Jeg er nok ikke så imponeret For det første så synes jeg overhovedet ikke at du belyser de første emner markeret med fed For det andet synes jeg måske ikke at artiklen er så neutral så det gør noget Jeg er klar over at der er lidt både for og imod, men den sidste sætning "Skal vi virkelig forbyde hunde fordi nogen bruger dem uhensigtsmæssigt? Skal vi så også forbyde bestemte bilmodeller, fordi nogen kører for stærkt?" opfatter jeg på ingen måde som neutral. "Virkelig" er da et meget "farvende" ord og set i en helhed kan jeg ikke, selv med min bedste vilje, se at det kan opfattes neutralt.
Første del af artiklen er rimelig "fakta-baseret", anden del er baseret på kamphundeejeres udtalelser som naturligvis er farvet af deres følelser. Skulle artiklen have været neutral, burde man nok også have haft udtalelser fra nogle af os andre som er bange for kamphunde med og som i øvrigt ikke passer ind i gruppen villaejer, småbørnsforældre eller ejere af små hunde. For jeg synes at det er en grov generalisering at sige at det er den gruppe som er bange for kamphundene, den påstand tror jeg overhovedet ikke på, vi er mange andre som heller ikke ligefrem klapper i vores små buttede hænder når vi ser en kamphund. F.eks. overses gruppen af mennesker som f.eks. bor på Nørrebro, NV og lignende steder som jo ikke lige just præges af villaer men tilgengæld af en stor population af kamphunde.
Så alt i alt synes jeg at hensigten var god, men slutresultatet blev knapt så godt