Ninjamor

Fin video! Jeg har et par spørgsmål, hvis det er okay? Er det er bevidst fravalg af ros efter klikket? Hvorfor vælger du at råbe "plads" til ham, er det for at holde intensiteten oppe eller er det ubevidst? Lækkert med en figurant i huset. Har lille Bolle haft det med at springe op ad fig. og dig?

Jo, absolut tophumor

Jamen jeg ved det godt, jeg kan bare ikke lade være for det er så nemt at gå til når folk bruger den der med "rigtige" hunde - også selvom det bare er for spas. Når vi siger tysk ruhår i stedet for vorsteh hund kunne vi også bare sige tysk hyrdehund om schäferen Med pudlen var man også i tvivl i mange år og kaldte den derfor for pudelHUND

Okay. Så hvis schäferen er hyrdens hund må fæhunden være fæets hund :5up:

Ord er aldrig nok :ae:

Hahaha det er stort set sådan jeg har det med borderen

Hehehe... skulle du lige tænke lidt? Jeg har endnu til gode at høre en hund, der skriger ligesom Luna, over noget der fjerner sig, pga. frygt, men jeg er enig i, at vi skal tage kontrol med de situationer vore hunde ikke selv kan håndtere hensigtsmæssigt

Man kan diskutere om schäferhunden ER en rigtig hund, siden det er nødvendigt at påpege det er en hund og ikke bare en schäfer

Som så ofte tidligere får jeg en ide om at programmerne bliver tilpasset dommerne og ikke omvendt.

Kan du ikke definere hvad du mener med psykisk stærk? Igen, hvis jeg sammenligner med mig selv, mener jeg bestemt ikke jeg er psykisk svag, men mangler en definition at arbejde med

Bestemt, men det er næppe det der har været intentionen med dette klap fra konkurrenceudvalgets side. I stedet for klappet kan man have betinget et roseord, et smil eller hvad man nu vil bruge, så man ikke behøver skulle lære hunden at kunne lide noget den ikke kan lide fra starten. I det hele taget har jeg altid syntes, konkurrenceprogrammer måtte kunne gøres mere hunde/brugervenlige og alligevel være til at bedømme Men det skulle vi tidligere, eller rettere gå flere øvelser i træk hos hvert dommerhold uden at måtte rose noget videre eller belønne på anden måde.

hold da op hvor er jeg træt af alle de dobbelte indlæg forum laver

Måske skulle vi definere "sind"? Jeg tror det er der, den smutter. For mig betyder sind en hunds (eller menneskes) måde at opfatte ting på og hvordan de/vi reagerer på dette altså mere temperament. Det jeg synes du beskriver ang. afkodning af kropssprog ser jeg som usikkerhed/utryghed/signalfølsomhed og ikke som den sensivitet jeg taler om. Forskellen tror jeg ligger i at det du her beskriver er noget der sker bevidst, altså at en hund bevidst forsøger af aflæse og tolke andres signaler korrekt - eller for at søge efter noget at reagere på. Muligvis en vis form for alarmberedskab eller trinnet lige før, for at kunne nå at reagere korrekt ift. at undgå ubehag/utryghed. Dette kan både være genetisk betinget, og da mener jeg også det er en fejl, eller være skabt på baggrund af dårlige oplevelser, altså indlært. Ja, det du har beskrevet her er jeg enig i, men det er ikke den form sensivitet, jeg taler om, Jeg forstår det Mine beskrivelser af Pelles (og mine egne) reaktioner er set så objektivt som muligt uden følelser. Jeg har blot erfaret, at når visse stimuli har været til stede kommer der en reaktion. Eksempelvis er det først inden for det sidste ½ års tid jeg er blevet opmærksom på mine egne grænser (venteværelset) og hvis det var enhver anden end mig selv som var hovedpersonen ville jeg synes det var dødspændende at iagttage og lære af. Nytårsskyderiet var for mig rædselsfuldt på det helt bevidste plan. Hvert BUM føltes som nåleprik i huden, som om hver pore udvidede sig. Pelle virkede ligeglad alligevel var det ham som blev mest træt bagefter. Godt at høre for jeg har mest oplevet de hundeejere som nærmest har støttet deres hunde i at være ustabile og dårligt fungerende, men naturligvis findes I andre også Det er ikke nemt. Men vi skal heller ikke se bort fra at selv om terrierne ofte ses som nogle hårde bananer så er det jo kun i visse situationer de er sådan. De er som varm smeltet chokolade indeni på andre punkter Min opfattelse af dig da vi mødtes for et par år siden var helt klart, at du er sensitiv - og i øvrigt meget smuk at se på Som en fe tror jeg jeg syntes, æterisk og sart. Synsindtryk er også slemme hos mig og jeg tør slet ikke se film i 3D eller film som er optaget med flere billeder pr sekund end normalt. Et lysglimt i øjet kan give mig regulær kvalme, så jeg tror jeg ved hvad du mener. Ja de kære hundebasser, tænk at være så styret af vores sindsstemninger som de er, men det er jo også derfor hunde kan bruges til at forudsige anfald af forskellig art. Gør du da ikke dit bedste i situationen? Væk med den dårlige samvittighed så længe du gør det så godt du kan, ikke? Man kan garanteret gøre sin hund mere skrøbelig, hvis man ikke passer på og dårlig samvittighed er en af måderne at gøre dette på, det går jo lige ned i vapsen. Jeg tror, det er rigtig godt at blive bevidst om, at man selv er skrøbelig, ikke så man kan fordybe sig i det, men så man forstår sig selv og sine reaktioner og kan passe på ikke at gå i fælderne og ikke at lade skrøbeligheden styre livet Min læge vurderede mig depressiv efter 50 sekunder og havde allerede skrevet en recept på antidepressiv medicin efter 2 minutter. På depressionstesten hos min psykolog scorede jeg så højt at et point mere ville have fået mig tvangsindlagt som selvmordskandidat, det er ikke løgn. Selv var jeg overbevist om, at jeg ikke var deprimeret, men at min tilstand skyldtes andre årsager f.eks. flere års forhøjet stressniveau. Medicinen og jeg kunne ikke forliges og efter at have afprøvet flere præparater med god modvilje, måtte læge, psykolog og psykiater konstatere at jeg ikke skal have antidepressiv medicin. Psykiateren har ikke kunne finde kliniske tegn på depression, men senstivitet og angst ligesom psykologen gjorde. Jeg er altså højsensitiv og har angst og det kan ligne depression, uden at være det. Jeg skriver kun dette fordi andre muligvis heller ikke er reelt depressive, men "bare" højsensitive og det hjælper medicinen jo ikke på

Du kan kontakte Luciente (adfærdsbehandler) som er i denne tråd, det er i samme område som du søgte efter hjælp i den anden tråd

Hvis en hund er skudræd opgiver den ikke "at gide reagere", den synes jeg lige skal på plads Overloading kan fungere i visse situationer, i andre kan det være direkte forbundet med livsfare at sætte en overopkørt hund i den situation der trigger den, så Lonny skal i allefald have en helt klar fornemmelse af, om Luna skruer sig mere og mere op i bilsituationen eller om hun faktisk vil køre træt. Man bør ikke lade en skrigende hund være i situationen i timevis. Aftager skrigeriet ikke efter 5 - 10 minutter ville jeg helt klart anbefale at afbryde seancen af helbredsmæssige årsager.

Så kan man diskutere om et skulderklap er en belønning. Det ville det ikke være for Pelle

Jojo.. Uanset om hunden arbejder for det ene eller det andet er det stadig motivation der står bag, derfor synes jeg dette ord passer fint og ikke giver anledning til forvirring som ordet drift gør. Det er iøvrigt mange år siden jeg har hørt begrebet "drift" omtalt som sådan af andre end inkarnerede brugshundefolk, som én skriver, typisk af schäferfolket og jeg så det gerne helt afskaffet især fordi det i den grad er blevet misbrugt. Jeg har endda hørt ordet "aggressionsdrift" og så bliver det virkelig sjovt...

Næh, men nogle kalder det jo også kærlighed at banke kæresten.. :hmm: Når man i så mange år har anvendt begreber som flok-, forsvar-, bytte-, sexual- osv drift og været enige om dette, må ordet kunne skiftes ud med motivation, hunden er motiveret for at følge flokken, forsvare sig, jage byttet, parre osv.

Prøv telefonnummerer i stedet, vedkommende har ikke været aktiv herinde de seneste 10 måneder

Det er ikke sådan noget jeg mener, når jeg skriver "højsensitiv". F.eks. er jeg det jo selv og jeg kan sagtens tage en skideballe eller det der svarer til det i den historie du fortæller, det betyder ikke noget, jeg er ikke et råddent æg der går i stykker hvis nogen siger BØH til mig, nej det er mere alle de stimuli der påvirker en, uden man er specielt bevidst om det. Det ka være at man sidder i lægens venteværelse, klinikdamen taler i telefon, musik kører og så begynder en patient at trave frem og tilbage i venteværelset. Musikken og telefonsamtalen er det okay med, men den tredje stimulus, patiente der traver frem og tilbage bliver bare for meget og så begynder jeg at stresse helt vildt. Det du beskriver mener jeg mere er følsomhed overfor signaler evt. pga tidligere oplevelser og en græker kan jo have en noget blandet baggrund og gravbassen ved du havde en historie med midhandling. Godt du fik medicin for din ubalance Men måske ville det passe bedre hvis du kun fik 8 ugers hvalpe af samme race? Nix, det spørger jeg ikke om: Hvis vi så vedtager højsensivitet er en fejl hos hunde hvad så hos mennesker? Jeg tror vi taler lidt ved siden af hinanden her Er det ikke snarere sarthed pga. erfaring end et decideret sart sind?

Der er efterhånden flere år siden jeg gik konkurrence, DcH Elite klassen med Rasmus, men ting som fungerede da fungerer nok stadig. Jeg ved at mange går en del op i at en hund skal kunne gentage sine konkurrenceøvelser igen og igen i samme træningspas og det kan jeg godt se fornuften i. Hunden skal kunne sine ting. Min egen holdning var dog, at når alle øvelser sidder til max point, har jeg stort set kun tilbudt min hund dem til konkurrencer. En sjældent gang har jeg taget en fuld øvelse eller to, men langt de fleste gange har han ikke fået lov at gøre tingene færdige, men er blevet afbrudt enten som færdig eller ved at jeg har bedt ham udføre en anden øvelse som slet ikke ligner den aktuelle. Totalt motivationsskift. Dette gav et meget højt motivationsniveau, som jeg ved også kan skabes på anden måde F.eks. kunne Rasmus lige efter spring kommandoen, hvor han kunne tro, han skulle tage sin elskede apport, vende sig om, stå og springe tilbage, blive bedt om at finde en figurant. Fest og løjer som også give hunden en kæmpe impulskontrol og stort nærvær idet han var nødt til at være vågen og ikke bare tro han vidste, hvad han skulle. Til træning fik han kun sjældent lov til at gø ad figuranten og det betød at han til konkurrencer havde en del at skulle af med. Dette ved jeg også man sagtens kan få på andre måder Jeg har i sin tid brugt masser af hjælpemidler, især til Fie som var en crossoverhund, men ved man hvordan disse udfases er det aldrig et problem og som Dina siger, hvis hunden er på hjælpemidler er den slet ikke konkurrenceklar.. For mig har det været vigtigt at have så meget fest og ballade under træning som muligt, det betyder jo ikke, at man ikke træner seriøst. Jeg husker spor gående igennen en, konstrueret, picnic hvor Rasmus strøg sig op ad de spisende personer uden andet end lige at skele til dem og en masse andre forstyrrelser. Ved at indlære øvelserne langt over konkurrencekravene og derefter kun træne en formel øvelse i ny og næ har jeg oplevet samme sikkerhed og kontrol, som man kan få på anden vis, jeg synes bare min måde var sjovere

Nu tager tråden en drejning for når man reklamerer for et begreb, må dette begreb stå for noget, hvilket pb også gør, men uden forklaring om hvordan man kommer i mål er der ikke meget at komme efter. Når man tager til træning hvor der trænes efter en bestemt ideologi, må denne kunne forklares og træningen struktureres og systematiseres. Hvis ikke der er nogle regler at holde sig til, hvordan kan hundeejeren så selv komme videre hjemme? Jeg må indrømme, jeg ikke fatter en bjælde af det, enten er der en vej til målet, som er det optimale bånd mellem hund og menneske, eller også er alt tilfældigt. Der må være nogle ting som skal til, noget man gør og noget man ikke gør. Eksempelvis går jeg også efter pb, jeg kalder det bare ikke det, og jeg ville kunne skrive side op og side ned om hvordan man opnår dette, ja, det skriver jeg jo faktisk ofte om herinde. Ligesådan skriver andre detaljeret om, hvad de gør i en situation ud fra den holdning, ideologi, de har. Jeg vil så gerne forstå vejen til pb som SOR underviser i, så det bliver afmystificeret, det må kunne forklares. Learning by doing kræver et system, en baggrundsviden, hvis det ikke skal blive helt tilfældigt hvad man gør og hvilket resultat man opnår Dette er ikke et dunk i hovedet på nogen af jer, jeg synes det er fedt I vil fortælle det I ved, jeg fatter bare ikke rigtig noget.. Der skal være en tråd igennem et system og denne skal kunne forklares, ikke nødvendigvis af dig, men af underviseren

Det ser interessant ud

Min oplevelse er at der kan skelnes mellem hunde som er blevet ekstra følsomme pga oplevelser og hunde der er sådan fra naturens hånd - ligesom mennesker. Men det kan jo ikke måles og vejes på nogen måde og hvem kan sige 100% hvad der er hvad? Ligesom ingen kan sige 100% om en adfærd er nedarvet eller erhvervet. Flere har skrevet at deres hunde bliver klæbende, når de selv har det skidt. Min Rasmus var ofte den der gjorde mig opmærksom på at jeg havde det skidt, han klæbede også i de situationer. Pelle derimod, han iagttager mig rigtig meget og når han ikke synes om min energi søger han væk og afviser kontakt! Se, det er da egentlig fedt - ja, ikke for mig måske, men for hans egen skyld han tænker sikkert at nok må være nok

Jeg havde ikke set dette indlæg tidligere. Men ja du har ret i bla bla bla bla bla.. Det er langt de færreste klienter jeg har haft, hvor problemet skulle borttrænes på en træningsplads, jeg kan i skrivende stund ikke komme i tanker om nogen overhovedet. De fleste hundeejere må træne i deres vante miljø eller søge ud til neutrale områder. Det er kun ganske, ganske få klienter som ikke har kunne kommet ud af det miljø/den situation hvori problemet sås. Hvis hunden f.eks. reagerer voldsomt på et eller andet på turene, har de fleste kunne køre hjemmefra og lufte deres hund på steder med overblik og udsyn og derved fået trænet. I nogle problemstillinger har klienten måtte involvere figuranter og figuranthunde og ind imellem er det mig, som har sørget for disse, andre gange sørger klienten selv for at finde personer og hunde at træne på. I tilfælde hvor en hund med overdrevet adfærd ikke kan luftes i et neutralt miljø, har klienten måtte lære at anvende symptombehandling, kontroltræning og større lydighed/samarbejde for at kunne lykkes. Dette trækker træningen i langdrag, men kan absolut lykkes hvis hundeejeren går på med krum hals, målrettet træning og er positivt indstillet. I tilfælde hvor en hund flipper totalt skråtlæns i sit daglige miljø, på en måde så den er totalt udenfor pædagogisk rækkevidde, er det ikke et almindeligt adfærdsproblem, men noget dybere som kræver drastiske midler. Når du skriver at du ikke kan holde Tjaldur pga. dine smerter er det naturligvis en kæmpe udfordring i træningen, men udfordringen i dit handicap er din og resultatet/det manglende resultat kan aldrig være en eventuel instruktørs/adfærdsbehandlers. Så som jeg ser sagen, og det er ikke for at være grov, så tænker jeg på om du alene kan træne Tjaldur op til at blive en velfungerende hund. Uden gennemslagskraft både psykisk og fysisk kommer man ikke langt overfor den type adfærd.