Ninjamor

Hold da op.. Jeg er blevet rigtig glad for at have oprettet denne tråd! Jeg er sikker på der findes mange sensitive hunde og det er vigtigt der sættes fokus på dem. Du har en vigtig pointe, synes jeg, i det understregede. Især i disse år hvor hundene helst skal aktivereres, stimuleres og opleve næsten konstant. Jeg oplevede det først med Stjerne, hun kunne stort set kun leve for lukkede døre, hvis hun skulle have det godt. Det er fedt at blive rørstrømsk over sine hunde, hvis vi ikke kunne det, kunne det være lige meget med at have hund Jeg er glad for du tuder og jeg ved, at du ved hvad jeg mener med det Der var et tidspunkt da du ikke ville have tudet over ham, så dejligt at I fandt hinanden efter en lidt alternativ start Tak skal du have Jeg har jo en lille forventningsbombe, men synes vi er nået langt efterhånden. Og så - som du bl.a. har spurgt mig om flere gange - så har han måske, måske ikke, haft ubehag i kroppen alligevel, i længere tid. Jeg ved det helt ærligt ikke, kan ikke gennemskue om det er kommet over sommeren eller om det har været der længere. Synes han er begyndt at ændre sig stille og roligt nu hvor han er blevet gået igennem et par gange og har fået løsnet en masse muskelspændinger. Lige det med dyrlæger, vores kommer hjem til os og det er jeg super glad for, hun er god til at lade hundene være glade for at se hende og mens vi snakker, falder de til ro, det samme jeg oplever ved kiropraktor og lignende steder, at hunden får lov selv at komme hen når den er klar. Vi har nogle gange været ved andre dyrlæger, på klinikker, og jeg synes virkelig det går for hurtigt, Egon er jo ellers ikke bange for dyrlæger, men det hele lugter af alt muligt og umuligt og for mig er det forståeligt at hunden lige skal snuse af før undersøgelser går i gang. Dog, de fleste dyrlæger bruger lidt tid på at tale med ejeren men hmm, ikke altid helt tid nok (ift hunden altså). - men nu taler jeg så også ud fra at vi jo ikke kommer fast på en klinik normalt. Jeg ved ikke helt hvad der er sarthed i Egons tilfælde, og hvad der er dårlige erfaringer, ift vores anden hund. For tiden leger de virkelig ikke særlig meget, det gør mig super trist, men jeg tror desværre at Egon tilsidst lærte at det gjorde rigtig ondt at lege med Benny (lige før vi kom til en osteopat, det var der deres leg ligesom stoppede) og tror han stadig er bange for at det vil gøre ondt. Men trods at jeg tror vi efterhånden er ved at få en god rytme op, med slappe af dage og gode lange ture i naturen (han nægter dog pure at gå på toilettet i haven, på vejen vi bor ved vil han tisse, for at skide så SKAL vi altså ud på den rigtige vej, så helt chill-dage får vi aldrig), har jeg en ide om at Egon ville passe bedre til at bo på landet med en kæmpe have, og bare komme ud og køre vogn hver 2. dag og så ikke så meget andet. Dog vil det nok kræve en virkelig lang periode hvor han ikke syntes det var helt ok og faktisk tror jeg også det kræver et par hunde mere Han er lidt krævende.. og forvænt selvfølgelig. Har indset at Egon ikke er til kurser og weekendophold med træning, det er for meget for ham, men træning på et fast hold er han rigtig glad for. Vi kommer altid en halv times tid før, og går en tisserunde i nærheden og snuser lidt på selve pladsen, det virker godt. Han er meget interesseret i de andre hunde når de kommer, men når vi er gået i gang, er han sgu rigtig god og koncentreret. F.eks. er han meget bedre i dæk ved siden af andre hunde, end jeg nogensinde havde troet. Han er helt ligeglad med de andre ved siden af ham, virkelig flot. Når vi tager hjem, er han træt men glad. Noget helt andet som jeg har gået og tænkt over et stykke tid, det er som om hans svage område er bagparten af hans krop. Og pt har det været alt for meget og han er blevet noget træt af dyrlæger og kiropraktor. Jeg tror han var glad for at få rettet sit bækken ved kiropraktor men jeg tror behandlingen er for hård for ham, altså at han stresser over forventningen om knækket eller hvad det hedder, hvor han har noget bedre af osteopati fordi det ikke er så voldsomt. Vi har kun været ved det nye 3 gange, men jeg synes han virker roligere under behandlingen, selvom han dog tydeligvis stadig er noget skeptisk om det nu kommer til at gøre ondt. Men måske er det ikke så underligt at det er bagparten der "suger" dårligdomme til sig, når nu det grundlæggende er hans bækken vi kæmper med. Det slog mig bare en dag, at han altid altid skal tjekkes på den bagerste del af ham. Selv om man må redigere sine forventninger, er det så ikke fedt at blive så opmærksom på sine hundes behov og begrænsninger? Hu hej hvor lærer de os meget! Især når man har to så forskellige hunde af samme race som du har, lærer du meget ret hurtigt. Hvor er det dejligt at osteopati kan hjælpe Din observation med bagparten tror jeg holder stik, vi suger skidt til os i de svage områder, så det er vigtigt at være opmærksom på dem

