Audrey

Lige en ting jeg har glemt om cavalieren. Den har rent faktisk stadig jagt-instinkt. Vores jagtede ænder og katte (altså han VILLE gerne jagte katte), men jeg har ikke rigtig kendt andre eksemplarer af racen, så det kan sagtens være, at det hører til sjældenhederne, at en cavalier i dag har jagt-instinkt. Men god fornøjelse med din egen jagt. :blink:

Ja ifølge den her hjemmeside har du ret. Historie - cavalierklubben.dk

Humor er sgu en relativ størrelse. Hvis du beder mig svare på, om 50, for mig ubekendte, mennesker - hvoraf en del af dem er nye hundeejere - vælger at tro på noget, de får at vide på et teorikursus forudgående for hvalpetræning, så kommer jeg nok til at skuffe dig med mit svar, for det har jeg virkelig ikke den ringeste anelse om.

Jeg ville så ikke anbefale en Labrador eller anden retriever, da de skal stimuleres en hel del, både fysisk og mentalt. En Kromforhländer ville jeg heller ikke foreslå, da de (typisk) er ret reserverede overfor andre end familien (de tre jeg har mødt, var hver især knyttet til en bestemt person i husstanden), og der ønskes en social hund. Derudover fik jeg at vide, da jeg snakkede med en fra specialklubben (var omkring racen, inden jeg fik min bastard :blink:), at der stadig er meget terrier i racen, og at den egentlig ikke burde høre til selskabsgruppen. Jeg tror også, at en "kromi" skal aktiveres ret meget. Nu jeg tænker efter, så var vores Anton en blanding af Cavalier og King Charles Spaniel. Han var større som sin spaniel-far og ikke lige så "opstoppersnudet" som sin cavalier-mor. Der er rigtigt nok sundhedsmæssige problemer med racen, men der er da ikke mindre hos Chihuahuaen. Husker jeg galt, eller spurgte TS selv ind til klipning? HVIS det er et sted, I vil gå på kompromis, kunne en pudel af dværg- eller mellemstørrelse da også være et emne? Eller en af bomuldshundene?

Ja, jeg er på kursus i røverhistorier...

Joh en smule erfaring har jeg. Vi havde en cavalier king Charles spaniel, da jeg var barn. Han var en fantastisk hund. Enormt børnevenlig, legesyg, opmærksom og selvsikker. Han betragtede vores hus, have (faktisk hvor han nu end befandt sig) som sit kongerige, og så længe de andre hunde var på sikker afstand, skulle han da nok lige fortælle dem, hvem somat det var at der bestemte (han var en rigtig kryster). Han var vildt fræk og det der hvalpetræning kom der aldrig rigtig noget ud af, da han hellere ville gå på opdagelse end komme, når min mor kaldte. På trods af, at vi aldrig rigtig fik "skik" på ham, var han en superdejlig hund, som kunne rumme os alle. Han havde desværre, som så mange andre cavalier'er, hjerteorm. Vi fik medicin til ham, men han blev så dopet af det, at min mor besluttede, at han skulle have lov til at være hund så længe, han kunne holde til det, og stoppede med at give ham pillerne. Han blev 12 år og var frisk og glad næsten til det sidste. :hjerte: Hans bror var meget anderledes. Han var blidere og meget mere rolig end vores Anton, og min morfar havde væsentlig bedre held med træningen end min mor. Nu var min morfar så også Antons bedste ven i hele verden, så han fik ofte to hunde retur pr indkald.

Ja, det var vist noget lignende... Næh forresten, de tror at de er ulve, og når de møder andre hunde, tror de, at de møder andre ulve, men ulve som har et andet udseende end dem selv... Ifølge det instruktøren sagde så ja, din hund på 85 kg. tror, at han er en ulv. Det var jo bare, hvad jeg fik at vide, ikke noget som jeg nødvendigvis er 100 % enig i.

Så krævende er en cavalier-pels da heller ikke. Mine bedsteforældres king charles (vores hunds bror) blev faktisk klippet korthåret. Vil ikke sige, at det var specielt yndigt, men det var altså heller ikke den grimmeste hundefrisure jeg har set. :engel:Tænkte faktisk selv på, at en cavalier ville være et muligt valg for familien. Min nabo har i øvrigt en skøn fransk bulldog. Snakkede med hende i dag. Hun siger, at den hverken kræver fysisk eller mental stimulering i samme grad som eksempelvis min retriever. Den er kort- og glathåret, har et superdejligt sind og en god størrelse. Man skal vist bare være lidt obs mht. opdragelsen.

Jeg har lige været på teori-kursus hos Dansk Dyreinstitut. Der lærte jeg, at alle hunde er overbeviste om, at de matcher ulven både i størrelse og udseende, men at de sagtens kan se forskellen på deres ulveskikkelse og en anden hunds fremtoning.

Jeg har lidt blandede følelser for den bold. På den ene side kan jeg se, at hun nyder vores leg (og hun har jo lært, at bolden skal ligge i min hånd før den bliver kastet), på den anden side skal hun bare ikke blive så boldfikseret, som flere af områdets hunde er. Bruger desværre ikke klikker længere, men vi nåede da lidt med den på det første hvalpehold. Hun kan sådan set godt tåle ros, det er bare ikke ligegyldigt hvordan den bliver serveret. Er helt klar på, at jeg skal lære at finde ro. Hun reagerer jo nærmest på mine energier, før jeg selv er klar over dem... Anne: Meget godt ord; pjatterøv. Det er vel egentlig også en af Audreys udfordringer. Hun er og bliver en fjollegøj! Havde glemt den her, som illustrerer hendes mode meget godt:

Aaaaaaarj altså hvor føler jeg mig dum nu! :stupid: Her sidder jeg, en ADHD-diagnosticeret kvinde, anti-lømmelopdraget og psykiatri-behandlet græsplænefrit og uden for lommen (og i øvrigt stolt nørd! :5up:) med en steriliseret tæve, og så kunne jeg have sparet 2000 kr. ved at vælge en hanhund!?! Så kan man da forhåbentlig lære at engagere sig en anden gang! (Hvordan har man egentlig ADHD over en række? Og hvad hvis man har pladen fuld? ) Det kan da umuligt være dit link du refererer til, når du pludselig snakker om, at "tæven" er en dræber?! I øvrigt forstår jeg ikke helt, at du med den holdning foretrækker, at (i dine øjne) uengagerede og ekstremistiske (hvilket er dobbeltkonfekt) hundeejere anskaffer sig tæver. Det ville jo ende i det rene blodbad med alle de morderiske Molly'er og Lady'er på fri fod! (Det siger vel egentlig pinligt meget om mit manglende engagement, at jeg overhovedet ikke kan genkende beskrivelsen af en tæve, hverken ud fra dit link eller dine egne udtalelser ) Så alle hundeejere som vælger at tro på, at vi rent faktisk stadig kan lære noget nyt om vores firbenede venner, vores samspil med dem, og ikke mindst; deres trivsel lige så godt kunne begynde at tro, at jorden var firkantet?? :hmm: Vores stakkels hunde altså. Med dig i hovedrollen??? :slem: Aaaaaaaaah hvor det lettede. Havde helt glemt at være sarkastisk og OT i dag. ...??

Det er lang tid siden, jeg har lavet fodersøg med hende, idet hun mistede interessen for det for et halvt års tid siden. I dag prøvede jeg at stoppe helt med at træne, og satte mig ned, imens hun gik og kølede ned. Måske lidt i stil med det du foreslår med korte intervaller efterfulgt af pause. Bolden ryger! :5up: Tænkte faktisk også på det i dag. Jeg ved jo godt, at den hurtigt bliver en stressfaktor, har desværre bare kun tænkt på den som belønning ifb. med træning. Efter steriliseringen har hun fået lidt større interesse for mad, så det kan være, at det slet ikke er nødvendigt med legetøj som motivation længere. :hmm: Nu har hun jo vænnet sig til det, og forventer nærmest, at hun skal have bold eller reb efter øvelserne, men man kunne jo prøve, ikke at tage det med ned næste gang.

Hov! Synes lige pludselig, at vi blev overhalet af en Johna! Nå hvad, en 4.-plads er jo heller ikke helt skidt. :banan:

Hej Tine og velkommen til Hunde-forum Måske kunne du gå lidt mere i detaljer? Jeg tænker heller ikke chihuahua som det første, når du skriver børnevenlig (men nu har jeg desværre også kun mødt uheldige eksemplarer af denne race ) - Hvor lang tid vil I bruge på hunden dagligt? (den skal aktiveres både fysisk og mentalt) - Har I tænkt jer at gå til træning med den? (Hvalpemotivation er altid en rigtig god idé, men mange fortsætter med at træne, når hvalpen er blevet stor) - Er I en rolig familie, eller sker der meget i hjemmet? - Hvordan skal hunden være social? (Ifb. med andre hunde, familien, mennesker generelt?) - Hvad laver I, når I tager på camping? Er I ude og opleve, eller slapper I mere af på campingpladsen? (Hvordan er reglerne for hundehold på de forskellige pladser?) - Vil I være i stand til at gå på kompromis med nogle af jeres ønsker? Kan ikke lige finde på mere, men måske skulle du og din mand blive enige om sådanne ting, inden I bliver enige om en bestemt race?

Når Audrey og jeg træner, skal der meget lidt til, før hun bliver overgearet. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at hun roder rundt i mine signaler (eks. kan hun finde på at dække, selvom jeg har sagt "sit"), hoppe, hyppig vejrtrækning, udførelse af øvelser, jeg ikke har bedt hende om, koncentrationsbesvær etc. Det kan også være et problem, selvom det bare drejer sig om 2 eller 3 signaler, som vi så gentager et par gange. Jeg ved ikke helt præcist, hvad det er, jeg gør forkert. Hun har et ekstra gear og tendens til at stresse, men jeg burde jo vide, hvordan jeg kan komme på forkant med det. Jeg har selv svært ved planlægning og overblik, og det er nok ikke noget, som hjælper på situationen. Vi starter på hold på tirsdag, og der vil jeg garanteret også få rettet op på dårlige vaner, som jeg evt. (læs stensikkert) har tillagt mig, siden sidst vi gik til træning. Ville det måske være en idé at lægge et træningsskema, hvor vi har en fast rutine? Vil meget gerne have nogle råd til, hvad jeg kan gøre og hvad jeg skal være opmærksom på ift. min egen formidling. på forhånd tak.

Når man køber hund hos en professionel opdrætter, bliver tildelingen af hund (som regel) besluttet af opdrætter (alene eller sammen med køber). Valget er baseret på opdrætters kendskab til sin race og de individuelle hvalpe samt et indblik i, hvad familien kan tilbyde hvalpen og evt. ønsker af egenskaber i denne. Og så er der alle os andre (:slem:), som ikke har haft denne form for grundighed involveret, da vi valgte vores hund. Audrey er f.eks. en blandingshund fra et engangs-amatøropdræt, og jeg måtte selv vælge imellem hende og den anden tilbageværende tæve (ud af fire). Jeg snakkede naturligvis med opdrætter, vi skulle begge være trygge ved hinanden og jeg spurgte lidt ind til de to tæver, jeg kunne vælge imellem, men der var rigtig mange ting, jeg ikke havde tænkt over, da jeg tog min beslutning. Jeg har været så heldig!! :hjerte: Vil prøve at skrive en liste over de detaljer/egenskaber/personlighedstræk etc., som jeg ikke havde in mente, da jeg valgte min hund, men som jeg er blevet så lykkeligt velsignet med: Kælepotte: Da jeg hentede Audrey sagde min opdrætter (heldigvis) at jeg ikke skulle tage det personligt, hvis hun ikke gad det dersens nusse-hejs. Hvis hun ikke havde fortalt mig det, ville jeg havde troet, at min nye hund hadede mig inderligt. Man skulle bare ae hende to gange (og helt ærligt, hvem kan lige holde nallerne fra ny hundebaby?? ), så skred hun! Det har heldigvis ændret sig, og nu må jeg (næsten) altid nusse med hende, når vi sidder i sofaen. :klap: (Hvis det ikke lige passer, kan hun nu nøjes med at flytte hovedet lidt) Ikke skudræd: Jeg har fået en hund, som hverken er bange for fyrværkeri eller skud. Jeg har hørt, at det kan komme med alderen, men at jeg kan vedligeholde hendes manglende frygt, ved ind imellem at lade hende opleve de høje lyde, så hun ikke glemmer. Fairplay: Audrey er en rigtig fredsmægler, især blandt søstrene, som har et mønster, der hedder: 2 mobbere, 1 offer. Hver gang de går i gang, begynder Audrey at vimse rundt om dem, og gør til de stopper deres drillerier. Derudover er hun en hund, som hellere trækker sig end siger fra, og da der indtil videre (7, 9, 13) ikke har været situationer, hvor det har været "nødvendigt" at gå i selvforsvar, er jeg rigtig glad for at vide, at hun aldrig vil være den, som starter en diskussion. Hyggesover: Jeg havde forberedt mig på, at den første hvalpetid ville blive ensbetydende med meeeeget dårlig nattesøvn, afbrudt af en tissetrængende hundehvalp og de første nætter satte jeg vækkeuret til at ringe et par gange hver nat for at være sikker. Men det var der slet ingen grund til. Audrey kunne nemlig sagtens holde sig, og de par gange hun skulle ned (tror kun, det har været i tilfælde af dårlig mave), har hun selv vækket mig. Om jeg så først står op kl. 10 (det sker jo ), ligger hun stadig og bobler, imens jeg er på badeværelset. Hvis det skal være ekstra hyggeligt, tumler vi gerne lidt rundt i sengen, og fjoller, inden vi står op. Stemningsfølsom: Audrey er både enormt skarp til at fornemme en stemning (læs mit humør), men hun kan også trøste mig, hvis jeg brug for det. Vores første hund havde også denne egenskab, men mine forældres nuværende hund er ikke lige så følsom. Derfor havde jeg ikke nogen forventning om, at Audrey ville være det. Afspejling af min egen sindstilstand: Jeg er glad = Audrey er glad, jeg er stresset = Audrey er stresset, jeg er træt = Audrey sover. Hun er så tunet ind på mig og mine vibrationer, at jeg virkelig bliver nødt til at tænke over, hvordan jeg har det (noget jeg ellers har rigtig svært ved pga. ADHD), så jeg så vidt muligt skåner hende for stress og bekymringer, som hun kan tage skade af. Jeg håber, at I gider læse det hele igennem (har prøvet at begrænse mig...), og kommer med eksempler på jeres egne opdagelser.

Jeg istemmer mig koret, du skal da ikke holde dig tilbage! Nu har du ikke været inde på, hvad du forventer som kommende hundeejer (det var jo heller ikke det tråden handlede om), men at du er i så god tid, tyder da på, at du/I er meget realistiske og ansvarlige omkring det at anskaffe sig en hund. Du har allerede gjort dig overvejelser om, hvordan det kan/ikke kan lade sig gøre med en hvalp ift. boligsituation og børnenes alder, og hvilken race I skal have. Det er allerede væsentligt mere, end hvad mange andre ville bruge tid på at tænke over. Held og lykke med jagten på drømmehunden. Håber, at du holder os opdateret herinde.

Og jeg har en hund, som elsker at boble til kl. 10.