Dina

Godt at høre, men det er nok noget, der tager sin tid, det dersens med at avle uønskede egenskaber væk. Jeg kender en gammel (omkring 80 år) dyrlæge, der er terriermand om en hals og selv har haft flere terriere ad gangen hele sit liv. Han fortalte, at da han var ung kandidat, var der to racer, som man gjorde kort proces med, når de skulle undersøges, forstået på den måde, at de uden undtagelse fik snudebånd på. Det var rottweilere og airedales. Begge disse racer er der gjort et stort arbejde med for at få uønskede egenskaber væk.

I stedet for blot at svare "jo", vil jeg hellere spørge dig om grunden til, hvorfor du mener, at en amstaff ikke er en kamphund? Jeg forstår, at du ikke kan lide betegnelsen, men det ændrer vel ikke på den kendsgerning, at hunden oprindelig er avlet til hundekamp. Jeg må tilstå, at jeg ikke ved, hvor meget der er lagt i avlsarbejdet for at fjerne uønskede egenskaber som artsaggression. Måske er der et stort arbejde i gang, og jeg ved det bare ikke. Jeg ved, at man har gjort noget i den retning med min egen race, der var umanerlig skarp for 50-60 år siden.

Der er adskillige amstaff-ejere herinde. En amstaff er en kamphund.

Tænkte det nok, gaaaaaab - kæft, hvor er jeg dog søvnig.

Hvad mener du?? Der er da adskillige kamphundeejere - og dermed jo også kamphunde - herinde? Måske du bare laver skæg og jeg er for søvnig til at fange den. :slem:

Tjah, du får i hvert fald ikke på puklen af mig. Jeg ville nemlig have handlet som du.

Du må kende et andet befolkningssegment end jeg, for jeg kan ikke genkende dette.

Sofus' ældste stykke legetøj med indbygget pivefunktion er....MIG.

Jeg fatter ikke, at en hanhund kan finde på at ville æde en tæve. Godt, at den nu er blevet aflivet, for det er da næsten ikke til at leve med at have sådan en gykkelyk-hund som næsten-nabo. Og at politiet ikke reagerede, når et menneske kom så galt afsted, er et trist signal om, at den nye hundelov ikke bliver taget alt for højtideligt. Ak ja.

Det var da et grufuldt eksempel med din veninde. Var det en bullmastiff, siden den ligefrem kunne vælte hegnet? Jeg forstår slet ikke, at den skade, som din veninde fik, blot afstedkommer et påbud om mundkurvskrav og nyt hegn?! I mine øjne har sådan en hund gjort sig fortjent til aflivning, og hvis din veninde orker det, skulle hun måske prøve at gå videre med denne sag.

Vi har lige hørt en del erfaringer med, at kamphunde stadig går rundt uden mundkurv, at der stadig anskaffes kamphunde og at politiet ikke evner at følge op på anmeldelser. Jeg tror, at det må blive "eller hur".

Jeg er FOR den nye hundelov. Jeg mener IKKE, at alle kamphunde er blodtørstige bæster. Kunne du ikke godt prøve at undlade at se så sort/hvidt på kamphundeproblematikken?

Jeg er ikke selv den yndefuldeste skabning på jord, men efter at have trådt stakkels Danny ned et par gange, lærte jeg (mig) at gå som på ski, når vi skulle bakke i 2-skridtsøvelserne. På den måde kan der max. slippe en lille tissemyre ind under skosålerne, men ikke en hundepote.

Mine hanhunde har ikke været kastrerede, men alligevel har der aldrig været tale om uønskede parringer, og de har dermed aldrig været leverandører af de stakkels hunde, som bliver overladt til internater. Så hvorfor skulle jeg så egentlig overveje at kastrere?

Du har valgt at fremhæve sætningen Jeg bed mærke i dyrlægens formulering "i Danmark er vi meget bagud i forhold til England og USA med at få vores kæledyr neutraliserede, men jeg blev ikke klar over hvorfor? Og så nævner du, at dyrlægen har haft praksis i England og derfor vel har en form for viden..... Det forstår jeg så heller ikke meningen med?

Ved du, om nogen har meldt ovennævnte hvalps ejere til politiet? For hvis vi alle vender det blinde øje til, så er det klart, at loven aldrig kommer til at virke.

