Nollike

Men det er så også fordi du har normale retrievere Noomi ville til hver en tid vælge mig fra (på trods af gode hundeguffer) til fordel for en anden hund Nu ville den næste så ikke blive en retriever, men en hyrdehund og der er samarbejdet forhåbentligt lidt bedre grundlagt fra starten (ok, det var virkelig dårligt formuleret, men du ved nok godt hvad jeg mener), men derfor er det alligevel rart at høre andres erfaringer, jeg skulle nødig stå med Noomi x 2

Kan det have været sådan en ulvehybrid? :hmm:Jeg kan ikke huske om de er lovlige i Danmark?

Jer som har flere hunde, hvad er jeres erfaringer med hund nr. 2? Har I fået et tæt forhold til den, eller er den mere interesseret i den hund der var der i forvejen? Har I skulle lægge mere arbejde i at få den nye hund til at interessere sig for jer end I skulle med den første? Baggrunden for mit spørgsmål er, at Noomi jo ikke rigtig gider at træne og lave andet end hvad hun selv har lyst til så hvis nu jeg engang skulle have hund nr. 2 som skulle bruges til træning (og nus, det gider Noomi heller ikke ret meget ) ville den så få fokus på mig sådan rimelig naturligt eller ville jeg skulle "kæmpe" mod Noomi om opmærksomheden fra hund nr. 2? Jeg er klar over at det styrker båndet når man laver noget med sin hund, det er mere hvalpetiden jeg tænker på, hvor jeg gerne ville have et naturligt samarbejde opbygget. Hvordan er det gået hos jer?

Underholdning??? Jeg har brugt en del år herinde efterhånden og det er ikke alle emner jeg umiddelbart har haft lige stor interesse i, men jeg har lært noget hver gang og til tider kommer det mig til gode i forskellige situationer. Om ikke andet er min hundeforstand blevet væsentligt større efter jeg er blevet bruger på HF, så underholdning eller ej, man lærer noget nyt og jeg synes at det er et dårligt argument for ikke at ville besvare spørgsmål og dokumentere påstande.

Det tænker jeg også :5up: Alternativt at han spiser det han har behov for. Det gjorde Futte også indtil han blev kastreret, så var det ligesom ødelagt Ulla, du er da bare en kæmpe ressource :5up::klap: Hvor er det sødt af dig at hjælpe så meget og komme med alle de gode råd, jeg ville være oversuperlykkelig hvis det var mig der havde en cocker :hjerte: :kys:

Hvor er han kær Tillykke med ham :klap:

Sikke da en frygtelig oplevelse, jeg kan nemt forestille mig den desperation du må have følt Jeg håber at du en dag kan vende den til glæde over at Indy kom herfra mens hun havde det allerbedst, det er ikke mange hunde forundt Hun er blevet sparet for meget, men den pris betaler du nu smukke Indy og masser af tanker, :ae: og:bighug: til dig Gråhund

Hi hi :klap:

Ja og DIG da :kys: Hæ, sådan en fik Futte også da han var blevet undersøgt for sin skjoldbruskkirtel. Min veninde og jeg overvejede at tegne en stregkode...

Hvad er den af Ulla, sidder du og pimper mens du er på HF? :slem:

Stella, har du ikke en veninde eller to som kan hjælpe dig med at gå nogle gode ture med Tjaldur (i snor forstås) indtil du er kommet lidt ovenpå? Det er formentlig kun nogle få dage længere indtil penicillinen virker. Det kunne måske give ham lidt ro, hvis han kommer ud og oplever noget, eller ro er måske for meget at håbe på, men så måske bare tage toppen af stressen og energien? Rigtig god bedring med dig, jeg er ked af at din familie ikke er meget bevendt, men til gengæld rigtig glad for at læse dine tanker omkring Tjaldur. Du lyder til at have en god portion overskud til ham selv om du stadig er ked af det pga. Teitur. Du er et rigtig dejligt hundemenneske og jeg er sikker på at I nok skal få det dejligt sammen når først I har lært hinanden at kende og Tjaldur har fundet ud af at du er kommet for at blive :kys:

Jeg synes at der mangler en opdatering her...?

Juhuuuu :banan::klap::banan::klap:

Så vidt jeg er orienteret fordi de har groendaelernes sind (som om der skulle være noget galt med Tervuerens ) Jeg skal ud af døren, jeg vender tilbage

Her

Jo :kys: Undskyld

Hvor ser han skøn ud, sikke nogle øjne :hjerte: Kæmpe tillykke!!! :klap:

Og den sætning skulle til fordi? :hmm: Nå Jeg er lægesekretær. Hvis der er mere til denne debat, mon så ikke vi skal tage den på pb? Det hører ikke rigtig til her, synes jeg...

Min gamle hund kunne heller ikke med andre hannner Først fik jeg ham kemisk kastreret og det virkede fantastisk :5up: så jeg lagde ham under kniven og fik ham kirurgisk kastreret og så blev det hele bare meget værre Nu kunne han til tider også "gå på" tæver Han var 5 år da det blev gjort, så der har selvfølgelig været mange dårlige oplevelser med i bagagen som jeg på daværende tidspunkt ikke formåede at få rettet op på. Derfor kan man måske ikke helt sammenligne vores tilfælde, Futte blev kastreret alt for sent og mine evner slog ikke til Jeg synes at du skal følge de råd du har fået om at holde ham væk fra intakte hanner i en periode og se om ikke det ændrer sig når han bliver lidt ældre. (Spørg evt. Ascha, hun har godt styr på den problemstilling). Jeg kan sagtens følge de råd du får om at "det er ok at hanhunde ikke har brug for at være sociale med andre hanner", men alt efter hvor man bor, så kan det være mere eller mindre svært at indtage den holdning. Her hvor jeg bor er der rigtig mange hunde og det er svært at have en hund som ikke kan med andre, især fordi ikke alle respekterer at de skal holde deres hunde væk Jeg bor lige klods op af en mose, hvor det er dejligt at gå tur med sin hund, men jeg måtte opgive at gå der med Futte, for selv om man skal have sin hund i snor der, så bliver det ikke respekteret og vi kom ud i mange dumme situationer dernede, fordi folk ikke tager almindeligt basalt hensyn Så mit råd må være at "skærme" ham i en periode og håbe at det ændrer sig når han bliver mere fornuftig i hovedet Om ikke andet vil han ikke få opbygget en masse dårlige erfaringer, så hvis det bliver nødvendigt at kastrere ham, vil han måske være nemmere at arbejde med efterfølgende.

Det kommer nok lidt an på hvor meget flueknepper man er i den retning og for mit vedkommende er det en del men det skal jeg jo være, mit job taget i betragtning, så jeg synes at jeg er rimelig undskyldt Men alt andet lige, når Doberfan spørger til hvad det hedder på dansk, så er den engelske udgave jo ikke korrekt vel? Og så har jeg vist trasket nok rundt i det...

Det er jo heller ikke uvæsentligt? Det kommer af cardiomyopathia (latin) og når man bruger fordanskningsreglerne bliver det til kardiomyopati fordi c bliver til k, h'et stryges og ia-endelsen bliver til i. Doberfans udgave er den engelske, men det hele kommer jo fra latin, så når Doberfan spørger om hvad det hedder på dansk, så er kardiomyopati altså det korrekte Hilsen fagidioten Nollike

for at han bare forskrækker dig og så ellers overrasker ved at blive den længst levende hund med kadiomyopati som det hedder på dansk