Audrey

De har lige fået ham her ja, men har haft en FB, som blev aflivet. Tror slet ikke jeg behøver gøre dem opmærksom på at han har gøet, det er jeg sikker på andre nok skal gøre, omend nok ikke i en specielt pæn tone. :hmm: Jeg ved godt, at min adfærd smitter af på Audrey, men jeg er på ingen måde bange for GD'er (gravhunde er en anden historie derimod... ) og har prøvet at vise hende, at han er sød ved at snakke med ham og ae ham, men hun er bare mega utryg. Den første GD hun mødte udløste samme reaktion, så det er altså ikke pga. den specifikke hund. Jeg føler jo, at jeg har passet på min hund, i det her tilfælde ved at respektere at hendes grænse blev overskredet. Du har helt ret i at jeg ikke er i strålende humør, især pga. vores møde i forgårs... Jeg vil sgu ikke belæres på den måde og synes måske man skal vurdere sin egen baggrundsviden inden man begynder at adfærsanalysere andres hunde uden at have opserveret dem... Har i øvrigt Ninjamors ord for, at hun hverken er forsigtig eller usikker... Jeg er vist kølet ned igen, men man kan jo ikke slette tråden...

Slettet

Slettet....

Nej men sådan er vi jo så smålige i lille Danmark... :5up: Nu er jeg faktisk selv blevet en smule irriteret på min nabo, men det har nu ikke så meget at gøre med, at hunden er utrænet. Vi mødtes med hundene igen igår. Elliott kom løbende for at hilse og det faldt ikke i god jord hos Audrey, som igen reagerede ved at gø og faktisk peb hun også et par gange. Hun var virkelig ikke tryg og sad mellem mine ben når jeg stod og gik i meget tæt plads hvis jeg bevægede mig. Da jeg sagde at jeg ikke ville blive ved, fik jeg sådan nogle kommentarer som: "Jamen hun lærer det jo aldrig hvis du overbeskytter hende" og "det er i hvert fald ikke MIN hund, som er et problem. Han er så rolig" :stupid: Hun følte derud over et behov for at adfærdsvurdere min hund (på baggrund af de to gange vi har mødt hende og hendes hund), som usikker og forsigtigt og meget morsyg. :stupid: Sagde så afslappet som muligt, at hun hverken var det ene eller det andet (jo hun er morglad men det er som regel ikke noget, der kommer til udtryk når vi går tur), men at hun ikke var tryg ved GD'er, og at jeg ikke ville presse hende til noget hun ikke er tryg ved. Det er nok heller ikke den bedste figuranthund når det endelig skal være... Så må hun sgu synes, at jeg er et uvidende pyldrehovede som ødelægger sin hund, men det vigtigste for MIG er, at min hund stoler på, at jeg passer på hende! Nå det var jo lige noget helt andet...

Se når du siger sådan noget får du mig til at føle mig totalt gammel og barnløs...

Det er alle indlæg du skriver, så når der står 50 på din oversigt over indlæg, kan du begynde at poste billeder. Bare kommentér en masse billedtråde. :blink: Og tusind tak. Det er så dejligt når andre er enige med mig i at hun er superskøn. :kys:

Sådan havde jeg det også med en af Audreys brødre. Han var bare SÅ dejlig og var jeg blevet ved beslutningen om en han var der ingen tvivl om hvem det skulle være. Han var jo ved at havne hos en forkert familie, men opdrætterfamilien fortrød heldigvis og fandt en anden køber. Jeg tænker også nogle gange, at nogle af dem måske vil blive omplaceret eller aflivet pga. sygdom, men tror opdrætter får det at vide hvis der sker noget, og dem er jeg jo i rigtig god kontakt med (læs de passer mit kræ når jeg skal i skole/på arbejde )

Ja der er virkelig nogen, som tager den med ytringsfrihed meget bogstaveligt Er du ikke også voksen? Tror altså det gør en kæmpe forskel. Okay jeg er 25, men næppe voksengodkendt af mangt en pensionist, som direkte taler ned til folk de selv vurderer til værende grønskollinger. Tror mig hvis jeg kom gående med dine hunde (i hvert fald her hos mig) ville jeg få rigtig mange blikke og kommentarer, for herude blander man sig helst i andres liv.

