Hop til indhold
View in the app

A better way to browse. Learn more.

Hunde-forum.dk

A full-screen app on your home screen with push notifications, badges and more.

To install this app on iOS and iPadOS
  1. Tap the Share icon in Safari
  2. Scroll the menu and tap Add to Home Screen.
  3. Tap Add in the top-right corner.
To install this app on Android
  1. Tap the 3-dot menu (⋮) in the top-right corner of the browser.
  2. Tap Add to Home screen or Install app.
  3. Confirm by tapping Install.

Ninjamor

Members
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Ninjamor

  1. Jeg forstår Dyreetisk Råds bekymring, men man må regne med at dyrlægerne ikke bare udskriver medicin som ikke bør stå alene og hunden Google har da også været gennem er 4 måneders forløb hvor der må være blevet trænet sideløbende ellers giver det ingen mening at medicinere i en begrænset periode. Det har i mange år været almindeligt kendt at f.eks. Chlomicalm ikke bør gives uden sideløbende træning og man må ikke være bleg for "placeboeffekten" hos ejeren. Hvis ejeren tror på at et middel vil virke vil hans/hendes tilgang til hunden og problemet ofte ændre sig så meget, at dette er medvirkende til mere tryghed hos hunden og dermed en mindskelse i symptomerne. I mit arbejde som adfærdsbehandler er der stor, stor forskel på afviklingen af et problem hos hundeejeren som er ængstelig og bekymret og hos hundeejeren som tror på, træningen kommer til at virke. Hos sidstnævnte forsvinder problemet rimelig hurtigt, når der trænes efter planen, hvorimod problemet hos den bekymrede hundeejer kan være vanskeligt at fjerne. Ikke kun pga. hunden, men pga. ejerens ængstelige holdning, som alene kan vedligeholde problemet eller være medvirkende årsag. Medicin i en periode her, samt overbevisning om at medicinen vil virke, kunne gøre underværker. I alle mine år med problemhunde har jeg mødt en enkelt hund hvor medicin og adfærdsmodificering ikke virkede og hunden blev aflivet. Det er en hund ud af hundreder. Udover denne hund har jeg kun mødt ganske få hunde som ikke kunne hjælpes alene gennem adfærdstræning og en ændring hos ejeren. Det er min overbevisning af tiden har skabt en ny type hundeejer, en type som af misforstået kærlighed ikke giver sin hund plads til at udvikle sig som hunden i en flok ville udvikle sig, men derimod holder den på et kunstigt niveau rent "hieraki" mæssigt, hvor hunden ideelt set skal være totalt ligestillet med ejeren i stort set alt og som derfor ikke oplever faste rammer og grænser. Hunde som ikke oplever at få sat en stopper for adfærd der hos andre mennesker ville være stoppet for længst. Sådanne hunde kan blive utrolig utrygge og dermed stressede og her vil medicin sikkert hjælpe så længe den gives. Så længe "adfærdsmedicin" gives under kyndig vejledning og sideløbende med træning i en periode har jeg intet imod det, men der skal være meget vægtige grunde og en meget grundig undersøgelse til før jeg synes, det er i orden at parkere en hund udelukkende på sådan medicin.
  2. en besked i et emne svarede på Ninjamor i Alle Hunde Racer
    Dejligt der er nogen som vil forklare :5up: Når du skriver: "den føres i min. 7 meter line på en træningsplads mellem andre hunde" hvordan ser det så ud? Jeg mener, hvis hunden er ude i 7m line, kan jeg ikke se for mig hvordan man kan "føre" den, da dette i mine øjne betyder at jeg går forrest, åh, det er måske det der menes? At ejer går forrest med hunden i 7m line efter sig og så skal den følge med uanset forstyrrelser? Hvor tæt tilstræbes det at hundene skal kunne passere hinanden? Hvordan får man den ønskede kontakt efter "pack-bonding" systemet?
  3. Det er min erfaring,at det gavner gevaldigt at give beroligende midler i en længere periode før det rigtigt går løs. Derved akkumuleres stress og skræk ikke, men hunden forbliver i en mere afslappet tilstand. Det vil sige, at reaktionen på selve dagen aldrig bliver så slem, som hvis der ikke beroliges i perioden op til. Derfor ville jeg selv give stesolid op til nytårsaften i den dosis Luca kan klare det. Min cairn fik som voksen skudchok og i samarbejde med dyrlægen afprøvede jeg flere forskellige midler og i den slemme skudperiode fik Trille fuld dosis en dag ind imellem, så hun sov virkelig dybt. Dette fik den effekt, at når hun vågnede fra søvnen (det var bare søvn ikke bedøvelse) var hun så at sige nulstillet og mødte de næste skud/fyrværkeri meget mere frejdigt end når hun var spændt op pga. flere dages utryghed/skræk. Roli*at fungerer fint i samarbejde med Zylkene, hvor det ene tager sig af hjernen og det andet mere af kroppen, de to midler supplerer hinanden rigtig fint.
