Tullemus

Er du selv tilstede under trimningen og ser hvordan det foregår?

Der er bare nogen hunde, der ikke kan sammen og det må man respekterer. Jeg synes ikke, at du skal prøve, at få det til, at fungere mellem de to, du opnår bare, at han bliver mere stresset og nervøs end han er i forvejen. Han lyder til, at være lidt utryg ved andre hunde og især hanhunde, så at "tvinge" dem sammen vil ikke have nogen gavnlig effekt. Din hund kan også være egetkønsaggressiv.

Husk DR3 i aften kl. 21.30

Krydser fingre for, at det ikke er noget...tror også, at så ville det være ømt og varmt.

Ok...godt, at du er obs på det ...har hun slikket meget i såret?

Hvad siger dyrlægen? Jeg synes, at nogle af dem ser store ud, som om, at der infektion i dem....virker de varme?

Altså, de gravhunde jeg kender kan med labrador, dansk/svensk gårdhund og amerikansk bulldog og her er gravhundene hanner og de racer jeg nævner er af hunkøn...men man kan ikke generalisere på den måde, for det kommer an på så meget, hundens personlighed o.s.v og ikke mindst kemien hundene imellem og en gravhund plejer som regel, at være meget selvstændig og have et stort ego, men som sagt, så er der flere ting, der spiller ind.

Ja, jeg har oplevet hunde der er kommet op og slås og hunde der er kommet til skade under leg og det første har bestemt ikke noget med socialisering, at gøre, ihvertfald ikke i min optik, men at kemien bare ikke har passet mellem de pågældende hunde.

Men nogle hunde forstår bare ikke, når andre hunde siger fra og hvis de så kommer op og slås, skal de så også selv klare det????...med hundeloven i mente, så kan der nemt opstår situationer, som hverken hunde eller ejere kan være tjent med. Så nej, det er heller ikke noget jeg er tilhænger af, medmindre, at det er hunde vi kender godt i forvejen og som jeg ved, kan sammen med mine og omvendt.

Ja, det kan sagtens skyldes orm, så det vil nok være meget godt, at give ham en kur...Ormekur er receptpligtig, så du skal have fat i dyrlægen.

Har han fået ormekur?

....

Lige lidt bonus info: Vi fik vores kat opereret for lidt over en måned siden. Han havde fået en rift på hornhinden, som også helede pænt, men på et tidspunkt stoppede processen , fordi der var et dødt punkt, hvor der ikke kunne etableres blodforsyning. Normalt er der ikke blodkar i selve øjet, for så kunne vi ikke se noget, men når der opstår skader så bliver der dannet blodkar, for at det kan hele, skide smart ...nå, men vi fik så det valg, at vi kunne vælge, at han fik øjet fjernet eller at en øjenspecialist, som vores dyrlæge havde mailet billederne til, gerne ville komme og udfører operationen, som så samtidig var et slags kursus for dyrlægerne og de ville så betale halvdelen af prisen. Vi sagde selvfølgelig ja, til det sidste også fordi, at der var 90 % chance for, at han kom til, at se næsten normalt igen. Men i den anledning fortalte vores dyrlæge, at normalt henviste de ind til et dyrehospital i hovedstads området, men at det efter at de var blevet opkøbt, af svenske fonde (som Hope også er inde på), var blevet rigtig dyre og at det de lavede nogle gange ikke stod mål med det forventede resultat, uden at kunderne fik nedslag i prisen af den grund...og det var altså ikke småpenge der var tale om. Så da flere og flere praksisser er/bliver blevet opkøbt af svenske storkapitalistiske fonde, som kun er ude på, at tjene kassen, så er det altså ikke kunderne der bliver tænkt mest på der. Vi er rigtig glade for, at dyrlægen øjnede en anden og billigere mulighed der. For ellers havde vi nok valgt, at han fik fjernet øjet, da vi ikke lige frem er velhavende. Fandt også lige dette fra 2013 på nettet: I vores egen lille danske dyrlægeverden har det altid været sådan, at dyreklinikker/dyrehospítaler har været 100% privatejede, men nu er der tegn i sol og måne på, at tiderne er ved at ændre sig mod storkapitalistiske enheder. Store svenske kapitalfonde har igennem længere tid udvist stor interesse for i første omgang de større smådyrshospitaler - senere kommer klinikkerne. Udviklingen har allerede været i gang igennem længere tid i vore nordiske broderlande Sverige, Norge og Finland, hvor de har opkøbt mange dyrehospitaler og klinikker. Et af de ældste og største danske privatejede dyrehospitaler - “Københavns Dyrehospital” - er nu som det første i DK blevet opkøbt af en svensk kapitalfond. Et andet stort hospital har været meget tæt på, og der er aftalt flere møder mellem fondene og nogle af de store danske hospitaler og klinikker. Fondene øjner sandsynligvis muligheder i en svær krisetid. Kapitalfonde har, som vi ser det, kun et formål “at tjene penge” - cool cash. Cool cash i bogstaveligste forstand med alt hvad det kræver af reduceret personale, ændrede arbejdsgange og krav til store overskud.. Formålet er også inden for en kort årrække - ca. 7 år - at sælge videre med fortjeneste En arbejdsgang der ikke kan undgå at skade intimiteten og kontinuiteten i eksisterende danske smådyrs-dyrlægepraksis. Kapitalfondenes indmarch er i vores øjne en meget bekymrende udvikling. En udvikling som vi ikke havde forudset i Danmark. I vore nordiske broderlande har traditionen med private dyrlægepraksis ikke været den klassiske model. Dyrlægerne har der traditionelt været statsstøttede og dermed nok nemmere at omvende. Men i Danmark! Fortsætter udviklingen tror vi, at dyreejerne kan gå en kold tid i møde. Venlig hilsen Abild Dyreklinik

Men du bragte det jo selv på bane. Kaso...hvis du på et tidspunkt skal have en ny hund, så tegn en sygeforsikring på den...jeg ved, at der er flere herinde fra, der har sygeforsikring på deres og som har været glade for det.

Hvor gammel er hun ? Mht. håndtagene, så kan man vende dem nedad eller den anden vej, det har vi haft gjort .

Bortset lige fra det markerede, som er en helt anden snak, så er jeg enig. TS, det gør mig ondt med din hund :ae:

Altså helt ærligt, det er da ikke noget HF skal dømme, om TS privat liv og de valg han har taget her i livet. Nu er der jo også et barn der har allergi, at tage hensyn til. TS, jeg kan godt forstå, at du er frustreret. Jeg har et forslag og det er nok ikke det allerbedste, men en mulighed.... Nu ved jeg ikke om din kone og datter bor i lejlighed, men hvis de bor i hus, så var det måske en løsning, at købe en campingvogn og placere på grunden, hvor du så kunne være sammen med hunden og hunden måske kunne være i en løbe/hundegård om dagen, ihvertfald om sommeren.... men det bliver jo også efterår og vinter....

...og var det stegt ?

Hvor langt/stort var benet ca ?...

Der findes forskellige antioxidanter man kan tilsætte hundemad, men jeg er ikke vild med disse her, de er problematiske og hvis det ikke er tilladt til mennesker, skal det heller ikke være tilladt til vore dyr. Kunstige antioxidanter som BHA (E320), BHT (E321) eller Ethoxyquin er prisbillige og meget effektive og anvendes i langt det meste hundefoder som er på markedet, men er under KRAFTIG mistanke for allergi, kræft og hudproblemer samt negativ påvirkning af de indre organer hos hunde. Bruges kun i meget begrænset omfang til mennesker og Ethoxyquin har aldrig været tilladt til mennesker.

Men det forandre jo ikke, at de har angrebet mennesker... Ja, det er sjældent, men det forekommer.... jeg ser det mere som fakta, istedet for, at folk bliver lullet ind i den tro, at ulven er ufarlig...kan forøvrigt ikke se, hvorfor man altid skal sammenligne med at cykler, biler, flyvemaskiner o.s.v er laaaaangt farligere, for det ved enhver jo :blink:

Det bliver først rigtig farligt, når mennesker får stukket blår i øjnene af uvidende politikere, biologer og andre der synes, at det da er hyggeligt, at ulven er kommet til lille DK. Ulven er et rovdyr og der forekommer altså ulveangreb på mennesker rundt om i verden, bl.a i Canada som jo er langt større end lille DK, så jeg er helt enig med PBC i at det vil give problemer på et eller andet tidspunkt. Jeg har som sådan ikke noget imod ulven, så længe den bliver ovre vest på :blink:.... men imod, at folk glemmer, at det er et rovdyr og at den ikke altid kun nøjes med, at angribe andre dyr. http://ulvejagt.dk/ulveangreb.html

Godt, at han ikke fejler noget fysisk. Mht kasteration så kan man også kastrere kemisk, det vil sige, at det kun virker i et stykke tid , jeg mener at det er ca. 6 mdr..... så det kunne måske være en løsning, så I kunne se, om det ville have nogen effekt overhovedet ? Du kan læse lidt mere om det her i linket: http://www.omhunden.dk/html/kastration_af_hunde.html Skal også lige høre, hvad gør I for, at aktivere ham fysisk og mentalt...er det helt umuligt p.g.a hans adfærd ?

Åhhh...stakkels hund ....har du fået tjekket ham for smerter hos dyrlægen ?...eller måske ville en kiropraktor være en god ide...tænker på den behandling han har været ude for, måske har forvoldt skade på hans bevægapperat. De psykiske ar han har er nok sværere, at helbrede og ikke noget, at sige til, at han er i forsvarsposition overfor alle og ikke har tillid til nogen. Hvor længe har du haft ham ? Nå, ser så lige, at du har haft ham i 4 år.

Kan du fortælle lidt om, hvad han har været udsat for, inden du fik ham ?