Fin artikel Rikke Forslag - når du har udformet artiklen nærmest som en istruktion, mener jeg du bør have et afsnit med "hvad nu hvis..." med. Hvad gør man, hvis hunden bliver rigtig forskrækket, hvordan ser man at hunden har afreageret helt, så man kan gå videre?

Da jeg "ventede" Pelle, havde jeg store forventninger til lange trave/opleveture med rygsæk og madpakker. Lange dage langs stranden, jeg boede på stranden dengang, med oplevelser, hygge og afslapning. Træning skulle det også blive til, Nordisk program måske, spor helt sikkert! Jeg så gode billeder af os være væk hjemmefra flere timer. Alt stod så tydeligt for mig og det var en kæmpe skuffelse, at Pelle måtte opereres i knæet, og efterfølgende aldrig blev helt fit for fight. Nu hvor Pelle er knap 7 år efterhånden har jeg måtte konstatere, at han har en sarthed som intet har med fysikken at gøre. Han er ydest sensitiv overfor udefra kommende påvirkninger. Jeg vil mene man godt kunne kalde ham højsensitiv ligesom jeg selv er. Det er min oplevelse, at der kommer flere og flere af sådanne højsensitive hunde, hunde som øjensynligt tager alt ind, hunde hvis filter er for stormasket. Vi ser dem bare ikke som sensitive hunde, men har mange andre prædikater at sætte på dem. De første år troede jeg, at det var socialiseringen der var slået fejl, Pelle blev jo ikke socialiseret optimalt pga. operationen og den efterfølgende genoptræning, men jeg er gået bort fra den teori og betragter ham nu bare som sensitiv og tager hensyn til dette. De første år tænkte jeg, at han bare skulle opleve situationerne nogle gange, så at sige optrænes til at kunne være i dem, men nej, sådan var det ikke. Når jeg deltog i træning med ham, kunne han fungere super, hvis jeg bare sørgede for at komme mindst ½ time før alle andre, så han kunne omstille sig i fred og ro. Så fungerede det. Kom jeg ikke i god tid, fungerede træningen stadig fint, han gjorde det han skulle og gik op i det med liv og sjæl, men var fuldstændig færdig efterfølgende og skulle bruge nogle dage til at komme sig. I disse dage var han opfarende, hængeøjet og var totalt i underskud af energi. Nogle gange fik han stressmave, som varede flere dage. Når han skulle til behandling i Jylland, havde jeg et par gange en passager og lille hund med, Envy og Lua herindefra, så vi kunne deles om udgiften og have selskab på turen. Rigtig hyggeligt til det gik op for mig, at den behandling Pelle modtog blev reparationsarbejde pga. den fremmede hund i bilen! Vi prøvede et par gange så opgav jeg det. På færgen opførte han sig rigtig fint. Han ville ikke tage trappen ned til P dækket, så vi måtte i elevatoren. Der ville han ikke ind. Okay, så stod jeg bare tavst afventende med døren åben og på et tidspunkt gik han selv ind, lydhør som han er. Dette blev også for meget for ham og igen blev det reparationsbehandling han fik hos Gudrun. Derefter forblev han, ulovligt, i bilen under overfarten og dette hjalp helt utroligt. De første gange blev jeg i bilen hos ham, men han sov bare, så det var ok. Hos dyrlægen herhjemme bestiller jeg altid dobbeltkonsultation. Får Pelle bare 5 - 7 minutter til at nusse rundt i konsultationen uden at skulle andet end være der, bliver han hurtigt klar til undersøgelse, faktisk går han så selv hen til undersøgelsesbordet, "beam me up Scotty", og kan nu undersøges. Dette betyder at vi forlader stedet i ro og totalt afreageret. Får han ikke disse få minutter, finder han sig i det hele uden vrøvl, men forlader stedet i stress og resultatet bliver dårlig mave og den dårlige erfaring. Møder vi på vore ture overrumplende hunde, fungerer han fint socialt, han siger fra, når det er rimeligt og går ind i leg/omgang når det er det, der er oplægget. Stresser dog hurtigt. Han har aldrig været oppe at slås eller bare været i nærheden af noget, der ligner, så han fungerer fint socialt, er en fantastisk onkel for hvalpe. Der er bare dage, som f.eks. 1. januar hvor han er meget, meget træt. Tilsyneladende helt upåvirket af fyrværkeriet, løftede lige hovedet en gang imellem, men alligevel træt, altså påvirket. På sådan en dag skal han kun have en kort tur i kendte omgivelser og så ellers bare være hjemme uden aktivering af nogen art. Hvis han kommer i haven er jeg med fordi han disse dage er meget jumpy og opfarende og gør ad forbipasserende hunde og overrumples han, får mennesker uden hunde også et ord med på vejen, hvilket jeg naturligvis vil undgå for alles skyld. Nu hvor jeg ikke har bil, får jeg en anden Pelle at se, en gladere Pelle! Bilen har aldrig været et hit hos ham, men som den enormt samarbejdende, lydige hund han er har han troligt hoppet ind i bilen for at komme på tur. Pt. går vi mest lige her hvor vi bor så kedeligt, dog med indlagte aktiviteter og han er mere glad end da vi dagligt kørte til hans yndlings steder ved stranden! Jeg har lært rigtig meget af Pelle, ligesådan har jeg lært rigtig meget fra min egen situation, stress, som jeg kan bruge til hundene. Vi skal være opmærksomme på, at de ydre (og indre) påvirkninger en hund udsættes for, kan belaste den i højere grad end vi muligvis tænker. F.eks. er fyrværkeriet ikke noget Pelle er utryg ved, men det er en konstant påvirkning af nervesystemet, der selvom det ikke ser sådan ud i situationen har en stor negativ effekt. Gæster, som Pelle egentlig ikke tager sig noget videre af, påvirker i situationen ved at vi ved besøg f.eks sidder længere tid ved spisebordet end normalt, hvilket giver belastning når behovet er at ligge i sofaen, med selskab. Der er mange af den slags observationer, som har gjort mig klogere på Pelles, og andre hundes adfærd og behov, men som også giver besvær og bekymring. Problemet er, at det er umuligt at spotte når bægeret er ved at være fyldt, da sådan en hund fungerer helt almindeligt lige til det sidste. Der er ikke en glidende overgang, så overbelastningen bliver tydelig. Det ses ved en "trold op af æske" reaktion og derfor kan sådan en hund virke skingrende sindssyg for uerfarne personer. Jeg kan forestille mig hvilket prædikat Pelle ville få, hvis vores naboer havde holdt øje med ham i haven.. Nogle dage kan jeg dog se på hans øjne allerede om morgenen at det bliver "sådan" en dag. Er ovenstående noget I kender til i mere eller mindre grad?

