Audrey

Audrey og jeg vil også gerne komme.. Bliver folk mon sure, hvis der kommer en hvalp, som lokker de andre hunde med i vandet?

Haha :stupid: nåh på den måde.... Har aldrig påstået at være den skrappeste tallerken på hylden, det er vist meget heldigt...

Jeg har Audrey på 7 måneder, som er en blanding af labrador og flatcoated retriever. Hun er min første "egen" hund og hun er bare fantastisk. Hun har et fantastisk gåpåmod og er altid glad og god til at gøre sig det behageligt. Derudover er hun verdens smukkeste hund, heldigt det lige var mig, som fik hende.. Hun ville nok bo i poolen hvis vi havde en! Har aldrig kendt så vandglad en hund som hende, og den har jeg også hørt fra andre. Er det en vandpyt vi er kommet forbi, så ruller hun sig da bare i den og på den måde bliver man alligevel våd over det hele. :banan: Hun er ikke specielt madglad og det giver nogle udfordringer mht. træning, men hun er til gengæld enormt samarbejdsvillig og de fleste øvelser lærer hun meget hurtigt. Så er det bare op til mig at gøre træningen interessant nok til at fastholde hendes opmærksomhed. Jeg elsker at træne med hende og synes allerede, at vi er nået langt.. Hun elsker at lege og hun er min første hund, som rent faktisk gider legetøj og bamser. Hun stresser desværre ret let nogle gange, men jeg er obs på det, og føler selv at jeg bliver bedre og bedre til at få hende til at slappe af. Hun var som lille ikke særligt kælen, og i starten efter at jeg havde fået hende hjem, skulle jeg nogle gange bare ae hende to gange, så skred hun! Heldigvis er hun blevet en rigtig hyggehund nu. Hun elsker at sove længe, som sin mor , og det er der både fordele og ulemper ved... :blink: Vi passer fantastisk godt til hinanden og kan slet ikke forestille mig en bedre hund end hende. :hjerte:

Jeg har hørt, at fordi der er så mange sorte labber i Danmark, så er det blevet for "kedeligt" at eje sådan en, men jeg synes faktisk vi møder flere brune labber end de sorte. De kan nu også være rigtig smukke, men ligesom dig er jeg fan af sort... :hjerte: Til Ulla: Ja det er MEGA svært at tage gode billeder af sorte hunde, men tror du det ligefrem er grund til at folk fravælger den farve? For så er man da for endnu længere viderekommende end jeg gik og troede...

Helt enig :5up: Men dette er lige så meget en principsag og sådan en opførsel skal man bare ikke finde sig i. Du har ret i at 2000 kr er billigt sluppet i den forstand, men om det så drejede sig om 500 kr. ville jeg gøre hvad jeg kunne, for at få en hundealver/svindler som hende ned med nakken.

Helt ærligt så ville jeg ikke bekymre mig om hvorvidt man "må" opgive et navn eller ej. Hvis det ikke er tilladt vil en moderator fjerne det navn du har skrevet. Jeg synes helt klart, at du skal skrive derinde, evt. opfordre folk til at google kennel Chihuahuastar, som hunden kommer fra og ejeren af kennellen. Det har jeg lige gjort og det er lutter advarsler der dukker op! Sandsynligvis er den nye ejer af hunden ikke klar over, at den ikke bør bruges til avl, så du skal nok ikke gå efter hende, men efter stedet som hunden kommer fra...

Spørgsmålet er så bare, om du får noget ud af det, eller om den nye ejer skynder sig at ringe til hende chihuahuahandleren, som så fortæller at du er et frygteligt menneske, som hun har haft mange problemer med... Mon ikke den nye ejer vil stole på hende, som hun lige har købt en hund af? Men du kunne jo skrive en kommentar om dine erfaringer til annoncen på Gul&gratis og se om det kan give pote?

:ae: Troede fandme lige, at du var ved at skille dig af med ham!

Jeg har også lige kigget på hendes hjemmeside og jeg var da godt nok ved at brække mig over alt det lyserøde bling bling! Synes heller ikke at der står meget andet end at "hun elsker sine hunde højere end noget eller nogen anden i hele universet og de elsker hende lige så højt!" Mage til selvfed hjemmeside håber jeg man skal lede længe efter... Kan godt se at hun har skrevet om dig og det er da godt nok noget af det mest barnlige at hænge en af sine kunder ud på den måde! Hun har skrevet et sted på hjemmesiden at depositummet IKKE bliver betalt tilbage, hvis køber fortryder, men da det jo ikke er tilfældet i din sag, burde hun ikke kunne slippe afsted med at tilbageholde dine penge uden at tilbyde dig en ny hvalp (hvilket jeg fornemmer, hun ikke er interesseret i) Hun skriver at det er hendes sikkerhed, men det er jo omvendt også DIN sikkerhed for, at der er en hvalp til dig så der må været et eller andet hun har misforstået. Det er jo lige så meget hendes ansvar at vurdere sine købere, som det er købers ansvar at vurdere sælger inden man indgår en aftale. Håber på det bedste for dig, og at du næste gang har gjort forarbejdet så det ikke går så galt igen.. :ae: Nu ved jeg ikke ret meget om chihuahuaer, men er det ikke lidt tankevækkende at der er flere hvalpe fra forskellige kuld, som dør fra hende???

... Og jeg tuder...

Den her lille fis på 6 uger Er blevet til denne langbenede lækkermås på 7 måneder :hjerte: Jeg aner ikke hvordan det gik til! (og så hurtigt... )

Afghaner-hvalpe = üüüüüüber fragglehunde!! :klap: :klap: :klap: Kan slet ikke fatte at store smukke Tio har set så hvalpepjusket ud

Jamen jeg prøver først med en kommando, nogle gange med hendes navn forinden, måske fløjter jeg. Når det ikke virker prøver jeg at hoppe/danse lidt rundt men det virker så heller ikke.. Det er KUN når hun har blade på hjernen, at jeg har problemer med kontakten... Efter at jeg er begyndt at "træne blæsevejrsadfærd" med hende, roser jeg hende når hun ikke prøver at fange blade, men altså alt kan jo blive bedre. Må nok indse som flere af jer skriver, at det er back to basics og se på det, som en øvelse i sig selv...

Problemet med min lille retriever er bare, at hun er meget lidt interesseret i mad, hvis der er legetøj i nærheden og blade overgår bare alt! Men det med at rose for hvert enkelt lille skridt som i starten er nok værd at prøve :5up:

Havde ikke lige tænkt over, at hun jo indtil for nyligt bare har fået lov til at give den gas på plænen.. Det lyder meget logisk. Kan være jeg skal prøve det med at holde afstand og så træne os derhen. Men ja, svært når blade ligger stort set over det hele.. :blink: Jeg prøver at belønne idet jeg får kontakt, men ja, jeg skal måske prøve at gribe det an, som alt andet hun har lært fra bunden...

Jamen det er jo netop det jeg forsøger at gøre! Det er bare ikke nok hvad jeg gør nu... Altså hvis vi går tur hvor der ikke er så mange blade er det lidt nemmere at distrahere hende, men hvis vi er nede på plænen og træne som i dag, er den hel gal.

.... med min hund, når det blæser. Audrey vil jagte blade! Har fået at vide for noget tid siden, at jeg skulle nyde det så længe det varede, men problemet er, at hun faktisk stresser ret meget over det. Jeg snakkede med min træner, som godt kunne se at Audreys fokus ikke er helt normalt, og hun har rådet mig til ikke at lade hende spæne frem og tilbage efter bladene men i stedet gå ind med hende, eller prøve at distrahere hende. Da jeg ikke synes det er så praktisk, at blive indendørs hver gang det blæser (især årstiden taget i betragtning ) prøver jeg at træne med hende, når vi går tur, så hun i hvert fald lærer at hun ikke skal jagte blade når hun er i snor... I dag har jeg slet ikke kunnet få øjenkontakt med hende da vi trænede, og det var ligemeget hvad jeg gjorde. Jeg lavede lyde, hoppede lidt rundt, viftede godbidder om næsen på hende, INTET virkede! Hun kunne godt sidde i plads selvom bladene føg (i snor altså) men det var som om hun slet ikke registrerede mig og til sidst gik jeg ind med hende, fordi den smule kontakt jeg åbenbart har haft til hende også forsvandt. Audrey er kun 7 måneder og jeg håber/regner med at hendes fascination af blæsevejr går over på et tidspunkt, men indtil da kunne jeg virkelig godt bruge nogle råd til, hvordan jeg måske kan aflede hendes opmærksomhed fra alt andet. I vindstille vejr går det jo rigtig fint...

Jeg mente at det var lige i Motors ånd :blink: Først fødselsdagssang - siden mussejagt

Så bryder vi ud i sang Linda S. (MED solbriller! ) Lex og Klatten - For Kendt - YouTube

Ja det er ret utroligt. De minder så meget om hinanden men er stadig forskellige, ikke mindst i kraft af at de er af to forskellige arter. Men det giver en tryghed at føle, at ens elskede ven stadig passer på en. Puha mand! Kan ikke finde ud af om jeg rent faktisk tror på det. Hvis ikke kunne jeg vel ikke være bange for dem.. Har prøvet at få min veninde til at "cleare" lejligheden, for ham som boede her før døde nemlig... Hun siger der ikke er noget, men hvis jeg lige er blevet mindet om det okkulte, er jeg pludselig blevet mørkeræd... Min veninde fornemmede et spøgelse i en bekendts lejlighed og hun så genfærdet i vinduet da hun gik. Det viste sig at være den gamle dame, som havde boet i lejligheden før. Hun var vred fordi hun ville have, at hendes barnebarn skulle bo der, og prøvede at få min venindes ven ud... Hvordan skulle det så gå for sig?? :blink: Ascha kender mig jo slet ikke. Hvis Lady virkelig er vendt tilbage til mig (altså min hund er jo ikke Lady men Audrey...) så har hun vist selv sørget for at jeg fandt hende, for jeg har længtes efter hende og savnet hende hver dag siden jeg sagde farvel, men aldrig turdet tro på, at jeg kunne få hende tilbage. Derfor har jeg heller ikke ledt efter en hund med samme personlighedstræk, hun var der bare lige pludselig. :hjerte:

Vores første hund Anton var cavalier king Charles spaniel, men på mange punkter mindede han enormt meget om en kat. Han var konge af huset, af haven (vi boede ved siden af en dyrlæge, hvis patienter ofte blev sat på plads fra den anden side af hækken... ), af vejen (også den modsatte side af hvor vi gik) og af området omkring Hørsholm kirke. Min mor gik til hvalpetræning med ham, men han lod sig ikke dressere! Han var megafræk og tit kunne man finde ham oppe på spisebordet, eller på skrivebordet i kontoret, hvor der var udsigt til vejen. Det var en ære at få lov til at kæle med ham, men han var til gengæld en fantastisk kærlig og meget følsom hund, som kunne mærke når vi var kede af det..

Jeg har før været rundt om den tanke at min hest Lady, som blev aflivet for to år siden, er vendt tilbage til mig på en eller anden måde i form af Audrey. Det hele kan jo sagtens være et fantastisk tilfælde, men jeg ser bare flere og flere ligheder ved de to, og det er bare, som om der er noget ekstra, der binder Audrey og mig sammen. Lady og jeg var som en enhed, og det er blandt andet den samme følelse, jeg har med Audrey. Måden jeg endte med at vælge Audrey på, har også bare været for "tilfældig" til at det rent faktisk kan være et tilfælde, men jeg så ikke på hende og tænkte: "Det er Lady". Det er gået op for mig, efterhånden som jeg har lært Audrey at kende, at der må være en forbindelse... Jeg tør ikke tro på spøgelser (min veninde kan fornemme dem ) men jeg tror helt sikkert, at der er ting i verden, man ikke kan forklare og jeg synes, at det er enormt spændende. Det lyder som om, du og Ascha har haft et meget specielt forhold, og jeg tror på, at I nok skal mødes igen.

Hvis hvalpen var for tidligt født, forklarer det vel dens undervægt... :hmm: Jeg skal ikke gøre mig det mindste klog på hvalpeopdræt og for tidligt fødte hvalpe, men fornemmer da helt klart en overreaktion på hele situationen. Som andre læser jeg også, at dyrlægen (endda to fra hver sin praksis) har været involveret i sagen, og at der er handlet på råd fra denne. De fleste nye medlemmer plejer at præsentere sig selv i en tråd, og får lidt føling med forummet inden de starter heftige debattråde. Det har man selvfølgelig lov til at gøre, uanset startdato, men så må man også tage konsekvensen af det; nemlig at ikke alle kan være enige i det man skriver... Men velkommen til da