NannaSoko

Tja, jeg er måske en af dem der træner 'på trods af' racen. Har en whippet og en terrier-blanding og begge har konkurreret i dogdancing, rally og agility. Whippeten er anskaffet uden specielt meget omtanke: Havde været uden hund i et par år og havde skrækkelige hundeabstinenser. Måtte vente til jeg var færdig med speciale skrivningen, men SÅ skulle jeg også have en hvalp. Alt var planlagt, skulle have haft en pincher fra Sverige, men desværre kom kun en enkelt hvalp og den var af forkert køn og solgt til anden side. Samtidig skete der det meget uventede at jeg fik job, fra den dag jeg var færdig og så var tiden til en hvalp ikke rigtig tilstede. Da der så nogle uger efter dukkede en halvvoksen hjemløs whippet op, så flyttede hun ind Begyndte at træne agility med dyret og til at starte med viste hun gode takter. Desværre var jeg overhovedet ikke dygtig nok til at træne hende, så fik trænet den stakkels hund helt i sænk og hun spadserede agilitybanerne rundt,kun fordi jegbad hende om det. I mellemtiden havde jeg fået smag for agility og træning i det hele taget, så nu skulle jeg have en træningshund. Havde tænkt mig en sheltie eller en gårdhund og naturligvis en hvalp. Der skete så det at en gårdhunde-opdrætter jeg kom forbi havde Soko siddende til omplacering. Hun er verdens smukkeste og mest charmerende hund, havde gårdhunde facon/størrelse og så var det jo en fordel at hun var lidt over et år, så jeg kunne kaste mig over agilitytræningen med det samme. Og ifølge sælger kunne hun både gå i snor, komme når man kaldte, være alene hjemme og var renlig. Måske skulle man have undret sig lidt over at hun så havde nået at bo hos fire familier allerede.....men jeg var forelsket :hjerte: Det viste sig at hun var lidt 'besværlig' Soko er anskaffet med træning for øje, men det er blevet lidt anderledes end jag havde forestillet mig, fx går det meste af vores træningstid med at træne helt almindelig hverdagslydighed og god opførsel (INDKALD, ikke æde andre hunde, ikke dø af stress fordi man ser en solsort, ikke stjæle mad fra skabe, borde, skraldespande mm). Heldigvis er jeg helt utroligt lidt konkurrence-menneske og jeg hygger mig gevaldigt med at træne almindelig god opførsel. Grunden til at vi konkurrerer er at jeg har fundet verdens bedste hundesport, nemlig dogdancing. Man kan træne lige præcis det man selv har lyst til, folk er meget søde ved hinanden, man får lov at klæde sig ud og så giver konkurrencerne mig en mulighed for at have noget at træne frem til. Jeg har nu brugt et par år på at lære hvordan man træner med netop mine hunde, særligt Nanna er lidt svær, men efterhånden er det faktisk ved at ligne noget. Jeg føler ikke jeg træner 'på trods' af racen, tværtimod forsøger jeg det meste af tiden at træne med racen. Det vil blandt andet sige: belønne med noget racen gerne vil have, arbejde så hunden hele tiden er med og gå så langsomt frem som hunden kræver det.

Kender du kinder-æg-øvelsen? Ellers kan du finde den beskrevet her Kinderegg velsen Jeg synes det er en super øvelse til at lære hunden fokus på dig uden at du skal have culotten med til at lokke med hver gang. Den virker på på ting hunden gerne vil hen til og på ting den er lidt utryg ved.

Nanna kan gøre det samme, selv om hun elsker at træne med mig. Min løsning er 3-5 gentagelser og derefter snuse/løbe/legepause på 30 sekunder inden næste pas. Nanna kræver super effektive træningspas og det er pissesvært, når man er sådan lidt ustruktureret i det. Til gengæld er det overraskende hvor lidt træning man kan nøjes med når man træner effektivtog tænker sig om.

Lige præcis sådan en hund har jeg også. Soko kan træne næsten overalt, men hvis hun bare får lov at blæse rundt efter sin egen næse, så kan ørene sætte ud.

Ja, også jeg...sad og grinede højt og forsøgte at forklare kæresten hvorfor.....han forstod det ikke

Læste overskriften og troede først det var et spørgsmål om ts skulle lave ribbensteg eller malteser/chi til aftensmad (ikke sjovt, medmindre man har syg humor).

I agility er det ikke en ulempe at hunden kan arbejde selvstændigt og tør være væk fra føreren :blink:

Jeg vil sige både og...selvfølgelig kan man give en stående hund et okay liv uden at den skal på jagt. Men for en stående hund er jagt bare ofte det aller bedste i hele verden. Min far har en hønsehund, sød og dejlig hund. Jeg har trænet lidt lydighed og forskellige tricks, indlæringslege mm. Det synes hun er sjovt og hun elsker når jeg kommer og tigger om træning. Men når man ser hende på jagt, så er det meget tydeligt at det 100 % er det hun er lavet til og hun elsker det, meget mere end alt andet. I disse dage går jeg og undrer mig over hvor dybt det ligger i mine egne hunde, hvilke arter de er lavet til at jage. Nanna er whippet og er lavet til at jage kaniner. Hun vil jage alt der bevæger sig, men går vi fx forbi en have hvor de har kaniner (uden hun har set dem), går hun bananas og skriger og skaber sig. Hun har aldrig fået lov til at jage kaniner (men hun har ofte jaget gnavere og en enkelt gang jaget en kat ). Hun skriger ikke hvis hun lugter noget andet end kanin, så jeg tænker at det må være genetisk? Det samme gør sig gældende med Soko, det er bare gris, hjort og ræv hun flegner ud over (terrier-mix). Med det vil jeg bare sige, at søg og stand ligger meget dybt i nogle af de stående hunde. De fleste stående racer bliver jo stadig brugt på jagt og kun få af dem er blevet showhunde. Som en også siger, så er det svært at få fingrene i en münsterlænder til lydighed. Tilbage til emnet: Jeg mener godt at man kan have en stående hund, som bruges til andre ting. Der kan dog være en chance/risiko for at man har en hund, der meget hellere vil lave noget helt andet end det man sætter den til. Det afhænger selvfølgelig også af racer, linjer og individer. Efter min mening er en stående hund ikke optimal som agility/lydighedshund på trods af stor samarbejdesvilje. I stedet er de rigtig god til det de er lavet til, nemlig at være stående hunde :blink:

Jeg er nu ikke på jagt efter nogen af racerne, hverken til agility eller andet, er ikke til hyrdehunde :blink: Det er bare af interesse, da jeg ofte synes jeg ser de to racer sammenlignet.

Inspireret blandt andet af ny agility-hund-tråden. Synes ofte at aussien bliver anbefalet som en border-light, altså en træningshund til dem derikke helt tør binde an med en border collie. Men er det det? Min oplevelse (som ikke er ret vidtrækkende i dette tilfælde), er at aussien i mange tilfælde er en lidt sværere hund en borderen: Mere vogtende, mere 'barsk' overfor mennesker, ikke så 'fører-blød' som borderen, mere reserveret. Ser den ikke rigtig som mindre aktivitetskrævende end borderen. Jeg ved selvfølgelig godt at der indenfor begge racer er mange forskellige linjer og at man sikkert kan finde barske bordere og bløde aussier. Men sådan helt generelt, er jeg så helt galt på den? Hvad er jeres opfattelse?

Du må gerne vise billeder af mig..

Tænker at familielivet lyder til at være vigtigere end agilityen, så derfor tror jeg også jeg ville satse på en af retrieverracerne, som allerede er foreslået. Jeg tror ikke jeg ville turde binde an med fx en aussie eller pyrenæisk hyrdehund. Alternativt en tysk pincher? Østrisk pincher? En af de små sennenhunde (appenzeller eller entlebucher sennen)? Kerry blue terrier? Irish softcoated wheaten terrier? De sidste to er terriers og har sandsynligvis noget jagtlyst, wheaten'en er så vidt jeg husker mere gårdhund end terrier. Ellers er der jo en af mine personlige favoritter: Bedlington terrieren, men der er en del jagtinstinkt og et lidt sjovt udseende

Har aldrig smagt det selv og aner ikke om der er storforskel på blodpølse og blodbudding, så det er ikke sikkert at min opskrift virker til pølse

Plejer at købe blodbudding i sverige til mine, det er super lækkert og billige godbidder. Hvis det har samme konsistens som blodpølse kan jeg anbefale at skære det i tern og tørre det en halv time i ovnen. Så det bliver tørt på ydersiden, men stadig fugtigt inden i, mums!

Thø, jeg sagde jo netop at på trods af mange års spejder-erfaring, anede jeg intet om at finde vej. Takfor en dejlig tur,både hundene og jeg er gået i seng nu, hvilket er totalt dårlig ide og helt uden for planen, skal jo gave strutskørt og stilletter på nu.

Kan anbefale Johanna Allanach, hun har ind imellem træning i Ringsted og lige nu har hun vist også noget indendørs i Ringsted. Find hende inde på facebook under Bluewyle K9. Der er sikkert også masser af andet godt i Ringsted, jeg kender bare kun hende.

Har ingen koordinater, men adressen er dyrehavevej 62 i klampemborg. Ved den røde indgangsport til Bakken.

Oh no, Buddha, håber du overlever. God bedring! :ae:

Selvfølgelig skal Petrine da med, hendes bedste veninde Soko kommer Dog er Soko totalt uinteresseret i at æde andre hunde, når der er hjortedyr, så ingen grund til bekymring der. Jeg er totalt svampenørd, lavede i sin tid speciale om svampe og flere gange årligt kommer den gale svampe-dame frem og overskygger crazy dog woman. Du behøver slet ikke vente helt til efteråret med at gå på svampetur, for der er masser af svampe forår-sommer. Dog er det nok lidt småt med svampe i dyrehaven lige nu, men lidt træboende arter burde man godt kunne finde.

Nå, så spørgsmålet er i virkeligheden: Skal jeg ikke bare spise alle muffin'sne nu? :slem: Spis lige så mange du kan, jeg tager med på turen, uanset hvor mange muffins der er med.

Haha, det er jo ikke så tit jeg får lov. Du må endelig ikke sige til nogen af dem der skal med, at jeg kan fortælle i laang tid om svampene i dyrehaven....det er nemlig meget interessant :blink:

Tag rigeligt med muffins med, jeg kommer

Arh, nej, tænker du ikke på bagsværd rostadion her?

Det er en kæmpestor gammeldags dyrehave, det vil sige sådan et sted hvor en masse hjorte er drevet ind og så er det indhegnet. Oprindeligt var det vel så konger og den slags kunne gå på jagt der. Da der i det meste af haven er en meget høj bestand af hjorte, som græsser, kommer der ikke nye unge bøge op og det giver en karakteristiske slette, med bevoksninger af gamle bøge og stort set ingen underskov. Tror det er rigtigt at der er en sø med siddepladser :blink:

Ih, hvor er han en flot fyr