Siri

Helt ærligt - hvis man spurgte alle mine 4 hunde, så tror jeg kun der var Otto der ville vælge selskabet af andre hunde. De tre andre ville vælge at være alene. De elsker alle hinanden og har stor fornøjelse af at være sammen, men de elsker altså mig højest :blink: Og fik de buddet om at få mig 'alene', så ville de vælge det. Men det er jo min egen skyld, fordi jeg bruger så meget tid på træning med dem. Så får jeg enormt høj værdi ift. de andre hunde.

Endnu en idé: Kan det tænkes at det er smart en overgang at træne med, at apporten ligger nærmest lige på den anden side af springet. Så tilløbet ikke bliver så stort, og han dermed ikke får lavet det der sindssygt lange spring...

Nu er jeg lige ude i noget lidt avanceret. Jeg prøvede i går til træning i vores hal et agilityspring. (Jes,jes vi har fået en komplet agilitybane indendørs!!). Det er lidt lettere for ham, formodentlig fordi han ikke har oplevet at slå sig på det. Kan man - efter jeg har prøvet springrækken nogle gange - bytte det ene spring ud med at lavt springbræt? Altså 2 plasticspring, et springbræt og 1 plasticspring. Ville det være en idé?

Hvor spændende! Stort tillykke! Hvem er den heldige far?

Det er fandme noget af en bedrift at være 100meter mester i springteknik Springhøjden som jeg ender på (altså til prøver) er 50cm. Ville det så være smart at holde den højde i springtræning? Tak - jeg prøver på række!

Jeg får besøg fra Finland for en parring - det er for dem (altså kennelen) på ingen måde langt for den rette hanhund. Jeg kørte også gerne selv til Finland efter hvalp.

Jeg googler det lige. Ville du så stille dem i firkant eller på lige række?

Hvorfor ikke tage til sjælland og kigge på hvalp? Hvis der er hvalpe der passer ift. tidspunktet og I samtidig er interesserede i kennelen, så er det da bare at tage derover og kigge...

Det er en super god idé!! Jeg har sådan nogle billige plasticspring - dem kan jeg bruge i stedet for springbrættet. Så slår han sig heller ikke! Det vil jeg prøve i dag!

Ja, det har jeg. Men det er som om, at nu er han sporet ind på at afslutningen er en plads og så er det gået galt. Der er kæmpe forskel med/uden apport. Uden er der aldrig problemer. Det er simpelthen som om, at de tre ting bare er mere end han kan klare (du ved.. hankøn og multitasking...).

Jeg har virkelig lige brug for lidt kreative tanker og gode råd.. til et problem jeg ikke lige havde set komme! Spot kan ikke finde ud af at springe! Eller det kunne han før. Så begyndte vi på springapport og det gik også super. Så satte jeg pladsen på efter han er sprunget tilbage med apporten og så gik det galt. Jeg ved godt det lyder ret åndssvagt, men han kan simpelthen ikke finde ud af at sætte rigtigt af. Han springer over efter apporten, samler op og så koncentrerer han sig virkelig når han skal retur. Jeg kan se at han sætter tempoet ned og forsøger at sætte rigtigt af. Desværre så vælger han ofte at sætte af aaaaalt for lang tid før springet, hvilket nu 3!! gange har resulteret i, at han er banket ind i springbrættet. Ikke skide smart! Heldigvis er han ikke blevet bange for springbrættet, selvom det tydeligvis gør ondt. Jeg har lagt det øverste bræt skrå, så han ikke slår sig så meget. Men det er jo dybt uholdbart. Så nu skal jeg altså finde en kreativ løsning. Pt. har jeg sat springhøjden helt ned og træner på den, så han ikke får flere dårlige oplevelser. Men jeg mangler en måde at lære ham, at sætte af tættere på springet. Han springer fint væk fra mig med apporten, men ind til mig er det som om, at fokus på den kommende plads, apporten i munden og springet - det gør, at han ikke kan bedømme afstanden...

Jeg har en milliard billeder, men det her elsker jeg altså! Carla ser ret forpint ud

Hvorfor i alverden skulle din hund forholde sig til 'toilet'???

Jeg bor i villa med have og lufter i snor.. mine hunde er sgu da ligeglade med hundesnoren. Det hunden tænder på i en gåturssituation, er signalet til noget sjovt. Det gør mine altså uanset om de bor på landet, i lejlighed eller i en papkasse. Det vil sige, at det din hund tænder på (bold, bideskind) er nøjagtig det samme som det en hund tænder på, når den ser snoren. Den tænder på signalet til kvalitetstid med ejer.

Vi er helt enige i, at race betyder meget. Nu har jeg selv ret aktive hunde, border collier, og de er alene alle hverdage. De er ikke destruktive og keder sig ikke - de sover! De skal ikke aktiveres når de er alene - de skal sove. Aktiveringen sker sammen med mig. Det handler også om kvaliteten i, hvad man foretager sig med sin hund. Jeg har hunde der ikke kan løbes trætte. Løber jeg 10 kilometer med dem om dagen, så kommer de i god form. De bliver ikke trætte. Men aktiverer jeg dem på andre måder som eksempelvis træning, så er de glade og tilfredse. Mine bordere kunne bo i en papkasse og stadig være lige lykkelige. Bare de bliver brugt! Igen henviser jeg til de svenske undersøgelser, som ikke kun viser, at hundens aktivitet er betinget af menneskers tilstedeværelse - den viser også, at hundens aktivitetsniveau under alene-hjemme-tid ikke stiger ved at den er samme med artsfæller. Det giver bare to passive hunde. Langt de fleste hunde med den problemadfærd du beskriver (gør, piver, destruktive) de keder sig ikke. De har separationsangst. Det er to helt forskellige ting!

Jamen du mangler ligesom en ret væsentlig del af din ligning... argumenterne. Hvad er det, der gør, at du tror plads er lig med en aktiv og glad hund? Har du overvejet, at du det opfatter som rygklapperi, blot er et udtryk for, at mange har en anden holdning end dig?

Det kaldes ikke forudindtaget.. det er telepatiske evner!!

Jeg forstår slet ikke det der koncept med, at plads=aktivitet og plads=glad hund. Det er helt misforstået, hvis du spørger mig. En hund kan være lykkelig på 10 kvm, men ulykkelig på 2000kvm. Det handler om de aktiviteter hunden laver med sine mennesker! Ikke hvor stort et areal, den opholder sig på!

Jeg er slet ikke enig! Der er lavet svenske studier over hundes aktivitetsniveau, når ejer er på arbejde. Og hundens aktivitet er betinget af, at der er menensker til stede. Dvs. at de stadig er inaktive - uanset om de kan gå i haven eller ej. Mine hunde skal under ingen omstændigheder gå i haven, når de er alene! Det vil jeg bestemt ikke risikere! Og hvem siger i øvrigt at hunde, der er alenehjemme 8-9 timer bliver aktiveret for lidt? Har du telepatiske evner, siden du kan tankelæse, hvor lang tid vores (stakkels) hunde blive aktiveret om dagen? Jeg tvivler seriøst på at du har hunde, der bliver aktiveret mere end mine. Og ja - mine er alene 8 timer alle hverdage!

Øh, hvad skulle den ellers lave? Jeg har hus med have.. men mine hunde er da stadig i huset, når jeg er på arbejde. Nøjagtig ligesom de var i lejligheden, da jeg boede i lejlighed?

Jeg opdagede dig Ej jeg er faktisk ret enig med del fleste ting! Dog synes jeg ikke, at jeg oplever større tendens til uønsket hyrdning hos arbejdslinjer end hos udstillingslinjer. Generelt kan man sige, at langt de fleste border collier vil få problemer med uønsket hyrdning, hvis ikke man griber fat i det med det samme. Fordi det er så selvforstærkende for hunden. Det er en super idé at kigge på de forskellige sportsgrene og lægge mærke til, hvilke hunde går igen og hvilke typer man kan lide. Jeg vil altid vælge arbejdslinjer - ingen tvivl om det. Jeg synes de er utrolig nemme hunde, hvis de bliver aktiveret. Men jeg vil absolut være meget forsigtig i udvælgelsen af forældredyrene. Ligesom jeg i øvrigt ville være med andre racer, der har så kraftigt et instinkt. Jeg ser alt for mange bordere der er tilbageholdne og forsigtige - det synes jeg på ingen måde bør være en del af racen og jeg ville ønske, man helt pillede de individer ud af avlen. Så forældredyrenes mentalitet er meget vigtig for mig. Samtidig er det vigtigt at de er sociale - jeg synes også jeg ser for mange, der fungerer dårligt med andre hunde. Og slutteligt er det vigtigt for mig, at de ikke har for meget eye ift. hvad jeg skal bruge hunden til. Jeg gider ikke hunde, der klistrer eller låser!

Ida, jeg tror det er en god idé at kigge her: Svenska Vallhundsklubben | OFFICIELL RASKLUBB FR BORDER COLLIE og så på Vallreg, som der også er link til på siden. Jeg skal nok lige prøve at forhøre mig omkring hvilke kenneler i eks. Sverige folk vil anbefale.

Lige endnu et eksempel på en hund, der ser overbygget ud, men ikke er det: Det her er min egen hund, Spot, så jeg ved med sikkerhed at han ikke er overbygget, men han ser nemt sådan ud.

Jeg bliver altså nødt til at have en forklaring på det markerede... Hvor ser du det henne? Det har jeg ikke set... Jeg ser dem til gengæld ofte portrætterede sådan på billeder osv, fordi de synker sammen i skuldrene og hyrder. Som eksempelvis når man ser Bob her: Jeg har set enkelte overbyggede bordere, men jeg ser det bestemt ikke som normen. Ingen af mine er overbyggede.. ingen af dem jeg kender er. Ingen af Spots afkom er, ingen af Ottos søskende er.. generelt så kender jeg sådan lige på stående fod 2 individer, som er en anelse overbyggede. Ikke noget jeg synes man skal bestræbe i avlen. Tilgengæld så har jeg set grelle eksempler på overbygning ved udstilling (i udlandet - ikke DK). Det kan for mig godt se ud som om, at man i nogle lande og nogle linjer, avler efter overbyggede hunde. Jeg tænker umiddelbart, at det er for at imitere hyrdestillingen? Uanset hvad er det en sindssyg idé!

Hvis der er efterladt bare en smule overaievæv, så kan tæven komme i løb som normalt - dog uden at blive drægtig. Jeg har en kat, der både er steriliseret og på p-piller af samme årsag.