Audrey

Første gang Audrey mødte en Grand Danois var i Bernstorffsparken for noget tid siden. Hun var enormt interesseret indtil hun kom tæt på og så hvor stor den var. Så røg halen mellem benene, som styrede lige hen til mor... I dag har vi så mødt min nabo, som lige har fået en stor GD-han på 12 måneder. Han er meget sød og legesyg og ville rigtig gerne lege med Audrey, men de følelser var desværre ikke gengældt og Audrey gik fra at prøve at at komme op på ryggen af mig til at sidde og gø imellem mine ben. Elliot, som han hedder, er aldeles utrænet, og min nabo har problemer med at holde ham når han bliver ivrig. Han fik faktisk væltet hende og på et tidspunkt var hun nødt til at give slip på snoren. Det er jo en uheldig kombination med, at min hund er usikker og jeg kunne godt tænke mig et par råd til, hvordan vi skal træne Audreys usikkerhed væk. Lige nu tænker jeg, at det vel er bedst at vente til min nabo har bedre styr på Elliot, så han ikke farer frem? Vi vil rigtig gerne, at vores hunde kan enes, men det kræver jo, at min hund ikke er bange... Hjæææælp..

Det har jeg også lagt mærke til. Nogle gange stiller folk åbenlyst spørgsmål for at provokere og i den situation kan jeg godt forstå, at man vælger at ignorere eller bliver irriteret, men det smitter altså nogle gange af på de indlæg, hvor afsenderen oprigtigt er forvirret/nysgerrig...

Hold kæft hvor er nogle mennesker bare smålige og rent ud sagt pinlige repræsentanter af vores art. Min nabo har lige fået en GD-han på 12 måneder, som vi mødte på vej hjem fra tur her til morgen. Den er slet ikke trænet og da den så Audrey blev den helt vild og kastede sig rundt i snoren, så min nabo (der er en ung pige) mildest talt kom på overarbejde med at holde den. Hun forsikrer mig om at han er meget sød og bare er glad (hvilket jeg også selv kan se), men Audrey har tidligere fundet ud af, at GD'er altså er MEGET store! , og er ret usikker på dem. Derfor prøver hun at kravle op på ryggen ad mig, imens min nabo kæmpede for ikke at vælte med sin hund. Audrey holder på et tidspunkt op med at gå i panik, men gør i stedet for at signalere at hun altså stadig ikke er fan. Længere nede på stien er et ældre ægtepar, som har været stoppet op, kommet tættere på. Vi opholder os på græsset ved siden af stien, og er derfor ikke i vejen, og vores hunde prøver ikke på at opnå den mindste kontakt med disse mennesker. ALLIGEVEL.... skal manden lige kommentere idet de går forbi, at min nabo nok skulle have fået sig en lille hund i stedet. "Du kan jo slet ikke holde den!" Det provokerer mig til at sige, at hun altså lige har fået den. Jeg synes ikke, det er fair, at hun skal skældes ud for et manglende forarbejde, som nogle andre er ansvarlige for. "Ja det hjælper jo ikke noget!" får jeg som svar. Jeg spørger, hvordan det kan genere ham eller overhovedet rage ham, at min nabo har problemer, hunden har jo ikke ænset ham eller hans kone på noget tidspunkt. Så kommer konen på banen (jeg skal da ikke tro der ikke også er noget i vejen med mig selv og min hund.. ) og gnækker, at den der gøen i hvertfald ikke var "sjov" at høre på. Manden tror så lige, at han kan trumfe med et sidste: "Skrid hjem hvor du bor!", hvortil jeg ganske uskyldigt svarer, at jeg skam bor lige ved siden af... Man må godt nok have et sølle liv, hvis man har et behov for at svine fremmede mennesker til på den måde! Vores aldre har garanteret også haft indvirkning på tonen, for sådan er det jo herude!

Jeg oplever, faktisk ret ofte på det sidste, at de indlæg jeg skriver (med quote og hele moletjavsen) bliver ignoreret og tit har vedkommende jeg har henvendt mit indlæg til bare valgt at skrive videre, som om jeg aldrig havde været der, og det er faktisk begyndt at pisse mig af en lille smule... Jeg synes, at det mindste man kan gøre er at vise, at man har læst et indlæg, som er adresseret til en, om man så kommer med et modsvar, en afsluttende kommentar eller bare siger tak er ligegyldigt, men hold k..t for føler jeg mig dum, når jeg deler mine tanker eller holdninger med luft! Faktisk synes jeg ikke her er vildt interessant for tiden, netop af den grund..

