korvis

Jamen onsdag kan det jo godt være vi kommer!

Okay, så er min aftale i dag flyttet til i morgen... Så ikke noget træf til mig... Har også luftet idéen om onsdag for søster, og hun er sådan set frisk. Meeen, vi har en hel masse knoklearbejde foran os, og ikke ret mange dage, så vi må lige se om der kan bli' tid til det...

Det var nemlig lige præcis det der fik mig til at lave snoren i stedet for - jeg kan bare ikke sætte en lige slalom op uden!!! Med snoren bli'r den jo... snorlige! Også fylder snoren jo nada, meget praktisk.

De "sygdomme" der kan komme ud af selve indavlen alene, er jo misdannelser. Mht. arvelige sygdomme, så er der vel ikke større risiko ved indavl end udavl..? Indavl er ét af mange værktøjer en opdrætter har, og behøver ikke at være noget skidt - hvis opdrætteren ved hvad h*n laver! Alle mine 3 hunde har haft noget linieavl bagud i linierne, hvor indavlskoifficienten har været rimelig høj. Dog ikke så tæt som forælder/barn, eller søskendeparring, det tror jeg ikke er ret almindeligt i hundeavl. Indavl forstærker egenskaber, både gode som dårlige, så opdrætter skal virkelig være inde i sagerne - både rent fagligt men også kende sine linier godt nok til at vide hvordan udfaldet bør bli'. En god opdrætter sørger også for at avle ud igen efter indavl. Det eksempel du henviser til er selvfølgelig noget andet. Det lugter af, som en anden også skriver, at man bare har parret det man nu havde gående derhjemme...

Til det markerede: det er da noget underligt noget at sige til en kursist??!! Godt nok er der forskel på racerne, men alligevel... Nu kender jeg ikke Manses baggrund, men fortolker bare frit ud fra denne tråd. Hvis han ikke har det godt med andre mennesker/hunde, så er det vel snarere her grunden skal findes, hvis han halter lidt bagud? Umiddelbart, igen ud fra dene tråd, så virker det ikke som om du har fundet det mest heldige sted at træne? Mht. håndtarget - ja da, du siger bare dygtig i stedet for at klikke, og gi'r godbid bagefter. :5up:

Jeg har lavet et "målebånd" til mine pinde. Bare noget tørresnor/flagline, hvor jeg har klæbet isoleringstape med 60 cm imellem, og lavet en løkke i hver ende (der også passer med 60 cm). Så er det dødnemt at sætte pindene i, og at bagefter fjerne snoren. Jeg tør ikke ha' snoren siddende, da Iso har lidt for meget krudt i måsen og er ret uforsigtig...

Hvor sejt! I er da osse bare gode! :5up:

Det var godt... Så kan det være jeg overvejer at komme til træf...

Altså, hvis jeg kommer så skal I osse nusse lidt på mig...

Det er ikke den slags havearbejde... Tænk container, tænk bunker af beton, tagsten, jernrør, mursten der skal smides i containeren - plus 117 træer der skal fældes... Men skal nok prøve at overtale! :5up:

Ja, det kan hun nemmerlig... Og hvis onsdag er den eneste dag med godt vejr - og de kommer for at knokle i min have... Nå, men vi må se. Vi skal jo også ha' lidt pause! :5up:

Hvor er han dygtig!! Helt tydeligt at se hvordan han tænker. Klikkertræning er altså bare fascinerende...

Midt i al oprydnings- og rengøringshysteri, har jeg lige taget et kort pas med Kolo i dag igen. Det er noget af en omstilling, fra mine egne hunde... Han er meget kvik, men "forsvinder" indimellem, hvor han pludselig er nødt til at løbe over og se om katten ligger i garagen, eller spise lidt græs... :stupid: Normalt plejer det kun at være Christian (hans menneskefar) der overhoved kan træne med ham, men nu hvor han nok tror at han bor hos mig, så vil han da godt lege lidt med mig. Men jeg kan godt mærke at vi ikke rigtig har nogle bånd at tale om. I dag gik det ok med pindene i kl. 2 & 8, så jeg prøvede at dreje dem lidt mere op. Næææsten i kl. 1 & 7. Og det gik såmænd også ok, det er i hvert fald ikke selve pindene der er svære for ham. Men indimellem går han i stå, og så er det lidt svært for mig at holde ham i gang. Derfor kom jeg altså til at "hjælpe" ham et par gange i dag, både med et "go"-signal og med kroppen - jeg bevægede mig ret meget sammen med ham, medens han gik igennem pindene. Nu må vi se til næste pas, hvor jeg ikke har tænkt mig at hjælpe ham mere... Han kom på et par tænkere i dag, dem har jeg dog klippet ud af videon, for det er ikke ret spændende at se på... Der kom to større af slagsen, jeg kæmpede bare for at holde ham fast i træningen, og efter nogle forsøg blev det rigtigt igen. Jeg vil jo meget gerne få ham op på 4 lige pinde før Christian kommer og henter ham, da det ville være lidt nemmere for dem at fortsætte derfra. Men jeg tvivler lidt på at vi når det... Jeg tror at Kolo skal bruge noget tid på det her stadie, for at bli' lidt mere selvstændig og sikker, og få lidt mere drive. Jeg når så langt jeg nu når, og så må Christian bare ta' over derfra. [media] [/media]

Nååå, har du endda svensk familie? Jamen så er det jo ekstra vigtigt!! Godt du har mig til at socialisere på, så!! I andre kan jo lege med Kolo imedens... :slem:

Jahaer, og husk nu at det er maaajet vigtigt at Maggie bli'r godt socialiseret på svenskere! Så hvis jeg kommer til træffet, må I andre hellere holde jer lidt væk, så Maggie får fred og ro til at socialisere..! :slem:

Det har du bare så ret i... Og jeg ææælsker kage... :mums: Vil selvfølgelig gøre alt jeg kan for at komme!

Velkommen til! Jeg har jo et meget blødt punkt for pudler... Så den håber jeg du holder fast ved! En dejlig, kvik og intelligent race - og jeg skal ha' én selv en dag... Du kan helt sikkert finde en hel masse gode råd herinde, hold dig endelig ikke tilbage med at spørge. Ellers ligger der med garanti en hel masse gamle tråde omkring det at få sin første hund, bare gå i gang med at søge i arkivet! :5up: Jeg synes ikke det du skriver lyder egoistisk - tværtimod meget velovervejet og gennemtænkt...

Jamen det er fordi jeg har en aftale på lørdag - men hvor søndag er reserveret som reservedag... Og lige nu ser det ud til at måskeeee bli'r reserve-søndagen aktuel... Men jeg ved det ikke endnu, så lad os nu se. Jeg har jo ikke Kolo med alligevel, og så er de fleste vel ligeglade med om jeg kommer eller ej... :slem:

Hvis jeg kommer på søndag, så kan jeg også ta' kamera med.

Nej, nej og atter nej!!! Der eksisterer ikke dominans hos så små hvalpe!!! Glem alt om det! Det kan være at jeres opdrætter har stor erfaring med racen, og har været længe i "branchen" - men dér hænger vedkommende fast i et meget, meget forældet syn på hunde! Tænk 12-måneders baby, som Raenil skriver. De prøver en hel masse af, rent instinktivt, men der er ingen tanke bag endnu. Selvfølgelig skal I også så småt begynde at sætte grænser for hvalpen, men ikke ved at lægge den ned og holde den fast. Det er old-nordiske metoder, der gør mere skade end gavn. I princippet truer I faktisk jeres hvalp med at slå den ihjel... Sådan gjorde man før i tiden, men i dag ved man heldigvis bedre. Hvis den humper jeres arme, så undgå situationerne som det første. Eller skub den blidt ned, og sig evt. "nej". Afled med et stykke legetøj eller et tyggeben. Giv den en kommando den kender, og "glid over" i noget træning, og beløn den for at den gør noget rigtigt i stedet for.

Der er vist ganske få DNA-tests DKK anerkender, desværre... Selv om mange har eksisteret og været meget brugt i mange år.

Det er vel lidt afhængigt af race, ikke?. I visse racer er genpuljen så lille, at man er nødt til at bruge bærerne. I andre er den stor nok. Jeg siger heller ikke at man skal udelukke alle bærere - men måske tænke sig lidt mere om, end man gør i dag, i min race... Mht. at udrydde sygdommen - hvis man parrer bærer med fri, så får man teoretisk set 50/50. Dvs. at man ikke kommer ét skridt nærmere at udrydde sygdommen, hverken med et trylleslag eller på lang sigt... Man kan selvfølgelig også komme til at stå med et helt kuld der er frie, og så er det jo et fremskridt for racen. Men risikoen er jo lige så stor at man får et helt kuld bærere, og så har man pludselig forværret situationen. Det jeg vil frem til er bare, at min helt egen personlige opfattelse er, at alt for mange ser et "frikort" i DNA-test, og at hvis man bare parrer en bærer med en fri så er alt i den skønneste orden. Hvilket det også er mht. de hvalpe man opdrætter - men ikke helt og 100% for racen, i hvert fald ikke hvis man virkelig vil avle sygdommene væk... IMØ...

Mange varme tanker herfra... Jeg har det jo selv tæt indpå endnu, og ved hvor ked af det man er - selv om éns logiske sans siger at det er det eneste rigtige at gøre... :ae:

Hmmm, ikke altid..! Jeg havde en veninde der bare ikke kunne få LP-fremadsendelsen til at funke... Vi var flere der kiggede på hende og hunden, og ingen kunne forstå hvorfor det gik galt, for hun gjorde alt rigtigt mht. både timing og belønning. Til sidst opdagede nogen at det var fordi hun også gav mundtlig ros bagefter, og den gjorde faktisk at hun forstærkede at hunden gik ud af feltet... Så hvis man også roser verbalt, så skal man i hvert fald være meget obs på hvornår man gør det! Jeg roser da også verbalt, men efter ovenstående hændelse gør jeg det altid medens jeg er i gang med ruskelegen, som er min foretrukne belønning. For når man klikker og belønner, så er det jo egentlig nok - hvis man har behov for at også rose verbalt (og jeg føler da helt klart at det mest er mit eget behov der skal dækkes dér...), så vil jeg ikke blande det ind i selve øvelsen, men synes det er fint at gøre det sammen med "den egentlige belønning". Dels får jeg rost for god trækkeleg, men føler det også som en slags generel "jeg er meget tilfreds med dit arbejde, og når du arbejder så godt blir moar i godt lege-humør"... -ish... Og det forstår Iso da helt sikkert, for hun er så klåååg... Hvis ikke andet, så bli'r vi begge i hvert fald i godt humør af det!

Spændende! Husk at opdatere, hvis du nu skulle gå og bli' "omvendt"! :slem: