Siri

Det er aldrig hensigtsmæssigt at lege med genstande i en hundeskov! Men med det sagt, så synes jeg på ingen måde det undskyler førers opførsel. Hvis han har så lidt kontrol over sin hund, som beskrives her, så hører han slet ikke hjemme i en hundeskov. Og det mindste han kan gøre er sguda at forsøge at kalde hunden ind eller hente den. Og sige undskyld!

Okay - så er jeg med

Hvilken fremadsendelse er det du træner?

Arh ikke helt enig! Tror umiddelbart der er meget stor forskel på om man avler brugshunde eller udstillingshunde. Altså hvis jeg foreslår tæveejer at lave en kombination med min hanhund, så er det kun fordi jeg er helt sikker på, at der kan laves gode brugshunde ud af det. Og et kuld tilpas gode brugshunde kan sælges til gode hjem. Det er primært helt egoistisk, fordi jeg selv vil have en hvalp, men det er dælme også fordi jeg mener kuldet har potentiale generelt og kan finde gode hjem! Hvis man henvender sig høfligt, så mener jeg sagtens at man kan slippe afsted med det! Jeg har kun oplevet at tæveejer tager det som en kompliment til hendes/hans hund. Og det er jo netop det, som det er! Det er ikke fordi jeg ikke kan få parringer nok - jeg siger nej til mange flere end jeg siger ja til. Det er ganske enkelt fordi jeg er så heldig at jeg er meget ude i især norden, ser gode hunde og finder interessante linjer. Og ser kombinationer, som tæveejer måske ikke er opmærksom på. Og så ser jeg intet galt i at man henvender sig på en pæn måde. Det kan godt være, at der for nogle racer er etikette omkring den slags, men jeg har kun fået positive tilbagemeldinger. Og har nu fået arrangeret det kuld, jeg selv vil have hvalp efter. Som jeg ser det har jeg intet at miste, men alt at vinde. Og kan i øvrigt afsætte tre af den slags kuld jeg har planlagt

Hold nu op med at lade som om! Vi ved alle sammen godt at du sidder derude med din klikker og træner indkald Hvem kan også forestille sig noget mere festligt end en lille hest på 60 kg., som kommer spurtende ind i ens arme, imens man sidder og tisser....

I dobbelt-A (Jyllands hovedstad, hvis du skulle være i tvivl) - så det er ikke så langt at køre

Ja, sguda! Altså jeg har tilsyneladende ingen skam i livet - for det gør jeg altså bare! Jeg vil jo have den perfekte hvalp, så må jeg selv planlægge den - også selvom jeg ikke har en tæve

Ih altså - jeg vil så gerne med, men igen så er der det med snoren. Får intet ud af en tur med snor - det gør hundene heller ikke. Så kan jeg ligeså godt komme uden hund, og jeg gider ikke køre så langt uden hund :blink:

Jeg har virkelig tænkt det samme mange gange - men jeg har intet svar! Jeg har aldrig selv haft alene-hjemmeproblemer med nogle af hundene. Hverken Carla, Spot, Otto, Lily eller nogle af de 6 forskellige græske hunde/hvalpe jeg har haft. Men jeg skal altså også blankt indrømme at jeg ikke er verdensmester i at træne det og intet har gjort for at undgå problemer. Otto var alene første gang i 4 timer efter 4 dage Med min næste hund har jeg tænkt mig at gøre det samme - altså ikke gøre noget særligt. GIve hvalpen en uges tid til at falde til og føle sig tryg og derefter gå ½-1 time og sætte tiden op hurtigt.

Jeg er med på den med tæveejere skal henvende sig - jeg er bare personligt fræk nok til at henvende mig til tæveejere også Jeg skyer ingen midler, for at få min hvalp Bare en skam, når du nu har en driftig hund med super arbejdsegenskaber! Ift. Tempos vov, så ser jeg også som en del af problemet, at han er enormt konkurrenceklog. Det vil sige, at jeg tror at hvis man laver en anden træningsopsætning, så kan man snildt fikse lydproblemet, men det vil dukke op igen i samme øjeblik han er til konkurrencer.

Men hvis nu vi siger, at det er momentet dæk-stå, du træner og du har fokus på dette - hvorfor belønner du så med en plads i afslutningen? Jeg spørger fordi jeg mener, at netop de bevægelser lagres i den motoriske hukommelse og derfor er meget, meget vigtige at få rigtige fra start. Som eksempel, så bøvler jeg stadig med Carlas, efter 5 år, mens Spot efter 1 år nærmest kun er til 10 - også i eliteklassen. Fordi han har lært det rigtigt og er blevet belønnet rigtigt. Derfor ville jeg - hvis jeg var dig - kun tage momentet der hedder dæk-stå-dæk-stå (i forskellige variationer), belønne helt tæt på og med ro. Og det kan blive lidt mere rodet, hvis man pludselig blander en plads ind i det. Jeg træner selv kun to skift af gangen,indtil skiftene er sikre. Forresten - det gør det lettere for hunden, hvis du har et kludetæppe hun kan ligge på (så hun ikke glider) Så er det ligesom lettere for hunden at holde spændingen i kroppen, når poterne står fast.

Kan du ikke på nogen måde fremprovokere det uden for øvelsen? Måske ved at sende ham ud og rundt om noget? Eller over et par spring?

Du skriver jo at noget er sådan og sådan - altså postulater. Og den eneste du vil henvise til er ham Eliasen. Når man skriver at noget ER sådan, så må man da forvente at der bliver spurgt "hvor ved du det fra". Du skriver jo direkte, at godt foder er BARF eller kornfrit. Det er vi så flere, der stiller spørgsmålstegn ved. For mit vedkommende fordi jeg ikke mener det er sandt og fordi jeg ikke har set dokumentation for påstanden. Den dokumentation kan du så heller ikke fremvise, hvilket bekræfter mig i, at "kornfyldt-foder-er-roden-til-al-dårligdom"-teorien primært stammer fra lettere fanatiske BARF-folk. Du skriver selv, at dyrlægeregningen svinder ind - eller helt forsvinder - hvis man skifter til BARF. Forventer du virkelig ikke at folk vil stille spørgsmålstegn ved så vildt et postulat?

Dejlig arbejdsiver! Men jeg forstår simpelthen ikke hvad du træner? Er det stå-dæk-stå.. altså ifm. stillingsskiftet? Og hvad belønner du for? Kan ikke helt gennemskue det

Spots træning kører bare. Efter jeg ligesom "sorterede i adfærd" i en periode, gik han lidt ned (klart, fordi jeg korrigerede ham), og nu hvor rammen ligesom er på plads, så vokser han bare fra træning til træning! Elsker den hund Selv når han bider mig i næsen eller giver mig blå mærker på armene - eller bodyslammer mig på det groveste!

Findes der ikke nogle gode tæver i udlandet - altså udover Sverige?

Hvem siger der ikke er næring nok i korn? Altså at det ikke kan fungere som en del af et tørfoder? Og hvem siger, at hunde har spisevaner og behov som en ulv?? Siger hvem? Jeg kan virkelig ikke se, hvorfra du henter dine postulater?

Eller med tørfoder med korn! Det kommer jo helt an på den individuelle hund, brugsområde, aktivitetsniveau og type.

Oplevede noget sjovt tl træning i dag! Pillede buerne af slalom (fordi jeg er utålmodig og irriterende at have på hold..) og vupti - så kunne Spot sgu slalom. Jojo, ikke i fuld fart, men han var meget meget sikker på at tage den! Nå, så lærte jeg det

Tror virkelig du har fat i den lange ende her! Jeg forestiller mig lidt af det samme scenarie, som du beskriver. Og når hun så endelig sætter grænser (eks. tager fat i halsbåndet og siger nej), så markerer hunden. For det skal hun da virkelig ikke bestemme! Uden at tage det forhadte ord "lederskab" i munden, så er det måske lidt derhen imod, at jeg tænker. Altså at hun ligesom skal forklare hunden spillereglerne og rammen for deres samarbejde og sameksistens.

Nemlig! Det kan tage en god rum tid at få netop den adfærd, man ønsker. Og på netop den måde man ønsker. Uden at skyde "frivillig tilbudt adfærd" helt ned, så ser jeg (desværre) mange hunde, der i den rum tid, det tager at "gætte" adfærden, får opbygget enorm meget frustration. Som så resulterer i lyd, overspringshandlinger osv.

Jeg er ikke helt med på, hvad du mener TS? Altså at du belønner helt spontan adfærd (som eks. at hunden sitter, fordi den har lyst), eller at du guider hunden og indlærer adfærden, for derefter at sætte kommando på? Den første metode er helt sikkert fin, man skal bare huske at holde slutmålet for øje, som Ninjamor også er inde på. HVordan skal eks. din dæk se ud, hvad skal du bruge den til, hvordan skal hunden bevæge sig, tempo osv. Hvis min hvalp ikke er moden nok (mentalt eller fysisk) til at indlære et bevægelsesmønster korrekt, så vil jeg personligt hellere vente. Og så skelner jeg mellem adfærd der lagres i den motoriske hukommelse og anden adfærd. Det vil sige, alt hvor hunden skal have et helt bestemt bevægemønster, det er jeg meget påpasselig med at indlære korrekt og hjælpe hunden. Og jeg venter ofte med detaljer, til hunden hænger lidt sammen ikroppen. Og så er jeg enig med NM ift. guidning. Det kan være fint at frishape nogle ting, men ved rigtig mange adfærdstyper er det min erfaring, at det tager mindst ligeså kort tid (hvis ikke kortere) og sidder ligeså godt fast, når man guider fremfor at frishape.

Nu lyder det altså lidt som om, jeg er sådan en møgsur træner, der kun siger nej Men det er jeg altså ikke... Jeg mener bare, at der er så fundamentalt et problem ift. deres relation, at det skal afklares på en eller anden måde. Et problem som det skaber frustration og irritation hos både hund og ejer - og det er ikke fair at blive ved med at kage rundt i det. Jeg ville få det "fikset" ved at være streng få gange. Hvad der bare er helt enormt vigtigt, er at man mener det og følger op på det. JEg vil altid hellere sige nej til mine hunde 3-4 gange og så få det ud af verden, end at gå rundt og være irriteret over at noget bare ikke virker - for det er hverken fair for fører eller hund. Havde det været en anden race havde jeg nok foreslået noget andet, men jeg ved bare hvor skrækkeligt selvforstærkende gøen er for collien.

Jo altså gerne aktivitet eller øvelser - når han holder mund. Sæt ham i en situation, hvor han gør - sig nej (hold fast i ham så han ikke skrider og men det) og når han reagerer giv ham en let øvelse at udføre og høj belønning. I stedet for hele tiden at arbejde uden om prveledere så tag fat i det og forklar spillereglerne for samarbejdet. Og reglen er at lyd er forbudt. Men gør hele processen meget flydende. Altså ikke noget med at stoppe og holdepause - tag fat, korriger ham, giv ham noge andet at lave og så videre. Det er vigtigt at få det fremprovokeret, fpr at forklare hunden hvad det er vi ikke vil have. Og som alternativ skal vi forklare ham hvad vi vil have i stedet. Og når det så er på plads, så får hund og fører og et meget bedre og mere konstruktivt samarbejde, fordi rammen er på plads. Og markering på fører, fordi han ikke vil finde sig i det, er ikke ok i min verden. Hun har ikke lavet overgreb på hunden...overhovedet! Hun har jo bare taget fat i halsbåndey! Markering i den sammenhæng ville jeg tage fat i med det samme! Faktisk synes jeg det er positivt at hunden gør! Det er så meget lettere for hunden at forstå hvad det er man imke ønsker, når den gør fremfor at pibe. Og husk at der kun er rigtigt og forkert. Ikke noget midt imellem. Så hvis hun beslutter sig for at arbejde med lyden, skal hun ære der hver eneste gang den gør! Glæder mig til at se den på kursus, kan godt huske hunden - den er super fin

Øh., sorry for autocorrect-fejl!