Dina
-
Antal indlæg
4.037 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Dina
-
-
Nope....
For hvis de definitioner der gælder for alt andet, også gælder når der er hund involveret, så holder din tolkning ikke.
Jeg tolker faktisk ikke specielt meget. Jeg har blot gjort mig den ulejlighed at efterprøve min opfattelse af ordene hobby, amatør og professionel ved at kigge lidt i "Ordbog over det danske sprog".
Hvis du kigger lidt på definitionerne af ovennævnte tre ting, vil du finde, at:
- en hobby defineres som en foretrukken fritidsbeskæftigelse/privatinteresse
- en amatør er en person, som dyrker en idræt uden at have den til levevej
- en professionel er en person, der driver noget, fx sport, som erhverv
Disse definitioner er de vedtagne og så kan man synes om dem, som man vil. Men det er under alle omstændigheder nemmere at tale sammen, hvis vi forstår det samme (den vedtagne definition) ved et ord.
-
1
-
-
Og nu stiller jeg lige spørgsmålet én gang til.... (tredje gang er lykkens gang, siger man jo)
Når nu man i alle sportsgrene verden over er enige om hvad der er det ene, og hvad der er det andet...... hvorfor gælder dét så ikke, når der er en hund involveret?
Jamen, det gør det skam også.
Tillægsspørgsmål: Når det i loven står at man SKAL bruge en egnet hund til dét og det... er det så stadig en hobby?Jeg går ud fra, at det er en jæger og hans hund, du tænker på? Jeps, det er en hobby. Jægeren dyrker sin hobby sammen med sin vuf.
Når man udfører et arbejde for staten, hvor man tillige står til rådighed døgnets 24 timer, man har lovgivne beføjelser til at gå ind på anden mands jord og meget mere, man får bare ikke løn for det, er det så også en hobby?Her går jeg ud fra, at du taler om schweisshunde, hvor schweisshundeføreren står til rådighed stort set dag og nat. Det er (desværre) ulønnet, så jeps - det er også en hobby. Omendskjønt en yderst samfundsnyttig én.
Var 3. gang så lykkens gang?
-
Det kan du da sagtens, du kan da sagtens holde en pause f.eks. og stadig være professionel.
Jamen dog......er det nu på det "plan", vi diskuterer?
Jeg gider ikke gå mine indlæg igennem, men mener bestemt ikke, at jeg har skrevet, at hundesport blev dyrket på hobbyplan. Jeg tror, at jeg skrev, at al hundetræning var en hobby....en fritidsbeskæftigelse uagtet hvor meget af ens tid og energi, den måtte optage.
-
Jeg kan godt forstå det kan være svært at sætte sig ind i, at man kan brænde så meget for sin sport, at sporten er hele omdrejningspunktet i ens liv og alt andet bare er noget der skal til, for at kunne få mulighed for at dyrke sporten.
Det er faktisk ikke spor svært. Jeg tror, at mange af os har haft - eller har stadig - sporten som et meget vigtigt omdrejningspunkt.
Men jeg kan godt forstå det er svært at sætte sig ind i, hvis man selv lever et helt andet liv hvor det ikke betyder så meget om man laver det ene eller det andet med hunden.Og sådan tror jeg langt, langt de fleste har det.
Som sagt - det er ikke spor svært. Men det forekommer mig, at det er betydeligt sværere for nogle stykker herinde at hitte rede i definitionerne og derfor finder ordene "hobby" og "amatør" direkte fornærmende.
Det forstår jeg så til gengæld slet ikke.
-
JMan kan også sagtens være professionel uden at dyrke det på konkurrenceplan...
Det har jeg svært ved at forestille mig? Professionelle plejer da sædvanligvis at konkurrere?
Problemet er at alle definitionerne blandes sammen, og de skal holdes hver for sig.Enten er man professionel eller også er man amatør. Sidstnævnte dyrker en hobby, hvad enten vedkommende går ud i konkurrencer eller ej. Om du vælger at kalde det hobbyplan, konkurrenceplan eller køreplan er helt op til dig selv.
-
Fint
du får ikke mig til at ændre mening, og slet ikke ved at komme med eksempler fra ordbogen Nej fy da - konkret viden er da også en grimmer ting. Den kan vende op og ned på alting.
