Dina

Søde Kippie, man kan HØRE, at du elsker din hund, så prøv at forstå, at jeg skriver dette indlæg, fordi jeg er meget bekymret for jer begge. Du skal IKKE lytte til dyrlægen i dette tilfælde! Du skal se på din hund og efter din beskrivelse ville jeg ikke vente en eneste time med at FORLANGE en kur mod hjerte-/lungeorm. De to hundevenner, som jeg omtalte, lyttede til og stolede på dyrlægen. De har nu begge skiftet dyrlæge, for efter nogle prøver, der var falsk negative, forlangte de for en sikkerheds skyld en kur. Hundene startede kuren og i det ene tilfælde blev ejeren ved med at indsende prøver. Den allersidste var...positiv! Men da var skaden allerede sket gr. dyrlægens ønske om prøver, prøver, prøver..... Når du skriver, at din hund "sover det meste af tiden og er stille", så fatter jeg overhovedet ikke (undskyld, hvis jeg er grov), at du kan få dig selv til at undlade at få igangsat den kur. Hvis din hund har hjerte-/lungeorm og hvis du kommer i gang for sent, så kan du få en hund med større eller mindre skader..noget, der kan undgås, hvis man behandler i tide. Og det er jo ikke en hårdhændet kemobehandling, vi snakker om. Bare den rigtige ormekur. Jeg har lige læst dette igennem og det er hårde ord, men enten tier jeg stille eller også siger jeg, hvad jeg virkelig føler skal siges. Det er naturligvis din beslutning, men det er altså også dit ansvar!

Du skal være MEGET bekymret og det er meget ærgerligt, at du har ladet ham gå sådan i et par måneder. Hvis jeg var dig, ville jeg IKKE vente til tirsdag med at aflevere afføringsprøver. Disse kan i meget lang tid være falsk negative og imens bliver din hund mere og mere syg. Det KAN ende med varige skader! I stedet ville jeg nu og omgående ringe til dyrlægen og forlange, at hunden allerede i dag bliver sat på en kur mod hjerte-/lungeorm. Det er ikke en kur, der er spor skrappere end de almindelige ormekure, som vi giver engang imellem, men denne gang lyder det for mig, som om det er påkrævet med hurtig handling. Jeg har to hundevenner, hvis hunde nu har varige skader og som må gå på pension i stedet for at træne som de dygtige hunde, de egentlig er. Men deres lunger kan ikke længere tåle løbearbejdet. Jeg siger ikke dette for at hakke på dig, overhovedet ikke, men som en hjælpsom opfordring til at gå i gang straks. Edit: Ups, jeg så sgutte, at tråden var fra i går. Hvordan går det med hunden?????

Nej, hunden er ikke menneskeskabt. Mennesker er kun i stand til at skabe (andre) mennesker! Hvis vi mennesker var i stand til at skabe hunde, så skulle vi kunne trække 12 skuffer ud, fremdrage og blande diverse remedier & kemikalier, ryste blandingen og vupti! - så stod der en hund på bordet og logrede. Det er naturligvis det rene vås. Mennesket har derimod præget hundens udvikling, men det er sgutte det samme, som at hunden er menneskeskabt. Resten af tråden - stomi på hunde - er for langt ude for mig.

Jeg mener BESTEMT ikke, at du ikke er kreativ nok! At Luna er "besværlig" på den ene træningsplads skyldes ikke dig. Det er jeg faktisk overbevist om. Der er jo ingen problemer andre steder og heller ikke hjemme. Men du skriver, at når du laver lydighedsøvelser med hende, så er der ingen problemer. Det er, når du forsøger at få hende interesseret i at gå zigzag eller at bakke, at hun går i coma, ikke? Hvis det er rigtigt, så er de øvelser måske lidt kedelige/for svære for hende, når der er andre hunde tilstede? Hvorimod hun i lydighed er mere på hjemmebare og derfor ikke skal tænke så meget, men bare gøre "som sædvanlig". Så længe du ikke bestemt ved, hvad der får hende til at gå i coma, så længe er det lidt svært at komme med et fornuftigt bud på en løsning, synes jeg. Det er heller ikke vildt skægt at stå på den måde. Det ville alle da blive frustrerede over. Men hvis alt andet glipper, så "nøjes" da med at lave lydighed på den bane. Og måske din instruktør kan komme med et bud på en løsning efter din enetime. Go' vind med projektet!

Det var da noget at spekulere over. Den var godt nok smuttet for mig. Nå, men du er jo osse nooooget yngre, sååå....

Sådan kan hunde af alle racer principielt opføre sig, men vælger du fx en terrier, så oplever du med større sandsynlighed sådanne ting end hvis du vælger en mere føreropmærksom race. Prøv de næste dage at se, i hvilke situationer Luna får "ræser-øjne", dvs. hvor hun er helt oppe på tæerne og øjnene skinner af forventning. Måske er det, når hun skal finde ting/mennesker, måske når hun fløjter afsted efter en bold. Eller måske ved en fremadsendelse til en omvendt spand, som hun skal vælte for at få fat i noget yndlingslegetøj. Eller - hvis du har adgang til en mark - så kan du markere et felt på bare 10 x 10m og grave ting (lille læderlap, en vinprop....småting) ned i et spadestiks dybde. lav for en sikkerheds skyld en tegning, så du selv kan finde tingene, hvis det bliver nødvendigt. Og lad så Luna finde og opgrave tingene, evt. dagen efter. Det plejer at være stor spas for en grave-hund. Generelt er det en god idé, synes jeg, at finde på en belønning, der giver lidt fart over feltet. Hvis belønningen udelukkende er godbidder, bliver hun nok for rolig og afslappet og så kommer det hele let til at gå lidt i stå. Du nævner selv afstandsbelønning. Skidt med de færre gentagelser. Hvis første gang er perfekt, er der jo allligevel ingen grund til gentagelser. Det har en klog hundekone fortalt mig, og det tror jeg på. Ved du hvad....det må du simpelthen lære at sætte dig helt ud over. Vi mennesker er forskellige, og derfor tiltrækkes vi af forskellige racer. Jeg mødte engang en dommer, der fortalte, at hver gang han skulle dømme en "terrier, gravhund eller noget andet mærkeligt", så blev han så fornøjet. For disse hunde kunne ofte finde på ting, hvor han ikke kunne lade være med at grine. Og var de dygtige i nogle øvelser, så blev han mere imponeret end hvis det havde været "en rigtig hund". Men jeg må vel være ærlig og sige, at nok ikke alle dommere har den indstilling. :slem:

Jeg er helt enig med dig i, at det i grunden er temmelig let at motivere en terrier. Det svære er ændre keeeeedelige øvelser som fri ved fod til at være ski'skægge øvelser, men også det kan lade sig gøre. Blot har jeg lidt svært ved at forestille mig, at det kan gøres udelukkende ved hjælp af godbidder og passiv venten på, at hunden skal begynde at tilbyde noget andet end at sidde i sin egen verden. Og det fik jeg en fornemmelse af var tilfældet hos Luna. Der tror jeg, at et lomme-bidetov eller et uventet feltsøg vil have langt større effekt. Det er få terriere, der ikke er tilfals for lidt vild ruskeleg. :banan: Nemlig!

En terrier, der har valgt at stå passivt og glo ud over stepperne....det er næsten heller ikke til at hamle op med. Jeg prøvede det i udstrakt grad på et lp-kursus med min forrige airedale. Alle de øvrige hunde på holdet var border collier, collier og en enkelt labrador. De hujede alle rundt og var såvel artige som aktive. Og der stod så vi! Indtil jeg fandt på at smutte lidt væk fra selve træningspladsen, hvor der var noget bevoksning. Jeg dækkede hunden af og smuttede ind og placerede nogle genstande hist & pist. Så gav jeg ham en søge-kommando og han ændrede karakter på et halvt sekund. Han ræsede ind, hentede genstandene og var i højt humør. Jeg kunne gå direkte ind på træningspladsen og han tilbød pludselig både at twiste og bakke. Bagefter gik han en perfekt og livlig fri ved fod...en øvelse, som han 10 minutter forinden havde udført sløvt og uengageret. Da Luna jo også er en terrier, kan det være, at en god ruskeleg eller et gesvindt lille feltsøg måske kunne rive hende ud af passiviteten? Jeg er temmelig overbevist om, at enhver terrier har et (undertiden flere, suk) gykkelyk-gen og at man, hvis man prøver at fodre dette gen, kan komme igennem med mange ting. Det var måske et forsøg værd?

Bogen kan lånes på biblioteket. Den bog ville jeg ønske var skrevet for 20 år siden.

Flickan er en pragtfuld pige, kvik i både hoved og krop og meget, meget sød. Sådan én ville ingen være snydt med. Og Lone har regelmæssigt hvalpe.

Jep!

Mini-varulv....glathåret!

Hvad med en stabyhoun? Sådan en har jeg gået til AG sammen med og hun var smuk, nem at træne og dygtig.

Prøv Nordkød Aps i Harløse....mellem Skævinge og Hillerød.

Hej & velkommen til, Anna! Hyggeligt at se dig her. :banan: Desværre ved jeg ikke en hujende sk.. om Isos problem, men et sted, jeg kunne forestille mig, at de vidste noget, ville nok være Landbohøjskolen. Måske du kunne ringe og tale med en dyrlæge dér? Jeg har selv for år tilbage med succes ringet dertil, godt nok om noget helt andet. Kys lillepigen fra mig & Sofus.

Det bliver en spændende måned for dig. Vi krydser fingre for et perfekt resultat.

Heldigvis boede opdrætteren kun en times kørsel fra os, så det var ikke noget at tale om. Og hun var lykkelig for, at vi viste interesse for vores kommende hvalp. Faktisk var vi kun 4. vælger, fordi vi kom så sent i gang (hvalpene var en uge gamle, da vores forrige hund desværre måtte aflives gr. en svær spondylose), men de to, jeg havde i kikkerten, var de "voldsomste", og hun ville helst have dem afsat til nogen, der før havde haft en airedale. Og eftersom hun blev meget begejstret for vores forrige airedale til en konkurrence (han opførste sig yderst artigt den dag og gjorde alt, hvad jeg bad ham om....næsten, hæ), så vidste hun, at "hendes" hvalp ville blive trænet og aktiveret og elsket til den store guldmedalje. Lidt snu er man vel altid. Men dejligt, at opdrætter oven i købet selv foreslog "den rigtige", en med krudt bagi. Det bliver spændende engang at høre om dit 2-spand, selvom der jo er lidt tid, før det sker. Og dejligt, at du laver noget med din hund, som den ligefrem er designet til. Jamen, så kan det jo være, at du næste gang vælger et par stykker samtidig. Så har du til et 4-spand. :banan:

Hvis du havde været airedale-opdrætter, så kan jeg kun sige, at en af dine hvalpe ville have fået det rigtigt godt hos mig. Han ville være blevet trænet både til "arbejdsting" og pjank, og han ville have været et højtelsket familiemedlem, hvis behov ville være lige så vigtige at opfylde som vores egne. Alle vores tre airedales har fået lov at bruge deres instinkter på hundearbejde af forskellig art og alle tre har været/er elsket af familie, venner og naboer. Hvad kan en opdrætter forlange mere? Så hold du bare dine uforskammede bemærkninger for dig selv. Der er ingen grund til at antyde, at jeg har fået hunde fra "opdrættere nok som "bare" skal af med deres hvalpe!".