  4. Det er ikke i orden! Jeg vil være meget bevidst om hvad jeg skal bede om ved bestillingen :5up: Hvis jeg får brug for det lokale dyrehospital er der vel 1 minuts kørsel til Falckstationen så om ikke andet kan jeg gå derhen og "demonstrere" til de kører os hjem i en ordentlig bil
  5. en besked i et emne svarede på Ninjamor i Alle Hunde Racer
    Vil du uddybe hvad du mener? Jeg røg af i svinget..
  6. Mon ikke vi alle har sådan nogle "problembekendte"? Selv har jeg familie som er næsten umulig at nå ind til, næsten umulig, for noget tager de til sig, andet ikke.
  7. Hvis 1985 i dit brugernavn repræsenterer dit fødselsår forstår jeg godt du kan blive rystet over at se hvordan nogle hunde behandles (der skal mere til at ryste én når man bliver noget ældre ) men at kalde andre som ikke har samme indsigt som dig selv for snotdumme synes jeg er noget over stregen. Prøv at forestille dig at nogen kommer hen til dig og kritisk spørger hvorfor du gør sådan og sådan i stedet for sådan og sådan, altså fortæller at den måde du behandler dine børn, din bil, din cykel eller andet på er helt forkert? Jeg ville selv gå i forsvar lige med det samme for hvem er du, der som fremmed skal kritisere og belære mig? Mon ikke det er sådan man ofte vil opleve sådan en situation? Det tror jeg. Mon ikke vi alle kan blive dybt berørte når vi ser hunde, andre dyr eller børn blive behandlet, som det vi opfatter forkert og endog skadeligt? Det gavner som regel bare ikke med kritik i selve situationen. Du har din viden fra bøger og egen erfaring gennem nogle år, den erfaring og viden har alle ikke, så du kunne garanteret gøre mere gavn ved at tilnærme dig emnet mere diskret end ved at gå lige i kødet på folk. Det er i hvert fald min erfaring at man når meget længere ved lige at stikke en finger i jorden og tage den derfra medmindre, forstås, man skal have stoppet en situation med det samme, der gælder alle regler Hvis det er hundeejere væsentligt ældre end du selv, vil du også ofte blive udsat for holdningen at "sådan en ung tøs, skal ikke komme her og spille klog" som stadig ligger i mange mennesker og så opnår du intet.
  8. Kedelig oplevelse du havde, jeg håber du brokkede dig! Jo, de dækker forudbestilte konsultationer. Jeg udspurgte meget grundigt inden jeg tegnede abonnementet. Det kan være svært at have noget i baghånden andet end taxa og på et lille sted som dette kan taxaen være langt væk på tur...
  9. en besked i et emne svarede på Ninjamor i Debat
    Hvis du ikke kan træne med ham er der mulighed for at betale sig fra det og lade en adfærdsbehandler/instruktør lære ham at gå pænt.. Jeg ved det er penge som skal skaffes på en eller ande måde, men han kan lære at gå roligt, han kan lære impulskontrol og at høre efter dig på turene, så de kan blive til at holde ud. Mht. eventuelle smerter i forben og aktivitet, så fungerer adrenalin som en smertehæmmer og derfor søger nogle hunde aktivitet, når de har smerter. Gigt i leddet burde give halthed og eventuelt hævelser efter min bedste overbevisning.
  10. en besked i et emne svarede på Ninjamor i Alle Hunde Racer
    Vil du fortælle lidt om det? Nu var det mig der bragte et uddrag af SOR's hjemmeside, men det var for tekstens skyld og ikke for at tale grimt om stedet. Jeg har kun læst få af artiklerne fordi jeg biver meget træt af tonen, så der står jeg af. Selve ideologien, som var den jeg kopierede ind, synes jeg er god Det kan tendere ordkløveri, men for mig vil indkald kun være en øvelse, når den udføres formelt efter et konkurrenceprogram, ellers er indkald en rutine som er indarbejdet gennem opdragelsen i opvæksten, men bortset fra det, så har jeg endnu ikke oplevet et lydighedstræningshold uden der var lagt pænt stor vægt på netop indkaldet.. Ups, det lyder som en Fennellting Man bliver jo nysgerrig når der kun lige løftes en flig af noget
  11. en besked i et emne svarede på Ninjamor i Alle Hunde Racer
    dobbeltpost, det var ikke mig
  12. en besked i et emne svarede på Ninjamor i Alle Hunde Racer
    kan man altid :5up: Ved ikke, men den kan LUGTE meget naturligt :pift:
  13. Desværre er jeg nu uden bil og har derfor købt et abonnement hos Falck, så Pelle kan komme til dyrlæge og kiropraktor. Jeg har en forventning om en vis ventetid, når man skal hjem igen og vil gerne høre om nogen herinde har erfaring med Falck i denne sammenhæng?
  14. en besked i et emne svarede på Ninjamor i Alle Hunde Racer
    Hvornår blev det nu forkert? Undskyld..
  15. en besked i et emne svarede på Ninjamor i Alle Hunde Racer
    Så kan det ike gå helt galt Næh..
  16. en besked i et emne svarede på Ninjamor i Alle Hunde Racer
    Den model er det eneste der tiltaler mig Hvad mener du her? Mener du at det ikke gælder for alle individer? Valget at ville følges og være "lydig" fungerer hos alle individer, forskellen er som du påpeger "bare" hvor meget der skal arbejdes for at nå dertil med den enkelte hund. Her tænker jeg ikke træning som indkald og anden lydighed, men at man får vist sin hund at man har nogle ressourcer den ikke vil gå glip af og derfor holder sig til. Det er afgjort mere der skal til med en slædehud end med en hund hvis arbejdsbaggrund er at arbejde i tæt forbindelse med mennesker og du har fået en rigtig aha oplevelse dér
  17. en besked i et emne svarede på Ninjamor i Alle Hunde Racer
    Velkommen til Jeg tænker ikke i navngivne metoder, men må erkede, at det i hundeverden er blevet smart at kalde noget et eller andet og "tage patent" på det. Følgende er citeret fra SOR's hjemmeside " Pack Bonding koncentrerer sig først og fremmest om at lære dig, hvordan du kan befri din hund for liner, så den kan begå sig sikkert uden at være til gene for andre mennesker såvel som andre hunde. Det fordrer selvfølgelig, at du virkelig har en effektiv kommunikation med og efterfølgende kontrol over din hund, når du kun via din stemme skal kunne styre den, - også selvom du står 2 meter fra en anden hund, kat eller fugl. Denne frihed er grundtanken bag Pack Bonding. Hunde, som altid skal føres i snor, eller som kun ved specielle lejligheder / i specielle situationer får lov at være frie, udvikler ofte ikke normal, harmonisk adfærd. Omvendt er en hund ude af kontrol et helt sikkert tegn på manglende eller misforstået kommunikation mellem hund og ejer. Mange ejeren kan nikke genkendende til rollen som fængselsbetjent, som er herre over frihed og fangenskab. Eller også føler man fornemmelsen af at være degraderet til ”line-holder” på ture med hunden, hvor kontakt og lydhørhed forekommer nærmest uopnåelig. Målet er selvfølgelig en hundeejer, som optræder i rollen som den gode samarbejdspartner, der guider, opdrager og tilretteviser således, at hunden lytter og adlyder med glæde og respekt. Følger du tankegangen bag Pack Bonding, får du en hund, som ... respekterer, at du sætter en grænse. ikke opsøger andre individer, før du giver den lov. kan være alene hjemme. lytter og adlyder, når du siger noget. er styrbar i situationer med fugle, katte, cyklister oa. på gåturene. forholder sig roligt og afbalanceret i alle situationer. kan være løs uden at komme ud af kontrol. Samtidig får din hund ... en flok/ samarbejdspartner, som den er nært knyttet til. en flok/samarbejdspartner, som den kan stole på. en flok/samarbejdspartner, hvor den føler sig tryg og beskyttet. en fri, rolig og harmonisk tilværelse. mulighed for at udvikle sig i størst mulig frihed." Det ovenstående beskrevne er i mine øjne ikke en træningstype, men en ideologi som, udført korrekt, mere er opdragelse end træning. Du opnår det beskrevne resultat ved at sætte rimelige grænser der respekterer din hunds baggrud som hund og dyr, belønne med værdiladede aktiviteter/andre belønninger, dække din hunds behov for tryghed, samvær, fælleskab, aktivitet osv. Det er mit indtryk, at mange af de moderne instruktører og adfærdsbehandlere arbejder hen mod det nævnte resultat, måske med visse undtagelser, hvor instruktøren/adfærdsbehandleren ikke nænner at sætte grænser for hundens udfoldelse og ser på hunden som et totalt ligestillet individ, hvilket den ikke kan være, da det er os mennesker som har ansvaret og kan forudse konsekvenser af hundens adfærd. Ellers tænker jeg at du får ovenstående gennem fornuftig og logisk håndtering af en hund. Det understregede er sådan jeg opdrager og omgås hunde. Ovenstående er langt mere givende end den gammeldags kæft, trit og retning opdragelse/træning som ikke giver hundens plads til at udvikle sin personlighed og sine evner og som lader hundeejeren være straffende i stedet for positivt ydende
  18. en besked i et emne svarede på Ninjamor i Omplaceringshund
    Godt Held og lykke med projektet
  19. en besked i et emne svarede på Ninjamor i Omplaceringshund
    Det kan virke provokerende at læse det Dina har skrevet - og som hun har beklaget - lige så provokerende som når debatten går på om man kan tillade sig at anskaffe sig hund uden at have en hundekonto på 30 000kr at tage af, aflastningsmuligheder mv. Sådan noget der provokerer mig meget netop fordi, som du også skriver, man kan umuligt helgardere sig mod hvad livet bringer. Fru H, jeg ser I har en til hund, har I fundet ud af en løsning for den?
  20. topic svarede på Ninjamor's Camilse i Træning
    Du behøver ikke forsvare noget overfor mig, jeg tror bare du tager lidt forskud på sorgerne men det er naturligvis godt at have en taktik klar hvis du skulle komme ud for en gammeldags træner
  21. topic svarede på Ninjamor's Camilse i Træning
    Ingen der siger du er lukket, det var et eksempel Spørgsmålet er om der stadig er ret mange sådanne trænere i aktiv tjeneste ude i klubberne. De må efterhånden være i stort mindretal Hvem siger også der er noget i vejen med at spørge, ligesom der ikke er noget i vejen med at svare
  22. topic svarede på Ninjamor's Camilse i Træning
    Du skal ikke slås Siger træneren noget du ikke forstår eller vil være med til, så bed om en begrundelse for at hans/hendes. Det kan gøres pænt og uden alle de andre overværer det. De fleste trænere vil gerne forklare og nogle ting som hundeejeren kan synes virker tåbelige/underlige, kan træneren ofte forklare som noget der betaler sig ift. et program som kommer senere. Som instruktør vil jeg langt hellere have at en hundeejer spørger til næsten alt, bare dette gøres på en venlig og interesseret facon, end at være uenig fordi h*n er lukket omkring sin måde at ville træne på eller ikke vil/tør spørge. Vær åben så skal det nok gå fint.
  23. topic svarede på Ninjamor's Camilse i Træning
    Platformen øverst på en trappe eller på kanten af en seng/sofa fungerer også. Lige "indsidninger" har jeg kun haft problem med hvis den aktuelle hund har haft problemer i kroppen Det spurgte jeg om idet jeg kom i tvivl om hvor stort problemet reelt er, det lyder megastort Sådan noget må du ikke bare forvente jeg ved noget om, jeg har jo kun arbejdet med hunde 38 år, giv mig lige lidt tid til at få erfaring ikk Jeg kan kun tale for mig selv. Jeg har altid været "lokomotivet" i min klub og selv om det kan være meget frustrerende at nogle ikke vil "trækkes" med, og endda at de direkte modarbejder én, så kan det være en motivation i sig selv at forsøge at indføre nyt
  24. topic svarede på Ninjamor's Camilse i Træning
    Platformen øverst på en trappe eller på kantn af en seng/sofa fungerer også. Lige "indsidninger" har jeg kun haft problem med hvis den aktuelle hund har haft problemer i kroppen Det spurgte jeg om idet jeg kom i tvivl om hvor stort problemet reelt er, det lyder megastort Sådan noget må du ikke bare forvente jeg ved noget om, jeg har jo kun arbejdet med hunde 38 år, giv mig lige lidt tid til at få erfaring ikk Jeg kan kun tale for mig selv. Jeg har altid været "lokomotivet" i min klub og selv om det kan være meget frustrerende at nogle ikke vil "trækkes" med, og endda at de direkte modarbejder én, så kan det være en motivation i sig selv at forsøge at indføre nyt
  25. topic svarede på Ninjamor's Dogue1 i Debat
    Det er en ualmindelig tynd artikel, synes jeg. Hvad forhindrer Margit i selv at være med på turene? Det er det hun fortæller, kommunen har sagt: Men ved et møde d. 13. december besluttede Halsnæs kommune, at Margit Ulstrups døgnhjælpere kun må lufte Alfred, hvis Margit selv er med på gåturen. Jeg kender efterhånden mange, mange handicappede mennesker, som har fået servicehund og de der kan, lufter deres hunde alene, ellers har de hjælper med.

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.