Hopsa

Jeg er så af den holdning at man (så vidt det er muligt) skal vælge en hund der indeholder det man vil ha' så ikke man skal lave om på hunden efterfølgende. Man skal vælge en hund der er udstyret med kvaliteter som man ønsker at dyrke frem for at dæmpe, selvfølgelig med det forbehold at disse kvaliteter ikke er til gene eller fare for omgivelserne. Jeg vælger altid den hvalp i mine kuld som har mest røv i bukserne. Det gør jeg fordi jeg synes de er sjovest, men osse fordi jeg synes det er smadder trist at se en initiativrig og selvsikker hund gå lidt til grunde, fordi den konstant bliver dæmpet, dæmpet, dæmpet. I den modsatte grøft er der så de usikre hunde, og her er jeg meget tæt på at sige at de nærmest ikke har en eksistensberettigelse. Forstået på den måde, at det ikke bør accepteres af hverken opdrættere eller hvalpekunder, at der indgår svage individer i avlen, det er ikke sundt for nogle hunde (race underordnet) at gå og være nervøse og usikre på livet. Selvfølgelig kan der i alle kuld, på trods af gode forældredyr, dukke usikre hvalpe op og disse hvalpe skal placeres i hjem der kan rumme dem og påtage sig den opgave og det ansvar det er at have sådan en hund. Men så vidt det er muligt skal man undgå den slags genetik.

Jeg kommer til at tænke på hvor mange gange jeg har hørt kommende hundeejere sige ting som at "den skal være rolig og velopdragen". Aha, jamen det er altså ikke noget der følger med i hvalpepakken, sådan noget er jeres eget ansvar. Men ud over det, så synes jeg egentlig generelt at hundenes genetik underkendes, både i valg af race og i valg af opdrætter og kombination. Man kan ødelægge meget og man kan afhjælpe meget, men hundens genetik vil altid være den samme. Så hvis en hund er udrustet med genetisk usikkerhed, så skal der arbejdes på at styrke hunden netop på det område. Men er hunden udrustet med genetisk mental styrke/selvsikkerhed, så skal man altså dumme sig gevaldigt for at få fucket det helt op. Men dertil vil jeg tilføje at hundens miljø afspejles i hunden, men her tænker jeg mest de "små" ting, såsom kradse på døre, hoppe op, tigge, stress osv, ting som helt sikkert er tillærte. Vi præges alle af vores miljø, men ofte er det genpuljen der bestemmer hvor stor skade vi tager eller hvor længe vi er om at blive skadet. Det samme gælder for vores hunde.

Det kan der sagtens være, hvis der er fodret på en måde så hunden har indtaget mere E-vitamin (eller er det D, jeg kan sgu aldrig huske det). Men nu kan der jo af forskellige helbredsmæssige årsager være perioder i en normal hanhunds liv, hvor sædkvaliteten er dårlig, så hvis ikke dette udsagn på en eller anden måde kan underbygges, så vil jeg da vælge at tro at sædkvaliteten hos omtalte hanhund nok var blevet god underordnet foder.

Tak, det synes jeg egentlig osse de er Tusind tak, jeg tror ikke jeg kan høre det for tit Hmm ja, egentlig gik der det galt at manden faldt og brækkede håndled og skulder, hvilket resulterede i 6 ugers indlæggelse. I den periode ved jeg egentlig ikke hvordan hunden er blevet luftet for konen gav udtryk for at føle hun ikke kunne magte det. Det korte af det lange er at jeg kørte over for at se hvordan situationen så ud, tilbød at tage ham hjem en måned på "genopdragelse", men blev enig med familien om at han skulle have et nyt hjem. Efter med egne øjne at have set "hverdagen i hjemmet" er jeg lykkelig for at jeg fik lov at ta' ham med hjem og jeg er endnu mere lykkelig for at han kun var 14 måneder da jeg hentede ham. Ud over det kan jeg samtidig konstatere at en hunds genetiske fundament er det aller, aller vigtigste vi opdrættere har at arbejde med, for der er ingen tvivl om at den hund har levet en stressfyldt hverdag uden stimuli, men når jeg ser ham i dag ville jeg ikke tro det hvis jeg fik det fortalt. Og igen - mange tak

Haha no shit jeg synes han er en dygtig gråmule!

Hvad var grunden til at kunden valgte netop dét foder til eksperimentet? Hvad indeholder det som evt. ville kunne gøre en forskel? Havde sæden været af dårlig kvalitet længe eller var det noget der var opstået for nyligt? Hvilke andre løsninger var afprøvet?

Ret hurtigt efter jeg hentede Duke blev jeg kontaktet af en familie som jeg tidligere har snakket med, de følger jævnlig med på min hjemmeside og havde så set et billede af ham der inde. De har haft to tavleløse grander der i ganske ung alder måtte aflives grundet sygdom og en grande med tavle der havde så tunge stressrelaterede mentale problemer at den eneste løsning var aflivning. Jeg kan godt forstå at sådan en familie føler det er sikrere at overtage en ældre hund, faktisk er jeg lidt imponeret over at de stadig har mod på racen. De har været her og besøge Duke, de har set hans familie, jeg har været og besøge dem sammen med ham og oplevet hvordan de bor, hvordan de arbejder med hunden, jeg har set hund og barn sammen og da jeg kørte hjem var jeg simpelthen så glad. Sikke nogle dejlige mennesker og hold nu op hvor er Duke en lækker hund der heldigvis ikke er blevet ødelagt af misforstået behandling. I morgen kommer familien og deltager på det træningshold Duke i forvejen er på og på torsdag flytter han ind i sit nye hjem. 14 dage efter starter de sammen på det træningshold der har opstart der, familien har valgt at gå til træning en time væk fra der hvor de bor, fordi jeg har anbefalet netop den instruktør. Jeg ved ikke om det skinder igennem mit lille indlæg her, men jeg er altså SÅ utrolig glad :klap2::5up:

Avlsetik har altid været fundamentet, og jeg blir igen bare nødt til at sige, at hvis for fanden da bare at alle hvalpekunder satte sig lidt ind i den race de planlægger at indkøbe, hvis de som minimum brugte samme energi inden et hundekøb som de gør inden indkøbet af barnestolen til bilen, så ville vi inden for rimelig tid få udryddet dem der ikke producerer hvalpe for andet end "hyggens" og indtægtens skyld.

Ser du mange labrador, mops og afghanere med DKK-tavle der slet overhovedet ikke ligner det de er? De racer (blandt andre) har ikke haft udstillingskrav, men jeg synes da egentlig det er gået meget godt med at udstille dem alligevel, og som jeg ser dem er langt størstedelen ganske racetypiske. Hvis et menneske ønsker at producere hunde men ikke interesserer sig for resultatet, så plejer den produktion at finde sted uden for stambogsføring, for de to ting følges som oftest ad. Altså racehunde og stambogsføring, det er to ting der er temmelig svære at skille ad, hvis ellers man helhjertet går op i det. Man kan ikke bidrage til, eller støtte en race hvis man fravælger stambogsføring, det gælder både for opdrættere og hvalpekunder.

Jeg har ikke tjekket hos DKK, men 6,25% (svarende til fætte/kusine) har længe været det anbefalede max.

Præcis, og du er da under ingen omstændigheder den eneste med den holdning. Der er masser og masser af hundeejere der sagtens kan finde ud af at stille frivillige krav til sig selv og andre og det er så på den måde tingene vil foregå frem over. Der er, og har altid været dem der ikke vil yde mere end absolut nødvendigt, men så længe der er en stor gruppe der yder mere, så er der et sammenligningsgrundlag der gør det muligt for hvalpekunder at gå uden om dem der ikke vil bidrage positivt. Hvis skyld skulle det ellers være for, Ulla?? Det har aldrig været tilfældet, de udstilligskrav der har været gennem tiden, har aldrig været højere end at enhver middelmådig racehund har kunne opnå avlsgodkendelse. Jeg kender to af de alle dygtigeste og mest succesfulde mopsopdrættere i landet. Øjnene på deres hunde hopper ikke pludselig ud af hovedet, det er ikke sket de 10 år jeg har kendt dem og det skyldes selvfølgelig at et udseende med extremt udstående øjne slet ikke er ønsværdigt for racen. De hundeejere jeg indimellem har læst fortælle om problemet, de har sjovt nok haft tavleløse hunde, eller hunde der langt fra ville have haft en chance for at indgå i avl hos en dygtig opdrætter. Jeg er nysgerrig Kunne du beskrive nogle af de mange ulemper ved beslutningen?

Det er det sikkert heller ikke, men der er heller ingen opdrættere der gør sådan noget gentagne gange. Det afkom der er kommet ud af sådan en parring vil egne sig rigtig godt til rene udavlsparringer hvor der alligevel med rimelig sandsynlighed vil komme ensartede afkom ud af det. Om ikke andet, så må man tro at opdrætteren har fået belyst om der skulle ligge skjulte problemer i netop den linje/det individ der er doblet på.

Aaaarh hold nu op, det er kun tredje gang den samme overskrift bruges

Hvis man er SÅ bange for at nu er enden nær og at de racetypiske hunde nu vil uddø, så skulle man måske kigge lidt på situationen frem til nu. Nogle af de racer der udstilles aller mest har slet ikke haft udstillingskrav, nogle har først for nyligt fået sundhedskrav. Så hvad er det egentlig I forestiller jer vil gå så galt med vores racehunde? Hvis I selv stiller krav til kvalitet, hvis I selv kan kende forskel på ret og vrang, hvorfor så ikke som udgangspunkt forvente det samme om jeres medmennesker, i stedet for som det første og eneste at tro det værste om folk?

Lige meget hvor du vælger at købe hund, så er det altid dit ansvar at stille krav. De regler der måtte være er de absolutte minimumskrav, man kan altid gøre det bedre! Men for at kunne svare på hvad forskellen er på stueopdræt og kennel, så er du nødt til at fortælle hvad de to ord for dig dækker over. Som Mie skriver kan det meget nemt være det samme, men det kan osse være at du mener opdræt med og uden tavle, og hvis det er tilfældet, så er der forskel.

Jeg har osse overgivet mig og købt en træningsvest, så er der plads til rigeligt godbider, evt. forskellige slags + bold, pivedyr og ekstra line. Men jeg har en godbidsbæltetaske som kan bruges på udstilling, jeg tjekker lige hvad den hedder senere i dag.

Det er simpelthen for dumt - hvad er det vi ikke kan finde ud af her i landet? Vi kan godt genbruge det norske databasesystem, men vi kan ikke finde ud af at genbruge systemets muligheder. Jeg har meldt hunde til udstilling over nettet i hele norden, om jeg begriber hvorfor det ikke kan lade sig gøre for DKK.

Ham der synes jeg altså er rigtig fin :5up:

Mjah det er så ikke en dansk hund, kvaliteten er simpelthen for ringe her hjemme.... Men netop det med at tilmelde hunden digitalt og alt det hejs, det troede jeg jo ville gøre det hele meget nemmere, men nej nej nej, værsgo at udfylde og kopiere og indsende manuelt, vor herre til hest! GODT der er 14 dage mere denne gang

Den skal så ikke avlsgodkendes mere, ikke gennem udstilling i hvert fald. Men når der er tale om en lille fejl, så er der jo forskel på hvad der ligger i det. Der findes forskellige grader af fejl, nogle ting er diskvalificerende og andre er bare uønskede. Jeg har en hund med en mindre hvid brystplet og dette er for farvevarianten ikke ønsket. Men hunden er altså multi-titelvinder og har produceret hvalpe af høj kvalitet som selvfølgelig er registrerede og i øvrigt selv har erhvervet flere championater. Der i mod vil en hund med diskvalificerende fejl ikke kunne avlsgodkendes (læs: efter frafaldet bør en opdrætter selv vurdere ikke at bruge en sådan hund i avl) det kan være temperamentsfejl, bidfejl, tandmangel, haleknæk osv.

Godt så - det er osse snart 1½ år siden jeg har registreret hvalpe og der var det lige i sidste øjeblik fordi hanhunden ikke var registreret hos DKK

Alle hunde efter stambogsførte forældre, skal være registreret hos kennelklubben og dermed have udstedt stamtavle inden de flytter fra opdrætter. De fleste bliver registreret inden de fylder tre uger grundet lavere gebyr. Stamtavlen følger til enhver tid hunden. Er en hund født fejlfarvet får den stadig stamtavler, her vil så bare være anført et avlsforbud og hunden vil på den måde ikke kunne indgå i registreret opdræt. Men præmieringen af forældredyrene er ikke afhængig af om deres hvalpe får tavler, slet ikke nu hvor udstillingskravet er frafaldet alle racer. Og de fleste ved at det ikke nødvendigvis er de bedste hvalpe der kommer af championforældre.

"Problemet" med ham der er bare at han ikke er autentisk - han fremstår som en plasticfigur der har påtaget sig et image som han tror får ham til at fremstå på en bestemt måde. Hvad folk er til er helt og aldeles op til dem selv, jeg kunne ikke drømme om at dømme dem. Men når et image er påtaget så runger det bare for hult efter min mening. Og mon dog ikke at netop den målgruppe han evt. forsøger at ramme synes han ser noget fjollet ud? Ud over det er jeg slet ikke uenig med dig, de fleste mennesker har brug for noget at spejle sig i før de lader sig overbevise.

Mmja jeg ved ikke det med underforstået, for det er i virkeligheden et reelt problem at hvalpekunder inden for en del molosse-racer, nærmest får at vide fra opdrætteren at det er spild af tid at træne lydighed, for det gider racen alligevel ikke. Lissom man kan være "uheldig" at starte på et hold hvor instruktøren ikke har erfaring med ret meget andet end brugsracer og derfor ikke formår at tænke ud af boxen når der står en molosse på banen som ikke gider godbidder og egentlig hellere vil kigge på fugle. Så er det altså bare rigtig forfriskende at møde et menneske som er lykkedes med få en glad og motiveret hund ud af den der "sløve sæk kartofler". Jeg har set masser af gange at folk har enormt svært ved at være fysisk aktive i træningen med deres hund, at de opgiver når hunden ignorerer deres belønning, at de blir irriterede når hunden mister fokus efter 5 minutter osv osv. Så hvis ikke man bruger noget energi på at forklare og vise hvordan man motiverer og belønner på anden måde end at stikke en frolic i gabet på dyret, så kan øvelserne egentlig være lidt ligegyldige. Lige nemlig Og jeg ville osse vise hvordan man får kørt hunden op på legetøj så den opfatter det som belønning og vise at det er vigtigt man selv tager del i legen, sådan at hunden forbinder kontakten med ejeren med belønningen. Jeg ville i den forbindelse introducere brugen af lang line i træningsarbejdet, så man ikke pludselig ser hunden vælte rundt i egen lykke med bolden, i sikker afstand fra ejeren så ikke det sjove pludselig forsvinder

Det der sker når man fremsætter sine tommelfingerregler på et forum som dette er at folk ofte bliver endnu mere forvirrede, og det der startede som velmenende rådgivning pludselig ender som en ligegyldig debat på trosretning, erfaring, faktuel viden og henvisninger. Så det eneste man egentlig kan gøre er at fortælle hvad man selv gør og hvorfor, så må modtageren gøre op med sig selv hvad der lyder mest overbevisende og håbe det så osse har samme virkning for egen hund