Ninjamor

Engang flyttede jeg ind i et lille hus "ude på landet" og der var efter et par dage en mystisk lyd, som jeg ikke kunne genkende eller afkode Sådan gik der nogle dage med denne klaprende sagte lyd. Pludselig gik der et lys op for mig og jeg for ud i køkkenet, åbnede køkkenlågen under vasken og der sad en lille mus og ruskede tremmer i den fælde udlejer havde ladet blive stående. Den havde været der nogle dage og havde forsøgt at gnave tremmerne over når der var ro i køkkenet. Jeg skyndte mig ud med den. Der var hyppigt fangst i den fælde

Jeg har haft mus som "kæledyr", nøj hvor var de søde, japanske dansemus var det, de blev desværre ikke så gamle. Men jeg har også haft vilde mus som kortsluttede mit komfur, piskede rundt i bestikskuffen og overalt, det er ikke en fest, men jeg har aldrig slået dem ihjel, de er blevet fanget og transporteret ud af huset - eller er blevet nuppt af en kat. Det mindre mig om min Batman da han var yngre han er 14 år nu, da kom han meget ofte hjem og lagde en mus til mig. Musen blev behørigt beundret. Hvis ellers jeg var opmærksom kunne jeg høre på hans miav'en om han havde mus i munden og så kom han ikke ind før han slap musen. Han snød mig dog for et par år siden, jeg fik ham til at slippe musen, som intet var kommet til, og så skulle jeg ellers nå at fange den før to katte og en enkelt forvirret hund. Jeg nåede det og ud kom den

Herregud da Nix har ikke mødt sådan en muser men har tænkt at jeg ikke har lyst til at støde ind i den muldhvarp som har et 5 m højt muldhvarpeskud ude på bondens mark lige nu

Øhh hvor går du tur? Sådanne hundeejere er jeg ikke rendt ind i, en lille bitte mus kan da næppe bruges som potensforlænger? Den med fodermusene synes jeg er for langt ude, der er mange måder at aktivere sin hund på uden man ligefrem behøver købe mus den kan dræbe. Mon ikke det er ejerens lyst til at se musedrab, der prioriteres der?

Det gør det nemmere med rene ord - selvom den fordom ikke er min. Muligvis har du ret og disse dyr, eller andre, kan nu æde en død mosegris uden først at skulle bruge energi på jagten

Hvis Pelle, eller andre af de hunde jeg får, har den lyst kan du være sikker på der vil blive arbejdet seriøst med det. Episoden i går lærte mig, at jeg ikke skal forvente Pelle kommer på første kald i almindelig kaldetone, hvis han igen fanger og dræber et dyr. Jeg kunne så bare have hentet ham, men bruger gerne uforudsete situationer til at finde ud af, hvad der skal til for at få den reaktion jeg vil have. Her kunne jeg bare have skruet bissen lidt på, men valgte i stedet at arbejde med "problemet" og belønne ham med at få lov at gå tilbage til byttet, da han kom.

Sig mig ser du overhovedet ikke mine smileyes? Læser du slet ikke, at min første reaktion var "slip" og at jeg er vant til at Pelle netop ikke kan fange disse smådyr? Men hvis nu Dogfather, Guanamo, du eller Lonny have oprettet en tråd med den overskrift du skriver her, ville jeg have syntes I var vildt underlige (og egenligt passede fint til den fordom som ofte er blevet flashet om ejere af listehunde) men det er man vel når man holder den type hunde??? Eller var det ikke den fordom du ville ind på? Hvorfor ikke bare med rene ord skrive hvad du synes om mit indlæg. Hvis du vil have en diskussion igang om det etiske i det, så for min skyld ingen alarm Jeg holder altid med musen, fuglen, muldhvarpen, mosegrisen, rotten mv. Ligesom jeg hepper på antilopen, selvom jeg også synes løven skal have mad. Pelle var stolt af at bære sit bytte og jeg var stolt med ham Byggegrunden nr. 7 på Brombærvej kan næppe kaldes natur..

Dumme, dumme mig :stupid: Den skulle naturligvis havde været med hjem og sendt til udstopning!! Sikke er minde at have for Pelle

Hehehe.. Tak.. Af en retriever at være er Pelle egentlig kræsen og så bliver han ikke vild oven i hovedet af "jagten" hvilket gør det noget nemmere at kontrollere hans opførsel. Gårdhundene virker noget mere ivrige/hurtige i deres jagt. Men fin var han da, som han der kom spankulerende med et bagben og en hale stikkende lige ud af munden hans vildtbehandling ville næppe have indbragt rosetter, selvom der ikke var så meget som et hul at se i dyret, han har været meget forsigtig, da han dræbte den Han er bare så sød og dejlig :hjerte:

I dag blev dagen hvor Pelle fik succes til at dræbe et andet dyr! Kl. 9.12 dræbte han en mosegris, han selv havde gravet frem på en byggegrund. Nu har han gravet efter mus ca 5 år og har indtil videre kun haft "fanget" en død og våd mus som han vist åd I dag gravede han også flittigt og jeg kunne se på ham, at der var liv dernede, musespring, eller nærmere musestamp (nu er det jo Pelle) blev det også til, men jeg regnede med at musen nåede væk som sædvanligt, så jeg stod bare ca 15 m væk og lod ham fordybe sig og pludselig hapsede han til og stod med noget i munden. Min reaktion var "slip" og det gjorde han så. "Kom dreng!" Næh, egentlig ikke, han havde sluppet dyret, men var ikke voldsomt motiveret for at forlade det. Efter lidt insisteren fra min side kom han og vi gik et par skridt videre, hvorefter jeg gav ham lov at smutte tilbage. Han hapsede mosebassen i munden og så paraderede vi ellers stolte hen ad Brombærvej, han med øffen i munden og jeg en halv meter højere revnefærdig af stolthed over min fantastiske jagthund, som kun skulle bruge 5 år for at lykkes

Men de katte hører jo til familien og er udenfor nummer. Pelle jagter hjertens gerne nabolagets katte hvis han fik lov, men ikke hans egne to, dem har han faktisk mindst to gange stoppet sine venindehunde i at jage. Løbe lige ind foran dem og stoppet dem. Jeg ville også synes det var slemt, men dengang mine hunde var tæt på at slagte en hvalp som gav et højt skrig fra sig, ville jeg have været forfærdet hvis de havde fuldført drabet, men de handler jo anderledes i grupper end alene og hare, kat, kanin.. for hundene er det jo "bare" et flygtende dyr som vækker alle deres jagtinstinkter som ikke kan stoppes hvis man er for langt væk. Men jeg kan godt forstå du var rystet!

Det er den vedholdende øjenkontakt med fåret/dyret Det er forfærdeligt når sådan noget sker, men det sker altså. Jeg har besøg af en ung stående jagthund, som er kommet her siden hun var lille hvalp. Hun har altid kunnet omgås kattene, men efter en længere pause hvor hun ikke kom, og hvor hun desværre samtidig fik succes med at jagte en kat hjemme, fikserer hun nu mine katte, især den ene, Mille som reagerer stærkt på det. Batman tager det roligere, men jeg stoler ikke et eneste øjeblik på denne hund og hun får simpelthen ikke mulighed for at "jage" kattene. Jeg vil ikke have det, så hver gang hun førsøger at etablere øjenkontakt med dem, stopper jeg hende straks. Hunden står stivnet og bare stirrer og venter på at katten bliver så utilpas at den letter, så hun kan nakke den. En pludselig lyd eller bevægelse vil også kunne få hende til at angribe, så meget er hun i spænding. Denne adfærd er ensbetydende med at hun stort set altid er i line, når hun er på besøg og kattene er i samme rum som os. Desværre betyder det så også at jeg ikke vil passe hende mere

Du læste måske ikke hele sætningen. Jeg skrev Med det mener jeg, at hvis vi får hunde som er så specialiserede i en adfærd at de ikke med almindelige midler kan stoppes i adfærden, så er noget gået galt i avlen. Hvis der kun stod "bære" i hovedet på en labrador, ville der også være gået noget galt i avlen, eller hvis en selskabshund intet kunne ud over at være selskab. Jeg har en bekendt som har borders af arbejdslinier. Disse hunde anvendes til hyrdning på hendes egne får, lydighed, hun har været verdensmester, samt til hyrdning i konkurrence. Hun fortæller, at hendes hunde fint bare kan være til uden at skulle hyrde og at de f.eks. om vinteren, hvor de ikke laver ret meget, fungerer fint med at være "kakkelovnshunde" flere dage i træk. De er afslappede til de får besked på, at det er nu de skal hyrde eller træne. Omvendt fortæller hun, er det hendes erfaring, af f.eks. borders af visse linier ikke har nogen slukknap. Det er hendes erfaring og jeg synes det lyder meget logisk + jeg har været sammen med nogle af hundene ved flere lejligheder i forskelligt miljø og set dem have mulighed for at finde noget at hyrde uden at søge det. Selv er jeg af den holdning af lige præcis de lette hyrdehunde, f.eks. border collien, er meget mere kompliceret end de ser ud til. Mange hæfter sig ved borderens hurtighed og ofte store lydighed, men ser ikke/ved ikke hvad der ligger bag af arbejde og hvad der ellers gemmer sig i hunden. Enig. DKW skal nok selv komme på banen, men jeg har på fornemmelsen, det ikke er fodring han tænker på og det er heller ikke hvad jeg har i tankerne. Det er de færreste problemer man kan fodre sig ud af, hvis nogle overhovedet. Mht. eksemplet, så er det desværre en almen misforståelse, at hundeejere belønner for det man ser og derved utilsigtet får forstærket det hunden har hovedet fuldt af. Dit eksempel er godt idet mange tror at bare en hund sidder stille, så føler den sig belønnet for det man selv ser og sådan er det jo langt fra. Adfærdsbehandling ville være barnemad hvis dette vartilfældet. Vi skal i det hele taget være forsigtige med hvad vi belønner, vi får jo netop det vi selv forstærker.

Nej, det handler ikke om at ignorere at ens hund viser frygt og det hjælper hende ikke til at blive tryg, så du må ikke ignorere hende. Som du beskriver hendes baggrund kan frygten være velbegrundet og det skal der tages højde for! Uden at ville træde på nogen, så er Caro 11 år og har i sagens natur ikke den store erfaring mht. problemrådgivning Jeg kan også anbefale Lise Lund, jeg kender hende fra da hun var under uddannelse hos Lone Greva, hun var dygtig dengang og det er nok ikke blevet mindre med tiden Vær meget opmærksom på, at når man har en hund, man mener har haft det skidt, kan man være tilbøjelig til at være for eftergivende for den, fordi man synes det er synd for den. Det er også synd når en hund har haft det skidt, men faste rammer og kontant grænsesætning hjælper den hurtigere og bedre end hvis man bliver for eftergivende. Faste rammer og fornuftig grænsesætning giver tryghed fordi de samtidig giver forudsigelighed hvilket utrygge hunde har stort behov for

Du spørger hvad andre ville gøre: Jo jeg ville få fat i en dygtig adfærdsbehandler til at vurdere Sasha og hvad der skal til for at få hende til at slappe af. I mellemtiden er det vigtigt at skabe en situation du kan kontrollere og hvis det indebærer at du skal bære Sasha væk så er det det. Afledning med søg af bittesmå godbidder eller andet hun kan beskæftige sig med så hun ikke er så meget på kan man ofte komme langt med. Straf som det du beskriver kan da godt hjælpe på adfærden, men ikke på nogen god måde, det er udelukkende symptombehandling og kan være angstprovokerende. Hvad mener du hun er bange for skal ske?

Hunde lever i nuet og de ting som gør stærkt nok indtryk på dem husker de. Hvis en oplevelse gør stærkt indtryk og hunden ikke straks afledes, vil oplevelsen lagres i langtidshukommelsen. Afledes hunden hurtigt huskes oplevelsen ikke. Dette gælder ubehagelige oplevelser eller oplevelser som gør et meget stærkt positivt indtryk. At tisse er for hvalpe bare noget den gør når den trænger og jeg tvivler faktisk på, at en hvalp har et minde om at den har tisset på gulvet for 5 minutter siden, for det er en helt almindelig adfærd uden den store konsekvens, udover at hvalpen får lettet trykket i blæren. Hunde synes mest at "tænke" i situationer: At denne situation har én konsekvens og en anden situation har en anden konsekvens. Jeg ved ikke lige hvordan man skal teste hukommelse uden at komme udenom konsekvens og læring og som sagt, hvis konsekvensen gør stærkt nok indtryk sker der læring = hukommelsen lagrer sitautionen. Tager man forskelige hvalpe og f.eks. øver "sit" med dem ved at give godbid to gange for at sætte sig, vil nogle hvalpe efter 1 minuts pause huske, at det betaler sig at sætte sig, hvor andre skal have belønninger mange flere gange for at huske, at det betaler sig at sætte sig. Det er klart min oplevelse at hukommelse handler om, hvad hvalpen ellers har fokus på. Hvor meget der rumsterer i hovedet. F.eks. kan man se hvalpen for sig i en legesession holde visuel kontakt med en anden hvalp og nærmest tisse "flyvende" på vej hen til den anden hvalp. Den anden hvalp som går og snuser i ro og fred og tisser, mener jeg har større mulighed for at huske at den har tisset, idet den havde dette i "tankerne" inden den tissede og derved har situationen varet i længere tid, hvilket giver hukommelsen større mulighed for at lagre handlingen.

Det er vigtigt at kende lidt til Sifs baggrund for at kunne give et bud, som ikke bare er ren symptombehandling. Hvad er hendes forhistorie? Hvad er hun blandet af? Har hun været løs sammen med andre hunde mens du har haft hende?

Forresten har vi også et stykke hundeskov med direkte adgang til stranden

Du må bare ikke tro, at fordi en hund sætter grænser for ham overfører han dette til at forstå menneskers grænsesætning. Det er ikke det, du mener vel? Når cairnen ikke sagde fra har der sikkert ikke været grund til det, cairner kan som regel klare rigtig meget Det lyder som om din mors hund vil have vældig godt af at omgås din hvalp og få lidt liv i kludene Hvor gammel er den?

Velkommen til Hvor længe har han opført sig som du beskriver? Den fremhævede sætning lyder meget atypisk for en aggressiv hund, så er du 100% sikker på, at han er aggressiv og ikke "bare" frustreret i situationen? Har han haft fat i andre hunde og ville bide dem? Jeg kan ikke se videoen, så jeg ved ikke hvad der bliver sagt der, men er sikker på det er fornuftigt. Jeg ved dog ikke om det kun er selve aggressiviteten der tages stillling til i videoen. Derfor: Det er vigtigt at man kommer "hele hunden rundt" og ikke nøjes med at behandle den uønskede adfærd. En vigtig faktor i adfærdsbehandling er at eliminere evt. stress og sørge for at hunden får opfyldt sine adfærdsbehov, hvilket vil sige at man tilbyder næsearbejde, kropskontrol, koncentrationskrævende aktiviteter samt samarbejdsøvelser. Ligesådan er det vigtigt, at en aggressiv hund kun kommer på tur med sin ejer, altså uden andre hunde, så man kan have al sin opmærksomhed på hunden.

Jeg er så heldig, at her hvor jeg bor, er der et stykke kyst uden decideret strand, med roklubbens bådudsætningspladser og et stykke med kystbeskyttelse i form af ca 3 - 4 m høje stendynger, hvorfra hunde kan gå ned på sandet og derfra i vandet. Det er der Pelle og jeg bruger flest vandtimer. Det er efterhånden sjældent vi kommer på stranden, men der er som regel ingen som brokker sig dér, og mange af byens hunde har deres daglige gang på stranden

Taler du af erfaring? Huhuhuuuuuuuuuuu...

Hav en pose med en bolle parat i lommen og fremvis posen, hvis nogen virkelig kræver beviser.

Du behøver heller ikke være enig, det går nok endda. Jeg vil da heller ikke trampe i en lort, men vil egentlig hellere det end at Pelle får trådt en pote i stykker på skarpt plastic som er splittet af græsslåmaskinen eller dåser som er trampet flade og hvor kun en spids stikker op fra græsset.

Jeg tror det blandt andet må komme an på linierne... Canis har bragt mange rigtigt gode artikler, men fordi et magasin bringer en artikel behøver den ikke være den eneste sandhed. Jeg holder ikke længere bladet, da jeg efterhånden synes det er meget "tyndt", så jeg har ikke læst omtalte artikel, men vil se efter den på hjemmesiden Det er også selvforstærkennde for en hund at gå på jagt på egen pote, men det betyder jo ikke, at der ikke kan opnås resultater. Jeg siger ikke det er som at klø sig i nakken, men man kan altid gøre et eller andet. Hvis vi har med hunde at gøre, som ikke kan stoppe en adfærd, når de bliver bedt om det, f.eks. jagt/hyrdning, så mener jeg at noget i avlen eller træningen/opdragelsen er gået helt galt