korvis

Jamen??!! Det kan du da ikke nøjes med at skrive?? Fortæl mere, for pokker da!!! Vil høre alt om kurset!

Jeg har altid haft tæver, og har ikke haft problemer før Frostie blev syg. Men så fik jeg til gengæld problemer der overhoved ikke kunne løses... Nu blev Frostie ikke rask, så problemet løste sig selv da jeg desværre måtte få hende aflivet til sidst. Men var det ikke gået sådan, havde jeg nok haft et meget afdelt hus i dag, der var slet ikke udsigter til at de ville kunne gå sammen igen. Jeg tror at race og personlighed spiller en stor rolle. Og jeg må desværre tilstå at der ringer en lille klokke... Sådan som jeg kender corgien, og schæferen, så kan jeg ikke lade være med at trække paralleller til søsters bordercollie og miniaussie. Som ikke går ret godt sammen... Deres forskellige sprog og typer clasher bare. Og lige som BC og aussie er to meget forskellige hyrdetyper, er corgie og schæfer det også. Corgier er kvæghyrder, og skal arbejdsmæssigt være nogle rå sataner der jagter kvæget ud af krattene - jeg kunne muligvis se et problem dér, for schæferen der er en helt anden hyrdetype..? Hvis det var den anden vej, at corgien/aussien var den ældste, var det nok anderledes. Så sammenlagt - jeg ville vælge en han, for at undgå i hvert fald én af to mulige risici...

Jeg må tilstå at jeg endnu har til gode at kende til en omplacering hvor der ikke var gode grunde til det... Og så tror jeg at man er nødt til at prøve at sætte sig ind i hvordan det er at være totalt nørdet med sin hundesport, før man kan dømme nogen der omplacerer..? Mange af de helt seriøse hundesportsfolk har jo hund fordi de vil dyrke hundesport. Det har jeg sådan set også, selv om jeg overhoved ikke er i nærheden af at være så nørdet som de rigtige agilityfreaks. Selv min første coton var indkøbt med henblik på agility. Den dag jeg ikke længere kan løbe agility, er jeg faktisk ikke sikker på om jeg overhoved vil ha' hund mere. Min vennekreds består til størstedelen af agilityfolk, resten er også hundefolk. Og jeg er som sagt absolut ikke ret nørdet, jeg har pt. kun én hund, og bruger ikke ret meget tid på hverken træning eller konkurrencer. Dem der virkelig vil noget med sin hundesport bruger stort set al sin fritid (og alle sine penge!) på det. De fleste har også flere hunde i gang samtidigt, og planlægger hvalpekøbene sådan at de altid har en hund at løbe med. Og jeg kan godt sætte mig ind i at det er noget af en krise for dem, hvis en hund lige pludselig ikke fungerer. De står måske med en hund der konkurrerer på topplan, og en gammel men stadig velfungerende og krævende hund - og så en ung hund der bare ikke fungerer. Hvad har de af valgmuligheder? I de tilfælde jeg kender til, er der brugt masser af tid, energi og penge på at få det til at fungere - men når det alligevel ikke lykkes? Er man med i toppen af poppen, så stopper man jo ikke bare med den sport man måske har brugt årevis af træning, kurser, konkurrencer etc. på, for at bli' dygtigere. Det er jo en livsstil, og man har hele sin vennekreds i den verden. Og så bli'r det jo sådan at den ikke-fungerende hund må rette sig ind i den tilværelse. Og det er helt sikkert ikke altid det bedste for hunden...

Pyha, hvor er det hele bare en sørgelig historie... Jeg kan godt forstå at du vil gøre noget for at undgå at det sker for andre, og så er det sikkert en god idé at kontakte DRU for at fortælle jeres historie. Om de så reagerer på det, er selvfølgelig en anden sag. Jeg synes virkelig det er forfærdeligt synd for både hundene og jer, og krydser fingre for at der ikke kommer flere overraskelser, og at det med tiden kommer til at gå bedre med renligheden.

Bling er det bedste! :5up:

Øv...

Hva'..?? Skal du ikke til Årslev..??

Har også fået lidt røg i øjet... Selv om jeg aldrig mødte Lily. Men som skrevet andetsteds, har du skrevet så meget - og så personligt! - om hende, så man næsten synes man kendte hende. Hun har helt sikkert fået en fantastisk sidste tid hos dig Siri, hatten af for at du gjorde det for hende. R.I.P. lille Lily, og trøstekrammere og varme tanker herfra... :ae:

Se det er en rigtig campinghund! :5up:

Det er ikke så meget præmien jeg tænker på, mere det at lægge et billede op som nogen anden faktisk ejer... Selv om mange fotografer helt sikkert ville være helt ok med det!

Hmm, nu bli'r jeg lige pludselig i tvivl om noget... Skal man egentlig ha' taget billedet selv..?? Det har jeg bare taget for givet, da fotografen jo ejer billedet. Og så får jeg da i hvert fald problemer med denne kategori, for jeg tror sgutte jeg får de heeelt gode billeder hvis jeg skal fotografere og løbe agility samtidig - eller hyrde...

Det gør de ikke her, der såtr bare ugyldig vedhæftning, eller sådan noget...

Jeg synes også der er stor forskel på AG og SP... AGÅ-banerne er som regel ikke fuldt så svære som SPÅ-banerne - for Iso og mig. Vi har ok felter, men problemer når banerne er for hurtige. Har man omvendt problem, så vil man måske synes at AGÅ-banerne er hundesvære, men SPÅ-banerne overkommelige.

Som jeg tidligere har citeret - et svar direkte fra DKK, hvor de bl.a. svarer at man har mulighed for at konkurrere mod at det bli'r nedlagt avlsforbud på hunden. Dette er, ifølge DKK's svar, en bestemmelse der er vedtaget på baggrund af henvendelser fra netop (bl.a.) agilityfolk, der gerne vil kunne konkurrere med hunde som de ved ikke skal indgå i avl. Så jo, man kan konkurrere med kemisk kastrerede hunde - prisen er et avlsforbud.

Godt du fandt ud af det! :5up: Niveauet skal svare til en klasse 2, sådan ca. Iso og jeg har jo virkelig ikke haft ret mange fejlfrie klasseløb, men jeg har meldt hende til i de åbne alligevel. Eller rettere sagt i AG åben... SP åben går alt for hurtigt, det kan Iso ikke helt kapere endnu. Men AG åben plejer ikke at være så frygtelig svære rent handlingsmæssigt, og så har vi jo vores tænke-pauser på felterne, så dem løber vi. Med mange fejl og disk'er!

Ha ha - næ, det kan man vist ikke være efter at ha' set os in action!

Når man har AG-nr så er det noget med at det skal skrives på en speciel måde, noget med bindestreg og/eller punktum... Jeg ville nok ringe derind og spørge, ved at mange med AG-nr har problemer med det!

Ja, hold kæft som jeg dog vræler ad hende!!!

Ha ha, ja sådan gjorde man faktisk den gang! Man lærte selvfølgelig først alle forhindringer, men så snart man overhoved kunne trække sig igennem en bane, så var det stævne-tid! Netop med Daiwa, så blev hun jo også kastet ud i det så hurtigt som muligt, for at vænne hende til stævnesituationen, hvilket åbenbart var et godt træk. I dag - nej. Der kan man betydeligt mere før man starter til (officielle) stævner. Havde jeg fået Daiwa i dag, havde jeg tacklet det helt anderledes. Jeg ville også bli' verfet ud af banen når maks-tiden var gået!

Mht. det at det kan bli' til en videnskab at holde hund - er det ikke lidt sådan med alting i dag..? I dag er kolossale mængder information jo tilgængelig, takket være internet. Og er man af den type, så er det nemt at gøre alt til en videnskab, fordi man har den adgang til info. Det samme gælder jo indenfor mange andre "emner" - tag bare biler, kost, helse, træning som nogle få eksempler. Der findes jo også "nørder" indenfor den slags, der ved alt om f.eks. biler, og passer bilen efter alle kunstens regler, for ellers sker al verdens ulykker. Og så er der os andre der holder bil på en måde som vi selv synes fungerer, uden at bilen braser sammen af den grund. Selvfølgelig kan man ikke bare oversætte det sådan som jeg gør, hunde er jo levende væsener - men jeg tror alligevel noget af det her videnskabs-holde-hund ligger i tiden, pga. al den viden vi nærmest uden besvær kan skovle til os i dag...

Jeg har været hos søster i påsken, og vi morede os bl.a. med at se gaaamle videos fra agilitystævner. Min svoger har endelig fået fat i en dims der gør at han kan konvertere analoge videobånd til digitalt format, så jeg har endelig fået digitale kopier af min og Daiwas agilitydebut..! Daiwa var min første hund, en lille coton de Tuléar. Jeg fik hende fordi jeg frygtelig gerne ville løbe agility, men ikke ville ha' en bordercollie som min første hund. Desværre viste Daiwa sig at være menneskesky i meget høj grad (jeg fandt aldrig ud af hvorfor), så det ville jo ikke være et projekt der bare gik deruda'... Vi begyndte til agilitytræning i efteråret 1999, efter at ha' gået til hvalpe-/unghunde- og LP-træning fra hun var helt lille. Al træning hjalp på hendes problem, hun fandt ud af at hun til træning ikke blev "antastet" af de der frygtelige mennesker, og det begyndte at gå helt fint til træning. Men til stævner ville det jo være noget andet, med nye mennesker og steder hele tiden... Så der var kun én ting at gøre - at kaste hende ud i det. Den gang var stævnerne jo ikke så store, og der var mere plads (og tid) til de helt nye hunde og førere. I klasse 1 måtte man bruge al tid man ville, der var ingen maks-tid, i de åbne klasser gik man ud ved disk, ikke noget med at fortsætte banen som i dag. Når jeg ser videoen i dag, synes jeg både dommere og deltagere har været meeeget tålmodige! I starten af vores "karriere" fandtes der kun to størrelser - lille og stor. Så lille Daiwa på 24 cm skulle springe 40 cm, mener jeg det var? Ved ikke om det var højere endnu i de åbne klasser den gang..? Men det havde hun nu ingen problemer med. Nå, men for at komme til sagen, så fik jeg jo de her gamle klip med hjem i går, og har nu sat dem sammen til en lille Daiwa-video. Det er fra hendes aller, aller første stævne, det kan muligvis ha' været et DDH-stævne, og det er ret sikkert i foråret 2000. Det er både sjovt og samtidigt meget pinligt at se det igen, men når jeg er færdig med at krumme tæer bli'r jeg jo nok glad for at jeg har det! For dem der ikke kan klare at se pinlighederne - gå frem til ca. 5:40, hvor der er et løb fra et år senere, som går meeeget bedre...

Har været hos søster i påsken, og vi fik bl.a. kørt til Ringsted og trænet lidt, fedt! Har lidt video, men det skal først lægges op osv... Men vi lavede også andet sjov - vi fik overført lidt gaaaamle videos fra videobånd til digitalt! Jeg fik bl.a. mine aller første løb med Daiwa med hjem på et kort, de skal lige redigeres, og SÅ skal I bare se løjer!!! Jeg sad i den grad og krummede tæer!! Men det blev heldigvis bedre, her et løb som må være fra 2001 eller så, jeg mener det er i Brøndby..? Da vi startede fandtes der kun lille og stor klasse, men det her er efter at der blev lavet 3 klasser - nogen der husker hvornår det var? Hun var så søøøød, min lille Daiwa... Og glad! Hun løb jo i ok fart, men fik alligevel altid tidsfejl, for lige i den periode strammede de tiderne gevaldigt, lidt ærgerligt...

Tjuhejsa, så fik vi sq trænet lidt i Ringsted i forgårs! Søster og jeg havde lejet halen i to timer, meeen det endte med at bli' til halvanden time pga. bøvl med både dørkode og trafik... Men det var nu også nok, til vores 3 hunde. Helios har jo holdt lang pause, og har fået behandling med både massage, laser og waterwalk, og har ikke rigtig lavet noget som helst i 8 uger udover de hjemme-øvelser han har fået. Iso har holdt lidt ufrivillig pause pga. mit arbejde. Så de var nogle tændte hunde vi havde med! Vi lagde ud med noget springteknik, og var ret spændte på hvordan især Helios ville se ud. Og søreme om ikke han så helt fin ud! Han startede med sit gamle springmønster, men efterhånd begyndte han at stole på at hans krop holdt, og så begyndte han at springe pænere og pænere! Han er nærmest som en ny hund efter de behandlinger, det er altså ret fantastisk at se. Iso har også godt af noget springteknik, men hos hende sidder det jo mest i hjernen... Og lille Kolo springer jo bare som en bjergged... Vi løb også en lille sektion, som gik rigtig fint med alle 3. Jeg løb så ikke rigtig noget, da jeg jo er pisseforkølet igen... Lægger noget video op senere!

Jeg ejer et vandhalsbånd, har brugt det, og har før skrevet om det herinde. Vandhalsbåndet kan ikke lære en hund at holde op med at gø - det kan kun træning, træning og atter træning. Derudover kan halsbåndet virke meget kraftigt på hunden, og man kan komme til at ødelægge rigtig meget med det, hvis man ikke er 100% sikker på i hvilke situationer det kan være hensigtsmæssigt at bruge det. Dér hvor halsbåndet kan bruges er for at bryde et vel indarbejdet mønster, hvor hunden kan være svær at afbryde - og så skal det følges op med træning. Jeg har kendskab til én person, der har fået et godt resultat med vand og efterfølgende træning, en rigtig dygtig hundetræner - men flere der har ødelagt sine hunde med halsbåndet... Så jeg kan absolut ikke anbefale halsbåndet. Træning er det eneste der hjælper!

Jeg havde jo også egentlig besluttet mig for løbefelter på A'et, af samme grunde som dig. Men Iso besluttede selv at det skulle være 2o2o! Og hun ta'r A'et fint, det eneste sted på banen hvor hun faktisk tænker sig om og skåner sin krop lidt, så jeg har accepteret det. Men så vil jeg til gengæld heller aldrig presse hende på A'et, men bare lade hende ta' det i sit eget tempo. Så det behøver ikke nødvendigvis være voldsomt belastende med 2o2o på A'et, hvis hunden ellers selv vælger et fornuftigt tempo.