AnneMangetal

Vi har bare virkelig kæmpet med nogle af de simple kommandoer som dæk og plads, hvorimod hun er lynende skarp til at lære andre kommandoer. Jeg frygtede nok at det med at halse ville blive en svær en, men vi gemmer bøvlet til en senere (garanteret simpel) kommando:-)

Min tidligere schæferblanding havde pancreatin insufficiens og havde tit dårlig mave. Græsset hjalp på han mave et stykke ad vejen. Generelt er dyr jo indrettet sådan at de spiser (underlige ting) det de har brug for. En sund og rask hun vil næppe spise en gulerod eller banan, men en hun med tynd mave vil elske gulerod og en med underskud af kalium vil elske banan. Heste har saltsten at slikke på i deres bokse. Kan til dels forstå det med frisk græs, men min Tulle-mås på 5,5 mdr. har fra første færd elsket afklippet græs. Helst totter der er så store at hun må spise dem af flere omgange. Den næste bæ ligner så en fra en hest (i teksturen, ikke størrelsen:-) ) Vi prøvede i starten at sige nej når hun spiste det, men bølle som hun er, resulterede det bare i endnu større portioner, som hun tilmed stak af med. Så nu får hun lov til en hapser af og til - hun er jo sund og rask og vokser som hun skal:-)

Kan se to bandit-billeder:-)

Du er bestemt ikke den første der har anbefalet klikker - selv en DcH træner har anbefalet det:hmm: Bella er en meget blød hun, og hun reagerer på positiv træning. Min kæreste har få gange forsøgt at være hård over for hende, men så lukker hun helt af. Jeg strøg fluks ud og købte en klikker, og gik igang bevæbnet med yndlings-pive-tennisbold og leversnacks. Efter en dag med vel i alt 5 træningssæssioner af 5 min., er Bella nu ret skrap til at halse:-) Nu gør hun endda af sig selv når hun fx mener vi skal i skoven:-) Nu skal vi så bare til at lære hende hvornår hun må gø, og hvornår hun ikke må. Og netop det er jo ingen sag med en schæfer:stupid: Jeg havde forventet at vi skulle bruge mange uger på den første positive oplevelse med dette, men den fangede hun fint! Tak for hjælpen:klap:

Er ærlig talt også lidt betænkelig ved det med tre hunde på så kort tid. Fool me once, shame on you. Fool me twice, shame on me..... Men det gode er vel at Kvik er leveret på betingelse af at han ikke må videresælges?! På den anden side kender jeg ikke Speedie, og kan kun ønske held og lykke med den lille. Men træning, træning og atter træning. Det samme med socialisering!

Min schæferpige på 5,5 mdr. har aldrig trænet at halse på kommando. Nu skal vi til at træne rundering, og så skulle hun jo gerne give hals. Lige da vi fik hende hjem gøede hun af ALT der bevægede sig. Nu gør hun "kun" af børn der fx spiller bold, løber på rulleskøjter m.m. og så af alt der bevæger sig omkring vores hus om aftenen når det er mørkt. Jeg har prøvet at tirre hende lidt med hendes bold for at få hende til at give hals, men hun piver og hopper i stedet.... Det samme med godbidder. Hvis jeg "vuffer" af hende, bliver hun nervøs i stedet for at tage det som en opfordring, så det er ihvertfald ikke vejen frem. Er der nogen der har gode råd?

Yderligere bonusinfo: tørret lunge er HELT genial snack! Den er tørret, men stadig lidt blød i det - nærmest som en tørret svamp. Det lugter tilgengæld lige så slemt som din hunds ånde:-)

Selvfølgelig skal de i sofaen hvis de vil! Jeg har altid haft schæfere, og min tidligere hund var sjældent i sofaen. Bella derimod, er i sidsen hver dag. Hun har et stort behov for menneskelig kontakt, og hvis ikke vi ligger på gulvet og krammer hende, hopper hun op i sofaen og vil kramme. Hendes yndlingsstilling er at hun ligger på mig på mave/bryst. Og det er jo ikke noget problem med 27 kg schæfer:-)

Og kom lige i tanke om at man de fleste steder kan købe en spray til legetøjet så det smager godt for hunden, og den dermed hellere vil bide i det end i mennesker:-)

Da Bella skiftede tænder, legede vi også mange ruske/trækkelege, opfordrede hende ude til at tygge i pinde og inde at tygge i legetøj af hårdt gummi. I starten er det en tand hist og pist - fortænderne. Så begynder hjørnebisserne, og de ryger ved leg. Og nej, vi mennesker må ikke rokke med deres tænder eller trække i dem. Kindtænderne har Bella vist alle tabt ved leg med hendes smukke yndlings Berner dreng. Ihvertfald fangede jeg to kindtænder i græsset og bemærkede derefter at den smukke berner var indsmurt i blod. Mysteriet blev løst da jeg kiggede nærmere på Bellas mund..... Må jeg bare sige BLODBAD! Kræet var i mellemtiden blevet tørstig, og løb gladeligt hen til den fælles vandskål. Trak frisk vand op i munden, savlede store mængder blod retur i skålen. Perioden hvor tænderne falder ud varierer, men det tager et par uger. I denne tid lugter din hund som om en selvdød gnu har fundet sit sidste hvilested i din hunds mund:-( Når alle bisserne er ude, aftager den dårlige ånde i takt med at de blive de blivende tænder kommer frem. Sjovt nok markerede tandskiftet her hos os, at Bellas ellers udemærkede hørelse fuldstændig forsvandt....

Min tidligere hund Malde fangede en dag en harekilling, og jeg var dybt ulykkelig! Et enkelt rusk og den var stendød! Malde lagde den for mine fødder og forventede at blive rost til skyerne! Jeg valgte i stedet at spørge en forbikørende bondemand om jeg måtte lægge lille døde Stampe i traktorens skovl. Så Stampe blev begravet fjernt inde på en tilfældig mark. Malde var tilgengæld så fornærmet, at han fuldstændig ignorerede mig resten af dagen:-)

Kan i evt starte lidt mere lavpraktisk? Køb et par babyalarmer og en flaske rødvin. Lad "sender" alarmen stå hjemme, tænd modtageren, tag rødvinen og sid inde hos naboen et par timer ....

Min tidligere hund var schæfer/Golden og havde et øre fra hver - SÅ charmerende!!! Min nye Bella har "desværre" haft fuldt rejste ører siden 10 uger. Er lidt misundelig - de er så søde med et blødt øre:-)

Hvis en ældre hund ikke finder sig i den yngre hunds adfærd, plejer den at sætte den yngre på plads. Hvordan er din hund generelt med andre? Problemet - som jeg ser det - er at hunden afreagerer på dig, dens flok! Og jeg tror at du skal lytte lidt til alle de råd du har fået tidligere i denne tråd. Du kan ikke blive ved med at behandle symptomerne, men er nødt til at rette opmærksomheden på det virkelige problem. Jeg er selv af den overbevisning, at det er hundeførerens opgave at lede sin hund - men ikke på den gammeldags måde. Det jeg mener er, at du skal vise din hund hvad der er rigtigt og forkert og hunden skal have tillid til at du vil hjælpe den ud af situationer hvor den ikke ved hvordan den skal reagere. Du har tidligere skrevet at du træner meget lydighed - 40-50 minutter to gange om dagen. Måske er det simpelthen for meget? Min schæfer ville ihvertfald kede sig halvt ihjel hvis hun skulle gå så meget lydighed! Har du overvejet at træne de basale ting blot et par minutter om dagen, og så lade hunden nyde gåturen som et frikvarter hvor den få lov at snuse og hygge? Og måske finde en anden slags træning som din hund virkelig nyder - AG, dans, rally eller lignende? Jeg vil give de fleste tidligere ret - jeg tror din hund er frustreret og forvirret, og jeg tror at der hele tiden vil dukke flere og flere problemer op, med mindre du får taget hånd om det der giver din hund alle de frustrationer.

Min tidligere hund Malde var virkelig madglad, og kunne kun tage pænt når man bad ham om det - med streng stemme:-) En aften min mand havde været i byen og var.....lad os sige lettere overrislet, ville han lære hunden at tage en godbid fra munden. Så min mand tog en munchy stick i munden og kaldte på Malde. Glad som Malde var, hapsede han hele godbidden på en gang, og tillod sig i samme omgang at køre en hjørnetand op ad hagen og gennem underlæben:-) Så til evigt minde om vores lille dreng har min mand nu et centimeter langt ar på hagen/underlæben:-) Selv får jeg nemt blå mærker, og med en 5 mdr. gammel schæfer, er resultatet at jeg evig og altid er gul og blå

Så skulle den lille bandit på 5 mdr. demonstrere en form for intelligens. Hun elsker opvaskemaskinen! Så kan man jo lige snige sig til et slik sovs eller noget... Jeg har fra start sagt nej, min kæreste lod hende fortsætte noget tid, indtil jeg brokkede mig over at hun også var begyndt at slikke på tingene når opvaskemaskinen var ren og skulle tømmes. I dag holder hun sig altid tæt på opvaskeren når vi sætter ting i. Og vel vidende at hun jo ikke må slikke på tingene, er hun begyndt at tage sin bold med derhen, og i et uopmærksomt øjeblik smide bolden i kurven i opvaskeren. Når så hun skal tage bolden igen, kan hun lige nå et hurtigt slik på en tallerken eller sovseskeen:-)

Nej nej nej, slet ikke! Hun går næsten altid uden snor når det er med mig, og så tager jeg hende i snor når jeg kan se andre. Vi bor i en lille landsby hvor alle er enige om at hundene kan luftes uden snor, når ellers vi har styr på dem:-) Og idet Bella er så ung, får hun altid lov at gå uden snor - og kommet ALTID når jeg kalder:-)

Vi har altid pjattet og leget med Bella når det regner, og nu synes hun det er ALT for sjovt at være ude når det regner. Men det skal så siges at vi ikke oplevede regnvejr før hun var omkring 10 uger. Men på den anden side kunne vores tidligere hund ikke fordrage regnvejr - han ville kun være ude i regnen hvis det var for at gå tur, men gad ikke gå ud og tisse i haven... Men prøv at går ture hvor i fjoller rigtig meget når det regner. En lab er jo født vandglad, så mon ikke i kan få hende til at være ligeglad med regn?! Held og lykke med det:-)

Det kan godt være at du har ret. Hun er virkelig, virkelig dygtig når vi er til træning, og gør alt hvad jeg beder hende om så perfekt, at selv trænerne er ret imponerede over hende:banan: Og måske hun vokser fra det - det hjælper nok også når hun kan gå 100% på plads. Jeg er begyndt at bruge de ovennævnte råd, og så må jeg nok bare væbne mig med tålmodighed:-)

Bella, min schæferpige på 5 mdr. vil snakke med alle når vi går tur. Men det er jo ikke alle der vil snakke med hende (det forstår man jo ikke:-) ) Når et menneske evt med hund er inden for synsvidde, lukker Bellas små ører helt i.... Hun trækker som bare pokker for at komme over og hilse. Og det er måske meget kært nu, men om et par måneder bliver det et helt andet problem. Hun er ualmindelig dygtig når vi er til lydighedstræning og går flot lineføring, er opmærksom, går flot på plads og har et sikkert indkald. Men når vi er i skoven er det en anden sag. Jeg har prøvet at sitte hende og aflede med godbidder - det hjælper ikke. At gå lineføring har hun slet ikke fokus til. Så hvad skal jeg gøre? Overvejer to muligheder: 1. Finde nogle endnu mere lækre snacks til at aflede 2. Vandforstøvertricket Jeg er klar over at mulighed 1 gør at jeg kan aflede hende før problemerne opstår, men som sagt har hun ingen fokus på mig.... Kunne man lave den bagvendt, sådan at hun først får et pust vand og bliver snappet ud af hendes egen lille verden, og så aflede med godbidder resten af tiden?

Tillykke med hende:-) Jeg må indrømme at Bella også lugtede ret slemt da vi fik hende hjem, og jeg tror det var på 3. dagen jeg puttede hende i bad. Jeg gjorde alt jeg kunne for at det skulle blive en god oplevelse - godbidder, ros m.v. I dag synes hun det er helt ok at komme i bad. Men når nu din lab er så korthåret, kan det være at du kan nøjes med at etagevaske med en våd klud. Mht. at bade - lad den endelig! Du skal selvfølgelig holde godt øje med den, men labradoren er jo en rigtig vandhund, og den vil givetvis være supersvømmer efter første vandtur:-) Held og lykke med den lille:-)

Jeg tror du har ret:-) Det er bare så pinligt når vi har gæster som ikke kender til hund, og Bella pludselig går igang med pjevseriet. Hun plejer at være ret hurtig til at lære ting, så forhåbenlig lærer hun også hurtigt hvis vi ignorerer hende:-)

Allerede nu, et par dage efter den sidste tand er ude, har hun ille længere dårlig ånde - med mindre hun har spist noget hunde-lækkert:-) Så til jer med hvalpe der skifter tænder - bare rolig, det går snart over:-)

Det hjælper altid at komme ud med det. Håber du snart er ovenpå igen - og jeg tror at jeg taler for alle, når jeg siger at vi glæder os til at se billeder af hvalpene:-)

Ingen respons i schæfer-forum, så jeg smider den lige her også Min tæve på 5 mdr. "pjevser" rigtig meget. Specielt hvis hun keder sig eller er utålmodig, kan hun sætte gang i en pive-koncert af en anden verden. Fra første dag har vi aldrig ynket hende, men sagt nej eller på anden vis stoppet det. Men når nu hun bliver ved - trods 3 mdr. hvor vi har forsøgt at stoppe det, tænker jeg at vi nok gør noget forkert.... Når vi siger nej til hende, kommer hun som regel hen og vil kysse, eller bliver generelt fjollet Hvad skal vi gøre - og er der overhovedet noget at gøre ved en schæfer der pjevser?