Det er vigtigt at Diesel oplever at du handler, så han ikke behøver gøre det. Derfor ja til dit spørgsmål og ikke alene skal du vende modsat straks du skal gøre det meget, meget tydeligt og gerne med nogle ord sagt i en bestemt tone, f.eks. "vi går den anden vej, kom!" Jo flere ord du anvender des bedre kan du betone at du mener det! Rank ryg, fast tone og bestemt og hurtigt tempo i den nye retning, det plejer at gøre underværker.

Hvis han er meget godbidsorienteret, og det lyder til som, kan du vise ham du har godbid og når han slipper sokken, bliver du bare et dumt træ som intet foretager sig og intet siger. Se om han så ikke igen samler op. Dette udløser rolig ros. Slipper han igen bliver du igen til et træ. Du kan evt sidde på gulvet eller en stol, så situationen ikke bliver så træningsagtig. Afstem din ros efter hvad han kan håndtere og lur mig om du ikke kan nå frem til en aflevering til hånd på den måde

Hvis han frygter andre hunde og først startede med dette for ½ års tid siden, må der være sket noget? Uanset, det er i så fald frygten, der skal arbejdes med, hvilket betyder ro og grænser (afstand) som ikke overskrides, så han slet ikke når ud i utryghed.Kun da vil du kunne påvirke ham positivt. Ligegyldigt hvad årsagen til adfærden er, er det ro og disse grænser der skal arbejdes med for at vende billedet. Man skal dog være obs på at JRT i sig selv kan have det svært med andre hunde af samme køn. Første trin på vejen er at sørge for han ikke kommer så tæt på andre hunde at han reagerer. Han skal være kontaktbar så han kan belønnes for neutralitet.

