Audrey

Joh en smule erfaring har jeg. Vi havde en cavalier king Charles spaniel, da jeg var barn. Han var en fantastisk hund. Enormt børnevenlig, legesyg, opmærksom og selvsikker. Han betragtede vores hus, have (faktisk hvor han nu end befandt sig) som sit kongerige, og så længe de andre hunde var på sikker afstand, skulle han da nok lige fortælle dem, hvem somat det var at der bestemte (han var en rigtig kryster). Han var vildt fræk og det der hvalpetræning kom der aldrig rigtig noget ud af, da han hellere ville gå på opdagelse end komme, når min mor kaldte. På trods af, at vi aldrig rigtig fik "skik" på ham, var han en superdejlig hund, som kunne rumme os alle. Han havde desværre, som så mange andre cavalier'er, hjerteorm. Vi fik medicin til ham, men han blev så dopet af det, at min mor besluttede, at han skulle have lov til at være hund så længe, han kunne holde til det, og stoppede med at give ham pillerne. Han blev 12 år og var frisk og glad næsten til det sidste. :hjerte: Hans bror var meget anderledes. Han var blidere og meget mere rolig end vores Anton, og min morfar havde væsentlig bedre held med træningen end min mor. Nu var min morfar så også Antons bedste ven i hele verden, så han fik ofte to hunde retur pr indkald.

Ja, det var vist noget lignende... Næh forresten, de tror at de er ulve, og når de møder andre hunde, tror de, at de møder andre ulve, men ulve som har et andet udseende end dem selv... Ifølge det instruktøren sagde så ja, din hund på 85 kg. tror, at han er en ulv. Det var jo bare, hvad jeg fik at vide, ikke noget som jeg nødvendigvis er 100 % enig i.

Så krævende er en cavalier-pels da heller ikke. Mine bedsteforældres king charles (vores hunds bror) blev faktisk klippet korthåret. Vil ikke sige, at det var specielt yndigt, men det var altså heller ikke den grimmeste hundefrisure jeg har set. :engel:Tænkte faktisk selv på, at en cavalier ville være et muligt valg for familien. Min nabo har i øvrigt en skøn fransk bulldog. Snakkede med hende i dag. Hun siger, at den hverken kræver fysisk eller mental stimulering i samme grad som eksempelvis min retriever. Den er kort- og glathåret, har et superdejligt sind og en god størrelse. Man skal vist bare være lidt obs mht. opdragelsen.

Jeg har lige været på teori-kursus hos Dansk Dyreinstitut. Der lærte jeg, at alle hunde er overbeviste om, at de matcher ulven både i størrelse og udseende, men at de sagtens kan se forskellen på deres ulveskikkelse og en anden hunds fremtoning.

Jeg har lidt blandede følelser for den bold. På den ene side kan jeg se, at hun nyder vores leg (og hun har jo lært, at bolden skal ligge i min hånd før den bliver kastet), på den anden side skal hun bare ikke blive så boldfikseret, som flere af områdets hunde er. Bruger desværre ikke klikker længere, men vi nåede da lidt med den på det første hvalpehold. Hun kan sådan set godt tåle ros, det er bare ikke ligegyldigt hvordan den bliver serveret. Er helt klar på, at jeg skal lære at finde ro. Hun reagerer jo nærmest på mine energier, før jeg selv er klar over dem... Anne: Meget godt ord; pjatterøv. Det er vel egentlig også en af Audreys udfordringer. Hun er og bliver en fjollegøj! Havde glemt den her, som illustrerer hendes mode meget godt:

Aaaaaaarj altså hvor føler jeg mig dum nu! :stupid: Her sidder jeg, en ADHD-diagnosticeret kvinde, anti-lømmelopdraget og psykiatri-behandlet græsplænefrit og uden for lommen (og i øvrigt stolt nørd! :5up:) med en steriliseret tæve, og så kunne jeg have sparet 2000 kr. ved at vælge en hanhund!?! Så kan man da forhåbentlig lære at engagere sig en anden gang! (Hvordan har man egentlig ADHD over en række? Og hvad hvis man har pladen fuld? ) Det kan da umuligt være dit link du refererer til, når du pludselig snakker om, at "tæven" er en dræber?! I øvrigt forstår jeg ikke helt, at du med den holdning foretrækker, at (i dine øjne) uengagerede og ekstremistiske (hvilket er dobbeltkonfekt) hundeejere anskaffer sig tæver. Det ville jo ende i det rene blodbad med alle de morderiske Molly'er og Lady'er på fri fod! (Det siger vel egentlig pinligt meget om mit manglende engagement, at jeg overhovedet ikke kan genkende beskrivelsen af en tæve, hverken ud fra dit link eller dine egne udtalelser ) Så alle hundeejere som vælger at tro på, at vi rent faktisk stadig kan lære noget nyt om vores firbenede venner, vores samspil med dem, og ikke mindst; deres trivsel lige så godt kunne begynde at tro, at jorden var firkantet?? :hmm: Vores stakkels hunde altså. Med dig i hovedrollen??? :slem: Aaaaaaaaah hvor det lettede. Havde helt glemt at være sarkastisk og OT i dag. ...??

Det er lang tid siden, jeg har lavet fodersøg med hende, idet hun mistede interessen for det for et halvt års tid siden. I dag prøvede jeg at stoppe helt med at træne, og satte mig ned, imens hun gik og kølede ned. Måske lidt i stil med det du foreslår med korte intervaller efterfulgt af pause. Bolden ryger! :5up: Tænkte faktisk også på det i dag. Jeg ved jo godt, at den hurtigt bliver en stressfaktor, har desværre bare kun tænkt på den som belønning ifb. med træning. Efter steriliseringen har hun fået lidt større interesse for mad, så det kan være, at det slet ikke er nødvendigt med legetøj som motivation længere. :hmm: Nu har hun jo vænnet sig til det, og forventer nærmest, at hun skal have bold eller reb efter øvelserne, men man kunne jo prøve, ikke at tage det med ned næste gang.

Hov! Synes lige pludselig, at vi blev overhalet af en Johna! Nå hvad, en 4.-plads er jo heller ikke helt skidt. :banan:

Hej Tine og velkommen til Hunde-forum Måske kunne du gå lidt mere i detaljer? Jeg tænker heller ikke chihuahua som det første, når du skriver børnevenlig (men nu har jeg desværre også kun mødt uheldige eksemplarer af denne race ) - Hvor lang tid vil I bruge på hunden dagligt? (den skal aktiveres både fysisk og mentalt) - Har I tænkt jer at gå til træning med den? (Hvalpemotivation er altid en rigtig god idé, men mange fortsætter med at træne, når hvalpen er blevet stor) - Er I en rolig familie, eller sker der meget i hjemmet? - Hvordan skal hunden være social? (Ifb. med andre hunde, familien, mennesker generelt?) - Hvad laver I, når I tager på camping? Er I ude og opleve, eller slapper I mere af på campingpladsen? (Hvordan er reglerne for hundehold på de forskellige pladser?) - Vil I være i stand til at gå på kompromis med nogle af jeres ønsker? Kan ikke lige finde på mere, men måske skulle du og din mand blive enige om sådanne ting, inden I bliver enige om en bestemt race?

Når Audrey og jeg træner, skal der meget lidt til, før hun bliver overgearet. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at hun roder rundt i mine signaler (eks. kan hun finde på at dække, selvom jeg har sagt "sit"), hoppe, hyppig vejrtrækning, udførelse af øvelser, jeg ikke har bedt hende om, koncentrationsbesvær etc. Det kan også være et problem, selvom det bare drejer sig om 2 eller 3 signaler, som vi så gentager et par gange. Jeg ved ikke helt præcist, hvad det er, jeg gør forkert. Hun har et ekstra gear og tendens til at stresse, men jeg burde jo vide, hvordan jeg kan komme på forkant med det. Jeg har selv svært ved planlægning og overblik, og det er nok ikke noget, som hjælper på situationen. Vi starter på hold på tirsdag, og der vil jeg garanteret også få rettet op på dårlige vaner, som jeg evt. (læs stensikkert) har tillagt mig, siden sidst vi gik til træning. Ville det måske være en idé at lægge et træningsskema, hvor vi har en fast rutine? Vil meget gerne have nogle råd til, hvad jeg kan gøre og hvad jeg skal være opmærksom på ift. min egen formidling. på forhånd tak.

