Camilse

Det tror jeg ikke umiddelbart man kan give et enkelt svar på, for det afhænger af mange ting. Hvad kan hunden? Hvor stærk er den til længere kæder? Og nok allermest vigtigt, hvor god er man selv til at se hvad der giver mening og sammensætte en række tricks som fortæller en god historie. Og så afhænger det vel også af ambitioner og niveauet man arbejder på. Jeg brugte en del tid på at få mit første program på plads. Fra Cassi rykkede op i FS2 og til vi startede første gang i FS2 gik der under to måneder og programmet var rigtig fint. Nu hvor vi knokler med vores første rigtige kl. 3(det vi havde med i Finland var blot vores FS2 i forlænget version) og damm det tager lang tid at få det på plads. Er så glad for at jeg har fundet en at træne med en gang imellem. Det giver så meget at have en at sparre med. ********************* Cassi og jeg er gået i gang med nyindlæring af nogle tricks. Det er omkring et år siden vi arbejdede med indlæring af helt nye ting, så det synes vi begge er rigtig sjovt. Ikke nok med det, så fik vi trænet det med lidt forstyrrelse i dag, da hun var hjælpetræner på mit familiehundehold(jeg bruger hende tit til at vise hvordan ting kan komme til at se ud og til at demonstrere indlæring, og hun er super god til at være ikke alt for dygtig). Nu skal vi lige have de nye ting ind i vores program, og så har jeg en lille drøm om at hun skal lære at holde en skurre børste i munden og skurre gulv med den. Mon ikke hun kunne lære det?

Så bar vi til årets første rallykonkurrence(har ikke været ude siden september sidste år). Cassi var glad og i godt humør. I ekspertklassen var hun lidt ukoncentreret i starten, men gik egentlig meget pænt. Vi måtte lave det fristende 8-tal om da hun snuste til fristelsen(der var også kun lige plads til man kunne komme ind mellem skilt og fristelse) og så rev hun springet ned(ret utroligt når vi kun springer 25 cm, men hun står altid ret tæt på i ro-delen). På et tidspunkt mistede jeg hende(der var en hund der havde tisset på banen, den allerførste der var på). Ærespladsen røg efter mindre end fem sekunder, det passer hende bare på ingen måde at skulle forholde sig i ro så længe). Nå, men alt i alt blev det til 77 point og da vi var de eneste der ikke blev IB'et vandt vi klassen, så Cassi har fået en fin lille pokal og lidt guf. I den åbne klasse var vi lidt uenige om hvor vidt det nu var nødvendigt at sætte sig ned foran springet i spring ro spring. Vi blev trukket to point i helhedsindtryk og så hele syv 1'ere for lidt sjusk. Men første gang i over et år at vi kommer over 90 point i DcH. Så det er da altid noget.

yeps, vi havde den i forvejen og jeg ville gerne have x'et på, men så skulle Cassi nok have haft en anden fører med *gg* Jeg kunne jo starte med at hente den rigtige hund i første omgang og så tage hendes rekvisitter med. Glemte at lave tricks mellem de to spring, hun blev forvirret over den ændrede rekvisit og i vores htm-del blev jeg sp glad for at hun gik så fint at jeg fik sagt dygtig og smut sagde det og hun løb ud for at finde noget at spise. Nå det er sagt, så er det den sjoveste prøve jeg har været til med hende. Vi må få vores X en anden gang. Nu skal vi have ordentlig styr på vires FS3.

Min stok er købt en kirkens korshær og var en fin en(den er desværre gået i stykker). ******* Calle bestod sin FP3 i går. Det var godt nok kun lige til øllet med 3,1 men hvad gør det. Bestået er bestået. Og han fik rent faktisk to femtaller. Det var egentlig lidt synd for ham, for jeg kom til at træde på hans hale da vi skulle gå vores Heelwork. Han er en hund der går meget lavt bagtil og når han går baglæns dykker han lidt mere ned og med den lange hale han har kunne det bare ikke undgås. Han blev meget ked af det, men var frygtelig artig bagefter. Nu er målet at vi en gang efter sommerferien skal op i titelprøven. Cassi var tæt på at bestå fs3 i første konkurrence, og jeg vidste at det nok gået kunne lade sig gøre bestå den anden, men jeg fik kommentarer på den måde hun behandler den ene rekvisit, så lidt i pulsivt prøvede vi med noget nyt, som vi trænede i opvarmningen og sådan en lille ændring kan give voldsomme problemer senere i programmet. Vi fik højere point for sværhedsgraden, da vi i højere grad varierede vores program, mens vores udførelse blev knap så god. Nu er der en lille måned til næste konkurrence og så må vi arbejde på det indtil da. Har fået en masse nye inputs i denne uge, så der er rigeligt at tage fat på.

Man ville blive overrasket over hvor mange hunde der er født bhund som ikke kan lave spring uden apport. Personligt mener jeg dog at det afhænger af hunden og hvordan man generelt arbejder med hunden. Mine to hunde kan begge øvelser. Og jeg forventer også at de kan når jeg står foran springet med apportbukken i hånden og ikke kaster. De skal lytte til det jeg siger! Jeg ville straks mene at det kan være mere problemskabende at træne med stop, og jeg ser absolut ingen grund til at træne på en øvelse der ikke skal anvendes før om tidligst to år.

Endelig lykkedes det for Cassi at komme igennem en hel konkurrence dag uden skade. I SPÅ gjorde hun noget hun ALDRIG har gjort. Hun tyvstartede. Jeg blev noget overrasket og jeg kunne se i hendes blik at hun tænkte "Ups, det måtte jeg vist ikke, men nu er jeg jo igang!" Udover det kom hun forkert ind i slalommen og pillede vist en pind. Det endte med en disk. I AGÅ var vi enige om at hun skulle blive i starten(hvilket var nemt nok, for anden forhindring var en buet tunnel, så skulle ikke så langt fra hende). Hun var meget artig. Tog sine felter og slalom i fin stil. Jeg havde en kanon fed følelse med hende på banen. Der var dog et stræk hvor hun lige er kommet ud af tunnellen og jeg var langt fremme, og så speeder hun op og glemmer sin springteknik, så hun hev tre spring i træk. i AG1 var der både gode og sjuskede ting. Vi fik hevet en pind og hun smed sit felt på a'et(min fejl!). SP1 var en fed bane at løbe og Cassi var bare på mærkerne og gjorde alt hvad hun blev bedt om. Lige bortset fra en lille detalje. Efter slalom skulle hun sendes i tunnellen. Som i SPÅ regner jeg med at min hund gør hvad jeg beder hende om, så ser ikke at hun ikke smutter i tunnellen, men kunne godt regne ud at hun havde droppet den, så hurtigt hun kom over næste forhindring :stupid: Udover det satte hun ikke et ben forkert. Er godt nok meget tilfreds med min lille prinsesse, for hun havde en meget lang dag i går og det er faktisk lidt tid siden hun sidst har set en agilitybane. Men for Søren, hvor var hun tændt. Det var så ekstremt at det ene øre stod op på hende.

I mandags skete der så det som jeg ellers havde svoret aldrig ville ske. Cassi og jeg debuterede i HTM1, og min lille prinsesse var så skøn. Hun var lidt ukoncentreret af og til, men taget i betragtning af at vi(eller nok mest mig) hader det der og vi kun lige har taget os sammen i en lille måned. Vi har fundet ud af at det faktisk er ret sjovt :blink: Der skal arbejde videre med programmet, tror vi korter det lidt ned og så skal vi have bedre styr på positionerne. Vi var megatæt på at bestå det første program, da vi fik 7,4 i snit på udførslen og over 7,5 i både sværhedsgrad og fortolkning. Det eneste der var lidt spøjst var at en dommer roste starten, mens en anden ikke gjorde... FS3 gik som det nu engang gjorde og jeg havde ikke rigtig forventet andet.

Så er vildcassen meldt til i Risskov om søndagen. Tænkte at når jeg nu alligevel har valgt at overnatte derovre, så kunne vi lige så godt. Ved ikke om jeg bliver til alle løb, for det ser ud til at blive en halvlang dag og der er lidt vej hjem til Vordingborg...

Phew, det bliver vist en lang dag i Rønde. Tror jeg overnatter derovre og tager hjem søndag.

Jeg ved ikke om I er klar over det, men bruger man Edge(som jo nu bliver standard for Windows 10) så kan man ikke skrive indlæg herinde. Det er i hvert fald ikke lykkedes for mig endnu...

Har haft den fedest omgang træning med Cassi. Tænk sig, lige pludselig kan hun lave store cirkler om mig og rekvisit på kommando og uden jeg hjælper hende med mit kropssprog. Og der kommer bare knald på prinsessen. Det med at løbe tænder hende gevaldigt, og inden hun skal cirkle om genstand, så skal hun lave en slalom-rundt om føre-kombination, og da det gik op for hende at hun skulle ud at løbe, så kom der godt nok fart på. Og i tirsdags besluttede hun sig for at hun da godt kan lave en walkon foran mig... Det er lidt sjovt med vores program, lige nu er der en masse små detaljer jeg gerne vil have på plads, men det må komme efter næste uge, hvor vi skal op i FS3 hele tre gange...

Jeg tror det er lidt forkert at sige bare fordi hunden er af arbejdslinjer, så kan behovet opstå. Ingen af mine er af hyrdelinjer(den unge kan jeg jo reelt ikke udtale mig om, men har ham stærkt mistænkt for at være ud af mere sportsrettede linjer, dog med lidt mere hyrd i sig end Cassi), men jeg er ret sikker på at hvis ham den unge skulle have det bedst mulige liv, så skulle han have lov til at arbejde med får. Alt den energi der er i ham er så vanskelig at få brændt af og generelt er han en hund der gerne vil lave noget. Nu har han aldrig set et får, så tvivler på at han græder sig selv i søvn om natten fordi det mangler i hans liv. Vi er heldigvis efterhånden ved at være der, hvor han ved at der er bestemte situationer og tidspunkter på dagen hvor der ikke er nogen grund til at forvente noget.

Det sker ikke så tit, men i dag fik Calle lov til at lave et feltsøg. Han er faktisk ret god til at søge langt ud og være fokuseret om det han laver. Han søger meget højt lige som Cassi gør det, så på den måde er de meget lig hinanden. Cassi søger mig så meget i sit arbejde og skal dirigeres, mens Calle er meget mere selvstændig. Det eneste der lige skal arbejdes med er afleveringen, men jeg bruger det mest som aktivering af det lille lyn. En video af spirrevippen...

@Ninjamor betyder det store antal foreninger(der jo selv sætter rammen for deres indhold/kvalitet) ikke blot at det er hamrende svært at sætte ord på hvad DcH er for en størrelse, både positivt og negativt. Jeg ved da at min forening fungerer på en måde, mens der er verdner til forskel når vi sammenligner med den lokalforening der ligger 8 km væk.

Cassi har haft en god dag. Nemlig med rundering, spring og feltsøg... Og det gik da sådan nogenlunde :smil:

Da du vælger at skrive i en fornuftig tone(uden beskyldninger om at folk er dumme), vælger jeg at svare dig. Jeg er klar over at IPO ikke er en del af DcH's program, men faktum er at Anne fejer KimC oplevelse af bordet som værende tussegammel blot fordi det ikke længere indgår i programmet, og det var den eneste grund til at jeg skrev, for hvad ved vi egentlig om hvad KimC har set og oplevet . Jeg ville desuden ikke være dybt chokeret over at høre at der kunne være trænere der kunne finde på at starte en rå hund op med bidearbejde. Ikke når jeg tænker på at jeg på træneruddannelsen sammen med de øvrige træneraspiranter fik at vide at hvis hunden ikke ville slippe bolden, så skulle man blot holde hovedet over knæet og råbe slip i hovedet på den. Eller når jeg ved at for to år siden måtte et hold af træneraspiranter indgive en klage over en kredsinstruktørs hårdhændede og gammeldags måde at håndtere hundene på. Hvis ikke engang dem der skal uddanne trænerne i klubberne kan leve op til de forventninger man burde have til en træner idag, hvordan skal man så forvente at alle der kommer igennem DcH's træneruddannelse kan(og her er der jo beklageligvis en del som ikke har en voldsom stor erfaring med at træne hund). Nå, men nu var det jo ikke det her som tråden handlede om.

Du skriver følgende, og derfor må man vel gå ud fra at din opfattelse var at der ikke blev trænet bidearbejde i DcH, hvorfor skulle du ellers mene at det er en gammel oplevelse? At jeg skriver til dig som jeg gør, at DcH har et DM i IPO, er blot for at understrege at JO, der trænes stadig bidearbejde i DcH, noget som du med din besked til KimC(uanset hvor latterlíg du synes han er) rent faktisk skriver ikke gør!

Har jeg aldrig skrevet... Hvis du vil bruge citater, så citer venligst korrekt!

@AnneMangetal hvad ønsker du helt præcist at fremme ved at kalde folk for dumme? Her tænker jeg på dit ret uheldige brug af smileys. Først i forhold til Kim hvor du smider en ind liggende på maven flad af grin og nu bruger du en smiley over for mig hvor du indirekte kalder mig dum! Det gør dig meget svær at tage seriøs!

Mig bekendt er der bidearbejde med i IPO, som der også trænes i DcH. Man har endda et DM.

@Annetteg og @Dorte tillykke med jeres flotte resultater :banan: vi begynder så småt at komme igang igen, Cassi og jeg. Vi har ikke arbejdet med rally siden vi var til konkurrence i september, og nu har vi været til træning tre gange. Det plejer at være sådan at Calle er på i ti minutter. Ikke nødvendigvis på banen, men bare i nærheden af de andre hunde(i dag var det lige ekstra svært for der havde været en løbsk tæve og der var en hund der rendte løst rundt). Nå Calle er ved at være brugt op træner jeg resten af tiden med Cassi. idag var hun skide dejlig at arbejde med. Der var dog lige to ting som jeg ikke kunne andet end at grine af, nemlig da vi skulle bakke to skridt, jeg kunne simpelthen ikke få det til at passe i mit hoved. Jeg er lidt autist omkring nogle øvelser, fx skal jeg helst bakke med et bestemt ben først, og i dag kunne jeg slet ikke ramme det. Fuldstændigt åndssvagt! og så da vi kommer til sidste skilt, spring ro spring, så nægter Cassi at sætte sig ned. Nå, må jo heller ikke forlange for meget. Hun havde trods alt sat sig hurtigt ned samtlige gange inden. Nu er der knap tre uger til årets første konkurrence...

Cassi tror jeg ville løbe skrigende væk hvis hun så et får(hun hader i hvert fald det lille plastik får i klubben), men da hun var hvalp var hun i den grad tændt på at skulle løbe efter både biler og cykler. Det tog godt et halvt års intenst arbejde at få det pillet af hende. I dag er hun fløjtende ligeglad med det, og det eneste tidspunkt der dukker lidt hyrd op i hende er hvis hun bliver lidt forvirret over hvad hun skál i frie øvelser, så hyrder hun på mig. Med Calle er det en helt anden sag. Selvom han er mere over i hyrdelinjerne(kan jo ikke svare på hvor meget, men ved hans far er lavet med henblik på hyrdning af en hyrde) er det eneste tidspunkt det kommer til udtryk er når han leger med bestemte hunde. Hånden på hjertet, som de ligger lige nu og sover i hver deres kurv, så tror jeg ikke de drømmer om at løbe efter får. Cassi drømmer sikkert om en agilitybane og Calle om sin borzoikæreste Alma... Pjat, de drømmer nok ikke rigtig om noget...

Den der iPad altså.... ********************* Er jeg den eneste der ikke kan lade være med :banan: over at det er så længe lyst... Nu har jeg i to dage kunne tage ud og træne med hundene en god halvanden time efter at være kommet hjem kl. 17... Det giver så meget mere lyst til at arbejde med hundene... I går kørte vi i klubben for at træne lidt agility. Lidt på forhindringer med dem begge og så lidt slalom med ham Calle... Han rykker virkelig, og det er så fedt at se hvordan han virkelig søger den rigtige indgang. Vi følger vores slagplan og det giver bonus lige nu. Næste step bliver at køre mere sikkerhed når jeg er på hans venstre side. Det har vi ikke arbejdet så meget med. De var fede at træne med begge to

Juhu... Så er vi to eksperthundene der meldt til :banan:

Jeg ville aldrig bruge et tæppe. I stedet ville jeg arbejde målrettet med selvkontrol. Begge mine synes det er nogle af de fedeste lege. Jeg ville arbejde med selve positionen(og for mine hunde ville jeg også arbejde med andre øvelser der kræver selvkontrol, fx apport og lydighedsfremadsendelse) og sikre at den blev rigtig god solid. Og så ville jeg sætte min releasekommando på tidligt og ikke acceptere at hunden flyttede sig før den rigtige kommando kom. Skulle det sk ville jeg starte øvelsen forfra. Selv hvis hunden forlader positionen for at komme tilbage i den igen, fordi den kom i tanker om at det måtte den ikke, der er ikke brug for gråzoner. Når jeg så får hunden på spring igen, så ville jeg arbejde på at den får en forståelse af at den reelt ikke ved hvad jeg vil have den til. Lene wøliche gav et godt råd, nemlig at gå ud, stille sig som skulle man til at release og så give kommandoen for med det samme at kaste en bold bagud, så hunden oplevede at den aldrig helt kunne forudsige noget på baggrund af at jeg går ud på den anden side af et spring. Til sidst ville jeg arbejde på at hunden for forståelse for at der kun er en rigtig kommando, nemlig mit que. Mine må kun løbe på deres que. og sp handler det vel i bund og grund om at være tro mod de kriterier man har opsat. Og så være konsekvent evig og altid. Jeg har en klubkammerat hvis hund der ikke er meget tænding i, men som alligevel tyvstarter gang på gang til konkurrencer. Den har aldrig oplevet i konkurrencesituationer at blive sat tilbage i start. Det sker altid derhjemme, men så bliver den bare forvirret, for hvad er det egentlig han ønsker af den. Og jeg tror på at med de hunde der har meget tænding, så er det ekstra vigtigt at det er klokkeklart hvad vi ønsker af dem og at der ikke er råfodret.