Audrey

Ja det var, hvad jeg fik at vide. Finder det også meget mærkeligt, og er glad for at jeg valgte at få min egen hund (som jeg så kan mishandle ), for jeg ville knytte mig helt vildt meget til sådan en plejehund, og så vide på forhånd at man ikke ville få lov til at adoptere den, fordi formidlerne i bund og grund ikke synes, at man kan give den de optimale forhold. Man skal også følge et helt bestemt træningsskema, som de udfærdiger på kontoret. Det er da også logisk nok, men det ville jeg godt nok have svært ved! Det ville jo betyde, at hvis de siger, at jeg ikke må lade hunden gå løs, så skal den have snor på, uanset hvor man går med den...

Forklaringen var, at det ikke ville skade hunden, hvis det kun var i en kortere periode. "Så kan man godt gå fra den to gange" Stakkels Audrey......!

Hvad er det for ting, som ikke har noget med hinanden at gøre? Grunden til at jeg har skrevet det med smuttere er, at Flaffy, Zozo, Luna kommenterede hvad jeg skrev i mit første indlæg, som en forklaring på, hvorfor jeg har det, som jeg har det med eksempelvis Græske Hunde. Først har jeg oplevet en græsk hund komme til nok noget nær det værste hjem man kunne forestille sig. Efterfølgende har jeg mødt tre græske plejehunde, som nok havde været bedre tjent med at blive hjemme i Grækenland. Nu er du tydeligvis mere inde det her emne, end jeg er. Kan du så forklare mig/forstå hvorfor Dyreværnet har en regel om, at plejefamilier ikke har forkøbsret på den internathund de har i pleje? Det forekommer mig så besynderligt, at man vil benytte sig af plejefamilier, som man ikke finder egnede som hundeejere. Og jeg forstår heller ikke hvordan det kan gavne en hund, som allerede har skiftet hjem en gang, at blive smidt videre til en ny familie, fordi denne af visse årsager er fundet bedre egnet end plejefamilien. Jeg finder det naturligvis supervigtigt, at en hund får stillet sine behov bedst muligt, men der er jo også noget om, at hunde er gode til at tilpasse sig, og vil det ikke til hver en tid være bedre for den at blive hos sin plejefamilie (hvis familien ønsker at adoptere selvfølgelig), selvom den måske skal være alene hjemme en time længere, eller ikke kommer i skoven hver eneste dag, frem for at skulle flytte endnu en gang? (beklager mine lange sætninger. Er vist ikke god til punktum i dag)

Jeg ved ikke om det er ubevidst, men hold kæft hvor jeg synes, du er belærende! Jeg er enig med Capone i det hun skriver om, at vi har så mange hunde herhjemme som mangler nye hjem, og at vi burde tage os af dem i højere grad. Min holdning til dette skyldes blandt andet, at jeg har været ude og besøge en plejefamilie med tre græske hunde, og det var bestemt ikke mit indtryk, at disse hunde var blevet hjulpet ved at være blevet fjernet fra deres liv på gaden i Grækenland! Jeg har ikke udtalt mig om hvordan forholdene er i de lande, hundene bliver importeret fra. For at modbevise min tanke, kræver det jo, at man stopper med at importere hunde fra andre lande i en periode, og det sker ikke. Hvis du nu læste hvad jeg skrev, så ville du måske se, at jeg har skrevet, at det er godt, at internatet ikke bare sælger hunde til højre og venstre, men at jeg som studerende med masser af tid nærmest skal stå og føle, at jeg umuligt kan give en hund et godt liv, hvis jeg en gang imellem (og vi snakker nok 2-3 gange om måneden max) vil være nødt til at gå fra min hund for 2. gang, på trods af at jeg godt kan nå at bruge tid med den, inden jeg går, det synes jeg er ret unødvendigt. Jeg havde en veninde, som på trods af at hun gennemgående var/er særdeles uegnet til at have dyr, fik lov til at adoptere en græsk hund med sin kæreste. Han fik skæld ud når han kastede op i bilen, og kæresten havde sparket ham fordi han havde skidt mens han var alene hjemme, hvilket han heller ikke lærte ordentligt. Det endte gudskelov med, at hunden kom hjem til en dame, som havde adopteret hans bror. En "smutter" bliver til to bliver til mange. Jeg mener ikke, hvad jeg gør uden grund, og finder det ret provokerende at få en løftet pegefinger fra en, som ingen anelse har om hvad jeg ved og ikke ved.

Jeg er meget enig med Capone! Da jeg havde taget beslutningen om at få hund, kontaktede jeg Dyreværnet i Rødovre, fordi jeg gerne ville give en svigtet hund et nyt hjem. Men da jeg snakkede med en af de ansatte, var de bare ikke vildt begejstrede for at ville bortadoptere en hund til mig. Det skyldtes ene og alene, at jeg muligvis ville blive nødt til at gå fra hunden to gange på en dag, da jeg studerer og har et job ved siden af som afløser. I tilfælde af at jeg ville blive kaldt på arbejde på en af mine skoledage (går i skole tre dage om ugen), ville jeg kunne nå at være hjemme min. 2 timer. Men det var altså ikke godt nok, for hunden kunne udvikle alene hjemme-problemer og blive stresset (og det var der åbenbart rigtig stor sandsynlighed for!) Hun foreslog mig at komme til samtale om at blive plejefamilie i stedet (for så kunne jeg jo også se hvad det ville sige at have hund:roll:). Det var jeg så, men fik også at vide, at det ikke var ret mange hunde de sendte ud til plejefamilier, da de helst vil beholde dem på internatet, og idet jeg frabad mig en hund med alene hjemme-problem (det var før jeg fik sommerferie, og ville derfor ikke kunne træne det optimalt) blev chancerne for en plejehund endnu mindre. Derud over synes jeg faktisk, at det er mærkeligt, at selvom man har en plejehund boende, som man bliver rigtig glad for/vice versa, så er der ingen garanti for at man kan adoptere den, da der kan dukke en familie op, som er mere egnet. Og undskyld mig, men hvor egnet må man lige være, når det kan være bedre for en hund, som allerede har måttet sige farvel til en familie, at den igen skal væk fra mennesker den måske har nået at knytte sig til, fordi en anden familie måske har en større have eller hvad ved jeg. Havde faktisk opgivet tanken om at få hund, da min mor snakkede med mig, og fik mig overbevist om, at en hund sagtens ville kunne overleve at jeg gik to gange. Og så gik jeg ud og støttede dansk hygge/køkken/blandingsavl og har heldigvis fået verdens bedste hund ud af det. :hjerte: Min hund har det da vist ret så godt, og selvom det er virkelig godt, at hundene hos Dyreværnet ikke bliver bortadopteret for enhver pris og til enhver person, så synes jeg måske at kravene til en adoptivfamilie er lige strenge nok.. Jeg synes de gør et fantastisk arbejde med de hunde, men helt ærligt, så tror jeg de har skræmt mig fra at gå til optagelsesprøve hos dem igen. Mht. at Græske Hunde kun importerer hunde med behov for en familie til Danmark, kan jeg altså bevidne, at det ikke passer. Der har i hvert fald været én smutter. :blink:

Den her tilslutter jeg mig! :5up: Min næste bliver garanteret også storpudel!

Tror jeg cutter Audreys kalorieindtag til 0 fra imorgen! :hmm: Det kan godt være, at jeg er tyk og grim, men min hund skal saftpeterknusemig ikke stå tilbage for nogen!

Jeg kunne godt tænke mig en dokumentar om hvordan vampyrer kan få erektion. :hmm:

Nope :blink:

Jeg havde ikke læst dit indlæg da jeg sendte mit svar, så den var ikke møntet på dig :blink: Jeg går til bekendelse! Jeg har ALDRIG registreret den der søgefunktion. Det ville have gjort min start herinde væsentlig nemmere.. :stupid:

Jeg gjorde, og alligevel har jeg fået en: "Det her emne har vi haft før" et par gange :hmm: Selvfølgelig er der ingen grund til at oprette en tråd med et emne, som er diskuteret for nyligt, så kan man jo gå ind og kommentere den, men jeg går altså ikke mere end 7-8 sider tilbage i oversigten (og det er max!) for at tjekke om emnet er uddebatteret for denne gang, inden jeg starter en ny tråd. Det sker ikke rigtigt for mig mere, da jeg jo er herinde jævnligt, men i starten kan det godt være lidt frustrerende at få indirekte at vide flere gange, at man bare kunne være blevet medlem noget før...

Det forstod jeg slet ikke ..

Mozart er sødt, men svært at kalde (siger jeg, som åbenbart har valgt et så vanskeligt navn til min hund, at hendes opdrættere har barberet det ned til Audy ) Har stemt på Aske :5up:

Ej hvor sjovt! Jeg ville have foreslået Mozart, men så passede det ikke med det sorte hår jo.. :stupid: Aston og Ashton er vidt forskellige navne! Tænk James Bond i stedet! :5up:

Det er vel ligesom i Veromoda, hvor man skal lægge en eller to størrelser til før tøjet passer.

Hvis han er mørkegrå, så kan der kun være ét navn: Aston!

Nå så det er sådan man bliver en del af "gruppen"? :hmm: Tror da at jeg vil prøve den tråd så...

Dirty Dancing :hjerte: Nobody puts Baby in a corner, blev der sagt!

Har du lagt billeder af kuldet et sted?

Jamen der er altid nogle farvestrålende () personligheder, som tror det er deres pligt at opdrage på andre mennesker. Lige da jeg havde fået Audrey hjem og var sjaskny hundeejer, usikker på ting og med en hvalp hvis personlighed og temperament jeg skulle lære at kende, havde jeg virkelig svært ved at finde overskuddet til at svare igen, men nu hvor der er gået godt 4 måneder, har jeg ligesom fundet balancen, og i dag var det jo ikke engang mig der stod for skud (til at starte med), men jeg gider bare ikke høre på den tone! Jeg kan være pisseflabet hvis folk giver mig en anledning til det, og nu hvor jeg er ved at være mig selv igen, så at sige, så skal gammelpot og frue sgu passe på med hvad de siger og især hvordan!

Med udgangspunkt i sort hår: Harry Mowgli Pinocchio James (Brown) Loke Bagheera Storm Hvor er du bare heldig du skal have en storpuddel! :klap: Edit: Havde ikke set at feltet var indsnævret til to navne

Det første sted vi trænede var i Ballerup, halvanden times transport frem og tilbage! Det skyldes først og fremmest at jeg ikke kunne få plads til os i klubber i nærheden, men også fordi der var mange herinde som anbefalede træneren. Og hun var såmænd også sød nok og træningen foregik på hundens præmisser, men jeg følte mig aldrig rigtigt "tilpas" og tror det dels var fordi det var et stort hold (og nogle af personerne havde en besynderlig attitude), dels fordi det er en agilityklub, og da jeg ikke har/havde intentioner om at gå til hverken agility eller dogdancing med Audrey, var det ligesom om vi ikke var "inde". Det er lidt svært at forklare, men det korte af det lange er: Selvom træneren er rigtig dygtig og med på beatet, så er det ikke sikkert at kemien passer. Min nabo, som vi lige har gået på hold hos, er retrievertræner og selvom vi startede med en anden hvalp, som ikke havde gået til træning før, og mange af tingene vi har trænet var de samme som i Ballerup, føler jeg, at vi har lært så uendeligt meget mere hos hende. Vi var kun to på holdet, men til gengæld har vi kun haft tre gange træning (vi kunne ikke komme den ene af gangene). Vi har trænet ude i Ermelunden, i skovomgivelser, i regn og blæst og jeg har bare elsket det! Det har været rigtig dejligt med "retrievertræning", hvor vi også har trænet apport og lært lidt om de forskellige øvelser. Jeg håber at få samlet elever nok til hende, så hun kan starte et nyt hold om en måned eller to. Bonus: Det tager 15 minutter at gå derhen, og så har prinsessen samtidig fået krudtet det værste af. :5up:

Du ligner helt vildt meget en pige, som gik på den stue jeg arbejdede på på det her billede!!

Jeg ved det jo ikke, men jeg kan forestille mig, at det er de der hverdagsting, som han skal have indprentet, derud over ligger der et stort arbejde forude, med at lydighedstræne. Han ser bare så skøn ud! Håber snart jeg kan få lov til at hilse på ham, uden at min lille lille bitte hund skælder ham huden fuld... Havde godt nok aldrig forestillet mig, at min hund skulle være den lille, larmende mokkevov. :klap:

Jeg var faktisk også rigtig glad for at jeg fik reageret. Tit fryser jeg fuldstændig af ren målløshed over folks uforskammethed. Jeg respekterer skam alderdommen, men ikke når den ikke respekterer mig. Min nabo var vist også ret taknemmelig. Hun kan slet ikke give igen på den måde og det er bare ikke en fed kommentar at få, den første dag man har sin hund hjemme, at man nok liiige skulle have anskaffet sig en gravhund i stedet... (herude er man meget glad for gravhunde De passer sgu også sammen rent temperamentsmæssigt! De farer også i struben på folk med hunde, som bare går og passer sig selv :5up:)