Mener du det?? Jamen tusind tak Det er ellers ikke lige min næse jeg er mest stolt af. Føler nogle gange at jeg har arvet den fra min jødiske farfar...

Tillykke!!!!! :banan: Hun er godt nok også et lille muskelbundt hende Funky!

Altså at dømme ud fra Nanas hvalpebillede, så kunne Audreys far da meget vel have ligget haletudser til (hvis det da ikke var fordi han er lidt for ung... :blink:)

Bliver lige nødt til at fortælle om vores møde med en utrolig sød ældre herre forleden dag. Audrey og jeg gik langs nogle af boligblokkene i området på vej hjem fra vores formiddagstur for nogle dage siden. Ude foran en af blokkene møder vi en ældre mand, som vi kender godt efterhånden, da han også har hund. Han er helt vild med Audrey og snakker altid med hende og roser hende til skyerne (så hendes mor bliver så varm indeni :hjerte:). Han står og snakker med en anden mand, som vi ikke kender. Da vi når op til dem siger Audreys beundrer: "Neej, der er min lille ven jo" og Audrey får hurtigt hvalpevrikket sig hen til ham for at sole sig i den dejlige opmærksomhed... Den anden mand synes også at hun er en rigtig fin hund og nævner at hun da er meget slank af en labrador. Jeg siger, at hun heller ikke er raceren og så er det som om der går et lys op for manden, som derefter siger: Hendes pels er også meget blankere end den plejer at være på en raceren lab... :klap: Jeg får usikkert og genert sagt (for ikke at fornærme den søde mand) at jeg mener, at det vist nok har noget med foderet at gøre. Det giver den anden mand mig ret i og der var heldigvis ingen sure miner. Gik og småsmilede resten af turen hjem...

Okay, der findes ingen vellykkede billeder af mig (tror desværre det har noget med motivet at gøre ), men her er et jeg er nogenlunde glad for. Mest pga. den 6 uger gamle hvalp som putter i mine arme. :hjerte:

En airedale er da ikke ruhåret?? :hmm: Er ret sikker på den skal trimmes... :5up:

Jep. Vil man måske være skyld i at ens vovse bliver offer for mobning? ... Ej vel?

Ahmen folk skal ikke tro jeg ikke har råd til at købe ordentligt udstyr til min hund! Det er så dybt useriøst når folk tror man ikke kan se forskel på ægte og simili!

Du skal have skrevet 50 indlæg før du kan poste billeder.. Og i fald min hvalp er en af dem du har forelsket dig i, så siger jeg mange tak, der ER tilladt :blink:

Og hvad med et billede af Zamzam?

Det er nok bedre end det modsatte tilfælde... :blink:

Aerh, det kender jeg godt. Jeg køber også kun ægte diamanthalsbånd til Audrey.... :blink:

Tak :slem: Man kan ikke se at håret er farvet vel?

Ja det har min mor også altid sagt om mig....

Lappland Spitz

Respekt! :banan: Og fedt du omtaler barnet som den Jeg har det på samme måde som dig, mine kommende børn vil blive opdraget med kærlighed og konsekvens, ligesom jeg selv er blevet det (med få justeringer naturligvis :blink:) Jeg har været pædagogmedhjælper og er ved at uddanne mig til lærer, og det er altså ikke en overdrivelse, at mange af børne bliver opdraget i institutionen. Nogle (for mange) bliver afleveret kl. 7 og hentet kl. 17 og så er det hjem at spise og så i seng. Så har forældrene jo kun mulighed for at opdrage deres børn i weekenderne, men der skal man jo hygge sig sammen, så det må goggerne klare om mandagen... Undskyld for OT

Tillykke med succesen Franziska :klap: Det er simpelthen så fedt når man har fremgang. Det er bare den allerbedste motivation! Selvom du ikke er helt tilfreds med den træner du har nu, kan du jo stadig få meget ud af det, og så prøve en anden træner i næste omgang. Jeg har haft to trænere nu, og det er simpelthen vildt hvor meget mere jeg har fået ud af at træne hos den sidste!

Dine børn vil jeg sgu gerne undervise!