Hvad er Diesels forventninger når han ser en anden hund? Det er der fokus skal ligge. Eksempelvis kan han tro han skal i nærkontakt med alle hunde han ser og blive frustreret, når dette ikke sker. Han kan også have en formodning om at du bliver "underlig" og dermed blive frustreret, ved synet af andre hunde. Forklaringen skal findes i jeres historie og derefter kan der handles ift. problemet. Dette betyder, at du ikke skal starte med spørgsmålet HVORDAN, men med spørgsmålet HVORFOR? Hvis Diesel kunne skrive hvad ville han så fortælle, der sker når I ser en anden hund? Ikke hvad du tænker og synes eller hvorfor du gør hvad, men hvad oplever han reelt. Hvad sker der? Hvordan ser det ud for en tilskuer? Vi kan ikke ændre noget uden at være 100% klar over, hvad vi selv gør i situationen og hvordan en hund oplever dette.

Især med hunde som har haft problemer med at være alene er det uhyre vigtigt at opretholde et alenemønster som nogenlunde ligner det hunden er vant til, selv om man for en tid går hjemme. Det betyder ikke så meget, om hun er alene dagligt i timer, mere at selve situationen med at blive forladt vedligeholdes. Så selv om det er vældig fristende at tage sin hund med på ture med når man nu er hjemme, gavner det ikke hunden ift. senere at skulle være alene. Faste rutiner er bedst til hunde som har problemer af denne slags.

Når du finder stedet så pip lige i min retning! Jeg kan godt se mig selv med cavalier, men har efterhånden set så meget skravl og så uens størrelser, så jeg ikke aner hvor jeg skal søge når den tid kommer.

Pelle skotter lige til mig ind imellem når der kommer nogle ekstreme brag, men han ser bare jeg "ikke har hørt noget", og så sover han videre. Miss Mille var på Zylkene for hun er lidt utryg. Zylkenen hjalp rigtig godt, så godt at hun søgte vores selskab i stedet for at prøve at gemme sig.

Der skal altså normalt langt mere til før hunde med flad skal og store øjne popper dem ud. Hvis ikke ville vi se langt flere småhunde med øjnene nede på kinderne Jeg kender til en pegingeser hvis ene øje smuttede ud af øjenhulen og det var noget mere end et klap der skulle til, men det er da dybt uhensigtsmæssigt og ofte manglende dyrevelfærd at avle hunde med diverse skavanker. I dag på vej til Brugsen blev jeg fulgt langs hækken af tre småhunde, som gøede voldsomt ad mig. Hvis jeg ikke havde vist i forvejen, at den ene er en mops, ville jeg have undret mig meget over de ralle/harkelyde der kom fra den ene hund. Den havde helt tydeligt problemer med vejrtrækningen, men "skulle" jo følge trop med de to andre hunde i deres jagt på mig. Trist.

Når han skruer sig op til hylen, kan du prøve at løfte ham op med det samme for at bryde mønstret. Det er vigtigt at mønstret brydes og stoppes. Hvis du går meget hurtigt den anden vej kan han ikke både hyle og følge med, det er simpelthen umuligt, så vend væk og gå modsat hvis han begynder og gå i almindelighed den modsatte vej før han begynder at koge op. Hvis du skal have has på adfærden er du nødt til at se bort fra hvad andre tænker og kocentrere dig 100% om at arbejde med Diesel, ellers holder det ikke

Hvor er hun i sin løbetidscyklus og er der sket nogle forandringer i hendes hverdag? Hvis hun f.eks. har haft mere selskab end ellers en periode, der er noget med en baby, ikke, så hendes alenetid ikke er blevet vedligeholdt, kan dette være en årsag til problemerne.

Jeg har hørt mange sige sådan, men i mine mange år som adfærdsbehandler har jeg endnu ikke stødt på hunde, som kun kunne lære at være alene ved at være i bur. Der skal bruges en god del tid på tilvænning til bur og den tid kan bruges til alenetræning.

Glædelig hvalp Blev hun vaccineret på trods af dårlig mave? Som du beskriver det har hun flyttet fra kennelen og efter en dag flyttet igen til din mor i ferien og derefter tilbage igen. Det er mange skift på kort tid og ifm. reaktion på nytårsskyderiet ville jeg regne med det var stressmave.

Hvor gammel er Diesel og hvor længe har det stået på?

Du er nødt til at uddybe det lidt, jeg kan kun læse en linie men kan se lidt mere på forsiden på forum?

Denne kage har jeg bagt mange gange, den er langt mere kageagtig end den lyder. Intet sukker og kun en anelse olie i Frugtkage 500 g blandet, tørret frugt 200 g mandler eller nødder 2 æbler eller pærer 2 spskf honning, evt. akacie 2 spskf madolie Frugten skæres i stykker eller hakkes groft og sættes i blød 1 time i vand der lige netop dækker. Mandlerne hakkes groft og æble/pære rives groft og blandes med de øvrige ingredienser I en anden skål: 2 dl rismel 2 tskf bagepulver 2 tskf HUSK fiberpulver 2 tskf vanillesukker eller kornene af en stang vanille. Begge skåles indhold blandes med 2 dl rismælk. Massen skal have konsistens som en tyk grød Smør en brødform eller springform med olie og drys med rismel. Bages ca 1 time ved 200 grader. Kagen kan overtrækkes med chokolade. Rismælk kan erstattes af komælk og jeg tror ikke HUSK pulveret er nødvendigt

Men afsindigt meget billigere end en indkøbt seng og garanteret mindst lige så god :5up:

Jeg har aldrig haft det mere urent end med denne ene hund. Selv når vi havde 4 - 5 hunde var der mere rent end nu. Surt! Pelle sviner! Han fælder konstant og det ER konstant, det er jeg ikke vant til og hvis her ikke støvsuges dagligt ligger der hundenullermænd overalt, højt og lavt, i løbet af 1½ dag. Og det støver. Pelle savler som om han var betalt for det, når han sover. Han har sådan en ting med at gemme mad i sine kinder, han har nok været hamster i sit tidligere liv, og når han sover savler han madspyt. Han kan også lægge sig til at sove med 1 - 2 tyggepinde i munden og så produceres der også ekstra spyt. Han har adgang til sofaen og selv om der er tæpper på, har han savlet det ene armlæn til fordi han får skubbet tæppet til side nogle gange. Han slikker aldrig sin skål helt ren og drysser gavmildt madrester på stuegulvet. Når han har drukket vand drypper han også gerne ind over stuegulvet eller han kan lægge sit hoved kærligt i skødet på én og så tømme kinderne for vand. Sjovest når han gør det på gæster :5up: Hans madstation i bryggerset bliver hurtigt ulækker, han formår at fordele foder op ad væggen og skabslågen på den anden side. Her i huset er poteaftyk det mindste.. Ser man bort fra fælderiet ville resten kunne styres, men det får jeg ikke gjort. Om sommeren drikker han helst vand udenfor så der drypper han ikke så meget herinde.

At sætte hunden i bur fjerner jo ikke dens problem med at være alene?

Så er Pelles nok nummeret mindre Men en GD vil ikke kunne ligge udstrakt i den viste størrelse, med en skulderhøjde på minimum 70 - 80 cm og en bredde på sengen på 90 cm kan en GD kun lige være der

Ikke til Pelle, han er stor og vejer sine 40 - 41 kilo, men som skrevet står fås de i flere størrelser med og uden madras

Jeg har svært ved at forestille mig klubber komme igennem med forbud af træning i højere klasser end den aktuelle. Det sidste hold jeg havde i DcH var et blandet konkurrencehold med C-, B og A hundeførere. Det gav de uerfarne hundeførere utrolig meget at kunne se hvordan øvelserne i de højere klasser skulle fungere og derved kunne de også undgå visse fælder i træningen. Det er nok det mest inspirerende hold jeg nogensinde har haft og den sjoveste træning. Da jeg startede i DcH gik hundene ikke spor før de var rykket op i B klassen og dette betød at Fies første sportræning lå i januar i 20 cm sne, ikke specielt smart. Da træneren ydermere instruerede os i at lægge fulde B spor med to knæk og to genstande på, gik det naturligvis galt for de fleste. Det lærte jeg rigtig meget af. Den "fandens i voldsk eftersøgning " kan være lige præcis det der kan gelejde en hund igennem et B spor, men ingen siger at man behøver træne A eftersøgning med en C hund, bare træne videre når den er parat. Det styrker den jo kun, giver selvsikkerhed og kan bruges som belønning for andre øvelser. Nogle gange tænker jeg at det må være utrolig kedeligt for en hund at gå i C klassen flere år, eller endda i B klassen. Her kan nye og mere krævende øvelser give ny motivation og arbejdsglæde

Du har ret i at man bliver forvirrret over et begreb, som ikke kan beskrives, men hvis det "bare" er sund fornuft og en træners øjne på hund/ejer er det et farlig fint navn for det Så kan jeg bedre forstå at ingen gennem årene har kunne fortælle hvad der ligger bag begrebet pack bonding. Du skal have tak for at have forsøgt at forklare :5up: