Valhrona

Jeg synes bare de "rigtige" hundesofaer er flotte (dem man kan få til små hunde herhjemme) - Det er lidt kedeligt med en alm. 2-personers menneskesofa. Vi købte jo til at starte med en smart sovesofa, som fyldte helt vildt i stuen og slet ikke passede ind. En fancy sofa designet til vovser ville lige være sagen! Jeg kan desværre ikke lægge billeder ind endnu, men så en super lækker "guld"-sofa i chaiselonstil med et oversize kødben som sofapude på en tysk hjemmeside. Desværre var den også udsolgt.. Jeg kan heller ikke finde ud af at købe fra de tyske sider. Det er som om de kun sender skidtet afsted indenfor deres egne grænser som jeg ser det? Hilfe! :damn:

Goofball må også være i sofaen, men det er fordi han "reder seng" og dermed ødelægger vores sofa, at vi gerne vil købe en til ham. Han har 3 forskellige hundesenge i "gulvform", men han gider ikke ligge nede på gulvet, han vil gerne have overblik.. Det kan godt være, vi ikke har så stort et marked for hundetilbehør herhjemme.. Der er en del tyske hjemmesider som har en masse flotte hundesofaer. Jeg vil gerne betale pengene for en ordentlig sofa til Goof, men kan bare ikke finde nogen i DK! Måske man skulle slå sig ned som forhandler af den slags..

Ja den har vi også haft kig på.. Den er fin.

Den i midten er smart, så kan han også gemme sine kødben i opbevaringsskuffen! (Han prøver nemlig tit at grave sine ben ned i sofaen)

Lille dreng og lille vovse.. :hmm: Goofball har også diverse puder og senge på gulvet, men vil gerne lidt op fra gulvhøjde. En dag jeg havde sat mig på "hans" plads i sofaen blev han fornærmet og gik. Vi kunne ikke finde ham nogen steder, men så var han gået ind i vores seng. Nu havde vi jo taget hans! :slem:

Problemet med Goofy er at han også "reder seng", altså skraber med poterne og drejer 3-4 gange rundt om sig selv for at lægge sig på nøjagtig samme måde igen! Og det gør han så flere gange, mens han sukker dybt. Vi har flere lag tæpper osv på vores sofa, men hver dag får han alligevel "gravet sig ned" til vores nye sofa! Derfor måtte han gerne få sin egen at hærge istedet. Desværre har både min mand og jeg 10 tommelfingre, så det med selv at kreere noget smart, det er vist ikke en mulighed..

De er lidt store stadig.. Kan det virkelig passe, at ingen som helst i hele kongeriget forhandler sofaer/senge til store vovser?

Ja jeg tænkte også lidt at købe en fra Ikea med udskifteligt betræk, men synes nu det ser så voldsomt ud med to sofaer i stuen. (Vi havde egentlig købt en sovesofa (til mennesker) til ham, men den fyldte for meget plus han gad den kun til at stå i og kigge ud af vinduet..

Er der nogen, der ved, hvor jeg kan finde en hundesofa, som en Bullmastiff kan være i? Det skal være en lidt høj sag, altså en sofa/seng og ikke bare en pude på gulvet. Der er et hav af forskellige lækre sofaer til de små vovser, men jeg har kun kunnet finde hundesofaer í stor størrelse på tyske hjemmesider?

Vi fik passet vores labrador af svigerforældrene, men da vi også fik vores store "farlige" bullmastiff var det slut. Vi undersøgte alt vi kunne på nettet og fandt frem til Elsang. Vi var på besøg og rundvisning og fik et rigtig godt indtryk, så vi valgt at give det en chance. Første gang skrev jeg mails hjem hver dag (og fik svar stort set med det samme). Vi var meget bekymrede for, om vores kære "børn" nu havde det godt eller savnede os eller noget. Da vi så kom efter dem fik vi en god lang snak om vovsernes ophold, og endelig hentede hun dem. Vi glædede os som små børn, men slynglerne løb lige hen og sagde meget kort "Hej Far og Mor" og så løb de ellers videre og snusede! Ingen tvivl om at de har haft det godt. Vi er så begyndt til hundeleg deroppe også, og hver gang vi kommer, begynder hundene at pive af begejstring, når vi drejer ned ad vejen og så farer de over og siger hej til Lene, som har pensionen. Det ville de jo ikke gøre, hvis de ikke havde det godt, når de var hos hende. Til forskel fra mange andre pensioner, bliver hundene aktiveret og er ude at lege med artsfæller og løbe frit på et stort areal hver eneste dag. Ligesom de har egne haver at være i det meste af dagen. Dette koster ikke ekstra (ja de er lidt dyrere end en del andre pensioner, men der betaler man tit ekstra for gåture osv., så alt i alt er det nok nogenlunde det samme). Vi kan i hvert fald varmt anbefale Elsang. Gå ind og se på deres hjemmeside og hvis det ser spændende ud, så aftal tid til et besøg - det er ganske uforpligtende, og så får man jo et langt bedre indtryk af stedet og hende, som har det. (Og nej jeg får desværre ikke provision ) Lene elsker dyrene og det er bestemt ikke bare en forretning, det kan man tydeligt mærke.

En Broholmer er nu også en dejlig vaps. Og en old english bulldog

Hvor er de søde! Og så siger de, at hunde og katte ikke kan blive venner!

Hov! Også en Irsk Setter og en Bernersennen..

Nåmen bortset fra det så er de dejligste racer i mine øjne - og ikke nødvendigvis nævnte rækkefølge: Bullmastiff, Labrador, Hovawart, Engelsk Mastiff, Dogue de Bordeaux, Springer Spaniel, Staffordshire Bull Terrier, Weimaraner, Fransk Bulldog, Boston Terrier, Mops - jeg vil gerne have en af hver tak! Synd man kun må have 4 vovser i et villakvarter..

I øvrigt har vi et grønt areal i nærheden, hvor alle mulige og umulige hunderacer løber løs og leger. Vi har som de eneste fået at vide, at det altså er privat område, hvor vi ikke må være (det er en grøn firkant omgivet af marker og der er ikke indhegnet). Forskelsbehandlingen hersker i kæmpe udstrækning mod os, som har muskuløse eller store hunde (også fra andre hundeejere)

Vi oplever det samme med vores Bullmastiff (som jo altså heller ikke er ulovlig på nuværende tidspunkt). Folk løber over på den anden side af gaden og sender misbilligende blikke samt taler om vores "kamphund" bag vores ryg (En enkelt dame havde dog modet til fra sin 4wd gennem en meget smal sprække ved vinduet at sige, at hun simpelthen var så bange for vores store kamphund, så hun overvejede at sælge sit hus) Han er altid i snor og har aldrig gjort nogen noget. Da vi kun havde vores labrador, oplevede vi aldrig tilsvarende, så jo det har noget med hundens udseende og folks uvidenhed at gøre! Er den stor eller bred, så må det være en kamphund!

Jeg kan anbefale spor-gå selen fra Kenjan. (det er en god kvalitet - ikke at sammenligne med den som ligner fra K9 - den virker mere "plastikagtig" på mig)

Valhrona prutter meget sjældent, og når hun endelig gør er det fordi de har fået noget andet end sædvanligt (Olivers tørfoder - af og til suppleret med ris/kød/grønt). Til gengæld prutter Goofy som om han fik penge for det! Mange gange om dagen og med lyd og lugt, så vi overvejer at udleje ham til kemisk krigsførelse! Vi har prøvet forskellige mærker tørkost, men lige lidt hjælper det - han er og bliver Goofball-Prutball. Til gengæld lugter de ikke slemt ud af munden (de får børstet tænder et par gange om ugen)

Ja jeg er også rystet over, at folk som har en stor interesse for og kærlighed til dyr (i hvert fald hunde i det her forum må man formode?) kan argumentere imod ulovliggørelse af såkaldt "sex" på dyr(jeg siger med vilje ikke med - tror sgu ikke ponyen fra nyhederne igår synes det var skide hyggeligt, hvilket skaderne på dens ben efter at have forsøgt at komme fri viser)). Dyret (i det her tilfælde ponyen) vælger ikke selv (og er i øvrigt bundet og ude af stand til at komme væk) og derfor er det vores pligt som såkaldt oplyste individer at skåne dyret fra at blive forulempet og voldtaget af syge mennesker. I vores "oplyste og civiliserede" samfund regner man desværre bare ikke dyr for noget - dyremishandling er hærværk. Jeg skulle gerne udøve lidt hærværk på den syge stodder, der ikke kan holde en vis legemsdel i bukserne ved synet af en uskyldig pony!

Jeg kan også kun sige positivt om at have 2 hunde. Vi havde en hund (tæve), indtil hun var et års tid, så fik vi en voksen hund (kastreret hanhund) på hendes alder, og de har KÆMPE glæde af hinanden. Vores tæve er blevet meget mindre "klistrende" og virker gladere. De leger utrolig godt sammen trods forskellig størrelse og tit ligger de "i ske" og sover. Det er rigtigt, at det kan være en udfordring at få 2 vovser passet af familien, men nu er det jo ikke kæmpe hunde du er på udkig efter, så mon ikke det går? For hundenes skyld er det klart at anbefale med 2 - de er jo flokdyr. Vi havde alenehjemme-problemer da vi kun havde en hund, men de er helt forsvundet nu hun har selskab.

Ris og kylling samt A38 har vi gode erfaringer med, hvis det ikke er alt for slemt.

Jeg bliver så gal og forarget over folk, der anskaffer sig en hund eller andre dyr uden i forvejen at sætte sig ind i, hvad det vil sige! "Jeg sælger min hvalp, som jeg har haft i 2 uger, fordi jeg har ikke tiden det kræver" (læs: gider ikke tage mig tiden) eller "Mine børn har mistet interessen" - jeg har også mistet interessen for at være rummelig overfor den slags fjolser! Håber den stakkels hvalp får et godt og blivende hjem snarest.

Prøv at gøre buret til en hyggelig hule. Læg et tæppe over, så der er "huleagtigt" og han ikke så let bliver forstyrret af indtryk udefra. Jeg ville så også lade døren stå åben, indtil han føler sig helt tryg (det kan tage mange dage) og lægge legetøj og godbidder derinde. I starten smutter han nok bare ind og henter tingene med ud, men efterhånden, som han finder ud af, at døren ikke bliver lukket bag ham, bliver han forhåbentlig mere tryg ved hulen.

Skal vi ikke bare være enige om, at det generelt i samfundet for alle (med og uden hunde) handler om at opføre sig anstændigt og have respekt for andre i stedet for at mene, at verden drejer sig i en fin elipse omkring en selv?! Jeg elsker mine hunde over alt på jorden og jeg FORSTÅR ikke folk, der ikke kan lide hunde, men jeg RESPEKTERER, at nogle mennesker er anderledes på det punkt end jeg og holder mine hunde i snor, når der er andre mennesker og dyr. (Det eneste jeg ikke respekterer er folk, der ikke behandler dyr ordentligt - der blander jeg mig gerne med risiko for egen røv, men det er jo en helt anden snak). Jeg tror i øvrigt, at Stella har ret i det med unge kvindelige hundeejere - jeg oplevede det selv som yngre med en uskyldigt udseende Hovawart, som fik skyld for alle hundelorte i området trods det faktum, at jeg som en af de få ALTID samlede op efter hende! Nu hvor jeg har en Bullmastiff oplever jeg ikke direkte henvendelser mere, men derimod snakkes der flittigt bag vores ryg i nabolaget om vores "store kamphund" (også af andre hundeejere, hvilket kan undre gevaltigt, når enhver kan se, at han logrer med halen, er imødekommende og bare vil hilse, hvilket han stort set aldrig får lov til grundet folks fordomme - de værste er dem med små agressive usocialiserede hunde). Så ja vi hundeejere (især os med store bamser) er et jaget folkefærd - men det er det hele værd, når man kommer hjem til to ustyrligt glade logrende vovser og får et smil fra den ene og et kys fra den anden!