Valhrona

Hvordan gik det med Lukullus? Vi er lige begyndt med Markus Muhle og kan nikke genkendende til det med afføringsmængden!!!

Det er jo kun dejligt at høre. Desværre tror jeg bare, at problemet er større end man lige regner med. Der er rigtig mange mennesker, som ikke tænker sig om og/eller opfatter hunden som en ting. En del mennesker tager heller ikke deres ansvar for hunden alvorligt og efterlader den foran internater, i skoven eller andre steder, fordi de ikke gider betale det symbolske beløb det koster at aflevere den i forsvarlige hænder. Mange hunde er heller ikke chippet eller tatoveret (som enhver jo ved er lovpligtigt) og så er det jo en dejlig nem løsning bare at smide Fido af og skride. (Jeg bliver så harm!)

Jeg synes desværre jeg har hørt en del historier af den slags fra Danmark. Jeg har også selv en "genbrugshund", som blev fundet i en dansk skov overladt til sin egen skæbne. Fx. hos Dyreværnet står der temmelig tit om hundene, at de er hittehunde, og at de hos Dyreværnet derfor ikke ved noget om hundens fortid, men kun kan vurdere dens adfærd ud fra, hvad de har set i hundens tid på internatet. Jeg vil mene, at en mishandlet hund, som har mistet tilliden til mennesker er lige så farlig (hvis ikke mere) end en hund, som ikke har haft noget forhold til mennesker overhovedet.

Det gælder uanset om det er en hund i Danmark eller en fra Spanien eller Fransk Polynesien! En hittehund er en hittehund, og du aner heller intet om hundens fortid, hvis den bliver fundet bundet til et træ i en skov i Danmark. Og min holding er stadig: Om du giver en udstødt hund fra Danmark, Ungarn eller where-ever så gør du en forskel for den hund det handler om! Det med nyt miljø, ny familie osv. gælder også danske hunde, da de jo med al sandsynlighed ikke kommer fra samme slags omgivelser. Men du har ret i, at der er mange (alt for mange) hunde til formidling i Danmark, så det måske ikke er "nødvendigt" at søge til udlandet, men man kan jo altså godt gå på stranden i Thailand og tabe sit hjerte til en bestemt hund og give den et godt liv.

Ja du har ret i det med hundeloven - selvom det er en agressiv gravhund (eller Corgi eller andet), som angriber vores molosser (Goofy er mega bange for små hunde!) så er det jo uden tvivl bamserne, som får skylden. Jeg nåede ikke at opdage den fremmede hund før den var helt henne hos os, da det var buldermørkt. Jeg mener så i øvrigt ikke at man lader en "uoplyst" hund rende uden snor, når det er kulsort udenfor! Biler osv. kan jo ikke nå at se vovsen!

Hvor er det dejligt at læse, at andre også har det forhold til deres vapser, som vi har derhjemme! Og ja man kan virkelig have dårlig samvittighed i flere dage, hvis man kommer til at træde på dem eller lignende. Selv hvis vovsen selv slår hovedet op i bordet eller andet selvforskyldt, får jeg dårlig samvittighed!

Ja sådan reagerer vores vovser også. Især Bullmastiffen, som er meget "synsorienteret", hvor labben mere lugter sig frem. Vi kom også gående en mørk aften og så kom der pludselig en løs hund rund om hjørnet, som jeg først kunne se, da den var helt tæt på. Goofy var i meget strakt line og "gik ind foran" Valhrona og mig for at passe på, mens han knurrede. Heldigvis kom ejeren hurtigt løbende, da jeg råbte af vovsen. Jeg kan anbefale lys på vovserne! (Især for deres sikkerheds skyld) og en pandelampe eller lygte, så man kan se de skjulte "farer"..

Uha det må du ikke sige! Jeg er så hvalpeskruk! (vi skal selv have hvalpe for første gang til foråret - jeg vil beholde dem allesammen, men det er manden ikke med på.. Ikke engang en enkelt )

Ååårrrh hvor er de dejlige!! Jeg vil ha en hvalp mere! Nu!

Ja en han og en tæve er i min verden det ideelle. (vi skal dog have nr. 3 snart, som bliver en tæve-hvalp)

Hvis vovsen ikke trækker er der vel ingen grund til at bruge kvælerhalsbånd? Vi bruger sele til begge vores hunde, det er efter min mening mere blidt og "anatomisk korrekt". Vores store han trækker dog en del, så vi har en halti til ham også, som dog sidder meget løst i forbindelse med selen, så den først generer ham, hvis han trækker meget.

Vi har en tæve og en kastreret han. De elsker hinanden, men det er tæven, som bestemmer. (De slås for sjov - altså leger - ingen reelle kampe). Når vi er ude er rollerne byttet lidt om, der er det hanhunden, som mener at han skal beskytte sin familie. Vi har to gange oplevet fremmede hunde, som har gjort udfald mod vores tæve, og der er hanhunden gået bananas. (Den ene gang var det en tæve, som hanhunden hilste på først, mens vores tæve og jeg holdt lidt afstand. Den fremmede hund og vores han hyggede og var glade, så vi nærmede os stille og roligt. Den fremmede tæve gjorde så udfald mod vores tæve, og vores hanhund ændrede sig på et splitsekund fra at logre og "snakke med" den fremmede hunde til at rejse børster og markere.) Så min erfaring: Hjemme bestemmer kvinderne og ude beskytter mændene!

Jeg mener også, at det handler om bare at tænke sig lidt om. Små mængder af forskelligt grønt/frugt/rester skader ikke med mindre hunden har en meget følsom mave. Vores labbe elsker også peberfrugt, æble og gulerødder! Bullmastiffen gider kun en gulerod en sjælden gang.

Jeg savner også mine vovser, når vi er på ferie, men vi tager afsted to gange om året i 14 dage alligevel. Vores vovser er sammen i pension hos en vi stoler på, og hvor vi ved, at hundene er glade og bliver underholdt og aktiveret. Vi får også svar på mails i løbet af få timer (ja jeg kan ikke helt lade være at høre til, hvordan de har der de kære pus). Mine svigerforældre vil gerne passe den ene vovse, men ikke den anden, men de skal ikke skilles ad, så derfor vælger vi den gode pension til begge, hvor de i øvrigt også bor sammen i samme værelse og har en have de kan hygge sig i. Jeg kan også savne hundene når jeg er på arbejde af og til og hver morgen har jeg dårlig samvittighed når jeg kører afsted, men de er jo også vores børn.

Det hedder vist bare en pylre-far, så fuldt forståeligt!

Ja det undrer også mig?

Vi har noget spray fra Thailand, men det irriterer huden.

Vores vovser får "hundevenlige" rester, altså en kogt kartoffel, et regulært stykke kød, en frikadelle eller lignende. Med en lettere overvægtig labrador skal man jo passe lidt på.. De elsker begge en rå gulerod, og Valhrona (labben) sidder troligt ved sin "fars" side, når han laver mad og får da også andre grøntsager i rå tilstand (rød peber er også 11-tals fremkaldende - det gider Goofy til gengæld ikke spise). Vi koger også af og til nogle ris og grøntsager med fx. hjerte/lever/fisk/kødboller - det er i meget høj kurs! Det bliver ikke stående ligesom tørfoderet. Snacks (chips, kage osv) får de næsten aldrig - igen fordi Valhrona er for tyk. Hun tigger ellers ihærdigt.. Jeg havde på et tidspunkt en Hovawart, som stjal værre end jeg-ved-ikke-hvad. Vi sad en dag ved sofabordet og spise og så havde vi lavet en "Candie-mad" som var et stykke rugbrød med stærk sennep, jalapenos og en masse stærke krydderier. Den lå på fadet med de andre madder, men yderst. Ganske som forventet gik hun forbi bordet og snappede maden i farten. Vovsen åd den uden nogen som helst tegn på ubehag! Så det hjalp altså ikke..

Er der nogen som kan anbefale et godt produkt, som man kan smøre eller sprøjte på vovserne, så de ikke bliver ædt af myg? Vi var til hundeleg igår og der var myg i hobetal! Der sad på et tidspunkt 15-20 stykker bare på Goofys ene bagben. Jeg er på udkig efter et middel, som er så "naturligt" som muligt og ikke generer deres øjne eller hud.

Skid da på den gamle tosse! (Bogstavlig talt :nar::nar:) Hvis vovse og du kan li at gå tur der, så er det der I går tur! Og da du jo også har ren samvittighed og samler op efter vovsedyret, så kan jeg slet ikke se, at du skal bekymre dig om en sær gammel nisse, som ikke har noget indhold i sit liv..

Præcis. Vil man absolut være et hensynsløst svin så lad dog i det mindste lorten ligge uden pose på. Sådan er pose forgår ikke bare sådan lige i naturen.

Måske fik jeg formuleret mig forkert.. :nar: Men en muskelhund kan have et meget "sammenbidt" bidt, som er næsten umuligt at "få op". Altså nærmest fastlåst. Hvis jeg skal vælge mellem at mine hunde bliver bidt ihjel eller jeg selv bliver skamferet af et møgdyr, så kommer hundene i første række. Jeg ville ikke bare kunne stå og kigge på, at mine "børn" blev flået. Jeg ville nok også forsøge at sparke/alt muligt andet, men det har jeg så igen ladet mig fortælle kan ophidse endnu mere, så tænerne får endnu flere hængelåse på! :5up:

Irriterende, at os der samler op skal mistænkes, fordi andre er ligeglade og bare lader deres lorte ligge. Der er en generel mistro til os hundejere om, at vi ikke samler op synes jeg..

Så kom både hunde- og pandelamperne! Kan klart anbefales. Vi har sat Orbilocerne i håndtaget på vovsernes seler, så de kan ses fra alle retninger (de kan både sættes fast med en medfølgende clip eller i det medfølgende bånd). De er på ingen måde store/tunge/voldsomme, så en klar tommefinger opad herfra! Køb den før din nabo! :5up:

Det med at stramme halsbåndet på den angribende part ("kvælning") har jeg også hørt anbefalet flere gange. Især overfor såkaldte "kamphunde", som har "låsende" bid. Såfremt jeg selv oplever det en dag og hunden ikke har halsbånd på, må man vel så lægge armene om halsen på dyret.. Det virker logisk, at man ikke "trækker" de kæmpende parter fra hinanden, når de har fat - det vil jo alt andet lige give værre sår