Ninjamor

Jeg tænker så slet ikke i decideret indkaldstræning som første skridt, men mere i en generel "hvor har vi to det fedt når vi er sammen" holdning fra Bellas side. Når dette er etableret så indkaldstræning og den ville jeg typisk tage på den måde at hun var i langline, meget lang line, og så skulle du sørge for altid at være på vej væk fra hende, så hun måtte arbejde på at følge trop. Dette kan ske i løb eller i hurtig gang. Under sådan træning må hunden aldrig (i starten) have mulighed for at fordybe sig i noget for enden af linen. Stopper hunden op går man videre. Man går konsekvent den vej hunden s hale "peger" altså modsat hunden synsretning, så man hurtigt forsvinder ud af syne. Når hunden kommer ind roser og belønner man og smutter straks fra hunden. man skal virke lidt uopnåelig, da dette er attraktivt, og ikke altid bare lige ved hånden. Senere i forløbet kobles indkaldet på. Hvis du er intersseret i opstarte indkaldstræningen på denne måde kan du lære hvordan i "Sjov på turen med din hund" hvor det er detaljeret beskrevet.

Bare han ville tage de store edderkopper her kommer ind, så ville jeg være mega tilfreds

Okay. Jeg har kun forholdt mig til denne tråd Jeg har ikke tal på det. Her i mit område ser jeg en del hvor hele fremtoningen gør ondt at se. Hvorvidt disse hunde har en have at boltre sig i, ser ud som de gør pga. smerter eller "bare" fordi de lever et meget indsrænket liv, skal jeg ikke kunne sige, men udtrykket i hundens øjne fortæller meget. Det er også okay.. Jeg ved fra mig selv, at når ens hunds forudsætninger for at leve det liv man forestillede sig den skulle have haft ændres, så ændres man ofte med og rykker sine grænser. Så sådanne udtalelser tager jeg ikke specielt seriøst. Det var et chok for mig at opleve, at Stjerne kun kunne klare et liv stort set uden udefrakommende stimuli. Det var også en kæmpe øjenåbner, som jeg har kunne bruge efterfølgende i mit job og privat. Overordnet fastholder jeg min holdning til hunde som kun får GÅture i kort line og ikke tilbydes mulighed for at blive aktiveret og bruge deres krop. Men man må se på hunden og det den udstråler for at kunne vurdere dens livskvalitet. Det er nemlig det Pelle ligner heller ikke en gammel livstræt hund selvom han bliver aktiveret så lidt som han bliver. Det må være hunden man ser på

Jeg har billedet nu, ser lige en række små gule haler for mig. Tak for reminderen, det kommer der så af at læse for meget om andre dyr - og efterhånden se for få hvalpe :-(

Velbekommen. Det var bare i korte træk, det jeg skrev så hvis du har spørgsmål er du naturligvis velkommen

Pelles indkald er fint. Det der kan variere er tonen fra mig - om det er nok kalde Pelleee eller der skal lidt insisteren i stemmen.

UNDSKYLD Jepsen at vi sådan spammer din tråd! Når næsen slås til, lukkes der til en vis grad eller totalt ned for de øvrige sanser og hunden fordyber sig i duftuniverset. Jeg tror derfor, det bliver utrolig vanskeligt at lære ham at han godt må fordybe sig i snuseriet og samtidig være obs på sit gåtempo! Man kan lære sin hund det, det ses jo i sporsøg hvor man kan lære sin hund at gå langsomt ved med magt at holde den nede i tempo, hvis det er det er den måde man vil lære den det på. Men det er en sej omgang både for hund og ejer. Jeg gør selv det når Pelle er i snor, at jeg enten stopper op der hvor hans næse fanger noget interessant eller også får han signalet "ikke nu" og vi går videre. Vi er naturligvis alle forskellige, men jeg personligt gider ikke gå med en støvende hund med mig hængende efter sig. Det er enten/eller i min verden. Snus eller ikke snus. Også fordi hunde har behov for at fordybe sig 100% i noget, ligesom vi kan forsvinde helt ind i en bog eller film og glemme alt omkring os. Får hunde det behov dækket bliver de også langt nemmere at lære at administrere deres snuseimpulser. De lærer at de nok skal komme til. Jeg vil egentlig foreslå dig at læse artiklen "Yes her har været en løbsk tæve" her på HF. Der beskriver jeg, hvordan jeg har fået Pelles snusning under kontrol uden han lider overlast på nogen måde. Jeg vil tro du kan bruge artiklen til din probemstilling og det jeg har markeret med fed i din tekst Du er meget velkommen til at spørge videre, men måske skulle vi så oprette en tråd til emnet i stedet for helt at overtage denne tråd

Åhhh... tak for svar Alletiders du selv kunne se det, det er altid nemmere med andre Jeg synes det kan være en hjælp ikke at se på hvad man mener med det man gør eller hvorfor man gør det, men prøve at se en situation gennem hundens øjne, som f.eks. med indkaldet i eksemplet, eller beskrive det set gennem en tilskuers øjne: Hunden gør dit, ejeren gør dat, så gør hunden .. og så gør ejeren.. Det flytter fokus hen på det der sker og ikke på det man tror man er i gang med og så kan man ofte se, hvad der skal ændres.

Jeg mangler popcorn og cola til denne tråd :klap: Kom frisk med flere indlæg... Jeg bliver helt nostalgisk

En af de mest muntre og seje små hunde jeg har set, var en chi på ca 1 kg, vi taler nærmest størrelse marsvin her. Denne lille tæve gik frejdigt hen til alle andre hunde uanset størrelse når hun kunne komme afsted med det. Altid positiv og venlig

Må jeg spørge om der var en speciel øjenåbner? Jeg spørger, fordi det omkring træning vs. opdragelse og hvordan hunden oplever situationen er mine egne erfaringer og tanker baseret på disse. Derfor kan jeg heller ikke henvise til litteratur eller hjemmesider

Dejligt.. Jeg skal lige tilføje, at operant læring sagtens kan bruges i opdragelsen, det bør bare ikke stå alene Der skal fornuftig grænsesætning til også

Man kan altså også blive noget træt af, at andre folk skriver, som om en hel masse har givet udtryk for at hunde i snor bør aflives. Jeg har lige læst hele tråden igennem for at finde disse indlæg, men har faktisk kun fundet indlæg hvor folk skriver at dersom, hvis, såfremt og ifald... mener man hunden ville være bedst tjent med en omplacering eller aflivning. Dette kan jeg næppe forestille mig, du kan være uenig i? En hund som har det skidt i sin livssituation bør hjælpes på den ene eller den anden måde, eller? Therese har en god pointe, Minelli også: At hundens miljø kan være udløseren til angst, stress mv og at hunden i så fald ville være bedre tjent med at få fred eller omplaceres. Dette er jeg helt på linie med. Er det så skrækkeligt?

Jamen så skriver jeg frit fra leveren Når du beskriver, at Dupond viser "jeg er konge" adfærd, så ville det efter min bedste overbevisning og erfaring, være noget der skal stoppes - fordi du siger det. Du har et andet sted beskrevet ham som dominant og fortalt at du træner/opdrager udelukkende med positiv forstærkning og derfor bruger at ignorere uønsket adfærd, så han kan lære af det. Der er absolut intet, intet, der taler for, at man med hundes sociale adfærd og indbyrdes regelsæt i baghovedet bør undlade at sætte faste rammer og grænser op for sin hunds adfærd. Tværtimod vil man se, hvordan hunde sætter deres personlige grænser for andre hunde og hvordan disse andre hunde respekterer grænsesætningen, når denne er fornuftig og ikke overdrevet, fordi det er en naturlig del af det sociale liv at kende hinandens grænser så man kan undgå at optrappe konflikter. Hunde og ulve er konfliktløsende dyr og ikke konfliktsøgende dyr. Som du bekriver Dupond er han konfliktsøgende, når du går tur med ham... Ideologien om at man ikke "må" stoppe sin hunds uhensigtsmæssige adfærd eller sige nej til den er en misforstået aflægger af teorien bag operant træning, hvor hunden selv skal tilbyde adfærd, så den kan blive forstærket, når den udfører noget ønsket. I denne situation er det tåbeligt og "forbudt" at anvende et forbudsord som "nej", da det på længere sigt vil demotivere den og nedsætte hundens aktivitet i træningssessionen. Derfor ignorerer man i operant læring hundens uønskede forsøg på at opnå belønning. Hunden skal erfare at belønning kun kan opnås i forvarslede situationer, som startes med et træningssignal fra ejeren. Udenfor disse træningssituationer er der ikke mulighed for at opnå belønning. Dette ignorer/beløn system i træning af adfærd (øvelser) kan man ikke sådan uden videre overføre til hundens opdragelse af flere grunde. Den ene årsag er, at ved kun at anvende sig af "ignorer og beløn" systemet vil man mangle en måde at stoppe sin hund på, når den dag kommer hvor hunden af hensyn til sig selv eller til andre bare skal stoppe sin handlig lige nu! Den anden årsag er, at når vi træner øvelser som hunden selv skal tilbyde er hunden i "belønningsmode", den ved, at nu er der belønning at hente ved at udføre X adfærd. Hunden er fokuseret på hvad ejeren vil have den til og prøver sig frem. Den motivation som driver hunden er at opnå den belønning ejeren har klar til den. Træning er at udføre for at opnå belønning Taler vi opdragelse er dette typisk at hunden skal undlade at gøre noget den allerede er motiveret for. Med andre ord vil vi med opdragelsen hæmme hundens allerede igangværende motivation, som f.eks. at trække for at komme frem, gnave i ting, hoppe op ad mennesker, hilse på andre hunde, snuse færdigt mv. Hundens belønning for at gøre disse ting er selve udførelsen eller den del af udførelsen som bringer hunden til behovsopfyldelse i situationen. Eksempel: Ejer kalder på sin løse hund, som står og snuser. Hunden er dermed allerede ved at udleve målet for motivationen - at snuse - og kommer ikke på kaldet. Vi kan skælde ud, vi kan hente hunden osv. Indkaldet bliver ikke bedre fordi hunden har kunne belønne sig selv. Dette betyder, at hvis hunden har registreret kaldet, har den også lært, at den ikke behøver reagere på det, men kan "blive ved med" ikke at komme. Hunden får i dette tilfælde ikke lagt låg på sin impuls og motivation for at snuse og den får den stærkeste mulige belønning ud af at blive væk, nemlig behovsopfyldelse. Hundens fokus er slet ikke i "belønning gennem ejer" mode, den kan belønne sig selv, så hvorfor lægge en hæmning på snuselysten? Det er ikke nødvendigt... Omsider kommer hunden hjem og ejeren bliver overstrømmende lykkelig og blønner i lange baner. Herved lærer hunden at belønning altid er en mulighed og ikke kun i varslede situationer og derfor har den ingen grund til at skynde sig hjem på kald, For hunden er det en win - win situation, ligegyldigt hvad den gør opnår den belønning: Belønning for at blive væk og belønning for at komme tilbage til ejeren. Hvis du ser disse to tilstande hos en hund for dig, kan du sikkert se, at "ignorer uønsket adfærd" er ideel til træning (øvelser) men absolut ikke ideelt til opdragelse (hæmning af adfærd)? Vi får desværre ofte forstærket noget uønsket helt uden hensigt. Når du f.eks. roser Dupond for at sidde stille, og ekstra meget for den kontakt han tilbyder, ved du i princippet ikke hvilken stemning du får forstærket. Selv ville jeg generelt ikke vælge denne strategi. Dels af førnævnte årsag dels kan jeg ikke se min hunds hensigt, når han er låst i en sitposition. Sitpositionen giver os hundeejere en fornemmelse at tryghed fordi hunden virker under kontrol, men det er kun hundens krop vi hæmmer, hundens stemning kan være den vi ikke ønsker og bliver i så fald den, vi utilsigtet får forstærket. Derfor kan "sit" strategien faktisk gøre problemet større. Dupond beskrives som "dominant". Begrebet dominant = selvtillid og sikkerhed for at hunden kan mestre den situation den står i = ro og rimeligt lav profil. Ligeledes hører dominans til en social gruppe og har intet med tilfældigt opståede møder med fremmede hunde at gøre. Når du er ude med Dupond kan du med stor fordel vise dominans som ovefor beskrevet. Det vil sige at du skal tage styringen af situationen, "gå foran" og udvise ro og en meget stærk vilje. En hel del hunde som har det som du beskriver Dupond vil blive lettede over ikke at stå alene med "problemet" for det er jo et problem for Dupond at se disse andre hunde på jeres ture. Ellers ville han ikke gå i konfliktmode som han gør. Jeg skriver ikke mere lige nu, jeg vil først høre om det giver mening? Der er sikkert en del tastefejl da jeg sidder ved en lille, langsom pc som jeg ikke har vænnet mig til

Jojo, men hvis du er i gang med et forløb hos en adfærdsbehandler kan det blive rigtig forvirrende at jeg blander mig. Er du det? Jeg ville nemlig selv blive møgærgerlig hvis jeg havde lagt en træningsplan til en klient og vedkommende så afveg planen eller tilføjede noget pga. en anden adfærdsbehandler som ikke har set hunden eller måske har en anden indgangsvinkel.

Ligger det ikke ligesom i luften af her tales om raske, velfungerende hunde? Pelle oplever ikke en brøkdel af det jeg har lært stort set er et must for hunde. Han kan ikke rumme det og det ville ikke trives med en almindelig hunds aktivering og oplevelser/træning at skulle forholde sig til. Jeg mener stadig det jeg skrev om hunde, som kun kommer ud at GÅ i kort line, men det er en generel betragtning for der er altid undtagelser. Jeg har ikke mødt Fønix, men har et billede af en lille hund og i kombination med dine lange ben er det næppe en trissetur, for en lille hund, som den jeg beskrev?

Enig og det udtrykker jeg efter bedste evne her: Hvad er det der sker med dig Petrine? Vil du bare misforstå eller hvad? Kommer dine hunde da ind under den kategori Hvis ja, synes jeg du skal se at få gjort noget ved det. Hvis nej, er der ingen grund til at du føler dig ramt.Hvis du selv mener du ligner lort, kan jeg nok ikke overbevise dig om andet, men med "brugte mennesker" mente jeg nu ældre pensionister

Ikke salve eller fingre i et åbent sår. Sårpudder må være bedre, men dyrlæge må være førsteprioritet, det kan blive en lang weekend ellers. God bedring med hende

Der er jo forskel på hundeliv i line! Hunde som aldrig oplever andet end GÅture i alm. line eller 5 - 8 m flexline og f.eks. bori lejlighed, mener jeg har mindsket livskvalitet. Man kan se sådanne hunde for enden af et, typisk, meget brugt menneske og hundene ligner gamle hunde selvom de langtfra er det af år. Kan disse hunde så komme i haven og ræse af og bruge kroppen, hjælper det en hel del. Hunde som kommer i langline og bliver brugt eller aktiveret så de får anvendt deres evner og får dækket deres adfærdsbehov lever efter min mening et fint hundeliv. Men raske hunde i relativt kort line som aldrig mærker jorden forsvinde hurtigt væk under sig, synes jeg ikke lever et godt hundeliv. Jeg ser hyppigt en schäfer komme med sit menneske i kort line. Det er den 3. eller 4. hund af samme race jeg har set hos familien på 28 år og aldrig, aldrig har jeg set andet end trissegangart. Muligvis går de lange ture med hundene, muligvis kommer hundene på stranden, men jeg er parat til at vædde hvad som helst på at de aldrig er løs. Ung hund i en gammel hunds tempo, det er altså trist.

Har du adfærdsbehandler på ham? For så vil jeg ikke blande mig, ellers har jeg et par kommentarer

Ja, det billede får jeg på nethinden nu Det er rigtig interessant at studere hvalpe og er man så heldig også at have farmand eller en god onkel ved hånden så bliver det utroligt spændende

Velbekomme

Velkommen til

Hvis man ikke selv er vant til at træne med øjenkontakt, vil mange ikke ane hvad du laver. De vil se en hund som sidder pænt og roligt og derfor virker - nå ja pæn og rolig, og sådan en hund kan andre jo trygt gå hen til, mener de. Der er desværre hos mange hundeejere ikke skyggen af respekt for andre hundeejere og deres hunde. Det er typisk hundeejer som ikke selv oplever problemerne. Vær opmærksom på at det at blive bragt i "sit" hos nogle hunde kan virke indskrænkende på deres frihed og derfor øge en negativ reaktion ved kontakt fra andre hunde. Hvis en hund er optaget af f.eks. øjenkontakt, kan den blive voldsomt forskrækket og negativ hvis den pludselig opdager at den anden hund er kommet alt for tæt på. Jeg har naturligvis ikke set Dupond og kender heller ikke til dit træningsprogram, som kan være det helt rigtige lige til ham, men de fleste hunde håndterer bedre lidt bevægelse i sådan en situation end når de føler sig låst af et krav.

Har du en observation på det jeg skrev, om hvalpe som logrer, idet de suger sig fast i en dievorte?