Der var ikke engang tale om nogen specifik race så der var på tidspunktet hvor jeg blev "afvist" ikke nogen begrænsning på udvalget ift. race.. Jeg kunne jo også have købt en omplaceringsvov fra DBA, men det var jeg bare ikke tryg ved. Folk siger jo hvad som helst for at komme af med deres hunde. Halleluja for ansvarsløst hygge-køkken-tavleløst-blandingsopdræt :5up:

Nej, det var sørme heller ikke mit mål at trashtalke Dyreværnet. De gør et fantastisk arbejde og jeg ville jo selv gerne have støttet det. Nu var det sådan set en labradorblanding jeg gerne ville have, og sådan en jeg endte med at få, men jeg var bange for det var for stor en hund at have i en lejlighed. Jeg har selvfølgelig sat mig ind i hvad typen kræver og nyder at træne lydighed og apport. Vi har for nyligt været ude at gå spor, og det er helt klart noget, vi kommer til at gøre jævnligt. Men ja, labben er blevet fremstillet som en hund alle kan have, og den kræver ingenting af sin ejer. Næh, den løber ikke på væggene hvis den ikke bliver stimuleret, men til gengæld brænder den inde med al den energi og opmærksomhedsbehov den har. Og så er der jo ingen hunde, som er født lydigheds-, alene hjemme- og renlighedstrænet.. Dog tror jeg, at tiderne har ændret sig lidt til, at det er "røvsygt" at eje en labrador (især i sort) fordi sådan en har alle jo, og man vil nu have en anderledes hund med udfordring i.

Dejlige smukke, stooooore Maya :hjerte: Audrey og jeg glæder os rigtig meget til at passe hende på mandag :banan:

Måske tiderne er skiftet? Men igen, det er jo hvad man har erfaring med. Som mig, der for eksempel kun har haft uheldige episoder med Græske Hunde, selvom der heldigvis er mange succeshistorier om de hunde. Nej det blev ikke sagt direkte, men det fremgik altså rigtig tydeligt, at hun syntes det var en meeeeeget dårlig idé, og så ville det jo være mærkeligt hvis jeg stadig ville have hund fra deres internat efter at hun så ihærdigt havde prøvet at spore mig væk fra min idé. Vi nåede slet ikke at komme ind på noget som helst mht. hvilken type hund det skulle være. Da hun havde spurgt ind til alene hjemme var den ligesom lukket for mig. Selvfølgelig blev jeg ked af det, men jeg synes ikke, jeg har været nærtagende i denne situation. Da jeg ringede til DKK for at spørge hvilken race de ville anbefale, fik jeg bare sagt at jeg boede i lejlighed, og at jeg godt kunne lide store hunde, før damen i røret foreslog en labrador.... Der er godt nok en verden til forskel fra to institutioner, som begge har kærlighed til hunde i højsædet. :hmm:

Nej det er ikke hende. Men det du beskriver er nok grunden til at så mange hunde står til omplacering på internater og DBA/Gul&Gratis.. Hunden bor vist nok i Jylland nu, sammen med sin bror. Det er i hvert fald det sidste jeg ved. Det er en del år siden.

Ville du også fraråde en som mig helt at få hund? Eller ville du fraråde mig at få en omplaceringshund? For da jeg havde snakket med hende fra Dyreværnet, sad jeg tilbage med en følelse af skam over at jeg havde overvejet at få hund med de forhold, jeg ville kunne tilbyde. Og helt ærligt, så tror jeg ikke, at jeg er en dårlig hundeejer, fordi jeg muligvis vil komme til at gå fra min hund to gange på en dag en gang imellem. Som sagt, så er der jo ikke tale om "Hej hunni! Farvel hunni!", men jeg vil være hjemme nogle timer imellem. Det er naturligvis nemmere/mere optimalt hvis man er flere i familien, men sådan er det nu en gang ikke her. Er det hunde fra Dyreværnet? Jeg har jo også set og hørt om græske hunde, som har skullet skifte hjem igen, og selvfølgelig kan formidlerne ikke se ind i fremtiden, lige så vel som køberen. Der er jo ingen hundeejere, som regner med at hunden skal omplaceres, når de køber den og jeg ved godt, at de forskellige organisationer gør deres bedste og mere kan man ikke gøre. Men min erfaring er jo så bare, at selvom jeg havde regnet med, at jeg meget gerne måtte adoptere en internathund, så var virkeligheden en anden. (Der blev ikke decideret sagt: "Du må ikke få en af vores hunde", men det var måske kommet op hvis damen ikke havde overbevist mig om, at det var helt forkert af mig at få hund. Det kan jeg godt forstå. Selvfølgelig skal man ikke bare adoptere en hund fordi "man gør en god gerning", og kan godt forestille mig at mynder ikke er så udbredte på danske internater, men hvis man nu ikke er ude efter en specifik race, tror jeg der er rigtig god chance for at finde en hund, som passer ind i ens liv her i Danmark. Det kunne det sagtens. Men nu har jeg kun erfaringer med Græske Hunde, og desværre kun dårlige...

