chr68866

Godt. Når dommeren er færdig med at kvalitetsbedømme hundene kaldes alle de der har fået excellent ind igen. Der skal placeres 4. Er der ikke 4 i klassen der har fået Excellent kaldes de der har fået Very Good ind. (hvis man stadig ikke har 4 placeres kun de hunde der har fået EXC og VG. Good kaldes ikke ind igen). Dommeren placerer nu hundene 1-4. Vinderen af klassen skal senere kæmpe med de øvrige klassevindere om certifikatet. Spørgsmål? (spørger kursuslederen strategisk...)

Når din hund er over 9 mdr. står den i de officielle klasse. Her starter den med at blive kvalitetsbedømt efter den scala jeg skrev tidligere, dvs der præmieres med Exellent, Very Good, Good, Sufficient eller hvis det er helt tosset 0 Er du med så langt?

ok, så får du lige et hurtigt kursus.

Hvisker: Måske :blink:

Et CK har aldrig være det samme som et certifikat. Certifikatet findes skam stadig.

Det er nemlig helt rigtigt. CK tildeles ikke mere. Nu uddeles der Exellent, Very Good, Good og Sufficient. Sammenlignes gammel præmieringsgrad med ny er det Excellent = 1 pr m CK .-Lilla bånd Very Good = 1 pr. - rødt bånd Good = 2 pr - blåt bånd Sufficient = 3 pr. - gult bånd mucho simpelt.

øh , hvad mener du?

Nu har man aldrig kunne blive champ på CK'er alene..... Og CK er der ikke noget der hedder mere :blink:

Jeg er da glad for at høre at det er blevet bedre i år så. Jeg har måtte takke nej tak til bernerklubben i år, da der har været sammenfald med egne specialklubudstillinger.

Jeg har også oplevet hvad jeg vil kalde aggresive bernere på udstillinger (og ikke kun fra en opdrætter), og efterfølgende spurgte opdrættere om det er helt normalt, hvilket jeg godt kunne forvente det var. Som ringsekretær har jeg flere gange siddet for bernerklubben og haft mindre gode oplevelser. Jeg har ofte lejlighed til at tale med dommerne undervejs, og de siger at den skyhed/vægring de udviser i ringen ofte accepteres af udstillere/opdrættere fordi der er i racestandarden står de er reserverede.

HØRT :5up:

Hehe, jeg lover dig, når de er knap 8 uger, så er jeg parat til at sælge selv min gamle mor.

Nu er de 9 dage gamle og tiden nærmer sig hvor de skal til at få øjne. Indtil videre har det været supernemt at have dem. Sån-ja er bare alletiders mor.

Nå ja. Der er jo stadig ikke så meget at kigge på udover nogle små blinde pelspølser:mrgreen: Men here goes:

Det synes du da vel ikke

Men det er vel så også helt fint I ser på det på den måde. Så sætter i så også bare parringsgebyret derefter vel, og lader dem der vil tage højere gebyrer, tage højere gebyrer. Der er vel kunder nok til alle så længe ens hund har noget godt avlsmæssigt at byde på. Det er ikke min erfaring at det er prisen der afgør valget af hanhund. Jo måske i nogen tilfælde, men så er det som regel de der har tæver der heller ikke har ret meget at byde ind med selv.

Nu kan jeg ikke huske det eksakte tal, men de siger ihvertfald ikke dollars eftersom det er en engelsk udsendelse :blink:

Jeg tror det er meget generelt. I min race er det pt. ingen linier i hvalpeprisen. En af landets (i mine øjne) dygtigste opdrættere, der stort set altid parrer uden for landets grænser, er den absolut billigste m 7.500 for hvalpe. Samtidig har en anden opdrætter sit første kuld, med 2 forældre hunde der er på 2. pr. niveau. taget 9000 for sine. Topscoren er den i mine øjne mest uansvarlige med 12000. Så vi har meget varierede priser. Jeg tager selv 8000 for mine. Mor er dobbeltchamp og vildtsporpræmieret, faren ikke noget udstillingsunder, men har lavet udstillingschampions og vildtsporchampions og har et herligt temperament. Jeg har parret i Sverige. Og nu skal jeg nok holde op med at ødelægge tråden

Det er sjovt, for på min allergihund blussede allergien op.... -og jeg har også brugt active. -Det der stinker af fisk.

Jeg er fuldstændig enig i det markerede. Brugte vi kun de højt præmierede hunde, så ville vi meget hurtigt få snævret vores genmasse ind. Tilgengæld synes jeg det er fair at sætte parringsgebyret udfra hvad hannen har vist. Hvis nogen synes mine hvalpe er for dyre, jamen så får de at vide at prisen sat udfra hvad forældrene har vist på udstilling og prøver og derfor viser lidt om hvad man kan forvente af hvalpen. Jeg vil til enhver tid selv betale mere for en hvalp hvor jeg kan tillade mig at stille forventninger, end en hvalp hvor begge forældrene lige har opnået 2 pr. på udstilling og måske begge har C-hofter.

Ok, så vil jeg også svare på tråden, selv om det jo egentlig bare burde være et indlæg for sig selv og diskussionen taget i en anden tråd.... Kutymen i min race er det helt normalt at have parringer stående på opsparingskontoen, og det kan vare i flere år. En parring koster normalt 1000 kr, og 1000 pr. hvalp, levende ved 3 uger, og så er det ligegyldigt om det er en hund der har kravlet igennem avlsgodkendelse med en anden præmie eller en hund der er ++ party champion. Måske min race bare ikke er særlig populær siden vi ikke kan tage de høje priser

Tak for de søde ord allesammen. Jeg er jo vant til at høre hvor elendig en landmand er når jeg tuder over vores flaskelam der dør:oops:. -Hvem sagde tudefjæs:oops: Nå, men i hvalpekassen går alt godt. De er nu 3 dage gamle, og den største af hvalpene vejer nu 530 gram. Da jeg sidst havde et kuld newfoundlandshvalpe var fødselsvægten melle 500-550 g. -så der er gods i den knægt. Hvis det bliver actiontema må hans navn blive Fatman Billeder kommer imorgen, men nu er det sengetid. Babyerne og deres mor ligger her ved siden af min seng, så de skal nok holde mig vågne i nat med deres hvalpepjevs og smaskeri.

Tænk, det troede jeg faktisk de blev. Så lærte jeg da noget nyt idag :5up:

Men for at svare på dit spørgsmål, så har jeg selv 2 hunde der ind i mellem skal prøve grænser af overfor hinanden. Det er værst omkring løbetider, hvor hormonerne så går helt i selvsving, problemerne mellem dine to tæver er vel også opstået nu her hvor hvalpen er ved at blive kønsmoden. Hvis der ikke er større aldersforskel end det du skriver ovenfor, så er tæverne jo "næsten" jævnaldrende og i samme modenhedsfase, og derfor har de deres indbyrdes kampe. Jeg tror ikke du skal forvente det ændrer sig. Jeg har spurgt en adfærds-ting til råds, og hendes råd var at hvis jeg ville have ro, så måtte en af hundene ud af huset, da begge tæver var lige psykisk stærke. Jeg må dog sige at kampene har taget meget af her de sidste 2 år og det er ved at være 3 år siden jeg sidst måtte til dyrlægen for at få den ene lappet sammen

Jeg så udsendelsen forleden dag, og jeg må sige at jeg gudskelov ikke kan nikke genkendende til lignende forhold i Danmark. Jeg kan naturligvis kun tale for min egen race, som er cocker spaniel. Racen nævnes da heller ikke i udsendelsen, det til trods for det er en af UK's mest talrige hunderacer. Til Bernazuro: Udsendelsen omhandler hunde i England. (KC = the kennel club (of Britain). Hvad udsendelsen ikke viser, er hvorledes avlen ofte styres fra specialklubbernes side. -igen kan jeg kun tale ud fra cockerne. De opdrættere der er medlem af specialklubben, har styr på deres sundhed. Hvert år udgives en yearbook, hvori der indgår en health report, hvor alle oplysninger om hundene står. Men, englænderne har (og jeg fristes til at sige naturligvis), deres helt egen måde at øjenlyse på, og hd-fotografere på, og meget ofte ser vi, desværre, at importerede hunde fra England får HD-status C eller værre når de fotograferes i Skandinavien. I England har man heller ikke krav om udstillingspræmiering, og som det vises i tv-sekvensen, så er der en dødssyg moppe der har kvalificeret sig til crufts. Det kan også sagtens lade sig gøre, hvis den har stået alene i en klasse, så er den automatisk vinder af klassen, for der gradueres ikke i præmiegraden, der placeres kun. Og på den rigtige udstilling, så har man en cruftskvalificeret hund. Udsendelsen har noget lidt journalistisk fordrejede pointer, men ellers var det da en vedkommende udsendelse, som også havde nogle rigtigt gode pointer. Og jeg synes ikke engang UK har de værste problemer. Se eksempelvis schæfere i USA, de er endnu mere ekstrem gående, lige som mange andre racer. Jeg vil dog absolut ikke sige at vi ikke har problemer i Danmark, for det har vi bestemt. En af hovedårsagerne hertil, tror jeg, er manglende åbenhed om problemerne, og for stor tab af prestige hvis ens dyrtimporterede hanhund viser sig både at give krypthorchide hvalpe og hvalpe med entropion. -blot for at nævne et eksempel Et andet eksempel indenfor min race er en hanhund som vi ved sandsynligvis er anlægsbærer af en dødelig nyresygdom. Hunden er importeret fra Sverige, hvor alle søskende og forældre er taget ud af avlen. Men nu er pågældende hund kommet til DK, blevet udstillingschamp, og gjort klar til avl. Kun få ved ovenstående info, og hanhundeejeren i DK oplyser det ikke (direkte adspurt). Kun pga samarbejde over grænserne og åbenhed hos andre hundeejere i andre lande er jeg gjort opmærksom på det. I hundeverden er det populært at kalde åbenhed for sladder. Jeg mener selv at åbenhed er vejen frem hvis vi vil forbedre vores racer og skabe sunde hunde.