Lupus

Man må ikke æde kælerotterne eller gø. Ingen af delene kan Westien overholde og Cavalieren gør, men er tilgengæld forelsket i rotterene De må gerne tigge ved bordet og får da også lidt mad ud af det Så to regler... Men sjældent de bliver overholdt!

Genstande: Far Mor Gangen Snor Sele Godbider Mad Hest (Bamse) Rotterne (kælerotter) Hektor (bedste hundeven) Bente (min mor) Bil Hundetræning Tommelfingeren (Så slikker de på den nærmeste tommelfinger) Sengen Hmm lige hvad jeg kan huske

Jeg synes at den sidste del er meget ubehagelig og unødig grov. Helt ærligt - hvem fanden tænker sådan? Sådanne tanker har jeg ikke engang om de mennesker jeg hader allermest i denne verden. Og jeg er faktisk ret ligeglad at "det skal åbentbart til, før folk fatter det". Det gør det bare IKKE okay. Hvis han mener at de hundeejere er så modbydelige over for ham og hans datter, hvorfor kryber han så ned på deres niveau? Nej, UNDER deres niveau. Jeg synes sgu næsten det værste er, at han har ansvaret for et andet menneske... Puha. Hvis en tæt på mig udtrykte de tanker, så ville jeg sgu blive skræmt. Og ja, han skriver godt nok at han ikke vil gøre det, når hans datter er med. Men hvilken forskel gør det dog?? Alene det at han måske er istand til det, er rædselsfuldt at tænke på. Og mht til psykopat snakken, så nej, man kan selvfølgelig ikke afgøre noget ud fra det brev. Men det er en anerkendt faktor at så grov og tilsigtet dyremishandling, er et tegn på denne lidelse. Hunde skal i snor helt sikkert, men hvis man tyr til at bruge frygt på denne måde, så er man ikke et hak bedre end alskens selvvalgte landsledere, verden rundt, der tvinger befolkningen i knæ med trusler og vold. Så må han sgu mande sig op og stille op til næsten kommunalvalg (et eller andet sted skal man vel starte) - det er nu engang sådan at man får mest indflydelse på. Øv, får det sgu helt dårlig af den seddel

Fordi det er genial træning! Det er heller ikke sådan at vi tropper op søndag eftermiddag, når hele p-pladsen er fuld. Men vi kan godt finde på at tage derud en sen eftermiddag, hvor der er et par andre hunde. Vi træner kontakt og når min hund bare står og stirre på mig, så gider de andre hunde ham ikke rigtig, så det er yderst sjældent at jeg aktivt har måtte "jage" (bare sige nej til den) en hund væk. De fleste hunde fatter simpelthen at de ikke skal gå hen til os og hvis de gør tegn, så tager jeg min hund og går. Derudover er folk bare gode til at respektere hinanden der ude. Der udover er det langt fra alle hunde han regaere på og sadistisk som jeg åbentbart er, så ser jeg faktisk en mulighed i at udnytte sådan en situation, så han kan få en positiv oplevelse med godbider og leg. Vi kan jo ikke hele hans liv skærme ham fra hunde han ikke bryder sig om - vi går til træning med lige præcis sådan en. Skal man så også droppe det? Jeg føler derudover ikke at jeg udsætter de andre hunde for fare eller ubehageligheder. Han er i snor og de har al mulighed for at "flygte" fra ham. Og jeg lader ikke en hund komme for tæt på (Hvis jeg ikke har kontakt med ham), da hverken min eller den anden hund ville få noget godt ud af det.

Så må jeg så være ærlig at sige at jeg har min "sure hund" (hader det udtryk) med i hundeskoven - bare i snor! Det kan jeg ikke se et problem i. Vi har to hunde, den ene fungerer fint i den hundeskov uden snor, så det får "den søde" hund lov til.

Lupus er faktisk ikke opkaldt direkte efter det latinske ord for ulv - men efter sygdommen. Vi ser en del "House" og der siger de ofte "its never lupus" og det synes vi passede perfekt til en fræk hvalp der ødelagde alt dessuden er hans stambogsnavn Lupo. Flensa hedder Flensa fordi han også skulle opkaldes efter en sygdom og vores feriebarn ringede en dag og fortalte at hun havde flensa (læs: influenza) så det kom han til at hedde.

Tak for svarerne Han får heller ikke lov til at hilse længere, men vi undgår stadig ikke situation nr 2, hvor han ser en hund og trækker hen i mod den, får ikke lov og går så amok. Han lyder virkelig som en tasmansk djævel og flyver nærmest tegneserie agtigt rundt i luften. Og det med dyrlægen går på en snak om kasteration... Vi overvejer kemisk for at se hvilken effekt det har på ham. Jeg ved godt at mange herinde absolut ikke bryder sig om den metode, men det bliver også en sidste udvej og kun hvis adfærdsbehandleren kan sige god for at det ikke er frygt (eller andet der kan forværres ved kasteration). Det er måske et luksus problem (jeg kan jo bare gå tur med dem hver for sig) men jeg har jo også en anden hund, der er det mest selvskabelige væsen på jorden og det ville sgu gøre ondt på mig, hvis han ikke længere kunne hilse på sine venner. Det ville jo også betyde at de aldrig kunne komme med på besøg længere... Men det er ego overvejelser - det ved jeg godt

Nå jo, jeg kan da tilføje at vores egen hjemmestrikket teori går på at de små hunde ofte har en stivere kropsholdning, højere haleføring og et lidt mere frækt udtryk Sådan er den hund fra træning nemlig (en skide sød hund faktisk) plus at han har underbid, så det ligner at han viser tænder. Der er sjældent noget med større og "blødere" hunde. Dog falder cockeren (tæve) helt uden for billedet og han har endda kendt hende hele sit liv. Det er primært når de er i snor (og efter sidste møde, så tør jeg simpelthen ikke at lade dem løbe fri længere). Måske er han ekstra overgølsom overfor hundes signaler? Og overreagere på det mindste.

Ja, vores 1 årige westie har desværre problemer med andre hunde. Det er primært små hanhunde, men vi kender også en cocker tæve på halvandet, som han gør udfald mod. På vores træningshold er der masser af små tæver som han hilser fint på. Derudover er der en kastereret hanhund af mellemstørrelse, som han også har det fint med. Der er dog en unghund (han) på størrelse med ham selv, som han virkelig hader. Han får ikke lov til at hilse længere, men alene hans nærhed kan få ham til at gå amok. Min mands ven har en beagle han som han (kastereret) løber frit med, uden problemet. Det sket gerne på en af følgende to måder, når det går galt: 1) Han hilser på en fremmedet hund, og mens deres hoveder er ved hver deres skuldre, så slår det klik og han knurre, gør og snapper. 2) Han ser en hund og trækker hen imod den, når jeg så holder ham tilbage knurrer, gør og snapper han mod hunden. Han vil meget gerne mennesker, men er lidt bange for børn under skolealderen. Til dagligt bor han sammen med vores anden han hund (ikke kastereret), en Cavalier på 2 år. Der har gemmen tiden været 3 episoder af seriøse slåskampe, altid over mad. De har dog aldrig bidt hinanden. Nogle input? Vi tager nok kontakt til dyrlægen og en adfærdsbehandler i løbet af de næste dage - det er sgu synd for ham (og de hunde han gør udfald imod) at vi åbentbart ikke forstår ham og overser hans tegn. Øv

Det gør vores Cavalier også - men næsten kun på min mand. Når han efter arbejde tager sine arbejdsbukser af, så lyser hans øjne op og farer straks hen og slikker hans skinneben. Jeg får en gang i mellen et lille slik på armen - men ikke mere end det Jeg går hjemme ved hundene hele dagen, så tror bestemt også at han vil vise min mand hvor glad han er for, at han er kommet hjem. Hvis kan i løbet af dagen iøvrigt kan komme til det, så "vasket" han også gerne min mands hovedpude. Men ja, jeg ville ikke skælde ud, blot sige "tak " (ligesom når han gør af en hund i tv'et) og så aflede ham med træning eller legetøj

Tak for svarerne Ja, jeg føler nu også med den stakkels hund Den bliver jo totalt fusteret over at den ikke bare kan få noget ro, så den kan æde sit ben i fred...

Jeg faldt lige over et klip med en hund og så en adfærd jeg virkelig ikke kan se nogen form for logik i.... Kan I? Watch Dog?s bone Video | Break.com Synes egentlig bare at det er synd for den.....

(og self får han ikke lov til at komme i nærheden af løbske tæver - ingen hvalpe tak )

Vores hanhunde gør det også når legen kammer over. Den ene af den humper gerne de fleste tæver (også selvom de ikke er i løbetid) og kastrerede hanhunde. Jeg tvivler på at det er dominans... Han er bare en horny hund

Tillykke med hvalpene! Eeelsker hvalpebilleder Og lige et sidespring. Jeg har læst et sted at ruby Cavalier (brune farve/gen) har større sandsynlighed for visse racebestemte sygdomme. Man kaldte det et svagere gen. Men det er nok et tilfælde Held og lykke i hvert fald! Kan forestille mig at i får nok at se til

Vi havde også et stofbur.... Det klarede vores Cavalier hurtigt og sådan har vi altså ikke længere Jeg vil anbefale at overveje noget, der er en anelse mere holdbart.

Det kommer vel an på hvilken race man har? Små hunde er ofres meget hurtigere.... De kommer også hurtigere i løbetid. Man taler normalt om tre "problemperioder" (teenage aldre). Det er halv kønsmodning, fysisk kønsmodning (lette ben, løbe tid) og pysisk kønsmodning. Lige hvornår det sker, vil jeg stadigt mene er meget racebestemt.

Uh hvor spændende! Jeg har også selv den dejligste Cavalier fra en kennel i Jylland det er ham på min avatar

En hund med en blanding af de racer på 8 mdr er vel egentlig en unghund efterhånden... Husk at vaske de steder den tisser med rodalon, så hunden ikke kan lugte tissen. Vores var tilbøjelige til at tisse samme steder, simpelthen fordi de kunne lugte det. Men er enig med de fleste andre. Du må ned noget oftere indtil den lærer at man tisser udenfor

Flensa har også været oppe at toppes med en ung beagle (1 år ville jeg tro) og Flensa var virkelig sur på den hund. Beaglen derimod synes at det var skide sjovt og hoppede frem og tilbage i legebuk. Efterfølgende opsøgte den også glad Flensa igen... Han var dog stadigt sur. Beaglen led tydeligvis ikke overlast der En anden gang ville en schæfer lege fangeleg med ham. Men hold da op hvor han pev og skreg... Schæferen var på ingen måde agressiv, bare meget legesyg. Den lyttede bare ikke rigtigt til hans signaler. Det vil jeg nu heller ikke kalde overfald, men hans grænser blev tydeligvis overskredet. Øh måske skal hans navn lige forklares Han hedder ikke Flensa fordi han flenser (river) ting med tænderne.... Han er opkaldt efter vores aflastningsbarns måde at sige influenza på. Hans "bror" hedder jo Lupus , så han skulle også have et navn inden for den medicinske verden (hvis man da ikke vælger at tolke det på latinsk, hvor det jo betyder ulv)

Også hvis det var under et slagsmål de var lige gode om at starte? For så er det jo en straf at have den stærkeste hund. (Men lige i denne tråd er det jo hypotetisk, da ingen rent faktisk blev bidt)

Han var ikke i snor. De var begge frie. Det skete i en hundeskov. Han røg dig straks i snor Men ja... Han er en MEGET bestemt herre Men lektie lært. Snor!

Grunden til at jeg søgte forskellen var, hvis det var blevet anmeldt. (Hvis han nu havde bidt). Sådan som jeg læser hundeloven, så ville politiet kræve (eller i hvert fald have enhver mulighed for det) aflivning. Så nysgerrighed... (Og luftning af min dårlige samvittighed)

Nå helt skræmt blev den ikke Min mand mødte dem idag med vores anden hund i hundeskoven. Tak for input!

Må nok indrømme at jeg har dårlig samvittighed. Jeg burde ha kendt min egen hund bedre og ikke udsat ham for det. Samt at han muligvis har skræmt den anden hund. Vores Cavalier er blevet "bidt" af en oldsag af en tandløs dansk/svensk gårdhund. Det var dog lidt af en anden situation, men det krævede alligevel en del træning bagefter. Jeg ville også ønske at han var blevet. Vores var i snor og der var ikke længere kontakt mellem hundene, så vi lige kunne tá en snak om hvad der skete osv.