Lupus

Problemet er jo bare at jeg ikke ved om der skete den anden hund noget? Vi var lige bagefter ved at få vores hund beroliget og de andre gik bare videre. Men den anden hund gik derfra, og den virkede forholdsvis upårvirket.... Men hvis vi nu siger at der skete den noget, ex. et bidsår. Er det så overfald, til trods for at jeg bestemt ikke mener at det var uprovokeret? De så hinanden grundigt an først. Altså tilfældet var, at min hund var en anelse større... Vi fortsatte turen (i snor) så håber at ejeren ville há taget kontakt, hvis der var noget.

Har bliver 1 år om 14 dage. Jeg har også tænkt i den retning, men jeg føler bare at han bliver skræmt over hanhundene og tæverne, dem synes han bare dufter dejligt! Det er også langt fra alle hanhunde. Han er glad for store hunde, men andre terrier der har den dér selvsikre haleføring (præcis som han selv har), dem kan han bare ikke lide... Nu er han jo en lille hund, så han er fysisk kønsmoden nu. Men jeg kunne godt mistænke at han er igang med den psykiske kønsmodning as we speak.

Det er også blevet sådan Han kommer der ikke længere. (Ej det er faktisk løgn, manden og en ven kommer der tit ved en ti tiden om aftenen, hvor der kun er de tre hunde og de kan nemt enes. Hvis det skulle ske at der kommer andre, ryger han i snor) Jeg er faktisk bange for at hans problemer bunder i angst og at det er derfor han tyr til "angreb" så snart de anden hund ikke underkaster sig. Det er altid handhunde, aldrig tæver eller hvalpe. Det er værre i snor, men der kan han heldigvis styres. Det skal måske nævnes at han også kan tá sådanne ture med vires anden hanhund. Det er dog altid over godbider. De læmers mere end et jordskælv og er ikke til at skille, men det er aldrig hændt at nogen af dem er blevet bidt. De er i øvrigt præcis lige gode om det, det er faktisk sjældent at det er Flensa der starter... Men nej, alle gangene (på gåturerne i snor) har de Fremmede hunde "hilst" først og så er de begyndt at skæbnes. Jeg er nok bare nervøs for at andre ser det som overfald. Han er jo en stærk hund... Og han generelt klare de hunde han lægger sig ud med.

Den anden uge havde vi vores westie med i hundeskoven... Han mødte en lille terrier og da de så hinanden an, kunne jeg tydelig se på deres stirreren at de kunne ikke lide hinanden. To sekunder efter springer de i totterne på hinanden (ser ikke hvem der tager det første skridt) og det lyder meget voldsomt. Jeg får efter et par forsøg fat i ham og sætter ham selvfølgelig i snor. Den andens ejer kalder hårdt på hunden og går videre. Det var min hund der var stærkest og den lå også øverst det meste af tiden. Jeg går ikke ud fra at den anden blev bidt... Kunne hverken høre eller se det i hvert fald. Har min hund overfaldt den anden? Eller har det "bare" været en slåskamp?

Ja, det er egentligt mit spørgsmål, kan hunde også få forårsfornemmelser? Jeg ved jo godt at ved katte er parringer oftes sæsonbetinget og især foråret er en dejlig tid Men så vidt jeg ved, har tævers løb da ikke noget at gøre med årstiden? (Har aldrig haft tæver eller avlshanner, så ved faktisk meget lidt om det) Grunden til mit spørgsmål er min ene han. Vi har to intakte hanhunde, en westie på 1 år og en Cavalier på 2. Westien er de seneste dage begyndt at ændre adfærd, faktisk ligesom hvis der var en løbsk tæve i nærheden. Men han er sådan alle steder ( ex. 30 km imellem) og så meget dufter sådan én vel heller ikke Han render rundt og piver på den der "jeg-vil-have-opmærksomhed" måde eller på samme måde som lige inden en gåtur. Han virker meget ivrigt. Han er normalt en hund med et godt sovehjerte, men igår og idag har han nærmest kun sovet om natten. Jeg har overvejet smerte, men normalt når han er syg (og det er han desværre tit) så hænger ørerne og halen. I disse dage ligner han faktisk en (helt spidse øre og en meget opmærksom hale) der kan høre "far" (min mand) i indkørslen konstant.... Vores anden hund virker totalt upåvirket, han virker faktisk som om han er en anelse træt af alt det påstyr... Gåturene foregår med snuden helt i jorden og hele tiden! Det er virkelig som om, at han har færten af noget godt! Det undre mig bare at min anden hund er så ligeglad? Han er mindst ligeså slem hvis der går en løbsktæve forbi Er der nogle der har et bud? Hvis det fortsætter, så må vi jo en tur til dyrlægen. Ved godt at hunde er fandens dygtige til at skjule smerte, men ved ham her, plejer det bare at være ret tydeligt...

Det er jo bla pga lanolin at uld er varmt. Og det er et fedtstof. Det har intet at gøre med om pelsen er velplejet eller ej. Det er jo ikke skidt og fedt fra omgivelserne der skal sidde i pelsen. Men hundes hårs naturlige beskyttelse.

Det kommer vel (som det også er blevet nævnt) an på hvilken race det er. Vores westie bliver kun vasket i vand (ingen sæbe!) når han har smurt sig ind i noget og vi kan tydeligt både se og mærke fedtlaget i hans pels. Vores Cavalier derimod, han har ikke noget tydeligt fedtlag i pelsen (han er jo heller ikke, modsat Westien, avlet til at kunne begå sig i det skotske højland), så han bliver vasket med sæbe, også af hensyn til redning af pelsen. Han nyder godt af sit frakke i disse dage Hvor det er tydligt at Westien har det fint uden

Altid rå. Det er i hvert fald min mening. Vi barfer og de æder kyllingeben, laks med ben, knuste okseben osv

Hmm vi overvejer at avle (så skal han jo ikke kastereres :blink:) på ham (Han har DKK stambog), men han er knap ét år, så vi "kender" ham slet ikke godt nok endnu til at vi har besluttet os. Er lidt nervøs for hans temprament. Derudover har vi en cavalier der i hvert fald ikke skal snippes, så ved ikke helt hvad det ville gøre ved deres indbyrdes forhold. Hov det blev en længere smørre. Undskyld til TS

Det fra tissenmanden liger forhudsbetændelse... Det har vores westie konstant. Vores dyrlæge siger at enhver hanhund med bare lidt respekt for sig selv, har lidt forhudsbetændelse :slem: Vi bruger noget der hedder CleanGenital (Forhudsrens) og det virker udemærket synes jeg.

Ups, den var straks værre... Der er intet andet at gøre, end at tage et smut til dyrlægen. Heldigvis virker han ikke til at være påvirket til daglig. Ved i om overbid/underbid (kan for mit liv aldrig huske forskel!) kan være et symptom? Det har bådet dyrlæge og trimmer bemærket nemlig og de mener begge at han er for gammel til at det bare retter sig op. Og tusind tak for svar og læsestof! Marlene

Halløjsa Min westie på 5 mdr er lige blevet syg igen.. Sidst var for halvanden måned siden, hvor han fik feber, havde smerter i nakke/hoved regionen, madlede og var generalt rigtigt dårligt. Der gik ca. to døgn så var han på dupperne igen, faktisk ligefter at han fik en smerte/feber lindrenede sprøjte ved dyrlægen. Hun mente at det var halsbetændelse, hans mandler var i hvert fald hævet. Nu er den så gal igen, det er dog knap så slemt denne gang, men vi har lige (i samråd med vagtdyrlægen) givet ham noget af det samme smerte/feber lindrende medicin som sidst. Afslutningsvis sagde vagtdyrlægen i telefonen at han undrede sig lidt over hvorfor at det lod til at være noget tilbagevendende... Og så blev jeg selvfølgelig bekymret... :megaked:Håber virkeligt ikke at han fejler noget alvorligt... Er der nogen af Jer der har prøvet noget ligende.. Og tror I at hunde, ligesom mennesker, kan have "dårlige" mandler, hvor man bliver nød til at fjerne dem? Marlene

Ja, vi fik en pencilinkur til ham. Og han har det helt perfekt i dag! :banan: Dyrlægen var også ganske tilfreds med ham i dag

Arh dumme IPhone. Halsbetændelse, selvfølgelig

Hun snakkede også om røntgen, men længere inde i samtalen besluttede hun sig for at hun ville se tiden an. Det jeg synes er mærkeligt er det med mandlerne og feberen. Feber får man vel kun ved infektion og i så fald ville det i maven/tarmen været blevet inficeret meget hurtigt. Og mandlerne reagere vel kun på hals dræ delsekvens, tænker jeg. Øv med din hund! Håber at det går bedere og at det hele er kommet ud igen!

Og ja, jeg har været ved dyrlægen Igår kl 14 begyndte Flensa (på 15 uger) at være sløv. Han pev når vi tog kontakt til ham og var faktisk rigtig dårligt. Vagtdyrlægen ville ikke se ham om aftenen og mente at vi skulle kontakte vores egen dyrlæge morgenen efter. Han mistænkte noget virus. På det tidspunkt lå hans tempratur på 39,6. Her til morges havde han det meget bedre. Men vi valgte at lægge vejen forbi dyrlægen alligevel. Her fik vi dog noget af en overraskelse, da dyrlægen var meget chokeret over at vi ikke var kommet med ham noget før, da hun syntes at han så forfærdentligt ud. Han vejer det han skal, skal det lige siges. Han pev da hun rørte hans mandler og de var også hævedet. Men alligevel snakkede hun rigtigt meget om fremmedlegmer og indlæggelse. Her var hans tempratur nede på 39,1. Hun endte dog ud med at ville se tiden an til i morgen og gav ham smertestillede og pencilin. Nu leger, spiser, drikker, tisser og skider som normalt. Det er næsten ikke noget at mærke på ham. Men dyrlægen gjorde mig rigtig nervøs, om det med fremmedlegmer. Hvad syntes I hundefolk at det lyder som om? Marlene

Vi har Lupus på 1år og 3 mdr, som er en Cavalier King Charles Spaniels og Flensa, en West Highland Withe Terrier på snart 13 uger

Mange tak alle sammen Tror nu også at det kommer stille og roligt, synes at de stille og roligt hænger lidt mindre

Jeg synes at den er nogenlunde - jeg kan dog ikke lade vær med at tænke på at en lille tår vand ikke rækker langt i sådan en situation, den hund er stadig i stor livsfare. Det har jeg da set nok Animal Planet til at vide

Ja, spørgmålet er hvornår og hvordan de retter sig op i den spids de skal? Opdrætter sagde at det skete når man havde trimmet hunden og at dette skulle ske inden ret længe. Jeg har tid hos trimmeren d. 28, men kan vi vente til da? Synes ikke at der står noget om det i de bøger jeg har:hmm:

Barf står for Bones and raw food. Det er råt kød og ben. Man fodre så også oftes med grøntsager. Princippet er at fodre efter hvad hundens fordøjelsessystem oprindeligt er tiltænkt - altså ikke alle de bi og korn-produkter der er i meget tørfoder. Grunden til at det kræver en egen butik, er vel dels at det kræver lidt ekspertise rådgivning at komme igang og dels at det kræver en del frysere at opbevare så meget kød. Jeg barfer - og er glad for det. Du kan læse mere om det her: BARF- RigtigHundemad

Er det helt forkert at tænke at tarmen nok har været det sundeste og bedste i den dåse?

Det er ikke så meget et spørgsmål, som en overbevisning. Jeg sad ved opdrætter og sagde: Selvfølgelig skal han da kastereres, han skal jo ikke bruges til avl. Hvor opdrætter så kunne fortælle mig om de pels problemer jeg kunne risikere, vægt, nervøsitet mm. Han er den dag i dag stadig "en rigtig mand" og gud ske lov for det

Tja, Lupus var 1 år og 2 mdr da vi fik Flensa hjem og det går rigtigt fint. Han er jo også en lille hund og han begyndte allerede at lette ben før han blev 5 mdr, så tror at han er ude at den sidste problemperiode nu. Det kan man også mærke på ham :blink: Under alle omstændigheder passer det fint for os, det ser ud som om at han hverken var for ung eller gammel

"frisk" blod kan også være meget mørkebrunt, det betyder bare at det har været lidt længe om at komme ud af hende. (Undskyld det klamme billede:oops:) Hvis det kommer ex. fra hendes livmoder, så kan det godt nå at blive mørkt inden det kommer ud af hendes kønsåbning.