Ja det var, hvad jeg fik at vide. Finder det også meget mærkeligt, og er glad for at jeg valgte at få min egen hund (som jeg så kan mishandle ), for jeg ville knytte mig helt vildt meget til sådan en plejehund, og så vide på forhånd at man ikke ville få lov til at adoptere den, fordi formidlerne i bund og grund ikke synes, at man kan give den de optimale forhold. Man skal også følge et helt bestemt træningsskema, som de udfærdiger på kontoret. Det er da også logisk nok, men det ville jeg godt nok have svært ved! Det ville jo betyde, at hvis de siger, at jeg ikke må lade hunden gå løs, så skal den have snor på, uanset hvor man går med den...

Forklaringen var, at det ikke ville skade hunden, hvis det kun var i en kortere periode. "Så kan man godt gå fra den to gange" Stakkels Audrey......!

Hvad er det for ting, som ikke har noget med hinanden at gøre? Grunden til at jeg har skrevet det med smuttere er, at Flaffy, Zozo, Luna kommenterede hvad jeg skrev i mit første indlæg, som en forklaring på, hvorfor jeg har det, som jeg har det med eksempelvis Græske Hunde. Først har jeg oplevet en græsk hund komme til nok noget nær det værste hjem man kunne forestille sig. Efterfølgende har jeg mødt tre græske plejehunde, som nok havde været bedre tjent med at blive hjemme i Grækenland. Nu er du tydeligvis mere inde det her emne, end jeg er. Kan du så forklare mig/forstå hvorfor Dyreværnet har en regel om, at plejefamilier ikke har forkøbsret på den internathund de har i pleje? Det forekommer mig så besynderligt, at man vil benytte sig af plejefamilier, som man ikke finder egnede som hundeejere. Og jeg forstår heller ikke hvordan det kan gavne en hund, som allerede har skiftet hjem en gang, at blive smidt videre til en ny familie, fordi denne af visse årsager er fundet bedre egnet end plejefamilien. Jeg finder det naturligvis supervigtigt, at en hund får stillet sine behov bedst muligt, men der er jo også noget om, at hunde er gode til at tilpasse sig, og vil det ikke til hver en tid være bedre for den at blive hos sin plejefamilie (hvis familien ønsker at adoptere selvfølgelig), selvom den måske skal være alene hjemme en time længere, eller ikke kommer i skoven hver eneste dag, frem for at skulle flytte endnu en gang? (beklager mine lange sætninger. Er vist ikke god til punktum i dag)

