Dina

Ja, som sagt så føler man lidt, at man gør noget. Jeg brugte også pasteuriserede æggeblommer, dels af skræk for salmonella, dels fordi jeg ikke anede, hvad dælen jeg skulle bruge alle de hvider til. Jeg købte en lille pakke vælling til småbørn, og så fulgte jeg ellers bare opskriften. Det var piece of cake at lave hver aften, tog ikke mange øjeblikke. Hvis den sidste sten kommer ned, kan det være æggevællingen.....men det kan jo også være, at den var kommet under alle omstændigheder. Go' vind med projektet.

Jeg aner ikke, om det er forskelligt med den slags for små hunde, men min forrige airedale manglede begge sten, da vi hjembragte ham fra Finland, 8 uger gammel. Vi var så dumme, at vi ikke havde mærket efter, men et besøg hos dyrlægen et par dage efter viste, at sådan var situationen altså. Dyrlægen sagde, at de måske ville falde ned af sig selv....hm....måske kun den ene....måske der ville blive tale om en operation på et tidspunkt. Jeg kendte en svensk kvinde af samisk oprindelse (hendes mor), og deroppe de gav hver aften en sådan hvalp en smule vælling med en udrørt æggeblomme i. Det hjalp efter sigende stort set altid. Jeg troede ikke rigtigt på det, men ringede til dyrlægen og forelagde ham rådet. Han grinede høfligt, men sagde, at det da i hvert fald ikke kunne skade. Jeg gav hunden denne æggevælling og intet skete i flere uger, men da han var ca. 4 måneder, faldt den ene sten pludselig ned, og da han var næsten 6 måneder, faldt den anden sten ned. Lykkelige var vi og lykkelig var hunden formentlig, for nu var han da endelig fri for al det pille-rode-rage på sine private dele. Jeg aner naturligvis ikke, om begge sten var faldet ned alligevel, men det føltes nu rart ligesom "at gøre noget". Om du vil prøve rådet....om det overhovedet hjælper....om Osvald nu er for gammel, aner jeg ikke, men jeg håber under alle omstændigheder, at hans anden sten snart falder ned, så du er fri for at bekymre dig om det.

Jeg synes, at det lyder som en god idé at smide noget af barnets tøj "i hovedet" på hunden. Den vil da sikkert elske det. Jeg gjorde som du mht at lade vores airedale gennemsnuse vores første barnebarn. Min svigersøn fik nærmest et lille nervesammenbrud, da jeg sagde: "I er jo unge folk. I kan sagtens nå at få flere børn", og så satte jeg mig prompte med den nyfødte i armene ned på gulvet til hunden. Dog lod jeg hunden gennemsnuse "den anden ende" først. Better safe than sorry, hæ. Men jeg vidste jo, at han elskede børn og ganske rigtigt blev han på stedet den lilles selvbestaltede barnepige. Intet foregik, uden at han opmærksomt fulgte med i, at alt nu også gik for sig, som det skulle. Og da den lille dreng skulle sove, lagde hunden sig ved foden af hans seng. Flere år senere, da drengen (faktisk retfærdigt) fik en lille røffel af sin far, rejste hunden sig omgående, gik imellem søn og far og gøede beslutsomt ad min svigersøn. Der var ingen, der skulle skælde "hans barn" ud. Så jeg har egentlig kun gode erfaringer med hunde og børn, men trods min store tillid, må jeg alligevel sige, at ingen af mine hunde på noget tidspunkt har været alene med et barn. Men det er nu mest, fordi børn i tankeløshed kan finde på de underligste ting.

Julen er en hektisk tid og nu kommer der til overflod endnu et lille medlem af familien (og stort til lykke med det!). Folk vil komme væltende med gaver og højt humør og dikkedikke den lille ny, så en lille hund nemt kan blive overset. Det er godt, at du allerede nu er opmærksom på det. Jeg tror, at I må tvinge jer selv til at skiftes til at være der for hunden. Og når jeg skriver "tvinge", så er det, fordi det at få et lille barn er "værre" end den største forelskelse og man er i periode totalt tabt for omverdenen. Så er det godt at huske på, at den ene af jer kan sidde med barnet, mens den anden nusser hunden. Men alfa og omega er, at hunden fra dag 1 bliver fortrolig med den lille ny og får en følelse af, at det også er dens barn, og dér skilles vandene ofte, fordi folk er nervøse for, om hunden bliver jaloux og i stedet vil æde barnet. Men hvis der første dag kun er jer to + barn, så burde der faktisk ingen problemer være med at lade jeres - børneglade! - hund gennemsnuse den lille. Jo mere (begrundet) tillid, man viser hunden, jo roligere bliver hele situationen. Jeg er sikker på, at I nok skal finde ud af det - til stor fælles glæde.

Jeg har gået til AG en enkelt sæson med min forrige airedale. Det foregik på en megastor græsplæne, der var opdelt i 4 mindre baner, hvor hundene løb samtidig. Der var ingen afskærmning af nogen art mellem de 4 baner, men der var alligevel aldrig optakt til ballade, formentlig fordi trænerne netop lagde vægt på, at ventende hunde ikke kom i vejen for løbende hunde. Vores træner sagde meget pædagogisk: I lukker jo heller ikke jeres hund ud fra bilen og direkte ned i en anden hund.

Hvad med en fjollesnor....altså en flexline? Når vi lufter Sofus i ikke-trafikerede områder, så bruger vi altid flexline, der jo ruller ind og ud af sig selv. Hvis du ikke har prøvet at bruge en sådan, er en god lang skovtur et godt sted at begynde. Nogle mennesker hader flexliner, andre elsker dem. Jeg hører selv til sidstnævnte, men erkender dens mangler og bruger den kun visse steder.

Jeg er helt enig med Lillefod i dette. Der kan sagtens være en grund, som I ikke lige har tænkt over? Og hvis Caia aldrig før har "overfaldet" andre hunde, så er aflivning ikke det første, man tænker på.

Beregnerne får dommersedlerne ind via kurér og så skriver vi karaktererne for samtlige øvelser for hver enkelt hundefører ind i et dertil indrettet program, kontrollerer vildt og inderligt, så vi ingen skandaler får, kopierer og gør ved og skriver tilsidst resultaterne ind i hundeførernes startbøger....alle sådan nogle ting, som man altid sidder og venter en helv.... tid på, når man selv deltager. Nu ved jeg så, hvorfor det undertiden tager så lang tid. :slem: Og til DM er der ritti, ritti mange hunde/-førere med. I AG var der 77 hunde, i IPO 12 hunde, i Eliteklassen 18 hunde, i A-klassen 24 hunde, i B-klassen 35 hunde og i C-klassen 40 hunde.

Det var da dejligt at høre! Vi har også gjort vores bedste for, at det skulle være en succes for både hunde, hundeførere og tilskuere.

Ejj, hvor dejligt at se nogle billeder af noget hundearbejde. Jeg deltog selv i DM, men som beregner, så det var desværre ikke meget hundearbejde, jeg fik set. Faktisk kun max 20 minutter på en hel weekend.

Eksemplet med pekingeseren som kvæghyrde var skam ikke for at gøre dig hidsig. Jeg kunne ikke drømme om at undervurdere små hunde, for de kan naturligvis lære lige så meget som store hunde.

Enig. Jeg tror inderligt, at alle hunde kan lære (stort set) alt, hvad vi ønsker, at de skal lære, selvom jeg nok tvivler idt på, hvorvidt en pekingeser vil have meget let ved at lære at hyrde kvæg. Men sådan noget som tricks, spor eller lydighed kan læres af alle, såfremt indlæringen tager nøje hensyn til de evt. racespecifikke....øh...udfordringer, der kan være. Ikke alle racer traller automatisk af begejstring ved fx lidt ros fra hundeføreren, men så må man jo tage andre midler i brug. Personligt er jeg altid mest imponeret over de hundeførere, der har succes med de mere "vanskelige" racer, og synet af fx en mynde, der går en perfekt lydighed eller et ditto spor, ville være en fornøjelse af de helt store at iagttage.

Jeg spurgte nu ellers høfligt for at få et høfligt svar.

Bestemt ikke, men det lød på Sigurd, som om netop depositum viste, at man var en interesseret hvalpekøber, og så blev jeg naturligvis nysgerrig. Selv er jeg aldrig blevet bedt om at erlægge depositum, så det har jeg derfor ingen erfaring med. Med vores første airedale tog vi op og kiggede på de salgsklare hvalpe, valgte en ud, betalte og tog ham med hjem. Vores anden airedale hentede vi i Finland, så også der besøgte vi af gode grunde kun hvalpene én gang, valgte en ud og fløj hjem med ham dagen efter (var inviteret til at overnatte hos opdrætter). Vores tredie airedale, Sofus, besøgte vi en gang om ugen, indtil han fyldte 8 uger, hvorefter vi nappede ham med hjem. Det er nok forskelligt, hvordan de enkelte opdrættere vælger at gøre, men i vores tre tilfælde kunne depositum så kun have været aktuelt med Sofus. Havde hans opdrætter valgt at bede om depositum, havde hun naturligvis fået det, men i stedet gav hun kaffe og hjemmebag hver uge, fordi hun syntes, at det var så dejligt, at vi var så interesserede. Dejlig opdrætter. :slem:

Hvad ville du foretrække hos en hvalpekøber....at vedkommende betalte et depositum eller om vedkommende pænt spurgte, om høn måtte besøge "sin" hvalp en gang om ugen?