Vi har en del amerikanske venner og derovre er det mere reglen end undtagelsen, at hunde bliver neutraliserede. Tilmed i en ret tidlig alder! Jeg har mange gange - dog ikke over for de samme mennesker - måttet forklare, hvordan jeg har kunnet forsvare at have intakte hanhunde uden at der var risiko for uønskede parringer. For disse mennesker er det nemlig hovedårsagen til neutraliseringen. Forstå det, hvem der kan. Jeg bed mærke i dyrlægens formulering "i Danmark er vi meget bagud i forhold til England og USA med at få vores kæledyr neutraliserede", så det er nok mere et holdningsspørgsmål hos denne dyrlæge end det behøver at være et pengespørgsmål. Men jeg ville uden tøven lade en tæve sterilisere, hvis der fx var vrøvl med falsk drægtighed. Der ville min egen magelighed veje tungest. Jeg har set et par grelle tilfælde og det ville jeg hverken byde min hund eller mig selv.

Jamen, så er han jo allerede halvvejs, når han kan sidde foran dig og kigge op på dig. Fint. Nu skal du så "bare" have ham over på din venstre side. Når Sofus sidder foran mig og jeg siger "Plads", så rejser han sig, drejer til venstre (set fra hans side) og går bagom mig. Når han når min venstre side, sætter han sig. Det er indlært på den gammeldaws facon ved at jeg har lokket ham den vej med en godbid. Det går lidt langsomt i starten, men når Figo har lært "vejen", kan du sætte lidt fut i øvelsen ved at kaste en bold, når han befinder sig bagved dig. Eller ved at gå et par hurtige skridt fremad, når han befinder sig bag dine ben. Det er endnu et delmoment, der skal trænes for sig.

Først og fremmest skal du stille dig hen foran et spejl, smile sødt til dig selv og sige: Ting ta'r tid! Eller sagt på en anden måde....skråt op med, hvor lang tid en øvelse tager, før du er tilfreds med resultatet. Man kan jo alligevel ikke bagefter se, hvor lang tid det har taget at indlære den. Man kan kun bedømme resultatet. Og så over til det sjove. Fundamentet for de fleste øvelser er....KONTAKT. Det betyder i lineføring/fri ved fod, at Figo skal sidde ved din venstre side og kigge gudhengivent op på dig. For det første ser det jo altid godt ud, for det andet - og vigtigste -, vil Figo straks opdage det, når du begynder at gå fremad. For det tredie så kan Figo ikke lave ballade (snuse i græsset eller kigge efter andre hunde), når han kigger op på dig. Det kan svare sig at være lidt omhyggelig her og ikke gå for hurtigt frem. Jeg gjorde det med Sofus, at jeg lagde 3 x 5 små kyllingestykker på køkkenbordet, greb en klikker, gav ham en Plads-kommando og ventede så ellers tålmodigt på, at han af sig selv kiggede op på mig. I samme sekund han gloede op, klik/belønnede jeg. Og så ventede jeg, til han kiggede op igen. Efter de første fem belønninger smed jeg en bold ind i stuen og så holdt vi en pause på måske 5 minutter. Og så gik vi ellers i gang igen med de næste kyllingestykker. Jeg kan ikke huske, hvor længe (1-2 dage?) vi øvede på den måde, men det fes ret hurtigt ind hos ham, hvad jeg ønskede. Så begyndte jeg at trække tiden lidt og samtidig smilede jeg til ham, lige inden jeg klikkede. (I dag er smilet blevet en belønning i sig selv og kan derfor bruges som sådan ved en konkurrence, hvor man jo ikke må rose, før linen atter er på hunden.) Når Figo med stor sikkerhed kan sidde ved din venstre side og kigge uafbrudt op på dig OG kan holde denne kontakt i 10-20 sekunder, så kan du så småt begynde at tænke på at vandre ud i landskabet. Også her kan det svare sig med en vis tålmodighed. Det vigtigste er, at når du for første gang forsigtigt sætter venstre ben lidt frem (lad højre ben forblive i startpositionen), så skal Figo IKKE bryde øjenkontakten til dig. Gør han det, er du gået for hurtigt frem. Så må du fortsætte lidt endnu med ovennævnte kontaktøvelser, og næste gang prøve blot at løfte lidt på venstre fod. Men kan du sætte venstre ben et lille skridt frem, hvor han stadig kigger op på dig, så er første skridt - sådan da - på plads. Han har måske også rejst sig og er klar til at følge med dig, men alfa og omega er, at han uafbrudt kigger op på dig. Hvis du hele tiden tænker på, at starten + 1. skridt skal være i orden, så er det "bare" at sætte antal skridt op med +1, indtil du kan gå ligeud i måske 40-60 skridt. Derefter kan I hygge jer med højre/venstre om, omkringvending (alm. eller tysker), langsom gang og løb. Hvis du væbner dig med tålmodighed og træner lidt hver dag, får du formentlig den flotteste lineføring på træningspladsen. Og dét helt uden at skulle holde en guf foran snuden på Figo. Go' vind med projektet!

Jeg er så absolut en af JA-sigerne af den simple grund, at jeg er bange for at rende ind i en kamphund, der overfalder min hund. Selv i vores lille by er der nogle kamphunde, så risikoen er ikke teoretisk. Jeg er klar over, at enhver hund kan - teoretisk - overfalde min hund, men det er en risiko, jeg sagtens kan leve med. Ellers kunne jeg jo slet ikke have hund! Men efter at have hørt beretninger fra flere hundebekendte, der har været ude for voldsomme overfald - i alle tilfælde var deres egen hund i snor, men kamphunden var ikke/havde revet sig løs fra ejer -, så kan jeg altså ikke andet end være JA-siger. At loven så slet ikke virker, gør ikke idéen med et forbud mindre fornuftigt. Og at politiet ikke engang "gider" rykke ud, når der kommer en anmeldelse om kamphunde, der render rundt i løs tilstand....tja, så er det ikke så mærkeligt, at den nye lov ikke "virker". Helt enig.

Helt enig. Hvis man fx vil være helt, helt sikker på at få en skarp terrier, så skal man da endelig bruge hårde metoder i opdragelsen. Og det er ikke mindre sørgeligt at opleve en blød hund blive fuldstændig apatisk og kuet. Og det tragiske ved det hele er, at ejerne som regel blot ønsker en velopdragen hund, men ikke sanser andet end de dårlige råd, der med mellemrum fyger gennem luften. Meget trist for alle parter.

Jeg har ikke alle mine mere, men jeg husker specielt én fra DcH for Danny, min forrige airedale. Jeg havde for sjov lært ham forskellige totalt "nytteløse" ting, såsom fx at vinke. For at få lidt ro på øvelsen, bad jeg ham altid lige sætte sig først. Da jeg i en efterfølgende konkurrence gav ham en sid-kommando i øvelsen sid under gang, bølgede latteren pludselig over området. Jeg var nødt til at fortsætte ud til pinden, før jeg kunne vende omkring. Danny sad pænt og artigt, men alligevel grinede folk stadig?! Efter øvelsen fortalte dommeren mig, at Danny havde siddet og vinket efter mig, indtil jeg var nået ud til pinden, men at han var holdt op i samme sekund, jeg vendte mig. Da jeg senere så dommersedlen, stod der et 10-tal og i kommentarfeltet "Her burde nok stå noget, men HVAD...?".

Jeg har samme holdning som du og ser ikke de store problemer i møder mellem "fremmede" hunde, skønt jeg dog altid kigger grundigt på, hvorledes den fremmede nærmer sig min hund på. Jeg har med mellemrum vandret i de nordsjællandske hundeskove de sidste 20 år og endnu er mine hunde ikke blevet overfaldet. Ej heller har de skabt problemer for andre. Der var faktisk en anderledes afslappet holdning til hundemøder for 10-20 år. Jeg har undertiden spekuleret over, hvorfor nogle mennesker i dag bliver så aggressive blot ved tanken om at møde en fremmed hund i hundeskovene?

Hvad så med: "NEJ, NEJ, NEJ.....han er i behandling for RÆVESKAB".

Jeg er absolut og aldeles enig. Man skal ikke træne spring med sin unge hund, før den er fyldt 1 år. Det samme gælder fx at løbe efter en cykel. Heldigvis kan du bruge hans energi til at lære ham at balancere på forskellige forhindringer. Træstammer på skovture er glimrende til den slags. Deroppe kan han også lære at sitte, dække, (vende) omkring, halse, vinke, give pote, bakke....hvad du end kan komme i tanker om. Det er sjovere for ham, når han samtidig skal holde balancen.