-
Jeg er nok forvirret hvad du mener så?
At man kan dyrke på hobbyplan og konkurrence plan på samme tid?
Ja, naturligvis?! Man dyrker sin hobby på konkurrenceplan, dvs. at man går til konkurrencer?
Jeg mener sagtens at man kan have en hobby, som man dyrker på konkurrenceplan... Men hobbyplan og konkurrenceplan er ikke det samme i min verden... Hobbyplan betyder f.eks. at man dyrker agility en gang om ugen, måske et par gange hjemme i haven.... Og så tager man måske til en konkurrence engang imellem for at snuse lidt til det... Dyrker man det på konkurrenceplan så træner man for at vinde til konkurrencer, man tager til konkurrencer rigtig ofte (Faktisk ved hver mulighed man kan), og man bruger rigtig meget af sin fritid og energi på det.Bare fordi man tager til konkurrencer, betyder det ikke at man dyrker sin hobby på konkurrenceplan.
Jeg kan godt forstå, at du er forvirret, for det roder altså lidt her. Jeg har fx i mange år dyrket min hobby (hundetræning). Jeg tog til konkurrencer rigtigt ofte og brugte meget af min fritid og energi på det. Og jeg stillede aldrig op for ikke at vinde - skønt det ikke altid blev resultatet.
Kort sagt - jeg dyrkede min hobby. Eller .... var jeg mon professionel? Hmmmm, jeg tvivler.
-
Tjaaa... Det kommer vel an på hvad folk ligger i ordet? Jeg er udtaget til landsholdet 2 gange og har løbet World Agility Open i henholdsvis Belgien og Spanien, har kvalificeret mig til DM 3 gange. Har løbet så mange stævner indenfor DKs grænser at jeg ikke har tal på det.
På mange måder er det vel mere en livsstil, end det er en hobby. Men så længe jeg selv skal smide de 7-10.000 kroner en world open koster mig, så er det vel stadig en hobby?
Jeg er enig i, at man kan dyrke sin hobby på forskellige planer. Fx bliver johna aldrig andet end en hyggetræningshund. Men måske er det danske sprog bare for fattigt? For jeg tror stadig ikke jeg ville kalde det andet end en hobby - heller ikke det jeg laver med Karla - som fylder nærmest hele mit liv... Kan ikke finde et andet ord der er bedre....
En højt elsket og altopslugende hobby? :5up:
-
Jeg citerer lige mig selv - for her forsøger jeg at forklare hvorfor JEG kunne overveje at omplacere en hund der ikke levede op til de krav der er, for at deltage i min hobby
bare for at vende tråden tilbage til emnet. Ikke fordi retorikdebatten ikke er interessant, men vi bliver nok aldrig enige, eftersom det ser ud til, at folk har fiorskellige konnotationer til ordet hobby
Hvis man ikke har styr på definitionerne, så får konnotationerne (medbetydningen) en ganske forskellig klang - alt efter temperament. Det kan man ikke rigtigt bruge til så meget, synes jeg.
Men derfor kan det jo godt være ganske underholdende og endog meget lærerigt at høre på. :slem:
-
Ja og så er man vel også professionel agility udøver? For det er jo kun de aller bedste der kommer med på landsholdet, og ikke bare dem der kan vinde eller løbe nogle gode løb.
Nej. -suk -, jeg opgiver.
-
Nej for jeg mener der er forskel på at træne hjemme i haven på hygge plan, eller om man træner for landsholdet, og løber for landsholdet.
Ja, der er i den grad forskel på at træne hjemme i haven på hyggeplan. Ens hund bliver formentlig ikke specielt dygtig, eftersom både rundering og spor er temmelig udelukket.
Konkurrerer man derimod på landsholdet, så er man udtaget, fordi ens hund er dygtig. Hjemmetræne-hunden bliver aldrig udtaget. Så der er forskel i de to hundes færdigheder.
Men begge dele er en hobby, der dyrkes i fritiden.
-
Så du mener at han var amatør indtil han fik sit sæde i Formel 1?
Jeg tror, at vi skal stoppe det flueknepperi her. Find selv ud af definitionerne og lad så formel 1-folkene klare deres sager selv.
