange efter Futte sådan lige kort. Feks kunne hun gå hen til sengen og lige scanne den for at se om hun lå der. Og reagerede på hendes navn længe efter. Men et halvt års tid efter futte var død var vi på familie besøg hvor de havde en gammel labrador som Sheila aldrig havde mødt(futte var en labblanding) og Sheila blev SÅ glad og ivrig efter at hilse som hun kun gør ved hunde hun kender. Så der tror jeg hun et øjeblik blev i tvivl om ikke det var Futte der kom der.