Hop til indhold
View in the app

A better way to browse. Learn more.

Hunde-forum.dk

A full-screen app on your home screen with push notifications, badges and more.

To install this app on iOS and iPadOS
  1. Tap the Share icon in Safari
  2. Scroll the menu and tap Add to Home Screen.
  3. Tap Add in the top-right corner.
To install this app on Android
  1. Tap the 3-dot menu (⋮) in the top-right corner of the browser.
  2. Tap Add to Home screen or Install app.
  3. Confirm by tapping Install.

Siri

Members
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Siri

  1. Prøv at snak med dyrlægen om det er bedst at du bliver til hun er bedøvet eller de står for det. Nogle gange er det nemlig mere for vores egen skyld at vi gerne vil blive end for hundens. Tit klarer hunden det i stiv arm... lige indtil vi begynder at pylre. De kan jo sagtens mærke hvor bekymrede vi er. For mit vedkommende kan jeg i hvert tilfælde godt have svært ved at kontrollere mit "pylre-gen"...
  2. en besked i et emne svarede på Siri i Træning
    Netop - de skal altså lige have et øjeblik til at tænke sig om. Nogle gange kan man næsten høre at det knager og så pludselig falder 10-øren!
  3. Jeg har lige fået min tæve steriliseret og jeg var ved at dø af skræk, så kan levende følge din bekymring. Jeg afleverede hende kl. 8 og hentede hende efter arbejde. Hun var noget groggy og sov resten af dagen. De efterfølgende 2-3 dage var hun meget træt og sov det meste af dagen. Jeg har læst at mindre hunde ofte er længere tid om at komme sig end store og det passede meget godt på Carla. De første 10 dage efter operationen skal du holde hende i snor og ikke lade hende lege vildt. Når stingene er taget kan du godt lade hende få mere motion, men du skal stadig passe på. Hunden bliver syet i tre lag, hvoraf et af lagene er mavemusklerne. Det tager omkring 3 uger før det er helet og man skal indtil da holde igen med vild leg, agility og øvelser der kræver at hunden bruger sine mavemuskler hårdt.
  4. en besked i et emne svarede på Siri i Træning
    Det kommer helt og holdent an på hvalpen. Nogle hvalpe er enormt fokuserede og koncentrerede - andre kræver lidt mere tid og træning. Jeg har en del øvelser på plads og god stimuluskontrol - min hvalp er 5 måneder. Jeg forventer så at der kommer en periode inden alt for længe hvor kravene til hvilke forstyrrelser han kan kapere sænkes markant. Altså når han bliver kønsmoden. Det handler om korte intervaller med koncentreret træning. Og så handler det om hele tiden at hæve niveauet. "Raise the bar".
  5. Det er overhovedet ikke din tæves ansvar at sige fra. For nogle hunde falder det naturligt at sige "vov", hvis hanhunde kommer for tæt på, for andre ligger det utrolig langt fra dem. Så længe din tæve er så blød, overbærende og venlig - så er det dit ansvar at holde de påtrængende møghunde væk. Stil dig imellem din hund og hanhundene og send dem væk, hvis de bliver for påtrængende. Og bed hanhundeejerne tage deres hunde i snor, hvis de ikke kan styre dem. Det er altså helt ufatteligt at folk bare lader deres hunde fise hen til andre og humpe dem - jeg var blevet stiktosset! Det er virkelig manglende pli - både fra hund og ejer.
  6. en besked i et emne svarede på Siri i Adfærd
    Det er umuligt at sige hvad det er - det kan være alt lige fra en lugt til et fremmed dyr. Jeg har oplevet det en gang med Carla (min tæppetisser), som midt under en LP prøve bare ikke ville sætte sig ned i plads. Hun så vitterlig ud som om nogen havde stukket noget meget grimt på under næsen på hende og at græsset var det klammeste i verden at gå på. Jeg fandt aldrig ud af årsagen og har ikke oplevet det siden.
  7. en besked i et emne svarede på Siri i Debat
    Jeg har valgt hunde både med hovedet under armen og med ufatteligt mange tanker bag. Første hund (coton de tulear) valgte jeg fordi jeg "bare" skulle have hund - familiehund. Jeg tænkte ikke over linjer eller arbejdsevner. Jeg valgte ikke den bedste opdrætter og valgte desværre DRU tavle. Det har jeg fortrudt mange gange. Tilgengæld valgte jeg verdens bedste hund! I den lille tæppetisser fik jeg også en rendyrket arbejdshund, der vil arbejde fra nu af og en uge frem hvis jeg beder hende om det. Carlas arbejdsiver gjorde at jeg blev totalt bidt af en gal hund. Jeg trænede som vanvittig og uddannede mig hos DKK til instruktør. Jeg blev ret hurtigt bidt af LP og det betød at den næste hvalp skulle være en hund, der kunne nå langt inden for sporten. Derfor kiggede jeg på border collie. Det var imidlertid et kæmpe projekt at gennemskue linjer og arbejdsevner. Heldigvis har jeg fået hjælp fra nogle meget dygtige hundemennesker. Jeg har valgt Otto ud fra at begge hans forældre har fremragende arbejdegenskaber. Tæven er ren hyrdehund og hanhunden LP-hund. Begge kan arbejde og arbejdet er næsten lønnen i sig selv. Det har heldigvis smittet af på hvalpene! Der er 4 ud af 8 hvalpe der kommer til at gå LP og allerede nu er de virkelig lovende:-D
  8. det handler vel ikke om at undgå at give godbidder. Det handler jo netop om, at give godbidder når hunden mentale tilstand er som den skal være. Det vil sige ikke at bruge godbidder til en angst hund. I øvrigt tak for et fremragende indlæg Lonny. Jeg har godt nok været igennem det på klikkeruddannelsen, meeeen min korttidshukkommelse kan godt svigte mig lidt:lol: Så det er dejligt med et informativt indlæg!
  9. Ej hvor dejligt at høre!! Det er nemlig bare super fedt at se når hunde finder glæde ved at løb løs og snuse rundt! Håber hun fortsætter med at udvikle sig sådan - det er bare så dejligt:hjerte:
  10. Jeg tror det er rigtig fint at arbejde med "problemet" - men naturligvis uden at blive irriteret (selvom det er svært). Jo mere du arbejder med selvstændige øvelser og øvelser der giver hende selvtillid i hverdagen - jo mere vil hun også turde at søge væk fra dig under gåturen. En generel lidt usikker og initiativløs hund vil også have mere tendens til at gå lige bagved fører. Så forhåbentlig hænger det sammen, så når hun får mere selvtillid i hverdagen vil hendes adfærd på tur også ændre sig. Og lige en sidebemærkning: Hvor er hun bare smuk! Slet ikke til at stå for:lun:
  11. Jeg synes det er en super idé at tage en god snak med dyrlægen om de forskellige muligheder. Du kan sagtens bruge både DAP og Zylkene under træningsforløbet - det tror jeg vil være en stor fordel! Jeg krydser fingre for at der sker fremskridt. Det er næsten ikke til at bære at se ens kære hunde så angste!
  12. Det er bare rigtig rigtig svært at "få hul" på sådan en hund. Hun lyder ret initiativløs og ikke særligt kreativ. Men så er det jo bare hendes held at hun er havnet hos dig:-D Giv hende lette opgaver, som hun selv skal løse og sørg for at hun laver opgaver på egen hånd generelt i hverdagen. Og så sørg for at hun får en masse positive oplevelser og får succes. Sådan en type hund har tit let ved at "opgive" hurtigt hvis det bliver for svært. Hvem ved - måske har du en helt anden hund om et halvt år?
  13. topic svarede på Siri's potil i Debat
    Hende her er super dygtig: Kiropraktor dyrlgen Camilla Gregersen Hun har tidligere gjort meget i heste men vil løbende bruge mere og mere tid på hundene.
  14. Jeg er helt enig med Ninjamor. Det er også min klare opfattelse at lydCD'er virker på voksne hunde. Så langt henne som vi er på året nu og så kort som der er til nytår - så mener jeg nok ikke det kan lade sig gøre at opnå rolige hunde nytårsften. Det er derimod fint at starte træningen nu og så kan du jo bruge alle de små affyringer optil selve nytårsaften som træning. Var det mine hunde ville jeg uden tvivl give dem noget beroligende nytårsaften. Her taler jeg hverken om DAP eller Zylkene, men noget der virkelig slår dem ud. I gamle dage brugte man plegacil og det gjorde - nøjagtig som du siger - at hunden var godt bedøvet i kroppen men helt frisk i hovedet. Det er dog længe siden at man har brugt det og i dag kan man få gode midler, der bare sørger for at dine hunde snorker nogle timer i træk.
  15. Jeg bruger også frem kommandoen når jeg sender til et bestemt punkt - som felt eller apport (vi træner LP). Men jeg bruger også den samme kommando på gåturen. Mine hunde kan sagtens skelne imellem konteksterne og det giver ingen problemer at bruge den på gåturen. Lidt ligesom jeg også har en "ind til siden" kommando. Det gør det meget lettere at gå med hunden løs.
  16. Min tæppetisser gjorde lidt det samme. Jeg sørgede for at gå med hende på stier, hvor der ikke var plads til at hun kunne være på siden - så fik jeg hende ind foran og når hun ligesom var tvunget til at gå fremad (for at undgå mig) - så satte jeg frem kommandoen på. Derudover droppede jeg komplet godbidder på gåturen for at undgå at hun "klistrede". Det har virkelig virket!
  17. Det er også helt almindelig hvalpeadfærd, men man ser det oftere hos hyrdehunde. Det kan både være ved ejer og ved fremmede. Ligesom man ser at de har tendens til at hyrde løbere, cykler og biler. Det kommer også meget an på racen. Ved en border collie vil man nok ikke se det helt så meget som hos hyrderacer, der går tæt på det de nu engang hyrder fra naturens side. En Aussie er eks. meget mere i nærkontakt med dyret end en border. En border collie har stor afstand og jeg ser oftere problemer med at de "låser" på genstande der bevæger sig, end problemer med at de "bider".
  18. Jeg synes umiddelbart at det lyder lidt sært. Jeg har i hvert tilfælde aldrig set det som en udpræget hyrdehundeadfærd. Tilgengæld ser man tit de hyrdehunde, der konstant cirkle omkring ejer eller andre hunde, for at holde styr på flokken. Men det med at holde sig bagved lyder lidt sært. Normalt har hyrdehunde jo en rimelig stor radius til fører i forhold til eks. selskabshunde, fordi de netop skal kunne arbejde på stor afstand af fører. Du kan jo eventuelt belønne hende for at være foran dig ved at kaste genstand til hende (fremad) eller lære hende en fremad kommando.
  19. topic svarede på Siri's Siri i Debat
    Det er godt nok billigt. Især når man tænker på at elementerne her er 200cm, hvor de hos de fleste andre er 100cm. Og så har de gitterhegn - det er faktisk ret smart. Især hvis man har en lille tæppetisser som mig! Tak for link!
  20. topic svarede på Siri's Siri i Debat
    Jeg tror også det er en meget passende størrelse. Så kan de bevæge sig lidt rundt uden at de behøver at have de halve af haven at boltre sig på.
  21. topic svarede på Siri's Siri i Debat
    Der er nogen der kan:lol: Har du et hundehus til at stå i gården eller kan hun gå ind? Jeg har endnu ikke lige regnet ud hvordan jeg skal lave indhegningen inde i skuret... gode råd modtages gerne!
  22. topic svarede på Siri's Siri i Debat
    Dejligt at hun nyder at bruge den så meget! De ser rigtig fine ud de færdige moduler, du linker til. Det burde være til at finde ud af at samle - selv for mig:blink: Har du selv lavet Jackis hundegård?
  23. topic svarede på Siri's Siri i Debat
    Tak for svaret. Dejligt at høre så gode erfaringer. Tanken var netop også at hundene skulle være derude om dagen, i stedet for at være alene indenfor. Det er jo ikke fordi de behøver den store aktivering imens de er alene, men det må da være lidt dejligere at kunne tøffe rundt i hundegård i stedet for bare at ligge og snorkboble indenfor. Jeg tror det er en rigtig god idé med fliser. Så er det nemt at fjerne pøller og man kan bare spule den over, hvis den skal renses. Hvor stor tror du cirka dine forældres er og hvor mange hunde har de i den?
  24. topic svarede på Siri's Siri i Debat
    Har I billeder af jeres hundegårde vil jeg meget gerne se!!
  25. et emne tilføjede Siri i Debat
    Er der nogen af jer, der har gode erfaringer med bestemte typer hundegårde? Jeg har et stort skur på omkring 15 kvm og har overvejet at lave en lille del af det til hundeområde. I forlængelse heraf ville jeg så lave en hundegård. Eller måske snarere købe... det der med selv at lave en hundegård er vist ikke lige mig:blink: Hvad har I erfaringer med? Hvad virker godt og hvad virker mindre godt. Og hvordan har jeres hunde det med at være i hundegård?

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.