Det tror jeg nu næppe bliver tilfældet. Men jeg så for et par år siden i Sydengland et skilt, hvorpå man på det voldsomste blev truet med en bøde på 1.000 gode engelske pund, såfremt man blev grebet i ikke at samle op efter sin hund. Om det var en sammenhæng, ved jeg ikke, men der var ikke en eneste hundelort at skue på hele området.

For mig er halse = gi' hals, altså sige vovov.

Prøv at smide et par håndklæder henover godbidderne. Eller placér en lille skål / kop oven på hver godbid. Hun kan åbenbart godt lide at arbejde lidt for sagen.

Jeg læste for et årstid siden, at belønning i hundetræning kunne sammenlignes med et menneske, der sad og trak i - åååh, hvad dælen hedder de dersens maskiner, hvor man putter en mønt i, trækker i et håndtag og er man heldig, vælter der mønter ud? Nå, men hvis man som menneske sad og trak i sådant et håndtag, og hver og hver eneste gang røg der én mønt ned i skålen, så var det skægt i starten. Men ret hurtigt ville man opfatte det som en slags arbejde. Keeeedeligt. Hvis derimod maskinen først spyttede en enkelt mønt ud, dernæst 2 mønter, så ingen mønter og så måske 10 mønter OG hvis man vidste, at der var mulighed for den helt store jackpot, så ville man blive siddende i tiiiiimevis og hive og trække i det håndtag, hele tiden spændt på, hvad der trillede ud næste gang. Sådan skulle man også variere sine belønninger, så hunden vidste, at der kom noget godt, men aldrig hvad det var. Det skulle holde hunden tændt i meget, meget lang tid. Men jeg kan da godt forstå, at det må være noget enerverende at skulle være så kreativ. :slem:

Husk det endelig! Det bliver spændende!

Nu har jeg osse læst det, men jeg har faktisk ikke rigtigt noget at sige til det. Min Sofus er 13 mdr. og hans veninde, en dejlig engelsk setter-pige 2 huse væk, har lige været i løbetid. Ikke at vi har været spor i tvivl om dét. Han hverken sov eller spiste i to døgn, og fra at være en lidt underlig airedale med et indkald, der fungerede 100% (tro mig, det ér s'gu underligt for en airedale i den alder....hm...i alle aldre....hans forgængere nåede kun op på 98-99%), så ændrede han sig til at være stokdøv og småklynkende og med et indkald på 0%. Det opdagede vi en enkelt gang, hvorefter han var i snor i et par uger. Men det er også - foreløbig og meget 7-9-13 - den eneste ulempe vi har haft af hans indtræden i teenage-alderen. Han har ikke lettet ben ulovlige steder. Så jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal sige, udover....hold ud!

Du startede med at skrive: Jeg har en kraftig mistanke om, at min dejlige hanhund på 2 år har hjerteorm i en eller anden forstand. Jeg har haft ham i et et halvt år og de sidste måneder er han blevet mere og mere træt og bliver nu meget hurtigt forpustet og gisper meget efter kort tids aktivitet. Han sover meget og og hviler det meste af tiden. Han hoster og pruster en del, mere og mere. I dag talte jeg med dyrlægen og aftalte at jeg tirsdag afleverer afføringsprøver. Men hvor bekymret skal jeg være og hvordan skal jeg forholde mig de næste dage? Når du så får nogle venlige svar, så tager du det som angreb og bider nærmest hovedet af folk. Men du skrev vel for at få råd? Og man bliver da bekymret som hundeejer over din indledende beskrivelse?! Du skal ikke tage gode råd som angreb på din værdighed som hundeejer, ej heller som et overfald på din dyrlæge. Prøv igen at læse indlæggene med nye øjne, og så tror jeg, at du vil give mig ret i, at bekymring og venlighed gennemstrømmer ordene. Der er ikke tale om hverken beskyldninger eller angreb af nogen slags.

Jamen, hvis der er en af de forbudte racer i en hund, så må den vel slet ikke overdrages til andre eller hva'? Edit: Ups, jeg fik svaret, før jeg havde læst samtlige indlæg.

Jeg ønskede bestemt ikke at anklage dig for noget, blot at advare. Men jeg fik måske skrevet det for indtrængende, fordi din beskrivelse lød lidt alarmerende. Men det beklager jeg naturligvis.