Ninjamor

God pointe!

Åkææ Hold øje med det i hvert fald Sig SLUT og fjern dig fra stolen I princippet er der ikke noget der er rigtigere end andet, jo i teorien men den har hundene som regel ikke læst, jeg ville nok lige se om afstand kunne øge motivationen. Jeg ville lade ham se kong'en blive placeret selvom nogle muligvis mener det så er at lokke, men han skal jo vide hvad han skal hen til, og ofte er det dette forarbejde der sætter en hund op i motivation. Jeg ville sætte kong og skynde mig tilbage til den valgte afstand og lade ham arbejde derfra. Vi taler kun kort afstand på et par meter eller så..

Rigtig godt spørgsmål Min erfaring er at rækkefølgen skal følges, så den ene situation fører den næste med sig. Det skal lige pointeres at denne tråd handler om en urolig, muligvis bekymret hund og da er helt faste rutiner en gevaldig hjælp i arbejdet med at skabe ro. Andre hunde kan være himle ligeglade med rutiner, dog er det min erfaring at man med stor fordel kan starte sin hvalp op på faste rutiner og når de sidder, og der ingen tryghedsproblemer er, begynde at ændre lige så stille. Det styrker en hund vældigt at kunne klare ændringer i rutinerne, hvorimod cementerede rutiner kan være en svaghed hvis de brydes.

Jeg synes du træner for lang tid, han har først tre korrekte dut, så et med poten på også (som også belønnes). Pause, så kører han igen, 4 vistnok, og så begynder han at lave fejl. Jeg er ret sikker på at han er færdig mentalt efter de først tre dut. Læg mærke til den åbne mund og lette halsen, dette er meget ofte tegn på begyndende mental træthed. Jeg ville lade ham dutte 2 - 3 gange og stoppe før hans motivation topper. Som der ser ud nu, vælger han fra at dutte i en længere periode og det tyder på manglende motivation/overskud. Det han gør, er det han lærer at gøre.. så han lærer her, at han kan gå fra og til som han har lyst til. Blandt andet derfor ville jeg fjerne muligheden for at få belønning, hvis han selv stopper, hvad han helst ikke skal. Taler vi motivation, og den er ikke superhøj her, er det en dødssynd at bruge motivationen op, for så skal du køre motivationen op igen før næste træningsseance. Stop på vej op i motivation eller på toppen, når det er en motivationssvag hund som i denne øvelse. Ellers tænker jeg, og jeg ved godt du ikke har bedt om kommentarer til selve træningen, at du skal passe gevaldigt på ikke at blive på samme niveau så lang tid, at det bliver svært at komme videre. Ud fra det jeg ser, ville jeg ikke selv lade kong'en ligge på gulvet mere, idet den derved flytter sig, nogle gange kommer den meget tæt på dig og kriteriet for belønning bliver derved sænket. Når målet er at den skal findes væk fra dig ville jeg ret hurtigt placere kong'en så den ikke flyttede sig ved berøring f.eks. sætte den på et dørhåndtag eller lignende. Muligvis ville en placering længere væk også skabe noget mere motivation, da der derved skabes bevægelse, hvilket nogle hunde rigtig godt kan lide. Giver det mening?

Der er umiddelbart 3 - 4 faktorer som skinner mig øjnene: 1 Freja er steriliseret i en tidlig alder, hvilket kan ændre andre hundes tilgang til hende blandt andet de meget humpende hanhunde. 2 Hun har været fastholdt i "nej" mens hun blev tvangsnusset 3 Hun har selv måtte løse forskellige konflikter med andre hunde 4 manglende faste rutiner i hverdagen. Der kommer måske mere mens jeg skriver Selv om jeg ved at I har gjort det I mente der virkede bedst i situationen er der nogle ting som kan have haft en meget negativ virkning på Frejas opfattelse af verden og dermed på hendes adfærd. Hvis vi starter forfra: En del steriliserede tæver får alt for meget og intensiv opmærksomhed fra andre hunde. Disse hunde virker som om de ikke kan afkode tævens duft og bliver derfor mere nærgående end godt er. Nogle steriliserede tæver bliver aggressive alene på den bagrund, især hvis de har olevet grænseoverskridende adfærd fra andre hunde i en ung alder. Freja er så ikke aggressiv me har valgt "klovnerollen" i stedet Når Freja har følt sig låst af et "nej" og som du skrive følt ubehag vil hun helt naturligt koble dette sammen med nærhed og fravælge denne. Dog har hun behov for nærhed og kommer derfor i konflikt mellem behov og bange anelser. Ved selv at måtte løse konflikter med andre hunde har hun erfaret at hun står alene med problemet og kommer garanteret igen i konflikt mellem sitnaturlige behov for samvær med andre hunde og de erfaringer hun har med dem. Manglende faste daglige rutiner giver meget ofte hunde som heke tiden er "på". De har intet i deres hverdag der kan forudsige hvad der skal ske og hvornår. Derfor slapper de ikke af men er konstant på vagt overfor om det er nu der skal ske noget. Umiddelbart er det dette der først springer mig i øjnene. Faste rutiner og tidsskemaer kan hjælpe enormt på den hjemlige uro og Frejas følgen dig overalt. Selv om det ikke lige ligger til jeres livsstil, er det pt det Freja har brug for så hun får en platform at stå på. Senere vil man igen kunne blive mere spontan, men først skal roen være der. Derfor ville jeg foreslå faste tidspunkter for ture og at turene har nogenlunde fast længde så tur 1 varer X tid, tur 2 varer X tid og tur 3 varer X tid i et fast skema. Udover dete vil jeg foreslå at Freja ikke mere kommer til at stå alene i de situationer som enten ikke fungerer for hende eller for dig. Dvs. ikke flere tilfældige nærkontakt med fremmede hunde, Malte kan være nok og godt selskab for hende en overgang især da hun ikke har succes i sine tilfældige møder. I de situationer hvor du ikke har kontrol med situationen må du have line på Feja evt. en 20m snor så du kan gå den anden vej og forhindre hende i at opretholde det uhensigtsmæssige mønster hun viser ved møder. Du kan ikke træne noget andet uden at have kontrol over situationen, så for mig lyder det som om det skal være slut med ture i hundeskove og steder hvor det vrimler med andre hunde. På turene bør du træde i karakter som igangsætter af gode aktiviteter, så I kan få genopbygget relationen. Du kan evt. købe/låne min bog "Sjov på turen med din hund", der er forslag til mange ativiteter. Ud over at dyrlægen ikke har ret i det han har sagt, så kan jeg alligevel godt forstå han siger sådan, for Freja må fremstå som en meget hvalpet hund. Hun har som du selv siger ikke udviklet sig, det har der ikke rigtigt været mulighed for pga den indre uro og evige trang til bekræftelse hun har. I har gjort det så godt I kunne så få nu ikke dårlig samvittighed! Der er så afgjort en masse der kan ændres, hvis I har modet på det og jeg vil foreslå I starter med ovennævnte ting og fremover undgår at skælde ud og fremfor alt at tage fat i hende

slettet

Hvis jeg glemmer Pelles kl 15 mad kommer han også gerne og fortæller det. Han stiller sig ikke op hen mod kl 15 og gør sig klar til mad, han kommer kun hvis jeg tiden er smuttet fra mig. Han kommer også og beder om "supplement", hvis han er sulten ud over de 3 måltider + snacks og han får Han kan en sød en, han selv har fundet på: Hvis han har fået en tomt pålægssalatbæger af de der firkantede at slikke rent, kommer han på et tidspunkt hen med det til mig. Så går vi i bryggerset hvor jeg fylder en lille håndfuld foder i. Pelle bærer derefter bægeret forsigtigt i den ene kant hen til sin hynde, stiller det forsigtigt der og spiser indholdet. Det ser så sødt ud og det er hans eget påfund at bære det hen til hynden i stedet for bare at æde foderet på stedet :hjerte:

Det må komme an på brugeren

Det må komme an på brugeren

Det vil jeg heller ikke normalt, men hvis det tilsyneladende er den eneste mulighed for at kunne lære en hund ikke at trække, er det en mulighed - efter en positiv indkøringsperiode forstås

Problemet er blandt andet at Stella fortæller at hun ikke har fysik til at holde Tjaldur, så din gå pænt metode virker ikke

Så var det måske et lille fingerpeg om at andre muligvis kunne have fat i noget her? At andre muligvis kan se sagen fra andre sider fordi vi ikke er følelsesmæssigt involverede og fordi vi kun har det billede af situationen, som du har givet os. Det bliver af mig i hvertfald opfattet som en afvisning af et middel der kunne virke, når det var tilvænnet blidt og forsigtigt som jeg beskrev det tidligere. En halti eller tilsvarende ville i så tilfælde ikke skade Tjaldur på nogen måde, men give dig frihed til at gå uden at blive revet i stykker af ham, men igen, som så ofte før skrevet, det er din hund og dit valg og hvis du lægger noget fordømmende i det, så er det også dit valg. Det er heller ikke alle midler og alle råd jeg synes er lige gode og visse ting gør jeg mod min egen bedste overbevisning fordi det er bedst for min hund. F.eks. fodrer jeg meget modvilligt med RC Hypoallergenic som supplement til det hjemmelavede selvom jeg ikke kan fordrage produktet, fordi Pelle ikke trives på andet. Der må jeg se gennem fingre med min modvilje, hvis jeg vil hans bedste og nej, nu skal du ikke også vende den til at jeg siger, at du ikke vil Tjaldurs bedste! Nu igen? Tag så og stop det pjat! Du skriver sådan hver gang jeg er uenig med dig og det er simpelthen umodent. Jeg tvivler ikke på, at du kan finde ud af det, men jeg er begyndt at tvivle på om du vil finde ud af det, for der er hele tiden alle de "men" ligegydigt hvad stort set hvem foreslår Kom over det og kom igen, det gør vi andre! Der er masser at blive ked af, hvis det er det man vil. Er du klar over hvor besværligt og tidskrævende det er at skrive i dine tråde fordi man konstant skal formulere sig, så du ikke bliver stødt? Nå, men det er det altså og alligevel bliver en del ved, hvorfor mon, det er næppe for at genere dig vel?

Du skriver, at med alderen er den negative adfærd blevet forstærket, er det bare jævnt eller har de været en episode/tidspunkt hvor I har kunne mærke en markant ændring? Hvordan har hun det med skud og fyrværkeri? Hvordan fungerer hendes løbetider, er de normale og er hun derefter mærket af falsk drægtighed? har I faste daglige rutiner for gåen og kommen, ture og aktivering? Til hun var hvor gammel? Hvad betyder "uden problemer" at hun nød at blive båret eller at hun bare fandt sig i det?Når I tog hende op, var hun da vidende om at det ville ske eller blev hun bare løftet op uden forudgående kontakt/signal? Når I skulle soignere hende, når hun sov/lå og I ville have hendes opmærksomhed berørte I hende da bare eller blev hun adviseret først? Har hun oplevet at blive holdt fast/siddet fast i noget og oplevet ubehag f.eks. som ovenstående, hos dyrlæge, af børn eller andet? Hvilken reaktion kommer hun da med? Hvad gør I så? Dette er ikke jalousi Hvordan reagerer I? Hvordan reagerer de/I på dette? Hvad gør I i denne situation? Hvilken ideologi er hun opdraget og trænet efter? Hvor længe har hun haft denne adfærd? Hvilke hunde er Malte og Tilly og hvordan reagerer de? Hvad har I gjort/gør I for at ændre på dette? Hvordan aktiverer og stimulerer I hende til daglig? Varighed og aktivitet?

Det beklager jeg, men det er jo sådan livet er, ingen bliver kun strøget med håret, heller ikke jeg. Vi er nødt til at danne et filter og ikke tage alt personligt, ellers kan vi ikke holde til noget. Hvad synes du om den tilvænning til haltien jeg foreslog?

