Valhrona

Det er virkelig også min største frygt! At nogen gør mine hunde fortræd! Vi talte faktisk om at få alarm og overvågning kun på grund af det. Jeg håber, at ejeren selv finder ud af, hvem svinet er, så han kan blive straffet (der er jo ingen straf for den slags i den danske lovgivning). Jeg kommer gerne med gode forslag..

Ha ha hvor jeg kender det! Alle gode intentioner om at være striks forsvinder, når de kigger på en med de sødeste hundeøjne. (De er udemærket klar over at det virker og de gør det bevidst, uanset hvad folk siger :blink:)

Så har jeg bestilt 2 orbilocs i hver sin farve til vovserne. Fandt dem den 169,- stykket på løbeshop.dk. Så håber jeg sgi de er gode! (købte også lige en pandelampe med til de mørke vintermorgener. Det er vildt så mørkt det allerede er kl. 5.00 nu - og det bliver kun værre! )

Det har du ret i. Der skal tages udgangspunkt i den enkelte hunds behov.

Præcis, men det kunne jo være man ville øve mellem træningssessionerne

Ja det er trist, at folk ikke kan respektere regler og andre mennesker (og hunde). Som du selv siger, har du ikke indvilget i at deltage i ejerens træning af vovse, så jeg synes det er fint, at du sagde som du gjorde. Ejeren må så finde sig et indhegnet areal (evt. en hundeskov, hvor der jo tit er andre vovser, hvis ejere må forvente løse hunde) eller tage en lang line med, når der trænes.

Ja det med, at en labrador er en kedelig hund er jeg også stødt på. Synes dog efterhånden det er sjældent at se en sort labbe. Nu er de alle brune. Men det er som om, at hunderacer kommer "på mode". For nogle år siden skulle alle have en Bordercollie (som jo absolut også er en hund, der skal stimuleres). Nu er mit indtryk, at det er Cavalier King Charles, Chihuahua og Aussier der skamavles på (og måske stadig lidt Fransk Bulldog?). Trist at folk ikke sætter sig mere ind i, hvilken hund der passer til deres liv og familie. (Og for god ordens skyld: Jeg er udemærket klar over, at der er masser af ejere af de omtalte racer, som ved hvad de har med at gøre, og som bevidst har valgt den pågældende race - der er også bare mange som ikke har.)

Jeg har heller ikke på noget tidspunkt sagt, at det kun er mishandlede hunde, der er på internat. Men hovedparten af de vovser der er der har en historie, som burde have været anderledes. Med risiko for at blive beskyldt for at syg i hovedet vil jeg tillade mig at sammenligne en traumatiseret hund med et traumatiseret barn eller en hjemvendt soldat fra en krigszone (for nu at sætte det lidt på spidsen og understrege meningen). Selvom det traumatiserede barn bliver adopteret af en god og velfungerende familie, vil barnet bære sit traume med sig i større eller mindre grad hele livet. Det samme gælder soldaten. Han (eller hun) kan komme hjem til sin lille andedam og leve et normalt og lykkeligt liv, men under overfladen, altså "deep down" vil både barnet, soldaten og hunden have det svært med nogle ting, som for andre "normale" børn, soldater og hunde ikke er noget problem. For nu at holde os til hunden: Hvis den har oplevet ikke at kunne stole på mennesker, at blive efterladt flere dage i træk uden mad og vand eller andet, så vil den alt andet lige tage det tungere at blive forladt (og altså blive meget ked af det flere gange om dagen) end den hund, som altid har vidst, at menneskerne kommer tilbage lige om lidt! Man kan ikke bare forvente, at hundens "tavle bliver vasket ren" fordi den kommer et godt sted hen at være. Den vil have sin bagage og fortid med.

Vi har ikke helt besluttet os for om vi køber hvalpen i DK eller fra udlandet, men det kommer derop omkring..

Det må man sige - det er som om at en labrador kan alle da have. Der er mange, der glemmer, at en labrador er en jagthund med et stort behov for måde fysisk og mental træning. Mange mennesker tror, at en labrador bare en en godmodig familiehund (hvilket jo også er tilfældet, men der er bare så meget mere til det!) Det kunne jo også være, at Dyreværns-damen og du bare kom skævt ind på hinanden. Jeg vil i hvert fald ikke anbefale folk at blive skræmte over at tage derud, hvis de er på udkig efter en vaps.

Nu snakker vi ikke "sunde" og velstimulerede vovser, som har haft det som blommen i et æg hele livet, har lært at være alene på en god og hensigtsmæssig måde m.v., men hunde, som har haft en dårlig start på livet. (Goofy blev fundet bundet til et træ i en skov ca. 6 måneder gammel, underernæret og med bidskader i øret. Han kom på internat og fik et hjem hos en ældre mand, som døde. Det fandt man ud af ca 8-10 dage efter, så Goofy og mandens anden hund havde gået hos en død ejer uden mad og drikke) Goofy har en historie, de andre hunde har hver deres mere eller mindre sørgelige fortid. Mange af hundene er skadet for livet og tager "tingene" tungere end en vovse, som altid har haft det godt og kunnet stole på sine mennesker. Det kunne jo være årsagen til, at man stiller nogle lidt store krav til hundenes kommende hjem. Vi har været heldige med Goofy, han ødelægger heller ingenting, når han er alene og han er også varm på maven og gaber og strækker sig, når vi kommer hjem. Nu er der selvfølgelig også 2 hunde i vores hjem, som har stor glæde af hinanden..

De får ingenting at vide! :mrgreen: (Okay nu lyder jeg som en skummel type.. - Det er jeg nok også når det kommer til folk, der ikke behandler dyr ordentligt! )

Ja præcis, det er også det jeg siger: "Pæne" psykopater findes desværre overalt. Folk, som gør et godt indtryk og siger alt det rigtige og så i virkelig heden er nogle forbandede dyremishandlere! Det er desværre nok ikke muligt helt at undgå, men hvis man gør alt hvad man kan og lytter til sin intuition, så kan man vel i princippet ikke gøre mere? (Jeg overvejer selv at sætte overvågning op i hjemmene hos mine hvalpekøbere, når den tid kommer, men det går vist ikke ) Det er da også min værste frygt med vores kommende hvalpe. Folk kommer i krydsforhør kan jeg godt meddele!

Om andre forstår det eller ej er sådan set ret ligegyldigt i min verden. Vores hunde er vores børn, og når man tænker på, hvor mange penge folk bruger på deres unger, så er det da påfaldende, at de ikke forstår os hundefolk.. Vores næste vovse kommer til at koste omkring 30 kilo.. (Bullmastiff)

Nej du har ret, ingen kan nogenside gardere sig 100 % mod "pæne" psykopater - det kan en almindelig opdrætter heller ikke med hvalpe. Men jeg mener dog stadig, at de hos Dyreværnet gør en hel del for at sikre sig så godt som muligt, at vovsen kommer et godt sted hen. Som sagt holder de møder, hvor dem som kender hunden bedst og en adfærdsbehandler i fællesskab beslutter, hvem af ansøgerne som passer bedst til den pågældende hund. Der var familier med størrer haver end vores og med mere tid hjemme end os, som fik afslag på Goofy. Vi fik ham, fordi vi havde bedre forudsætninger for at give ham en rolig og stabil tilværelse, hvilket han havde brug for efter et noget omtumlet og forvirrende liv, og fordi vi havde erfaring med "den slags" hunde. Der bliver så sandelig spurgt om meget andet end om man har have!

Ja kiloprisen er da ikke så høj på en Mastiffowitch..

Mine oplevelser med Dyreværnet (som IKKE er Dyrenes Beskyttelse, hvis nogen skulle være i tvivl) er, at dyrets (i det her tilfælde hundens) tarv kommer i første række. Den familie, som menes at passe bedst til den enkelte hund, er den der bliver valgt. Mange af de hunde der er hos Dyreværnet har en ubehagelig fortid og kan derfor også have separationsangst m.v. Jeg synes nu ikke det lyder helt tosset, at de ikke synes det er en god idé at gå fra hunden 2 gange om dagen. (Det gør vi heller ikke selv hjemme hos os - vovserne vænner sig jo til, at når man kommer hjem, så er man hjemme og går ikke lige bagefter igen - de få gange vi har kørt ud at handle efter at have været hjemme fra arbejde er de blevet smask forvirrede, når vi er kørt igen). Men ja det kan undre, hvis de synes, at kravene til en plejefamilie skal være mindre end til en kommende ejer, for som flere af jer siger, så er det belastning for hunden hver gang den skal skifte hjem. Og i øvrigt - min holding er, at alle tiltag for at hjælpe dyr til en bedre tilværelse er beundringsværdige - uanset om det er i Danmark, Thailand, Grækenland, Spanien eller andre steder!

Ja det var jo også en mulighed.. Den stikker også nogen gange af derindefra. Så farer manden rundt på cykel på markvejen og leder efter den (den er jo temmelig lavbenet og der er høj bevoksning, så den er ikke sådan lige at spotte)

Jeg forstår slet ikke, at man ikke tegner en hundesygeforsikring, hvis man ikke har luft i sin økonomi til uforudsete dyrlægeregninger. Det er da noget af en tikkende bombe at sidde på - jeg ville ikke turde!

Der er jo heller ingen, der siger, at man skal købe en hund til 20-22.000, hvis man ikke har pengene til det! Jeg siger bare, at hvis du ikke har pengene til at købe hunden (her snakker jeg omplaceringshunde, som tråden handler om - et beløb på 1-5.000,- eller i den stil), så kunne jeg da godt være bekymret for, om man har råd til at holde hunden! Og der kan jo komme dyrlægeregninger osv, som man ikke lige havde forudset. Der er flere eksempler på hunde, som er blevet aflivet, selvom de kunne have fået det fint efter fx. en operation, men aflivningen var billigere!

Lige præcis! Det er en god indstilling I har til det. :klap: På internatet hvor vi fik Goofy blev vi også udspurgt temmelig grundigt. De modtog flere ansøgninger på Goofy, men det var ikke noget med "først til mølle" - der blev holdt møde mellem adfærdsbehandler og "hundepassere" og dyrlæge om, hvem der passede bedst til Goofys behov. Sådan gør de med alle vovserne og det er også det eneste rigtige. Annoncer med "nu er hunden reserveret" efter en sms eller kort mail fra en køber kan jeg få helt ondt i maven over!

Det værste er jo bare, at HVIS Goofy gik til modangreb for at forsvare sig, så ved man jo, hvem der ville få skylden. Det er synd for Corgien at den er blevet overfaldet - ingen tvivl om det! Men kunne ejeren da for pokker så ikke smide et hegn op ud mod vejen? Det er max. 10 meter det drejer sig om! Vi har faktisk talt med ham, og han erkender, at det er hans hund, som er problemet, og siger at han holder øje med den hele tiden, når den er i haven. Problemet er bare, at det er sket flere gange siden. Og hans hus er til salg, så det med et hegn bliver nok heller ikke lige til noget..

Der er nok noget lømmelalder ind over også.. Mastiffer bliver sent voksne og vores dreng på godt 3 år får stadig af og til et anfald af "slyngelsyndrom". Men det lyder jo ikke til at han er agressiv, så måske han bare skal gå stille og roligt tur med de små (i snor) og så lege frit med nogle lidt større vovser?

Jeg mener nu godt, at en uheldig hund kan komme ud et sted, hvor der er børn - vel at mærke hvis børnene er af en vis alder, så de forstår, hvad det bliver fortalt omkring hundens grænser og rettigheder - og ikke mindst kræver det, at de voksne forstår hundens behov også! I mange børnefamlier er hunden en ting, som der ikke tages hensyn til. (Jeg ser ofte mødre/fædre med barnevogn og hunden i helt stram line. En meget kort tur og på ingen måde bliver hunden stimuleret/får lov at snuse/løbe - de pågældende hunde bliver ALDRIG luftet alene) Der er også mange som køber en hund, fordi børnene plager. Når de så har fået hunden er den pludselig ikke så interessant mere. Det handler om viden og respekt for hundens naturlige behov og adfærd - og det gælder uanset om det er en hvalp eller en "genbrugshund".