Min gamle hund kunne heller ikke med andre hannner Først fik jeg ham kemisk kastreret og det virkede fantastisk :5up: så jeg lagde ham under kniven og fik ham kirurgisk kastreret og så blev det hele bare meget værre Nu kunne han til tider også "gå på" tæver Han var 5 år da det blev gjort, så der har selvfølgelig været mange dårlige oplevelser med i bagagen som jeg på daværende tidspunkt ikke formåede at få rettet op på. Derfor kan man måske ikke helt sammenligne vores tilfælde, Futte blev kastreret alt for sent og mine evner slog ikke til
Jeg synes at du skal følge de råd du har fået om at holde ham væk fra intakte hanner i en periode og se om ikke det ændrer sig når han bliver lidt ældre. (Spørg evt. Ascha, hun har godt styr på den problemstilling). Jeg kan sagtens følge de råd du får om at "det er ok at hanhunde ikke har brug for at være sociale med andre hanner", men alt efter hvor man bor, så kan det være mere eller mindre svært at indtage den holdning. Her hvor jeg bor er der rigtig mange hunde og det er svært at have en hund som ikke kan med andre, især fordi ikke alle respekterer at de skal holde deres hunde væk Jeg bor lige klods op af en mose, hvor det er dejligt at gå tur med sin hund, men jeg måtte opgive at gå der med Futte, for selv om man skal have sin hund i snor der, så bliver det ikke respekteret og vi kom ud i mange dumme situationer dernede, fordi folk ikke tager almindeligt basalt hensyn
Så mit råd må være at "skærme" ham i en periode og håbe at det ændrer sig når han bliver mere fornuftig i hovedet Om ikke andet vil han ikke få opbygget en masse dårlige erfaringer, så hvis det bliver nødvendigt at kastrere ham, vil han måske være nemmere at arbejde med efterfølgende.