Ninjamor

Hvis en hund er skudræd opgiver den ikke "at gide reagere", den synes jeg lige skal på plads Overloading kan fungere i visse situationer, i andre kan det være direkte forbundet med livsfare at sætte en overopkørt hund i den situation der trigger den, så Lonny skal i allefald have en helt klar fornemmelse af, om Luna skruer sig mere og mere op i bilsituationen eller om hun faktisk vil køre træt. Man bør ikke lade en skrigende hund være i situationen i timevis. Aftager skrigeriet ikke efter 5 - 10 minutter ville jeg helt klart anbefale at afbryde seancen af helbredsmæssige årsager.

Så kan man diskutere om et skulderklap er en belønning. Det ville det ikke være for Pelle

Jojo.. Uanset om hunden arbejder for det ene eller det andet er det stadig motivation der står bag, derfor synes jeg dette ord passer fint og ikke giver anledning til forvirring som ordet drift gør. Det er iøvrigt mange år siden jeg har hørt begrebet "drift" omtalt som sådan af andre end inkarnerede brugshundefolk, som én skriver, typisk af schäferfolket og jeg så det gerne helt afskaffet især fordi det i den grad er blevet misbrugt. Jeg har endda hørt ordet "aggressionsdrift" og så bliver det virkelig sjovt...

Næh, men nogle kalder det jo også kærlighed at banke kæresten.. :hmm: Når man i så mange år har anvendt begreber som flok-, forsvar-, bytte-, sexual- osv drift og været enige om dette, må ordet kunne skiftes ud med motivation, hunden er motiveret for at følge flokken, forsvare sig, jage byttet, parre osv.

Prøv telefonnummerer i stedet, vedkommende har ikke været aktiv herinde de seneste 10 måneder

Det er ikke sådan noget jeg mener, når jeg skriver "højsensitiv". F.eks. er jeg det jo selv og jeg kan sagtens tage en skideballe eller det der svarer til det i den historie du fortæller, det betyder ikke noget, jeg er ikke et råddent æg der går i stykker hvis nogen siger BØH til mig, nej det er mere alle de stimuli der påvirker en, uden man er specielt bevidst om det. Det ka være at man sidder i lægens venteværelse, klinikdamen taler i telefon, musik kører og så begynder en patient at trave frem og tilbage i venteværelset. Musikken og telefonsamtalen er det okay med, men den tredje stimulus, patiente der traver frem og tilbage bliver bare for meget og så begynder jeg at stresse helt vildt. Det du beskriver mener jeg mere er følsomhed overfor signaler evt. pga tidligere oplevelser og en græker kan jo have en noget blandet baggrund og gravbassen ved du havde en historie med midhandling. Godt du fik medicin for din ubalance Men måske ville det passe bedre hvis du kun fik 8 ugers hvalpe af samme race? Nix, det spørger jeg ikke om: Hvis vi så vedtager højsensivitet er en fejl hos hunde hvad så hos mennesker? Jeg tror vi taler lidt ved siden af hinanden her Er det ikke snarere sarthed pga. erfaring end et decideret sart sind?

Der er efterhånden flere år siden jeg gik konkurrence, DcH Elite klassen med Rasmus, men ting som fungerede da fungerer nok stadig. Jeg ved at mange går en del op i at en hund skal kunne gentage sine konkurrenceøvelser igen og igen i samme træningspas og det kan jeg godt se fornuften i. Hunden skal kunne sine ting. Min egen holdning var dog, at når alle øvelser sidder til max point, har jeg stort set kun tilbudt min hund dem til konkurrencer. En sjældent gang har jeg taget en fuld øvelse eller to, men langt de fleste gange har han ikke fået lov at gøre tingene færdige, men er blevet afbrudt enten som færdig eller ved at jeg har bedt ham udføre en anden øvelse som slet ikke ligner den aktuelle. Totalt motivationsskift. Dette gav et meget højt motivationsniveau, som jeg ved også kan skabes på anden måde F.eks. kunne Rasmus lige efter spring kommandoen, hvor han kunne tro, han skulle tage sin elskede apport, vende sig om, stå og springe tilbage, blive bedt om at finde en figurant. Fest og løjer som også give hunden en kæmpe impulskontrol og stort nærvær idet han var nødt til at være vågen og ikke bare tro han vidste, hvad han skulle. Til træning fik han kun sjældent lov til at gø ad figuranten og det betød at han til konkurrencer havde en del at skulle af med. Dette ved jeg også man sagtens kan få på andre måder Jeg har i sin tid brugt masser af hjælpemidler, især til Fie som var en crossoverhund, men ved man hvordan disse udfases er det aldrig et problem og som Dina siger, hvis hunden er på hjælpemidler er den slet ikke konkurrenceklar.. For mig har det været vigtigt at have så meget fest og ballade under træning som muligt, det betyder jo ikke, at man ikke træner seriøst. Jeg husker spor gående igennen en, konstrueret, picnic hvor Rasmus strøg sig op ad de spisende personer uden andet end lige at skele til dem og en masse andre forstyrrelser. Ved at indlære øvelserne langt over konkurrencekravene og derefter kun træne en formel øvelse i ny og næ har jeg oplevet samme sikkerhed og kontrol, som man kan få på anden vis, jeg synes bare min måde var sjovere

Nu tager tråden en drejning for når man reklamerer for et begreb, må dette begreb stå for noget, hvilket pb også gør, men uden forklaring om hvordan man kommer i mål er der ikke meget at komme efter. Når man tager til træning hvor der trænes efter en bestemt ideologi, må denne kunne forklares og træningen struktureres og systematiseres. Hvis ikke der er nogle regler at holde sig til, hvordan kan hundeejeren så selv komme videre hjemme? Jeg må indrømme, jeg ikke fatter en bjælde af det, enten er der en vej til målet, som er det optimale bånd mellem hund og menneske, eller også er alt tilfældigt. Der må være nogle ting som skal til, noget man gør og noget man ikke gør. Eksempelvis går jeg også efter pb, jeg kalder det bare ikke det, og jeg ville kunne skrive side op og side ned om hvordan man opnår dette, ja, det skriver jeg jo faktisk ofte om herinde. Ligesådan skriver andre detaljeret om, hvad de gør i en situation ud fra den holdning, ideologi, de har. Jeg vil så gerne forstå vejen til pb som SOR underviser i, så det bliver afmystificeret, det må kunne forklares. Learning by doing kræver et system, en baggrundsviden, hvis det ikke skal blive helt tilfældigt hvad man gør og hvilket resultat man opnår Dette er ikke et dunk i hovedet på nogen af jer, jeg synes det er fedt I vil fortælle det I ved, jeg fatter bare ikke rigtig noget.. Der skal være en tråd igennem et system og denne skal kunne forklares, ikke nødvendigvis af dig, men af underviseren

Det ser interessant ud

Min oplevelse er at der kan skelnes mellem hunde som er blevet ekstra følsomme pga oplevelser og hunde der er sådan fra naturens hånd - ligesom mennesker. Men det kan jo ikke måles og vejes på nogen måde og hvem kan sige 100% hvad der er hvad? Ligesom ingen kan sige 100% om en adfærd er nedarvet eller erhvervet. Flere har skrevet at deres hunde bliver klæbende, når de selv har det skidt. Min Rasmus var ofte den der gjorde mig opmærksom på at jeg havde det skidt, han klæbede også i de situationer. Pelle derimod, han iagttager mig rigtig meget og når han ikke synes om min energi søger han væk og afviser kontakt! Se, det er da egentlig fedt - ja, ikke for mig måske, men for hans egen skyld han tænker sikkert at nok må være nok

