Hestkjær

Håber det gjorde godt at komme af med alt det. Og så som du selv skriver, så må vi hellere vende tilbage til trådens oprindelig emne:5up:

Helt op til dig, hvad du vil sende/skrive - styrer du jo helt selv. Virkede bare sådan total tøsefornærmet med den smiley, men det står en helt frit for, når man melder sig ud af en debat - om man så gør det på den ene eller den anden måde:5up:

Fair nok - hvorfor så den smiley? Mærkelig måde at "smække med døren" imo.

Men det er vel også ok at have den holdning, hvis man aldrig har haft problemer med denne metode???? Og så står der jo netop i sætningen min opfattelse, de hunde jeg har haft, hvilket jo klart tager udgangspunkt i eget scenarie, og ikke gældende for alle. Vi er her vel for dele erfaringer, og ikke nødvendigvis finde ud af én løsning. Så når en bruger ytre sine erfaringer og holdninger, så må det ved gud stå for læserens egen regning, hvordan de tolker det. Jeg kunne lige så godt have skrevet det, for vi har heller aldrig haft problemer med alene hjemme, og har heller ikke gjort meget ud af det. Derfor er det da oplagt for mig at konkludere/konstatere, at denne metode virker her i huset ved mine hunde. Jeg siger ikke, at andre metoder ikke ville have virket, for de er jo ikke afprøvet. Og jeg anerkender skam også, at andre ikke har kunne anvende samme metode med samme resultat, hvilket jo netop er det interessante i det hele - hvorfor virker det på nogle hunde og ikke andre? Og her kom mit race-spørgsmål så også ind, om det havde nogen sammenhæng? Men ja hos os har det været nemt med den afslappede holdning til det.

Jeg vil sige, at jeg da nu har lært, at visse race-typer tilsyneladende kan være mere disponeret end andre. Og jeg vil også give Ninjamor ret i, at man sikkert kan komme til at gøre for meget, men helt sikkert også for lidt. Så afhængig af race, hundens væremåde (forsigtig, tilbagelænet osv) generelt men også reaktion på nye ting og så åbenbart helbred, så skal man måske ikke generalisere. En robust hund, som hviler i sig selv, vil måske tage det helt afslappet med din tilgang (har selv brugt samme metode) og derfor være en succes. Hvorimod en generelt utryg (mangler lige et bedre ord for en meget forsigtig hund) hund, nok ikke ville acceptere den tilgang. Og her kan der så være raceforskelle i reaktioner - som jeg har forstået. Efter at have læst lidt herinde, også af de få indlæg fra netop nogle af dem som har haft problemer med deres hunde, hvis jeg skulle ud og have en selskabshund (hvilket jo ikke er aktuelt her), jamen så ville jeg allerede i hvalpeudvælgningsfasen være meget fokuseret på, at min hvalp ikke skal være "for sart" i sin tilgang til nye ting, og derudover ville jeg være mere åben over for, at denne type hund måske krævede en anden tilgang i indlæringsfasen, end hvad jeg tidligere har været vant til fungerede.

Med den holdning kan jeg godt se, at jeg skal holde mig fra at give andre nogen råd i frygt for at bruge forkerte ord! Og helt ærligt så synes jeg, at det indlæg bliver blæst mere op, end hvad meningen var! Som tidligere skrevet var jeg ikke i tvivl om, hvad der blev ment, hvis andre læser indlægget anderledes, ja så står det jo for deres regning. Vi er som altid på et skrevet forum, og når tingene går højt, så glemmer jeg da også til tider et "ikke", så en sætning for en helt anden betydning, men det har da ved gud aldrig fået mig i fedtet fadet, da folk godt selv har kunne se, hvad jeg mente. Vi skal jo heller ikke gøre folk dummere end de er. Nå nu har jeg vist kogt nok suppe på det indlæg:-D, og skal nok lade den ligge, for vi to har klart en forskellig opfattelse af vigtigheden af korrekt brug af ord herinde, så det behøves vi ikke diskutere mere:-D.

Det var også kun, fordi det blev for meget "kan kun se hullerne i osten"-agtigt for mig, da det for mig ret tydelig fremgik, hvad det var Therese mente, men så måske valgte et forkert ord (i nogens øjne). Men lad den bare ligge:mrgreen: - det skal vi i hvert fald ikke blive uvenner over:bighug:

Aiii men så begynder det altså at blive for ordkløveri-agtigt for mig! Ingen af os kan jo nogensinde vide noget, der ikke er sket. Men jeg kan da sagtens konstatere (hvis vi absolut skal gå i petitesserne med valg af ord), at metoden som jeg har brugt har fungeret. Og ja jeg kan af gode grunde ikke vide, om min afslappethed har været medvirkende årsag, men hvorfor prøve noget andet, når man endte med et succesfuld resultat?

Men konkluderer du ikke at hundens separationstræning er succesfuld, når der netop ikke er problemer? Det ville jeg da gøre - og så er det da uanset, hvordan jeg er kommet i mål. Hvis jeg trænede det rigtig meget, og ingen af mine havde problemer, så ville jeg da argumenterer for, at det netop var denne indsats, som havde gjort forskellen hos mig. Omvendt havde jeg gjort det omvendt og ikke trænet det meget, og det havde givet positivt resultat, så ville jeg da konkludere, at det var det rigtige (i hvert fald ifht mine hunde). Det er da først i det øjeblik, at det man har gjort, slår fejl/ikke er en succes, at man ville se på, om en anden tilgang havde været bedre. Det andet er der, aldrig nogen som vil kende svaret på, for ingen af os gennemfører jo 2 succesfulde metoder - du laver jo ikke først den ene og så den anden for at se, hvad virkede bedst. Virker første metode hos en, så stopper man da der.

Århh herre gud, hun er kun en lille baby endnu:lun: Hun kan på ingen måde styre sin lille blære endnu, så tålmodighed og ud med hende, når hun har sovet, leget og spist. Så kommer renligheden med tiden.

Det kan hun jo netop, da hun kun beskriver sin egen situtation, og hun må da om nogen vide, om hun har gjort noget særligt ud af sin træning eller ej:blink:

Stort tillykke med hende! Hvor gammel er hun? Renlighed-spørgsmålet: Hvis hun er en lille hvalp, så skal hun først lære at give tegn på, at hun vil ud, ellers så sætter hun sig bare når hun skal. Som hovedregel kan I altid gå efter, at når hun har sovet, leget og spist samt drukket, så skal hun ud. Og det er altså ikke 30 min efter hun har sovet, men derimod når hun vågner. Og hvis uheldene kommer, fordi I ikke kan nå at få skoene på i en fart, så ville jeg måske overveje at finde nogle sko frem, som I bare skal stikke fødderne i, have en jakke liggende klar, som I kan tage på vej ned ad trappen eller ude for - alt der vil gøre, at I ikke kommer til at tage for lang tid om at komme ud af døren. Og for alt i verdenen så husk at hun er stadig meget lille, og hun bliver ikke renlig på en uge. Nogle hunde er først helt renlige omkring 6 mdrs alderen og andre omkring 4 mdrs. Der er står forskel herpå. Gå-tur: Hun er lige flyttet hjemme fra sin mor og sine vante omgivelser, og det kan være meget skræmmende for sådan en lille en. At hun virker utryg, når I vil ud, er fordi hun er utryg! Det hele er nyt - også jer! Hun skal først blive helt trygge ved jer, for hun blindt vil følge jer og stole på, at I har styr på det. Tag det hele i meget rolig tempo. Det skal nok komme, men I er nød til at tage det med ro, og passe på med at skabe for mange nye indtryk for hende på en gang. Ikke for mange nye steder - prøv at vælge de samme steder her i starten, så hun kan genkende dem.

Spændende:5up: Dejligt med lidt input som er mere baseret på forskning end vores egne personlige observationer.

For en god ordens skyld så vil jeg lige sige, at vi først nu har 2 hunde, men både Hayly og Martha var ene hunde, da der skulle øves alene hjemme. Jeg synes så bestemt ikke, at problemet kan koges ned til, at det udelukkende er ejeren, som er/kan være problemet. Men synes tilgengæld, at det kan være en spændende indsigt, at netop for nogle kan ejerens tilgang have været med til at forstærke et evt problem. Altså at vi som ejere, når vi får en ny hund og skal øve alene hjemme, med den indsigt (hvis den er rigtig - for det er jo det, jeg ikke ved:-D), kunne gøre os nogle overvejelser. Min generelle observation var netop, at ofte har små hunde større tendens til alene-hjemme-problemer, og derfor synes jeg da, at det gør debatten mere reel, hvis netop je med små hunde kan komme med input. Ikke nødvendigvis med udgangspunkt i jeres egne situationer, hvis det bliver for kompleks, men ligeså meget om det er en forkert antagelse at små hunde er mere disponeret. Vil gerne lige understrege, at jeg ikke har sagt, at det er ejerens skyld, men derimod at det er interessant, at vi som ejere KAN være en del af problemet!

Det mærkelige er, at i denne tråd er vi mange, som ikke har gjort det store ud af alenehjemmetræning, og ingen af os har haft de store problemer. Hvilket jo kunne tyde på, at netop ejers sindstilstand omkring dette emne har stor indflydelse på, hvordan hunden opfatter det at blive efterladt alene hjemme. Her har vi aldrig øvet det der med af-på af overtøj, rasle med nøgler osv. Vi tager tøj på, siger "hej hej, kommer lige om lidt", lukker døren og går. I starten er vi selvfølgelig ikke væk så længe, men vi gør ikke noget stort nummer ud af det. Spændende at vi faktisk kan være en del af problemet, når hundene får alene-hjemme-problemer!

Jeg har lige set den, som ligger i fælles træningstråden - den hvor I træner target. Er det den? For nøjjj hvor er han bare god - og så glad:lun:

Det går fremad herhjemme:5up:. Cleo følger nu med mig ved siden af mig, når der lokkes (= hun ved der er en godbid i farvandet), men får den først når hun kigger op på mig. Lige nu skal hun bare kigge op - behøves ikke være direkte øjenkontakt. Men jeg tager, hvad hun tilbyder, og det går fremad:banan:. Og så øver vi stå - så hun ikke knalder enden i sædet, når vi skal prøve udstilling. Det går nu så godt, at hun desværre ikke længere er helt så stabil i sin sit, men er sikker på, at det nok skal blive godt igen.

Mine mosler/lave bryde-lege.

Næste gang du har gæster må lige tage et billed dokumentation

Ja tænkte også som Sitto skrev, at de netop er selskabshunde, og derfor har en større trang til netop selskab:5up:.

Du har sikkert ret, at man ikke kan kategorisere! Det var som sagt også kun min egen iagtagelse, så har intet hold at have det i. Men når man læser herinde, så synes jeg bare, at jeg er faldet over flere tilfælde med små racer, som har alene hjemme problemer end store. Og tænkte derfor om der kunne være en sammenhæng mellem racer og alene-hjemme?

Nu har jeg igennem længere tid spekuleret over, hvorfor nogle hunde og deres ejere døjer mere med alene-hjemme-problemer end andre. Jeg ved godt, at hunde er lige så forskellige, som vi mennesker, og derfor kan man sikkert ikke generalisere, men kan alligevel ikke lade med at undres, hvor det går galt? Har racen indvirkning - altså har små racer større problemer end store? Er det ejerne, som begår en fejl? Min personlige observation (har intet andet belæg end, hvad jeg læser herinde samt hvad jeg møder ude ved folk i min omgangskreds) er, at folk med små racer døjer mere med problemet end folk med store racer. Er dette forkert antaget? Vi har selv kun haft tre hunde - alle af gigantrace - og ingen af dem har haft nogen problemer overhovedet. Vi tager det hele meget afslappet, når alene hjemme skal øves. Og jeg siger bestemt ikke, at vi gør det rigtigt, men når jeg læser herinde, hvor mange der har problemet, så undres jeg, hvor det er, at der er gået noget galt. Er også kun vokset med store racer, og heller ikke her har der været nogen alene hjemme problemer. Min tanke med dette indlæg er ikke, at der skal peges fingre af nogen! Men kunne virkelig godt tænke mig at vide, hvis nogen ved eller har ideer til, hvor det går galt, og hvad der evt har indflydelse - så som race.

Århh hvor dejligt at hun er kommet hjem:hjerte:

Vi har været på dejlig hyggebesøg hos opdrætter idag:hjerte: Martha og Cleo fik leget med deres søskende (Oline er Marthas kuldsøster, og Marie er Cleos). Det er bare så specielt, når de får lov at mosle og lege med nogen fra deres samme race. Begge tøser er helt smadret nu - og meget beskidte.