Når man køber hund hos en professionel opdrætter, bliver tildelingen af hund (som regel) besluttet af opdrætter (alene eller sammen med køber). Valget er baseret på opdrætters kendskab til sin race og de individuelle hvalpe samt et indblik i, hvad familien kan tilbyde hvalpen og evt. ønsker af egenskaber i denne. Og så er der alle os andre (:slem:), som ikke har haft denne form for grundighed involveret, da vi valgte vores hund. Audrey er f.eks. en blandingshund fra et engangs-amatøropdræt, og jeg måtte selv vælge imellem hende og den anden tilbageværende tæve (ud af fire). Jeg snakkede naturligvis med opdrætter, vi skulle begge være trygge ved hinanden og jeg spurgte lidt ind til de to tæver, jeg kunne vælge imellem, men der var rigtig mange ting, jeg ikke havde tænkt over, da jeg tog min beslutning. Jeg har været så heldig!! :hjerte: Vil prøve at skrive en liste over de detaljer/egenskaber/personlighedstræk etc., som jeg ikke havde in mente, da jeg valgte min hund, men som jeg er blevet så lykkeligt velsignet med: Kælepotte: Da jeg hentede Audrey sagde min opdrætter (heldigvis) at jeg ikke skulle tage det personligt, hvis hun ikke gad det dersens nusse-hejs. Hvis hun ikke havde fortalt mig det, ville jeg havde troet, at min nye hund hadede mig inderligt. Man skulle bare ae hende to gange (og helt ærligt, hvem kan lige holde nallerne fra ny hundebaby?? ), så skred hun! Det har heldigvis ændret sig, og nu må jeg (næsten) altid nusse med hende, når vi sidder i sofaen. :klap: (Hvis det ikke lige passer, kan hun nu nøjes med at flytte hovedet lidt) Ikke skudræd: Jeg har fået en hund, som hverken er bange for fyrværkeri eller skud. Jeg har hørt, at det kan komme med alderen, men at jeg kan vedligeholde hendes manglende frygt, ved ind imellem at lade hende opleve de høje lyde, så hun ikke glemmer. Fairplay: Audrey er en rigtig fredsmægler, især blandt søstrene, som har et mønster, der hedder: 2 mobbere, 1 offer. Hver gang de går i gang, begynder Audrey at vimse rundt om dem, og gør til de stopper deres drillerier. Derudover er hun en hund, som hellere trækker sig end siger fra, og da der indtil videre (7, 9, 13) ikke har været situationer, hvor det har været "nødvendigt" at gå i selvforsvar, er jeg rigtig glad for at vide, at hun aldrig vil være den, som starter en diskussion. Hyggesover: Jeg havde forberedt mig på, at den første hvalpetid ville blive ensbetydende med meeeeget dårlig nattesøvn, afbrudt af en tissetrængende hundehvalp og de første nætter satte jeg vækkeuret til at ringe et par gange hver nat for at være sikker. Men det var der slet ingen grund til. Audrey kunne nemlig sagtens holde sig, og de par gange hun skulle ned (tror kun, det har været i tilfælde af dårlig mave), har hun selv vækket mig. Om jeg så først står op kl. 10 (det sker jo ), ligger hun stadig og bobler, imens jeg er på badeværelset. Hvis det skal være ekstra hyggeligt, tumler vi gerne lidt rundt i sengen, og fjoller, inden vi står op. Stemningsfølsom: Audrey er både enormt skarp til at fornemme en stemning (læs mit humør), men hun kan også trøste mig, hvis jeg brug for det. Vores første hund havde også denne egenskab, men mine forældres nuværende hund er ikke lige så følsom. Derfor havde jeg ikke nogen forventning om, at Audrey ville være det. Afspejling af min egen sindstilstand: Jeg er glad = Audrey er glad, jeg er stresset = Audrey er stresset, jeg er træt = Audrey sover. Hun er så tunet ind på mig og mine vibrationer, at jeg virkelig bliver nødt til at tænke over, hvordan jeg har det (noget jeg ellers har rigtig svært ved pga. ADHD), så jeg så vidt muligt skåner hende for stress og bekymringer, som hun kan tage skade af. Jeg håber, at I gider læse det hele igennem (har prøvet at begrænse mig...), og kommer med eksempler på jeres egne opdagelser.

Jeg istemmer mig koret, du skal da ikke holde dig tilbage! Nu har du ikke været inde på, hvad du forventer som kommende hundeejer (det var jo heller ikke det tråden handlede om), men at du er i så god tid, tyder da på, at du/I er meget realistiske og ansvarlige omkring det at anskaffe sig en hund. Du har allerede gjort dig overvejelser om, hvordan det kan/ikke kan lade sig gøre med en hvalp ift. boligsituation og børnenes alder, og hvilken race I skal have. Det er allerede væsentligt mere, end hvad mange andre ville bruge tid på at tænke over. Held og lykke med jagten på drømmehunden. Håber, at du holder os opdateret herinde.

Og jeg har en hund, som elsker at boble til kl. 10.

En af Audreys "bekendte" (de leger ikke sammen) var en dag væsentligt mere interesseret i hende, end han plejer. Ejeren spurgte, om hun var i løbetid, hvortil jeg svarede "Neeeeej nej da, der er vist længe til". Dagen efter begyndte hun at bløde. Nu er Audrey min første tæve, så jeg ved ikke om det hører til normen, men hun var på intet tidspunkt interesseret i andre hunde på den måde under løbetiden. Nu holdt jeg hende selvfølgelig fra hanhunde og hundeskove etc., men hun var et par gange nede og lege med en veninde, og hvor hun nogle gange lægger halen til side for en tæve under løbetid, var Audrey lige så beskyttende omkring sit bagparti, som hun plejer at være. Men nu er hun jo en halvstor hund, og de bliver vist senere modne end mindre racer, så det hænger måske sammen med det....

Puha, Brådebæksvej er ikke langt fra motorvejen. Håber da, at den dukker op snart.

Der bor en dame med en lille chihuahua i mit område. Hun har altid en kurv med, som hun tit bærer den i (!) Jeg lærte meget hurtigt, at hendes chihuahua må være den, som racen har sit dårlige ry fra. :stupid: Den skræpper op HVER gang den ser en anden hund (sågar hunde på dens egen størrelse). For hvert bjæf den kommer med, får den en kommentar fra ejeren; Fy, stop, du er pinlig, lad være med at gø af den søde hund, etc. Ved vores første møde var Audrey i dressurline og bæstet (undskyld mig ) var i flexline. Pudsigt nok trak ejeren ikke rigtig væk fra os, så det var mig, som valgte at gå i en bue uden om det ophidsede lille væsen. Bedst som jeg troede, at vi havde passeret ekvipagen uden videre uro, vender den anden hund sig om, og begynder at gå imod os, imens den gør meget (i mine ører) aggressivt. Det mønster har så gentaget sig lige siden, dog har den de fleste gange været løs. Jeg reagerer altid, hvis vi nærmer os en hund i snor, så det har provokeret mig, at denne dame, oven i købet med en artfjendsk/bange hund, ikke reagerer, når jeg kommer gående med min meget fredsommelige hund i snor. Sidste gang vi stødte på dem, blev så dråben for mit vedkommende. Som sædvanlig er Audrey i snor og hendes hund går løs. Da den ser os, begynder den selvfølgelig at kæfte op, vender sig (vanen tro) og går imod os, da vi har passeret. Alt imens kvindemennesket står og irettesætter sin hund for hver gang den "ytrer sig". Da hun stadig ikke tager skyggen af tilløb til at tage hunden i snor, bliver jeg trodsig, og vælger (hovedløst... ) at slippe Audrey. Hun løber tilbage for at hilse på den sure chihuahua, som udstøder et panisk skrig og kaster sig hen til sin mor, der skynder sig at samle dyret op, hvorefter hun sætter den i kurven, hun slæber rundt på. Audrey tror, at de leger, og hopper op (ikke op ad damen) for at få et glimt af hvor den egentlig blev af, den anden hund. Før jeg når at reagere, spørger damen "om jeg ikke lige kan kalde på min hund", og så kunne jeg bare ikke beherske mig længere. Jeg halvråbte til hende (var jo kommet nogle meter væk) at det da var klart, at min hund troede, at det var en leg, når hun samlede sin hund op på den måde, og at hun i øvrigt bekræftede sin hund i sin gøen, når hun talte til den hver gang, den larmede. (Ikke at det rager mig... ) Jeg travede irriteret af sted med min hund, hun blev stående og gloede efter mig (hvilket desværre er en rigtig dårlig vane, hun nu har fået sig ) Jeg indrømmer gerne, at det ikke var mit smarteste træk, især ikke fordi min hund jo er meget overlegen størrelses-mæssigt. Dog kender jeg hende godt nok til at vide (ja så godt man nu kan kende et levende individ), at hun ville være den sidste af de to til at gøre noget, da hun hellere trækker sig, end går i forsvar. Jeg kunne også have risikeret, at chi'en havde kastet sig i struben på Audrey, og med det in mente er det nok sidste gang, jeg lader mig selv få afløb fra mine frustrationer på bekostning af min hunds sikkerhed.

Undskyld for OT men er 4-8 hvalpe for en chihuahua ikke usandsynligt meget? (Hvis det overhovedet er noget, man kan skønne om ud fra faderens tidligere kuld...?)

Den Blå Avis og Gul&Gratis er altid bugnende fulde med annoncer om blandingshvalpe til salg, så der kunne du jo prøve at kigge. At finde frem til en blandingshund før den er født kræver nok, at man kender opdrætteren i forvejen, eller kender nogen, som kender nogen osv., da de fleste først bliver annonceret, efter fødslen. Jeg vil også gerne vide, hvorfor det lige netop skal være en chi/pomeraner? Hvis det er fordi du kender en blanding af disse to racer, skal du huske, at det med blandingshunde er svært at forudse, hvilken race den vil lægge sig mest op ad, og at din hund ikke nødvendigvis vil have de samme kvaliteter, som den du (evt.) kender. Derfor er det også klogt at sætte sig ind i, hvad de forskellige racer kræver af dig, inden du får den hjem. Du skal være forberedt på at kunne leve op til begge racers behov, så du, og ikke mindst hunden, undgår at havne i en kedelig situation, fordi det ikke blev, som du havde regnet med. Når du kigger efter et kuld, skal du huske at være kritisk overfor opdrætteren. Det kan sagtens lade sig gøre, at få en blandingshvalp, som har fået den bedste start på livet hos opdrættere, som virkelig har sat sig ind i, hvad der skal til, men der er desværre også mange, som ikke har rent mel i posen, og dem skal du passe på med. Især når du også har en tidsfrist, mht. hvornår du kan overtage hvalpen. Det er et godt tegn, hvis opdrætteren stiller spørgsmål og krav til dig, da det viser en interesse i, at hvalpene får den bedst mulige fremtid.

Hvor er han bare blevet dygtig og stor og smuk.

DU GODESTE!!! hvor går man glip af meget, når man sådan holder hf-pause. Hvor er det spændende med lille Buster. Han er gudesmuk! Krydser fingre for, at de to gutter finder hinanden med det vuns. Sikken en julegave til jer alle tre! Glæder mig til succes-update og billeder :banan:

Sådan en video ville jo helt klart miste sin troværdighed, hvis du gik og smugtrænede... :5up:

Tusind tak :hjerte: Yndig ja men usandsynligt fræk i praksis Har sendt dig en pb.

Hej Elainie. Det lyder som et rigtig spændende forsøg. Jeg vil gerne deltage med Audrey på knap 9 måneder.

Og jeg synes, at det er underligt at tro, at pensionister ikke kender hundeloven og ville købe en hund af folk, som ikke overholder den... :hmm: OGSÅ selvom de ikke har internetforbindelse... Jeg tænker mere, at alternativet til nogle dumme og uansvarlige mennesker, som slet ikke bør få hunden tilbage, er en hjemløs, og hvis det er tilfældet, er det rigtig trist at hund og ejer er blevet adskilt, men nok også nærmest umuligt at føre dem sammen igen.

Årh jamen herreste gud da! Hvor er han bare kær. Håber at Foxys nye familie snart finder ham.