Jeg havde ikke set dette indlæg tidligere. Men ja du har ret i bla bla bla bla bla.. Det er langt de færreste klienter jeg har haft, hvor problemet skulle borttrænes på en træningsplads, jeg kan i skrivende stund ikke komme i tanker om nogen overhovedet. De fleste hundeejere må træne i deres vante miljø eller søge ud til neutrale områder. Det er kun ganske, ganske få klienter som ikke har kunne kommet ud af det miljø/den situation hvori problemet sås. Hvis hunden f.eks. reagerer voldsomt på et eller andet på turene, har de fleste kunne køre hjemmefra og lufte deres hund på steder med overblik og udsyn og derved fået trænet. I nogle problemstillinger har klienten måtte involvere figuranter og figuranthunde og ind imellem er det mig, som har sørget for disse, andre gange sørger klienten selv for at finde personer og hunde at træne på. I tilfælde hvor en hund med overdrevet adfærd ikke kan luftes i et neutralt miljø, har klienten måtte lære at anvende symptombehandling, kontroltræning og større lydighed/samarbejde for at kunne lykkes. Dette trækker træningen i langdrag, men kan absolut lykkes hvis hundeejeren går på med krum hals, målrettet træning og er positivt indstillet. I tilfælde hvor en hund flipper totalt skråtlæns i sit daglige miljø, på en måde så den er totalt udenfor pædagogisk rækkevidde, er det ikke et almindeligt adfærdsproblem, men noget dybere som kræver drastiske midler. Når du skriver at du ikke kan holde Tjaldur pga. dine smerter er det naturligvis en kæmpe udfordring i træningen, men udfordringen i dit handicap er din og resultatet/det manglende resultat kan aldrig være en eventuel instruktørs/adfærdsbehandlers. Så som jeg ser sagen, og det er ikke for at være grov, så tænker jeg på om du alene kan træne Tjaldur op til at blive en velfungerende hund. Uden gennemslagskraft både psykisk og fysisk kommer man ikke langt overfor den type adfærd.

Det er ikke mig der dobbeltposter..

Okay. Der er så meget der kan forskrække, ting uden for vores indflydelse og et klap i hænderne, et brøl mv. er i mine øjne ikke ondt, når det bruges for at stoppe en uhensigtsmæssig adfærd og ikke anvendes dagligt Eller jagt på bilen, den bevæger sig jo. Jeg har engang halset efter en groenendal unghund som var smuttet fra ejeren og jagtede en bus. En hund, iøvrigt af samme race, havde for vane at jage togene ad Roskilde til når vi trænede redningshunde i Hedehusene. Jeg kunne godt tænke mig noget træning som involverer en stoppende bil, straks mindste lyd opstår og se hvad hun så havde tænkt sig. Så skal kriterierne øges, så hun kan klare mere og mere og gerne sættes under signal. Det er forståeligt, man gør det man kan håndtere i situationen. Der er plads til forbedring og noget at arbejde med Øjøjøj, så skulle du høre nogle tågehorn og sirener jeg har oplevet Fortiden er som sådan ligegyldig, nu er det fremad.. Det kan så være dit projekt, hvis du vil det Dejligt, så håber jeg du glemmer de ting du synes du fejlede med, det nytter ikke noget at gemme på dem, tingene kan ikke gøres om, men de kan bare gøres anderledes nu Hvis dette er korrekt er vi ude i at du ikke kan holde din hund og det kan blive rigtig farligt. Du kan vel holde fast på ham, så han ikke kan hoppe frem og tilbage og op og ned? Ja alle vi tåbelige adfærdsbehandlere- og så får vi endda penge for det :stupid: Hvad har du tænkt dig, skal vi trylle for dig? Vi kan kun fortælle hvad der skal til, så er det op til dig at skabe de forudsætninger der skal til eller lade være. Vi er eksperter på hundeadfærd ikke praktiske grise og handymen selv om vi af bedste evne forsøger at tilpasse træningen hundeejerens situation. En hundeejer som får at vide at hendes hund ikke bør være alene hjemme ud over den positive træning, har en udfordring, men det kan aldrig blive adfærdsbehandlerens job at ændre på de realiteter du selv beskriver, vi kan kun sige hvad der skal til for at redde hunden. Du beder heller ikke slagteren om at give dig en større gryde fordi du har købt kød til 10 gæster + en god opskrift af ham? Det må man sige det gør, men du er jo heldigvis selv flyttet til bedre hundeforhold så er dine gåtur problemer snart overstået for nu kan du få trænet realistisk Ja og langt de fleste råd du får er urealistiske, tænker jeg. Lige en kommentar, at et vandsprøjt ikke virker i en situation på én hund betyder ikke, at en anden hund ikke kan snappes ud af hysteri på den måde. Det handler ikke om at støtte vandsjaskeri, som sagt er det år siden jeg har haft brugt det, og det er et af mine sidste tiltag, hvis ikke det sidste.

Hvor er det onde i det?

Jeg ser ikke en "kortsluttet" hund, men en hund uden impulskontrol. I selve situationen ville jeg, straks jeg observerede det der trigger adfærden, stoppe hendes mulighed for at flintre rundt og køre sig mere op. Kort line, altså. Hvis dette alene ikke havde en effekt, ville jeg gøre mig gældende som den der beslutter, hvad der skal ske. Jeg nægter simpelthen at tro at du ikke kan nå ind til hende ved at brøle højt nok op. Et højt og velmenende ARRRHHH eller andet neutralt ord hvis funktion udelukkende skal være at få brudt hendes adfærd. Virker dette ikke, ville jeg se mig nødsaget til at se på vores relation og hvad der evt. skulle ændres der. Man skal efter min bedste overbevisnng kunne nå ind til sin hund ved akustisk påvirkning i situationer med ophidselse uden frygt og smerter. Ellers er der i mine øjne sket en fejl i hundens opdragelse. Et brøl er ikke detsamme som udskæld. Jeg ville se på impulskontrol i almindelighed og i de specifikke situationer i særdeleshed og træne meget på dette hjemme med alt muligt, så hun fik for vane at kunne styre sig, sådan generelt. Det vil smitte af på de specifikke situationer også. Som jeg ser det, handler det meget om hvad man gør eller undlader at gøre for at stoppe en hund i at nå til skrigepunktet og her er aktion et godt middel. Så i stedet for at give hende muligheden for at køre sig selv op, som jeg startede med at skrive, ville jeg ved mine tiltag tvinge hende til at fokusere på mig. Hvis dette betyder at jeg skal gå lineføring frem og tilbgae, til højre og venstre, så er det dette jeg gør. Jeg går ud fra du i videosekvensen med vilje har været passiv for at vise Luna, men jeg ville gøre alt andet end dette. Til din kommentar ift. at blokere hendes udsyn: Der ville jeg ikke bare stå stille og blokere, men også bruge en lyd til at bryde hendes adfærd. Hvis en hund reelt er "kortsluttet" ville jeg personligt ikke tøve med at få den tilbage ved at give den en kold stråle vand på snuden. Dette er ikke noget jeg bruger til dagligt, kun i helt ekstreme situatione,r hvor der er totalt lukket af og der ikke er smerter og frygt involveret, men kortslutter en hund ved almindelige daglige hændelser er der noget grueligt galt. Jeg ville i øvrigt også være helt kold i måsen over hvad eventuelle forbipasserende mente om, at jeg bar min sprællende og skrigende hund. Lunas skrigen på videoen er i øvrigt langt fra noget af det værste jeg har hørt, det kommer ikke engang tæt på

De svenske signalhunde skal f.eks. markere for ejeren at nogen kalder på dem, at de taber noget ud af lommen, timeren ringer, røgalarmen starter, dørklokken, telefonen ringer samt mere individuelle ting som at vandet løber i toilettet, der kommer en bil bagfra Du kan også få meget spas ud af træning med en trådløs dørklokke eller at han skal finde lyden af små bjælder du igangsætter med en snor.

Hvis du skal finde ud af hvad problemet er, vil jeg foreslå du prøver en af tingene i en periode. Hvis du ændrer på to ting - antal øvelser og pause bag hegn - aner du ikke hvad problemet, er hvis dette virker. Jeg mener det er alfa og omega at have en helt klar plan parat, inden man går i gang ellers kan det alt for nemt spore ud. Det bliver "træningsspam", som når vi kører ud af et sidespor i en tråd

Ovenstående er ideologien bag pb og ikke en beskrivelse af "systemet". Der er bæevet spurgt til træningsmetoderne og det er dem der er mest nysgerrighed om tror jeg

Jeg mener ikke, at det er en fejl at hunde/mennesker er højsensitive, bare at sådan er det nu engang

Der kan lige være den lille krølle med at Benny synes han skal holde rede på hvor Egon befinder sig og derfor ikke kan give træningen 100% fokus, man kan jo ikke være to steder på en gang Ja, men hvis du stopper før han topper, vil han stadig være småsulten efter at lave noget, næste gang du giver ham lov at lave lidt

Nu tænke jeg lige "Pelle".. f.eks 5 minutter med øvelser og lege samt godbidsbelønning, her tror jeg han bagefter ville stå og sige ØØHH, hvad ramte mig dér? Måske er det så bare ham - eller også har jeg ikke det korrekte billede af jer. Er det muligt at det bare bliver for meget for Benny? Noget andet er, at jeg tænker at du med vekslende belønning (godbid/godbidstype/leg) hvis jeg har forstået det korrekt, kan komme til at give X øvelse ét niveau af motivation og Y øvelse et andet niveau, altså at de forskellige øvelser ikke betyder lige meget for ham pga. belønningsværdien. Er det ifm. lav, mellem og højintensitet i øvelserne, du varierer belønning? Er det altid samme belønning til samme øvelse eller hvilket system anvender du? Jojojo, men det afhænger jo af hvad Benny synes Det er ham der skal yde Selvom handlingerne er simple er der stadig hjerne, som skal aktiveres for at huske og udføre, så måske er det i virkeligheden mindre anstrengende at gå fri ved fod end at skulle markere genstande forskellige steder? Når han skal markere genstande skal han først bruge mental energi på at se hvor du lægger genstandene, hvor du placerer din hånd til dut, mv. Ved en fri ved fod, for at tage et eksempel, skal han bare følge din krop og tempo, hvilket må kræve langt mindre af ham. Kan det have noget med din tidsfornemmelse at gøre? Altså at du måler tid på træningspladsen ift.hvad der sker omkring dig? Sådan at du ubevidst bruger din tidsfornemmelse til at holde rede på hvor lang tid I har været i gang og derfor er mere opmærksom på de fine signaler? Så burde det være i orden Når han melder sig ud af klubben, har du så prøvet at sige "er du klar" bare for at se hvordan han reagerer? Det er værd at prøve

Jeg ville være meget opmærksom på dette. Hvis han bare ved at "mose hen", dvs, ved at gøre stort set intet, kan blive belønnet med gode bidder, hvorfor skulle han så yde for at nyde ved andre lejligheder? Han er jo ikke en madøre- eller meget samarbejdende race. Hvis godbidderne skal have en høj værdi, skal de behandles som guldklumper og sådan nogle kaster man ikke i grams for ingenting De skal veksles til gældende takst Her nåede mine øjenbryn op over hårgrænsen: 9 gentagelser af en øvelse? Dette kræver en højmotiveret hund, som har indset værdien i være Duracellhund og det har Benny tydeligvis ikke Hvad er årsagen til dette? Din holdning? Kan det være manglende struktur og attitude fra din side? Husker du start og slutsignal?

Fri ved fod

Hold da op.. Jeg er blevet rigtig glad for at have oprettet denne tråd! Jeg er sikker på der findes mange sensitive hunde og det er vigtigt der sættes fokus på dem. Du har en vigtig pointe, synes jeg, i det understregede. Især i disse år hvor hundene helst skal aktivereres, stimuleres og opleve næsten konstant. Jeg oplevede det først med Stjerne, hun kunne stort set kun leve for lukkede døre, hvis hun skulle have det godt. Det er fedt at blive rørstrømsk over sine hunde, hvis vi ikke kunne det, kunne det være lige meget med at have hund Jeg er glad for du tuder og jeg ved, at du ved hvad jeg mener med det Der var et tidspunkt da du ikke ville have tudet over ham, så dejligt at I fandt hinanden efter en lidt alternativ start Tak skal du have Jeg har jo en lille forventningsbombe, men synes vi er nået langt efterhånden. Og så - som du bl.a. har spurgt mig om flere gange - så har han måske, måske ikke, haft ubehag i kroppen alligevel, i længere tid. Jeg ved det helt ærligt ikke, kan ikke gennemskue om det er kommet over sommeren eller om det har været der længere. Synes han er begyndt at ændre sig stille og roligt nu hvor han er blevet gået igennem et par gange og har fået løsnet en masse muskelspændinger. Lige det med dyrlæger, vores kommer hjem til os og det er jeg super glad for, hun er god til at lade hundene være glade for at se hende og mens vi snakker, falder de til ro, det samme jeg oplever ved kiropraktor og lignende steder, at hunden får lov selv at komme hen når den er klar. Vi har nogle gange været ved andre dyrlæger, på klinikker, og jeg synes virkelig det går for hurtigt, Egon er jo ellers ikke bange for dyrlæger, men det hele lugter af alt muligt og umuligt og for mig er det forståeligt at hunden lige skal snuse af før undersøgelser går i gang. Dog, de fleste dyrlæger bruger lidt tid på at tale med ejeren men hmm, ikke altid helt tid nok (ift hunden altså). - men nu taler jeg så også ud fra at vi jo ikke kommer fast på en klinik normalt. Jeg ved ikke helt hvad der er sarthed i Egons tilfælde, og hvad der er dårlige erfaringer, ift vores anden hund. For tiden leger de virkelig ikke særlig meget, det gør mig super trist, men jeg tror desværre at Egon tilsidst lærte at det gjorde rigtig ondt at lege med Benny (lige før vi kom til en osteopat, det var der deres leg ligesom stoppede) og tror han stadig er bange for at det vil gøre ondt. Men trods at jeg tror vi efterhånden er ved at få en god rytme op, med slappe af dage og gode lange ture i naturen (han nægter dog pure at gå på toilettet i haven, på vejen vi bor ved vil han tisse, for at skide så SKAL vi altså ud på den rigtige vej, så helt chill-dage får vi aldrig), har jeg en ide om at Egon ville passe bedre til at bo på landet med en kæmpe have, og bare komme ud og køre vogn hver 2. dag og så ikke så meget andet. Dog vil det nok kræve en virkelig lang periode hvor han ikke syntes det var helt ok og faktisk tror jeg også det kræver et par hunde mere Han er lidt krævende.. og forvænt selvfølgelig. Har indset at Egon ikke er til kurser og weekendophold med træning, det er for meget for ham, men træning på et fast hold er han rigtig glad for. Vi kommer altid en halv times tid før, og går en tisserunde i nærheden og snuser lidt på selve pladsen, det virker godt. Han er meget interesseret i de andre hunde når de kommer, men når vi er gået i gang, er han sgu rigtig god og koncentreret. F.eks. er han meget bedre i dæk ved siden af andre hunde, end jeg nogensinde havde troet. Han er helt ligeglad med de andre ved siden af ham, virkelig flot. Når vi tager hjem, er han træt men glad. Noget helt andet som jeg har gået og tænkt over et stykke tid, det er som om hans svage område er bagparten af hans krop. Og pt har det været alt for meget og han er blevet noget træt af dyrlæger og kiropraktor. Jeg tror han var glad for at få rettet sit bækken ved kiropraktor men jeg tror behandlingen er for hård for ham, altså at han stresser over forventningen om knækket eller hvad det hedder, hvor han har noget bedre af osteopati fordi det ikke er så voldsomt. Vi har kun været ved det nye 3 gange, men jeg synes han virker roligere under behandlingen, selvom han dog tydeligvis stadig er noget skeptisk om det nu kommer til at gøre ondt. Men måske er det ikke så underligt at det er bagparten der "suger" dårligdomme til sig, når nu det grundlæggende er hans bækken vi kæmper med. Det slog mig bare en dag, at han altid altid skal tjekkes på den bagerste del af ham. Selv om man må redigere sine forventninger, er det så ikke fedt at blive så opmærksom på sine hundes behov og begrænsninger? Hu hej hvor lærer de os meget! Især når man har to så forskellige hunde af samme race som du har, lærer du meget ret hurtigt. Hvor er det dejligt at osteopati kan hjælpe Din observation med bagparten tror jeg holder stik, vi suger skidt til os i de svage områder, så det er vigtigt at være opmærksom på dem