Det kan jeg godt forstå du synes, når du føler dig angrebet på din holdning, men du behøver jo ikke diskutere, og jeg håber du forstår at det ikke er for at punke på dig, nogle skriver noget andet end det du mener. Selv har jeg oplevet mange hunde med adfærd som Tjaldurs, hvor det faktisk var små ændringer der skulle til. Ændringer i holdningen til "håndteringen", andre grænsesætninger, andre øvelse/aktivering osv osv osv, så jeg kan ikke bare læse at du vedvarende har problemer med dine hunde uden at ville hjælpe! Det kan du så tro på eller lade være at tro på. Det er kun dine egne ord her på HF der kan give andre et billede af Tjaldur, vi sidder ikke med de følelser og anden info som du har, men når du beskriver hans adfærd er den bekymrende set udefra og når du har skrevet at du er hamrende konfliktsky og f.eks. ikke kan holde ud at høre på han hyler/skriger, er det meget nemt at få den tanke at du undgår situationer, hvor du skal spænde hjelmen til og sige fra med fasthed. Kan du se det?. Som jeg oplever det, kører det op og ned i bølger, igen ud fra hvad du skriver, det har været rigtig skidt, så er der stille fra dig et stykke tid hvorefter det går rigtig, rigtig godt, stilhed og så vender du tilbage med en ny eller forværret problemstilling. Jeg går ud fra folk herinde følger med at ægte interesse og medfølelse for din situation, flere og flere falder fra er min opfattelse. Måske fordi de råd du får, stort set aldrig kan bruges af den ene eller den anden årsag? Hvad tænker du om den tilvænning til haltien jeg foreslog? Den er nem og lige at gå til uden hyl og skrig fra Tjaldurs side. Dumles forslag om spor synes jeg er rigtig, rigtig fornuftig, for det er en helt anden fordybelse der skal til for at gå et effektivt spor end bare at gå og afsøge marken. Denne fordybelse er dels afstressende dels giver det en dejlig tilfredshed og træthed hos hundene. 20 minutters effektivt sporsøg giver langt mere end 3 kvarters ustrukturet søg i lang line. Ydermere giver det impulskontrol hvilket Tjaldur kunne have stor gavn af. Hvordan gik det egentlig med den beroligende medicin, hjalp den? Hvis din tråd kun må være en "læsse af tråd" synes jeg, du skal gøre opmærksom på dette, gør opmærksom på, at du ikke ønsker råd eller negative kommentarer, det har jeg set andre har gjort og det mener jeg plejer at blive respekteret og så måske placere den i AOI tråden i stedet for i en debattråd?

Hold da op hvor man kan blive underholdt af at have hund! I går eftermiddags havde min søn Henrik smurt sig nogle madder og taget dem ind på sit værelse. Vi er tre voksne som deler hus, og da tredjeparten, Daniel, på et tidspunkt skulle tale med Henrik og bankede på hos ham, gik Pelle med ind på værelset. Daniel kom grinende ud og fortalte at Pelle havde forelsket sig i en halv frikadelle derinde. Efterfølgende sov Pelle ½ times tid, vågnede og begyndte at pibe, sådan uhu uhu hvor er verden dog ond agtigt. Jeg spurgte hvad han havde i tankerne og han kom hen og så forhåbningsfuldt på mig. Til det sagde jeg, at han måtte fortælle hvad han ville og rejste mig fra sofaen. Pelle gik mod havedøren, jeg troede han skulle ud hvilket undrede mig, for han havde næsten lige været på tur, men man ved jo aldrig, så jeg gik med. Næh, han skulle ikke ud, næste dør efter havedøren er døren til Henriks værelse og der stillede Pelle sig og kikkede på mig med viftende hale og håb i blikket. Så havde jeg nok en anelse om hvad han ville! Banke, banke på og ind til Henrik som sad ved sin pc. Frikadellemaden stod på gulvet lige ved siden af på en tallerken. Der var i øvrigt en hel frikadelle så jeg. Pelle stillede sig med ryggen til Henrik og front mod mig med tallerkenen mellem ham og mig. Der fastholdt han øjenkontakt med mig og budskabet var helt tydeligt: Må jeg få den? Grinende spurgte jeg Henrik og fik lov til at give Pelle dellen, som blev taget op fra gulvet og båret ud af værelset i triumf. Pelle fik sin eftermiddagssnack i sin skål og derefter var der atter ro i det lille hjem Har du også sådanne oplevelser og efterkommer du din hunds ønske i sådanne situationer?

Hvordan klarer I det hos dyrlægen, der kan han jo blive holdt fast? Selv en angst og panikhund kan få flyttet sine grænser og nogle gange må man være hårdere end man bryder sig om i stedet for at lade angst/panik styre udfaldet af en situation Men det kan Tjaldur have Det er din hund, så det må du om, jeg har bare samme opfattelse som Dina Vi andre kan også have situationer hvor vi i en periode skal fastholde et nej i længere tid og ellers er der den mulighed at sige nej og når han så stopper med at pille i haltien, tage den af inden han igen begynder. Perioden fra nej til du tager den af skal så forlænges et øjeblik af gangen. Ved at tage haltien af når han hyler og skriger forstærker du hans hylen og skrigen. Det samme kan gøres med almindelig fastholdelse. Han kan lære det

Så er vi ude i at skulle diskutere hvilket system eller hvis læringspsykologi der har den korrekte definition af begrebet, det er dødfødt fra starten og naturligvis har jeg ret :slem: Ingen spisning uden mad. Skal vi trække den længere ud kunne man også sige ingen overlevelse uden spisning derfor er det ikke spisningen der er forstærkeren, men overlevelsen. Vi kan pille alt fra hinanden, hvis vi vil det Mener du ikke "en forstærker med så stor belønningsværdi at sandsynligheden for at hunden udfører en mindre sandsynlig adfærd øges"?, jeg tror der måske er ssuttet noget ud i din formulering. Det er jo ikke adfærden der er belønningen, men det hunden får ud af at udføre adfærden f.eks. snuse efter egernspor efter et træningsmoment. Lige som det som du selv siger ikke er bolden, der i sig selv er belønningen, men derimod det hunden opnår gennem bolden Det synes jeg ikke er hårdt, det er bare dine ønsker og sådanne har vi alle, som at jeg f.eks. ikke gider skulle ordne pels dagligt og derfor ikke har en meget pelset hund eller ikke gider have en hund med stærk vagt- og vogtertilbøjelighed Nå, men man må sige det var et spring fra trådens emne, så måske skulle vi komme tilbage

Den originale forklaring på en primærforstærker er den skal være ubetinget. Hunde skal ikke lære at spise for sult, det kommer af sig selv. Mad er derfor en primærforstærker pr. definition. At nogle hunde så ikke bliver forstærket nok af godbidder ift. det de skal yde er en helt anden snak. Lige som at når hunden kører højt nok og har forventning om en type belønning f.eks. trækleg eller at løbe efter bolden, vil den bare glo på en tilbudt godbid. Godbidden hører ikke til i den situation, ligesom spredte godbidder i feltet ikke blev registreret som noget der skulle spises af Rasmus, da det jo var genstande han var i søg efter. Både leg og bold har en indlæringshistorie, jeg har i hvert tilfælde endnu ikke set en hund for hvem bold og leg med fører ikke først skulle oparbejdes til et vist niveau, selvom disse hunde muligvis findes, før det kunne anvendes som belønning for hvad som helst. I "gamle dage" havde vi en lang indkøringsperiode hvor der blev arbejdet med at gøre hunde motiveret nok for bolden, så denne kunne anvendes som belønning. Sådan går jeg stærkt ud fra det er endnu, idet hundematerialet næppe har ændret sig så meget siden jeg sidst bøjede ryggen til en omgang boldmotivation, at alene synet af en bold gør hunden motiveret for at arbejde for den Taler vi forbi hinanden her?

Det er bolden jo også for langt de fleste hunde, altså en betinget forstærker Som godbidder, hvilke jo ofte gives samtidig eller i tæt forbindelse med ros og derved bevares effekten af ros som forstærker Jeg er ikke sikker på, jeg helt er med på hvad du mener. Når jeg spørger til ros (ikke en bablen løs) er det fordi klik hurtig bliver "koldt" uden noget socialt efterfølgende, der har du så legen i træningssituationerne.

Jeg mener udenfor træningssituationerne, f.eks. hjemme hvis du lige beder ham flytte sig, lægge sig eller andet i hverdagen. Da får han vel ikke bold eller guf? Det var det jeg tænkte, jeg kunne bare ikke se om det var bevidst eller for at have øjenkontakt med bollen når han har sat sig, som det ser ud til der er Godt der er lidt at arbejde videre med ellers kunne det godt blive kedeligt

Jeg bruger at komme emnerne i engangsbægre. Målet er en ramme af træ med 6 huller der passer til bægrenei og så bede Pelle om at identificere en duft mellem 5 andre. Om vi når der til vides ikke, det kræver jo man træner Jeg har haft indsamlet "tonsvis" af vatrondeller med fært af forskellige mennesker for at træne på menneskefært, men interessen holdt ikke hos mig dengang.

Hvad så i ikke træningssituationer når han er "dygtig", roser du heller ikke da? Det var ikke trussel jeg tænkte på bare at det var et forbandet støjniveau men at der nok var en årsag til det Nåe, jeg spurgte fordi din mand ved flere lejligheder lige trækker sig et par cm baglæns, lige før bollen når ham, hvilket naturligvis kan være for at stå bedre fast i det hele taget, men også kunne være fordi han frygtede et par forpoter i gonaderne. Ligesådan laver du en affejende bevægelse med overkroppen ved tilbagekaldet nogle gange. Det kunne også være for at undgå at bollen sprang op. Derfor blev jeg nysgerrig

Velkommen til Jeg tror absolut på at nogle mennesker kan kommunikere med dyr, men jeg har også erfaring for at en del af dem der gør det, ikke aner en disse om hunde og desværre alligevel sætter ord på hundes adfærd. Hvis du ikke orker at arbejde fuldtids med problemet, som kan være uløseligt, køn og race taget i betragtning, bør du så hurtigt som muligt sende den ene hund videre. Den af dem som fungerer bedst i hverdagen vil sikkert også være den der vil have nemmest ved en omplacering. Man skal ikke glemme at tage i betragtning, at den af hundene som virker passiv kan være dette netop pga. konflikterne med den anden hund. Hundene skal altså ud på gode ture samt aktiveres dagligt, ture og aktivering som opfylder deres individuelle behov. Kommer der ikke det opbygges der overskudsenergi og frustrationer hvilket medvirker ti mat optrsppe eventuelle konflikter Hvis du vil forsøge at få hundene til at enes, bør du have vejledning fra en adfærdsbehandler som har erfaring i at arbejde med dette problem. Held og lykke med det

Mit udstyr passer desværre ikke altid sammen og det driver mig halvt til vanvid. Pelle er jo gul og jeg synes jordfarver klæder ham bedst. Han har fået syet fleecedækkener i hhv. oliven og i brune camouflacenuancer. Topnice! (Han har brug for varme over ryggen visse dage) Hans lædersele er brun. Jeg har en brun læderline og så knækker filmen der. Sidste vinter fik jeg syet et nomehalsbånd til ham i brun og orange, på billedet så farverne fine ud sammen, men i virkeligheden Min yndlingsline er lavet af sejlereb og den er hvid med røde nister i. Langlinen er også sejlerreb og den er anmassende blå BOT dækkenet er sort med røde kanter, så nogle gange ligner vi en farvelade. Lige så snart jeg har mulighed for det, ryger halsbåndet. BOT dækkenet og langlinen kan jeg ikke gøre så meget ved.