-
Det synes jeg er noget pjat.... Hvorfor er det tidspunktet man dyrker sporten der afgør om man har det som hobby eller ej?
Min lillebror spillede badminton ca. 35 timer om ugen, og var ganske dygtig, jeg vil mene at det var på konkurrenceplan og ikke på hobbyplan, på trods af at han ikke levede af det... Jeg mener sagtens man kan dyrke en sport på konkurrenceplan uden at kunne betegnes som professionel.... Men hvis man bruger 4+ timer om dagen på noget, og hver weekend på konkurrencer, så vil jeg mene at det er mere end en hobby...
Derudover er der faktisk rigtig mange sports udøvere, som er professionelle som ikke lever af selve sporten, men af sponsor og reklamer. Eller er det, det som gør en til professionel? Hvis man kan få sponsorater for det?
Ejj Kristina, nu må du klappe hesten. Hvorfor i alverden begynder du nu at tale om konkurrenceplan? Både professionelle sportsudøvere og glade amatører konkurrerer s'gu da...på konkurrenceplan?
Jeg tror, at jeg vil trække lidt frisk luft med Sofus. Det er altid en god hobby-ting .....
-
Hvis ikke du vil kalde det for hobby, hvad vil du så kalde det og hvorfor mener du at ordet hobby nedskriver værdien af det?
Jeg kan sgutte lade være med at få den tanke, at hvis man "opskriver" værdien af sin sport ved at mene, at det ikke er en hobby, så gør man det samtidig mere spiseligt at skifte sin du'r-ikke-hund ud?
Ikke at jeg beskylder nogen for det, men det var måske alligevel værd at spekulere lidt over?
-
Tror sgu at en fyr som Kevin Magnussen vil blive ked af at kaldt amatør:lol: Så et element må vel også være hvor dyr sporten er så?
Nej, det har ingen betydning for definitionen. Men det har sikkert stor betydning for sportsudøverens pengepung.
-
Nej jeg vil ikke bruge en ordbog til at fastslå om det er en hobby eller om man er professionel agility udøver.
Hvis man bare træner hjemme i haven på hyggeplan er det da noget andet, men konkurrer man og især på verdensplan, så er det da ikke længere på et hobbyplan.
Der er principielt INGEN forskel. Begge dele er hobby. Blot vil enhver kunne forstå, at den sidstnævnte har en langt dygtigere hund.
Men hvis du altid nægter selv at søge oplysninger, så nægter du dig selv at blive klogere. Det er ikke klogt. Måske du endda kunne finde noget, der kunne overbevise mig om, at du havde ret?!
-
Forskellen ligger i om det er begrænset til fritid, om man fik løn der var stor nok til at man kunen leve af sporten alene, samt en blanding af disse. FOrenklet sat op.
Jeg kan ikke se hvorfor vi skal ændre i den slags definitioner, blot fordi der er en hund på slæb.
Vi kan måske blive enige om, at sport, der er begrænset til fritiden, er en hobby? Er det det, du mener?
-
Du synes ikke selv det lyder underligt at man løber for landsholdet som hobby?
Kan man leve af det? Hvis ikke, så NEJ - det lyder s'gu ikke spor underligt.
Prøv nu selv at slå begreberne "amatør", "hobby" og "professionel" op. Så kan du tydeligt SE forskellen.
Jeg har selv i mange år trænet redningshunde. Kort efter at jeg stoppede, fik nogle få danske redningshunde chancen for at vise, at de kunne bruges (efter et jordskælv i Tyrkiet). INGEN af disse hundeførere drømte om at kalde sig professionelle, men talte tværtimod om, at det var dejligt, at deres hobby måske kunne være med til at redde liv.
-
Så du mener ikke man er professionel agility udøver, hvis man fx. løber for det danske landshold med sin hund? Bare fordi man ikke kan leve af det?
Helt rigtigt opfattet. Man dyrker en hobby.
-
Sport dyrkes professionelt, når betalingen man får for at deltage er stor nok til at man ikke behøver andet arbejde.
Indtil da, hvis det nogensinde kan lade sig gøre at få fuldtidsbetaling for ens idrætsudøvelse, er man en del af de mange mange amatører som Danmark har indenfor ret mange sportsgrene.... det gør det dog ikke til en hobby.
Jo, det ved den søde grød, at det gør.
Her er en anden måde at sige det på i stedet for min noget forenklede. Meningen er dog den samme:
En amatør (af lat. amare, elske) betegner et menneske med lidenskabelig eller kærlighedsfuld tilgang til et område i livet – f.eks. et fag- eller kunstområde, som mest finder sted i fritiden og derfor er en hobby. Dette til forskel fra en professionel, eller en som sigter mod at blive professionel, der har til formål at leve af sin gerning.
Når man dyrker en hundesport, kan man lægge nok så megen energi, tankevirksomhed og planer i det, men kan man ikke leve af det, er det ikke en profession (et erhverv, et fag eller en stilling), men en hobby uanset hvor meget du og andre måtte slå jer i tøjret.
Det er ikke udtryk for en nedladende holdning eller et ønske fra min side at "nedskrive værdien" at kalde det en hobby. Det er blot et udtryk for realisme.
-
Hvad er det der gør du mener al hundesport er hobbyplan?
Man kan da både kvalificere sig til DM, EM, VM osv ihvertfald i agility. (som er sporten jeg selv dyrker med mine hunde)
man kan blive danmarks mestre, verdens mestre osv osv.
Som med håndbold,fodbold you name it
Al sport, der dyrkes ikke-professionelt, dyrkes på hobbyplan. Så enkelt kan det vel siges?
-
Hun er usikker på mennesker (ikke angst), men en pragtfuld personlighed har hun, det kan jo være noget med prægningen hos opdrætter at gøre?
Som jeg skrev, kan jeg se, at hun ikke bliver anderledes, (vi gør alt for at socialisere hende), kommer hun ud til en sød familie, og skal jo derfor ikke bruges til hverken udstilling og avl. Og ironi preller pænt af på mig
Måske hun bare ikke har mødt så mange fremmede hos opdrætteren. Jeg håber, at det vil lykkes jer at lære den lille, at livet er skægt og og for det meste ret ufarligt. :5up:
-
Som Amocca skriver, kan jeg godt blive forarget over begrundelsen for at omplacere en hund når forarbejdet ikke er gjort godt nok.
Forarbejdet kan skam være gjort forbilledligt og alligevel kan hunden udvikle sig ganske anderledes, end man regnede med. Og det er her, at vi som hundeførere kommer ind i billedet for alvor, for måske er vi slet ikke så supergode, som vi selv går rundt og tror? Jeg har i hvert fald set mange rigtigt gode hunde få alt, alt for lidt ud af det, fordi de var belemret med en "dum hundefører", lige som jeg har set det modsatte: hunde, der måske ikke var født til et bestemt job, men som klarede sig ganske udmærket, fordi de havde en virkelig god og fantasirig hundefører, der evnede at tilrettelægge træningen på en måde, så hunden lærte noget med glæde.
Men de værste paphoveder, jeg har mødt, har dog været de hundeførere, der igen og igen lægger skylden for manglende præmier over på hunden, som bliver skiftet ud - og ud og ud igen. Det "sjove" er, at disse hundeførere aldrig tænker over den del af ligningen, der forbliver den samme, nemlig dem selv! Og så bliver det regnestykke s'gu noget fejlbehæftet.
Men jeg må erkende at jeg efterhånden er nået dertil, at jeg er tilhænger af omplaceringer. Vi har det sidste års tid haft en del hvalpe/unghundeejere som har været meget overvældede af det arbejde en hund kræver! Typisk er det de folk der ikke helt vil lytte, når mere erfarne hundeejere fortæller, at det at have hvalp, er som at have et spædbarn. Det er folk som bliver (naivt) overraskede over at hvalpen ikke bare lærer alt af sig selv. At den ødelægger, bider, larmer, skider på gulvet, ikke kan gå i snor, er bange for at være alene osv. Igen, de mennesker burde i den perfekte verden have sat sig bedre ind i hvad det var de kastede sig ud i, men der er i min verden ingen tvivl om, at det er i hundens interesse at blive omplaceret. Og så længe det er i hunden interesse, kan jeg ikke se problemet?At folk ikke har sat sig tilstrækkeligt grundigt ind i, hvad det vil sige at holde hund, er dog ikke det samme, som at de ikke holder af deres hunde. Og at de tilsyneladende ikke "helt vil lytte til mere erfarne hundeførere".....jamen, du milde kineser. Du må da selv have mødt din del af mere erfarne hundeførere, som ikke er specielt pædagogisk indstillede. Hvis de falder over de ikke-lyttende hundeførere, så kan jeg da godt forstå, at der lukkes af for ørerne.
Umiddelbart ville jeg tro, at det ville være i hundenes interesse, om deres førere bliver overbevist om, at såvel de selv som deres hunde er gode nok, men at træningen og forståelsen måske halter. Men sådanne ting kan der heldigvis laves om på til både hunds og førers glæde.
Jeg er ikke principielt imod omplacering, for der ER godt nok mennesker, hvis hunde næsten ligegyldigt hvad ville få forbedret deres forhold, hvis en omplacering fandt sted. Det er årsagerne til en omplacering, som jeg måske kan have endog meget svært ved at fatte.
Til gengæld har jeg på nærmeste hold fulgt nogle gamle, gode venner, der overtog en 2 år gammel airedale-dreng og aldrig har jeg da set en hund få bedre vilkår. Han overtog hele hjemmet med den største selvfølgelighed og han var højt elsket, indtil han 10 år efter måtte hjælpes til at sove ind. Så omplacering kan godt være et hit for en hund.
Dober-tråden har jeg ikke set og heste har jeg ingen forstand på, så begge dele vil jeg lade ligge ubesvaret, men dit spørgsmål om, hvordan fx jeg forholder mig til Drentches svar, så kan jeg kun sige, at jeg måske er lidt forbavset. Hvis pågældende tævehvalp er "meget utryg ved mennesker", så kan jeg ikke forstå, at dette kedelige forhold ikke kom frem, da hvalpen mødte Drentche og det/de menneske®, som hun var i Holland med, for dem kendte hvalpen jo heller ikke. Selvom hvalpen var i kendte og trygge omgivelser, så kan en "meget utryg hund" ikke skjule dette ved møde med fremmede.
Så det var alt i alt et ærgerligt køb for alle parter.
-
politiet køber en hund, træner den i et halvt år eller mere og hunden dumper til prøverne. Hvad skal de ellers gøre hvis ikke de kan omplaceres?
Jeg synes det er ok. En væsentlig meget gyldig grund end alle dem der fortryder købet når hunden bliver teenager og æder alt og ikke længere er hvalpenuttet.
Enig. Det er en ganske anden sag med en tjenestehund. Den anskaffes med den risiko, at den alligevel senere viser sig ikke at kunne bruges til et bestemt stykke arbejde. Men at private folk går rundt og mener, at de træner på et så højt og vigtigt niveau, at en familiehund, der ikke straks fatter dét koncept, skal omplaceres....ja, det forstår man næsten ikke. JEG gør i hvert fald ikke.
Al hobbytræning (og det er, hvad der jo er tale om for private mennesker!) kan udføres af en stort set hvilken som helst hund, såfremt hundeføreren besidder de nødvendige kvalifikationer. Bare tænk på Siris lille dygtige Carla, som jo ikke liiiiiige er af en race, man ser flest af til konkurrencer. Her er der i den grad hundeføreren, der har æren af, at lillehunden er kommet så langt.
Så måske var det i virkeligheden hundeføreren, der i de fleste tilfælde burde omplaceres?
Når hunden ikke er god nok (omplacering).
i Debat
Besvaret
Helt enig. I forvejen opfører en del hundeførere til konkurrencer sig allerede forfærdeligt over for hunden, hvis den har vovet ikke at performe så godt som forventet. De bliver sure og skælder ud - og det skal jo nok gøre hunden glad og oplagt til mere hundearbejde.
Og hvis der så oven i købet kommer penge med i spillet......jamen, du godeste. Arme hunde. For det er jo aldrig disse hundeføreres egen skyld. Det er klart som blæk.
Næ, egentlig ikke. Ordet er glade, dygtige amatører. :slem: