-
Antal indlæg
5.919 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Ninjamor
-
Hehehe.. Tak.. Af en retriever at være er Pelle egentlig kræsen og så bliver han ikke vild oven i hovedet af "jagten" hvilket gør det noget nemmere at kontrollere hans opførsel. Gårdhundene virker noget mere ivrige/hurtige i deres jagt. Men fin var han da, som han der kom spankulerende med et bagben og en hale stikkende lige ud af munden hans vildtbehandling ville næppe have indbragt rosetter, selvom der ikke var så meget som et hul at se i dyret, han har været meget forsigtig, da han dræbte den Han er bare så sød og dejlig :hjerte:
-
I dag blev dagen hvor Pelle fik succes til at dræbe et andet dyr! Kl. 9.12 dræbte han en mosegris, han selv havde gravet frem på en byggegrund. Nu har han gravet efter mus ca 5 år og har indtil videre kun haft "fanget" en død og våd mus som han vist åd I dag gravede han også flittigt og jeg kunne se på ham, at der var liv dernede, musespring, eller nærmere musestamp (nu er det jo Pelle) blev det også til, men jeg regnede med at musen nåede væk som sædvanligt, så jeg stod bare ca 15 m væk og lod ham fordybe sig og pludselig hapsede han til og stod med noget i munden. Min reaktion var "slip" og det gjorde han så. "Kom dreng!" Næh, egentlig ikke, han havde sluppet dyret, men var ikke voldsomt motiveret for at forlade det. Efter lidt insisteren fra min side kom han og vi gik et par skridt videre, hvorefter jeg gav ham lov at smutte tilbage. Han hapsede mosebassen i munden og så paraderede vi ellers stolte hen ad Brombærvej, han med øffen i munden og jeg en halv meter højere revnefærdig af stolthed over min fantastiske jagthund, som kun skulle bruge 5 år for at lykkes
-
Men de katte hører jo til familien og er udenfor nummer. Pelle jagter hjertens gerne nabolagets katte hvis han fik lov, men ikke hans egne to, dem har han faktisk mindst to gange stoppet sine venindehunde i at jage. Løbe lige ind foran dem og stoppet dem. Jeg ville også synes det var slemt, men dengang mine hunde var tæt på at slagte en hvalp som gav et højt skrig fra sig, ville jeg have været forfærdet hvis de havde fuldført drabet, men de handler jo anderledes i grupper end alene og hare, kat, kanin.. for hundene er det jo "bare" et flygtende dyr som vækker alle deres jagtinstinkter som ikke kan stoppes hvis man er for langt væk. Men jeg kan godt forstå du var rystet!
-
Det er den vedholdende øjenkontakt med fåret/dyret Det er forfærdeligt når sådan noget sker, men det sker altså. Jeg har besøg af en ung stående jagthund, som er kommet her siden hun var lille hvalp. Hun har altid kunnet omgås kattene, men efter en længere pause hvor hun ikke kom, og hvor hun desværre samtidig fik succes med at jagte en kat hjemme, fikserer hun nu mine katte, især den ene, Mille som reagerer stærkt på det. Batman tager det roligere, men jeg stoler ikke et eneste øjeblik på denne hund og hun får simpelthen ikke mulighed for at "jage" kattene. Jeg vil ikke have det, så hver gang hun førsøger at etablere øjenkontakt med dem, stopper jeg hende straks. Hunden står stivnet og bare stirrer og venter på at katten bliver så utilpas at den letter, så hun kan nakke den. En pludselig lyd eller bevægelse vil også kunne få hende til at angribe, så meget er hun i spænding. Denne adfærd er ensbetydende med at hun stort set altid er i line, når hun er på besøg og kattene er i samme rum som os. Desværre betyder det så også at jeg ikke vil passe hende mere
-
Du læste måske ikke hele sætningen. Jeg skrev Med det mener jeg, at hvis vi får hunde som er så specialiserede i en adfærd at de ikke med almindelige midler kan stoppes i adfærden, så er noget gået galt i avlen. Hvis der kun stod "bære" i hovedet på en labrador, ville der også være gået noget galt i avlen, eller hvis en selskabshund intet kunne ud over at være selskab. Jeg har en bekendt som har borders af arbejdslinier. Disse hunde anvendes til hyrdning på hendes egne får, lydighed, hun har været verdensmester, samt til hyrdning i konkurrence. Hun fortæller, at hendes hunde fint bare kan være til uden at skulle hyrde og at de f.eks. om vinteren, hvor de ikke laver ret meget, fungerer fint med at være "kakkelovnshunde" flere dage i træk. De er afslappede til de får besked på, at det er nu de skal hyrde eller træne. Omvendt fortæller hun, er det hendes erfaring, af f.eks. borders af visse linier ikke har nogen slukknap. Det er hendes erfaring og jeg synes det lyder meget logisk + jeg har været sammen med nogle af hundene ved flere lejligheder i forskelligt miljø og set dem have mulighed for at finde noget at hyrde uden at søge det. Selv er jeg af den holdning af lige præcis de lette hyrdehunde, f.eks. border collien, er meget mere kompliceret end de ser ud til. Mange hæfter sig ved borderens hurtighed og ofte store lydighed, men ser ikke/ved ikke hvad der ligger bag af arbejde og hvad der ellers gemmer sig i hunden. Enig. DKW skal nok selv komme på banen, men jeg har på fornemmelsen, det ikke er fodring han tænker på og det er heller ikke hvad jeg har i tankerne. Det er de færreste problemer man kan fodre sig ud af, hvis nogle overhovedet. Mht. eksemplet, så er det desværre en almen misforståelse, at hundeejere belønner for det man ser og derved utilsigtet får forstærket det hunden har hovedet fuldt af. Dit eksempel er godt idet mange tror at bare en hund sidder stille, så føler den sig belønnet for det man selv ser og sådan er det jo langt fra. Adfærdsbehandling ville være barnemad hvis dette vartilfældet. Vi skal i det hele taget være forsigtige med hvad vi belønner, vi får jo netop det vi selv forstærker.
-
Nej, det handler ikke om at ignorere at ens hund viser frygt og det hjælper hende ikke til at blive tryg, så du må ikke ignorere hende. Som du beskriver hendes baggrund kan frygten være velbegrundet og det skal der tages højde for! Uden at ville træde på nogen, så er Caro 11 år og har i sagens natur ikke den store erfaring mht. problemrådgivning Jeg kan også anbefale Lise Lund, jeg kender hende fra da hun var under uddannelse hos Lone Greva, hun var dygtig dengang og det er nok ikke blevet mindre med tiden Vær meget opmærksom på, at når man har en hund, man mener har haft det skidt, kan man være tilbøjelig til at være for eftergivende for den, fordi man synes det er synd for den. Det er også synd når en hund har haft det skidt, men faste rammer og kontant grænsesætning hjælper den hurtigere og bedre end hvis man bliver for eftergivende. Faste rammer og fornuftig grænsesætning giver tryghed fordi de samtidig giver forudsigelighed hvilket utrygge hunde har stort behov for
-
Du spørger hvad andre ville gøre: Jo jeg ville få fat i en dygtig adfærdsbehandler til at vurdere Sasha og hvad der skal til for at få hende til at slappe af. I mellemtiden er det vigtigt at skabe en situation du kan kontrollere og hvis det indebærer at du skal bære Sasha væk så er det det. Afledning med søg af bittesmå godbidder eller andet hun kan beskæftige sig med så hun ikke er så meget på kan man ofte komme langt med. Straf som det du beskriver kan da godt hjælpe på adfærden, men ikke på nogen god måde, det er udelukkende symptombehandling og kan være angstprovokerende. Hvad mener du hun er bange for skal ske?
-
Hunde lever i nuet og de ting som gør stærkt nok indtryk på dem husker de. Hvis en oplevelse gør stærkt indtryk og hunden ikke straks afledes, vil oplevelsen lagres i langtidshukommelsen. Afledes hunden hurtigt huskes oplevelsen ikke. Dette gælder ubehagelige oplevelser eller oplevelser som gør et meget stærkt positivt indtryk. At tisse er for hvalpe bare noget den gør når den trænger og jeg tvivler faktisk på, at en hvalp har et minde om at den har tisset på gulvet for 5 minutter siden, for det er en helt almindelig adfærd uden den store konsekvens, udover at hvalpen får lettet trykket i blæren. Hunde synes mest at "tænke" i situationer: At denne situation har én konsekvens og en anden situation har en anden konsekvens. Jeg ved ikke lige hvordan man skal teste hukommelse uden at komme udenom konsekvens og læring og som sagt, hvis konsekvensen gør stærkt nok indtryk sker der læring = hukommelsen lagrer sitautionen. Tager man forskelige hvalpe og f.eks. øver "sit" med dem ved at give godbid to gange for at sætte sig, vil nogle hvalpe efter 1 minuts pause huske, at det betaler sig at sætte sig, hvor andre skal have belønninger mange flere gange for at huske, at det betaler sig at sætte sig. Det er klart min oplevelse at hukommelse handler om, hvad hvalpen ellers har fokus på. Hvor meget der rumsterer i hovedet. F.eks. kan man se hvalpen for sig i en legesession holde visuel kontakt med en anden hvalp og nærmest tisse "flyvende" på vej hen til den anden hvalp. Den anden hvalp som går og snuser i ro og fred og tisser, mener jeg har større mulighed for at huske at den har tisset, idet den havde dette i "tankerne" inden den tissede og derved har situationen varet i længere tid, hvilket giver hukommelsen større mulighed for at lagre handlingen.
-
Det er vigtigt at kende lidt til Sifs baggrund for at kunne give et bud, som ikke bare er ren symptombehandling. Hvad er hendes forhistorie? Hvad er hun blandet af? Har hun været løs sammen med andre hunde mens du har haft hende?
-
Forresten har vi også et stykke hundeskov med direkte adgang til stranden
-
Du må bare ikke tro, at fordi en hund sætter grænser for ham overfører han dette til at forstå menneskers grænsesætning. Det er ikke det, du mener vel? Når cairnen ikke sagde fra har der sikkert ikke været grund til det, cairner kan som regel klare rigtig meget Det lyder som om din mors hund vil have vældig godt af at omgås din hvalp og få lidt liv i kludene Hvor gammel er den?
-
Velkommen til Hvor længe har han opført sig som du beskriver? Den fremhævede sætning lyder meget atypisk for en aggressiv hund, så er du 100% sikker på, at han er aggressiv og ikke "bare" frustreret i situationen? Har han haft fat i andre hunde og ville bide dem? Jeg kan ikke se videoen, så jeg ved ikke hvad der bliver sagt der, men er sikker på det er fornuftigt. Jeg ved dog ikke om det kun er selve aggressiviteten der tages stillling til i videoen. Derfor: Det er vigtigt at man kommer "hele hunden rundt" og ikke nøjes med at behandle den uønskede adfærd. En vigtig faktor i adfærdsbehandling er at eliminere evt. stress og sørge for at hunden får opfyldt sine adfærdsbehov, hvilket vil sige at man tilbyder næsearbejde, kropskontrol, koncentrationskrævende aktiviteter samt samarbejdsøvelser. Ligesådan er det vigtigt, at en aggressiv hund kun kommer på tur med sin ejer, altså uden andre hunde, så man kan have al sin opmærksomhed på hunden.
-
Jeg er så heldig, at her hvor jeg bor, er der et stykke kyst uden decideret strand, med roklubbens bådudsætningspladser og et stykke med kystbeskyttelse i form af ca 3 - 4 m høje stendynger, hvorfra hunde kan gå ned på sandet og derfra i vandet. Det er der Pelle og jeg bruger flest vandtimer. Det er efterhånden sjældent vi kommer på stranden, men der er som regel ingen som brokker sig dér, og mange af byens hunde har deres daglige gang på stranden
-
Taler du af erfaring? Huhuhuuuuuuuuuuu...
-
Hav en pose med en bolle parat i lommen og fremvis posen, hvis nogen virkelig kræver beviser.
-
Du behøver heller ikke være enig, det går nok endda. Jeg vil da heller ikke trampe i en lort, men vil egentlig hellere det end at Pelle får trådt en pote i stykker på skarpt plastic som er splittet af græsslåmaskinen eller dåser som er trampet flade og hvor kun en spids stikker op fra græsset.
-
Jeg tror det blandt andet må komme an på linierne... Canis har bragt mange rigtigt gode artikler, men fordi et magasin bringer en artikel behøver den ikke være den eneste sandhed. Jeg holder ikke længere bladet, da jeg efterhånden synes det er meget "tyndt", så jeg har ikke læst omtalte artikel, men vil se efter den på hjemmesiden Det er også selvforstærkennde for en hund at gå på jagt på egen pote, men det betyder jo ikke, at der ikke kan opnås resultater. Jeg siger ikke det er som at klø sig i nakken, men man kan altid gøre et eller andet. Hvis vi har med hunde at gøre, som ikke kan stoppe en adfærd, når de bliver bedt om det, f.eks. jagt/hyrdning, så mener jeg at noget i avlen eller træningen/opdragelsen er gået helt galt
-
Så er jeg ved at være så træt af at tingene ikke virker, så jeg snart ikke gider skrive mere. Jeg kan ikke få ikonerne over indlægget frem, så jeg kan vælge font, skriftstørrelse, kursiv og alt det der og det mest irriterende er, at jeg ikke kan quote ind i et indlæg, altså kommentere afsnit for afsnit. Smileyes kan jeg kun bruge, hvis jeg kan huske hvordan de tastes, for de kan ikke hentes. Likes kan jeg ikke give. Det har været sådan fra i går, uden der er foretaget ændringer på min pc. Er der foretaget ændringer i opsætningen herinde? Jeg ville så gerne have en respons fra Admin..
-
Man kan jo bare prøve, med positive midler, at lære en retriever ikke at tage noget i munden og bære og se hvor langt man kommer med det. Denne trang vil endda nok være nemmere at lære retrieveren, da det er en forholdsvis rolig aktivitet, end at lære en hyrdehund/aktivt jagende hund (hvilket i princippet er delmomenter af samme adfærd) at undlade at søge jagten/hyrdningen. Zuggie: Da du oprettede tråden, skrev jeg et indlæg, jeg ved ikke hvorfor det ikke findes i tråden, men det du spørger til handler om at sørge for at hunden får afløb for sin lyst gennem aktiviteter som ligner, f.eks. næsearbejde for jagthundens vedkommende og f.eks. hyrdebold og lignende samarbejdsaktiviteter for hyrdehundens vedkommende + evt. næsearbejde for dens vedkommende også - eller sørge for at hunden får afløb gennem jagt/hyrdning så den kan lære at alting sker til sin tid. Med en høj grad af samarbejde og impulskontrol kan dette læres ligesom en hanhund kan lære at ikke alle løbske tæver kommer ham ved. Til DKW: Gid ting altid var så simple, som du gerne vil gøre dem til
-
Bestemt. Det lyder måske lidt frelst, men når jeg har skulle flytte har det altid været med "hundesteder" i rimelig afstand som et af kravene, derfor har jeg altid haft nem adgang til grønne og overskuelige områder, hvilket gør det langt nemmere at have hund. Om knap ½ år skal jeg flytte herfra og håber sandelig jeg kan finde endnu et godt "hundested" - og jeg sladrer ikke om dit
-
Logikken med "hjem og børn" kan du ikke bruge til noget. Hvis et par hunde/ulve danner par er det som sådan de fungerer og hannen hjælper til med at forsørge/opfostre hvalpene. I naturen ville tævernes løbetid være sæsonbestemt så der ville i princippet ikke være løbske tæver at strejfe efter Jeg har haft både hanner og tæver og oplever, at hanhundene har virket mest knyttede til mig end tæverne. Som andre også skriver er der en type besvær med det ene køn og en anden type besvær med det andet køn, så det er vanskeligt at pege på hvilket køn der er at foretrække. Statistisk ses aggression mest hos hanner, til gengæld er en tæve som er aggressiv efter min mening langt sværere at håndtere og at hjælpe af med aggressiviteten.
-
Nogle af de allerbedste træningstimer har jeg haft på hhv. industrigrunde og en nedlagt losseplads. Der er faktisk en del steder som er meget velegnede til hundeture/træning, når bare man finder dem Buddha sladrer sikkert ikke om hvor dette sted er, men muligvis gør jeg
-
For h...... hvor er jeg træt af HF i dag, intet virker! Jeg klikker på multiciter fordi jeg vil læse videre, før jeg skriver og vupti kan jeg kun besvare dette indlæg! Jeg vil give "likes", men den funktion kommer ikke frem, jeg kan ikke vælge qoutemuligheden i et indlæg eller fed, kursiv og de andre muligheder der plejer at være - hvad hulen sker der?? Nå, til emnet. Din hund kan så vurdere, at Pelle gerne vil snikkesnakke, men han kan ikke se at "snak" og evt. leg vil kunne give Pelle meget ondt i ryggen. Derfor vil jeg f.eks. ikke have andres hunde i kontakt med ham, når han er i line. Pelle kan iøvrigt sagtens hilse fint i line