Jeg ved ikke om det er ubevidst, men hold kæft hvor jeg synes, du er belærende! Jeg er enig med Capone i det hun skriver om, at vi har så mange hunde herhjemme som mangler nye hjem, og at vi burde tage os af dem i højere grad. Min holdning til dette skyldes blandt andet, at jeg har været ude og besøge en plejefamilie med tre græske hunde, og det var bestemt ikke mit indtryk, at disse hunde var blevet hjulpet ved at være blevet fjernet fra deres liv på gaden i Grækenland! Jeg har ikke udtalt mig om hvordan forholdene er i de lande, hundene bliver importeret fra. For at modbevise min tanke, kræver det jo, at man stopper med at importere hunde fra andre lande i en periode, og det sker ikke. Hvis du nu læste hvad jeg skrev, så ville du måske se, at jeg har skrevet, at det er godt, at internatet ikke bare sælger hunde til højre og venstre, men at jeg som studerende med masser af tid nærmest skal stå og føle, at jeg umuligt kan give en hund et godt liv, hvis jeg en gang imellem (og vi snakker nok 2-3 gange om måneden max) vil være nødt til at gå fra min hund for 2. gang, på trods af at jeg godt kan nå at bruge tid med den, inden jeg går, det synes jeg er ret unødvendigt. Jeg havde en veninde, som på trods af at hun gennemgående var/er særdeles uegnet til at have dyr, fik lov til at adoptere en græsk hund med sin kæreste. Han fik skæld ud når han kastede op i bilen, og kæresten havde sparket ham fordi han havde skidt mens han var alene hjemme, hvilket han heller ikke lærte ordentligt. Det endte gudskelov med, at hunden kom hjem til en dame, som havde adopteret hans bror. En "smutter" bliver til to bliver til mange. Jeg mener ikke, hvad jeg gør uden grund, og finder det ret provokerende at få en løftet pegefinger fra en, som ingen anelse har om hvad jeg ved og ikke ved.

Jeg er meget enig med Capone! Da jeg havde taget beslutningen om at få hund, kontaktede jeg Dyreværnet i Rødovre, fordi jeg gerne ville give en svigtet hund et nyt hjem. Men da jeg snakkede med en af de ansatte, var de bare ikke vildt begejstrede for at ville bortadoptere en hund til mig. Det skyldtes ene og alene, at jeg muligvis ville blive nødt til at gå fra hunden to gange på en dag, da jeg studerer og har et job ved siden af som afløser. I tilfælde af at jeg ville blive kaldt på arbejde på en af mine skoledage (går i skole tre dage om ugen), ville jeg kunne nå at være hjemme min. 2 timer. Men det var altså ikke godt nok, for hunden kunne udvikle alene hjemme-problemer og blive stresset (og det var der åbenbart rigtig stor sandsynlighed for!) Hun foreslog mig at komme til samtale om at blive plejefamilie i stedet (for så kunne jeg jo også se hvad det ville sige at have hund:roll:). Det var jeg så, men fik også at vide, at det ikke var ret mange hunde de sendte ud til plejefamilier, da de helst vil beholde dem på internatet, og idet jeg frabad mig en hund med alene hjemme-problem (det var før jeg fik sommerferie, og ville derfor ikke kunne træne det optimalt) blev chancerne for en plejehund endnu mindre. Derud over synes jeg faktisk, at det er mærkeligt, at selvom man har en plejehund boende, som man bliver rigtig glad for/vice versa, så er der ingen garanti for at man kan adoptere den, da der kan dukke en familie op, som er mere egnet. Og undskyld mig, men hvor egnet må man lige være, når det kan være bedre for en hund, som allerede har måttet sige farvel til en familie, at den igen skal væk fra mennesker den måske har nået at knytte sig til, fordi en anden familie måske har en større have eller hvad ved jeg. Havde faktisk opgivet tanken om at få hund, da min mor snakkede med mig, og fik mig overbevist om, at en hund sagtens ville kunne overleve at jeg gik to gange. Og så gik jeg ud og støttede dansk hygge/køkken/blandingsavl og har heldigvis fået verdens bedste hund ud af det. :hjerte: Min hund har det da vist ret så godt, og selvom det er virkelig godt, at hundene hos Dyreværnet ikke bliver bortadopteret for enhver pris og til enhver person, så synes jeg måske at kravene til en adoptivfamilie er lige strenge nok.. Jeg synes de gør et fantastisk arbejde med de hunde, men helt ærligt, så tror jeg de har skræmt mig fra at gå til optagelsesprøve hos dem igen. Mht. at Græske Hunde kun importerer hunde med behov for en familie til Danmark, kan jeg altså bevidne, at det ikke passer. Der har i hvert fald været én smutter. :blink:

Den her tilslutter jeg mig! :5up: Min næste bliver garanteret også storpudel!

Tror jeg cutter Audreys kalorieindtag til 0 fra imorgen! :hmm: Det kan godt være, at jeg er tyk og grim, men min hund skal saftpeterknusemig ikke stå tilbage for nogen!

Jeg kunne godt tænke mig en dokumentar om hvordan vampyrer kan få erektion. :hmm:

Nope :blink: