Nollike

Det tænker jeg også :5up: Alternativt at han spiser det han har behov for. Det gjorde Futte også indtil han blev kastreret, så var det ligesom ødelagt Ulla, du er da bare en kæmpe ressource :5up::klap: Hvor er det sødt af dig at hjælpe så meget og komme med alle de gode råd, jeg ville være oversuperlykkelig hvis det var mig der havde en cocker :hjerte: :kys:

Hvor er han kær Tillykke med ham :klap:

Sikke da en frygtelig oplevelse, jeg kan nemt forestille mig den desperation du må have følt Jeg håber at du en dag kan vende den til glæde over at Indy kom herfra mens hun havde det allerbedst, det er ikke mange hunde forundt Hun er blevet sparet for meget, men den pris betaler du nu smukke Indy og masser af tanker, :ae: og:bighug: til dig Gråhund

Hi hi :klap:

Ja og DIG da :kys: Hæ, sådan en fik Futte også da han var blevet undersøgt for sin skjoldbruskkirtel. Min veninde og jeg overvejede at tegne en stregkode...

Hvad er den af Ulla, sidder du og pimper mens du er på HF? :slem:

Stella, har du ikke en veninde eller to som kan hjælpe dig med at gå nogle gode ture med Tjaldur (i snor forstås) indtil du er kommet lidt ovenpå? Det er formentlig kun nogle få dage længere indtil penicillinen virker. Det kunne måske give ham lidt ro, hvis han kommer ud og oplever noget, eller ro er måske for meget at håbe på, men så måske bare tage toppen af stressen og energien? Rigtig god bedring med dig, jeg er ked af at din familie ikke er meget bevendt, men til gengæld rigtig glad for at læse dine tanker omkring Tjaldur. Du lyder til at have en god portion overskud til ham selv om du stadig er ked af det pga. Teitur. Du er et rigtig dejligt hundemenneske og jeg er sikker på at I nok skal få det dejligt sammen når først I har lært hinanden at kende og Tjaldur har fundet ud af at du er kommet for at blive :kys:

Jeg synes at der mangler en opdatering her...?

Juhuuuu :banan::klap::banan::klap:

Så vidt jeg er orienteret fordi de har groendaelernes sind (som om der skulle være noget galt med Tervuerens ) Jeg skal ud af døren, jeg vender tilbage

Her

Jo :kys: Undskyld

Hvor ser han skøn ud, sikke nogle øjne :hjerte: Kæmpe tillykke!!! :klap:

Og den sætning skulle til fordi? :hmm: Nå Jeg er lægesekretær. Hvis der er mere til denne debat, mon så ikke vi skal tage den på pb? Det hører ikke rigtig til her, synes jeg...

Min gamle hund kunne heller ikke med andre hannner Først fik jeg ham kemisk kastreret og det virkede fantastisk :5up: så jeg lagde ham under kniven og fik ham kirurgisk kastreret og så blev det hele bare meget værre Nu kunne han til tider også "gå på" tæver Han var 5 år da det blev gjort, så der har selvfølgelig været mange dårlige oplevelser med i bagagen som jeg på daværende tidspunkt ikke formåede at få rettet op på. Derfor kan man måske ikke helt sammenligne vores tilfælde, Futte blev kastreret alt for sent og mine evner slog ikke til Jeg synes at du skal følge de råd du har fået om at holde ham væk fra intakte hanner i en periode og se om ikke det ændrer sig når han bliver lidt ældre. (Spørg evt. Ascha, hun har godt styr på den problemstilling). Jeg kan sagtens følge de råd du får om at "det er ok at hanhunde ikke har brug for at være sociale med andre hanner", men alt efter hvor man bor, så kan det være mere eller mindre svært at indtage den holdning. Her hvor jeg bor er der rigtig mange hunde og det er svært at have en hund som ikke kan med andre, især fordi ikke alle respekterer at de skal holde deres hunde væk Jeg bor lige klods op af en mose, hvor det er dejligt at gå tur med sin hund, men jeg måtte opgive at gå der med Futte, for selv om man skal have sin hund i snor der, så bliver det ikke respekteret og vi kom ud i mange dumme situationer dernede, fordi folk ikke tager almindeligt basalt hensyn Så mit råd må være at "skærme" ham i en periode og håbe at det ændrer sig når han bliver mere fornuftig i hovedet Om ikke andet vil han ikke få opbygget en masse dårlige erfaringer, så hvis det bliver nødvendigt at kastrere ham, vil han måske være nemmere at arbejde med efterfølgende.

Det kommer nok lidt an på hvor meget flueknepper man er i den retning og for mit vedkommende er det en del men det skal jeg jo være, mit job taget i betragtning, så jeg synes at jeg er rimelig undskyldt Men alt andet lige, når Doberfan spørger til hvad det hedder på dansk, så er den engelske udgave jo ikke korrekt vel? Og så har jeg vist trasket nok rundt i det...

Det er jo heller ikke uvæsentligt? Det kommer af cardiomyopathia (latin) og når man bruger fordanskningsreglerne bliver det til kardiomyopati fordi c bliver til k, h'et stryges og ia-endelsen bliver til i. Doberfans udgave er den engelske, men det hele kommer jo fra latin, så når Doberfan spørger om hvad det hedder på dansk, så er kardiomyopati altså det korrekte Hilsen fagidioten Nollike

for at han bare forskrækker dig og så ellers overrasker ved at blive den længst levende hund med kadiomyopati som det hedder på dansk

Nja, jeg tror måske at en "hovsa"-hund (en der er købt impulsivt) er mere i farezonen for at ende som omplaceringshund, men du har ret i at livet ændrer sig og alle kan komme ud i en situation, hvor de ikke kan have deres hund længere Men nogle gange er det jo bare andres held :hjerte:

Men derfor kan man stadig godt være heldig at få sit livs lys Også selv om de første ejere nok ikke rigtig havde tænkt tingene ordentligt igennem og vist ikke rigtig kunne holde hunden ud længere Det kan så være andres held :hjerte: Undskyld for OT, som vist VIRKELIG var OT og stort set intet havde med trådens emne at gøre ud over ordet "omplaceringshund"

Tak :kys:

Hvad er PRA?

Årh nej Ligger den på Facebook? For det er jo en eminent måde at få spredt budskabet!

Så er jeg tilbage Jeg har grublet ret meget over det her og har egentlig svært ved at forestille mig det med en bestemt farve Altså, jeg fik jo det modsatte af hvad jeg havde satset på så på den måde kunne jeg jo sagtens sige at farven ikke har nogen betydning for mig. Men så kom jeg til at tænke på: Nu har vi jo en fælles bekendt som jeg skulle have haft hvalp fra. En ualmindelig seriøs opdrætter, som jeg klikkede rigtig godt med, vi var enige om stort set alt mht. hunde og opdræt :5up: Jeg har indtryk af at de kan være ret svære at finde Jeg har fuld tillid til at hun kunne vælge den hvalp ud som passede bedst til mig og hvis hun forinden havde sagt "der er mulighed for at der kommer en Tervueren i dette kuld og hvis der gør det koster den 1000-2000 kroner mere en Groenendael'erne", så ville jeg betale de ekstra penge uden at blinke med øjnene, hvis det var den hun mente der passede til mig, for jeg ville ikke tvivle et sekund på at hun ville behandle dem alle ens og ikke vælge den til mig fordi jeg ville betale det ekstra. Tervueren i Groenendael kuld er i høj kurs, så egentlig ville det jo være fair nok hvis hun tog lidt ekstra for den? Der kunne jo nemt stå opdrættere på spring for at få fingrene i netop sådan en hvalp (Lad os lige slå fast at det her er et tænkt eksempel, bare så ingen er i tvivl). Så mit svar må vel blive ja, jeg ville gerne betale ekstra, men kun hvis alt det andet er i orden

Jeg synes at du skal kigge Teiturs ting igennem og gemme dem væk som han har brugt mest og været mest glad for. Det han ikke har brugt så meget og som du ikke føler noget specielt for, kan du give den nye hund. Efterhånden får du måske lyst til at give den nogle flere af Teiturs ting, men ellers kan du gemme dem, det gør jo ingen forskel for den nye. Køb nye ting til den nye hund, der kan jo også være en bro mellem at have mistet Teitur og at skulle have en ny hund ved at købe nye ting og forberede at han kommer ind i dit liv. Det vil nok være for hårdt for dig at se den ligge i Teiturs kurv osv. og både du og den har brug for at I får en ny start sammen. Den skal ikke være en ny Teitur, den skal være Tjaldur, som i øvrigt er et rigtig sødt navn og ja, du kan sagtens skifte hans navn, måske er det i virkeligheden en rigtig god ide, da du ikke ved hvad han forbinder med sit nuværende navn. Når han nu ikke har haft det så godt før, kan der jo nemt være noget grimt forbundet med det, så jeg synes at det er en rigtig god ide :5up: Giv ham en lækker guf og sig navnet når den rammer tungen, så finder han hurtigt ud af at det er et dejligt ord og at det er det han hedder Teidurs hundetegn kan du jo evt. sætte i en kæde og bære om halsen, på den måde vil det være tæt på dit hjerte. De ting du giver Tjaldur skal du ikke føle dårlig samvittighed over, Teitur ville med garanti synes at det er helt ok at en ny hund får glæde af det. Han viste dig jo selv at du skulle få en ny hund at give din kærlighed