Hopsa

Hvis der er tavle på forældre, men ikke på hvalpene, så ville det i endnu højere grad gøre mig utryg.... For hvis vi nu ser på det økonomiske, det kan de fleste forholde sig til, så vil et kuld franske MED tavle give en indtjening på 30-35.000 kr. mere end et kuld uden. Udgifterne er vel de samme, eller hvad? De 600 kr. det ville koste at udstille sådan et par hunde er jo ikke dem der kommer til at gøre forskellen i hvert fald. Så hvad skulle grunden være til IKKE at indkassere 30 kilo ekstra for det samme arbejde??

Primært? Og sekundært er de så avlsdyr? Jeg vil tro at 80% af de hunde der indgår i registreret opdræt, primært er familiehunde. Det holder de ikke op med at være fordi de udstilles. Og skulle man deltage på en enkelt udstilling eller to, så er hundene vel stadig det samme familiemedlem når man kommer hjem? Måske de i stedet er klar over at hundene har fejl der gør at de rent faktisk ville have svært ved at få et hæderligt resultat på en udstilling?

Hvis du skal have nogle tal at arbejde ud fra, så prøv at holde en lukketid på mindst 1/800 når du vil tage billeder af noget i bevægelse (jeg ligger gerne omkring 1/2000). Blænden ligger godt omkring 7-9 stykker og ISO-tallet justerer du kun op når ikke du kan få det andet til at fungere. Alt efter hvilket kamera du har sker der intet ved at ligge på 4-600 ISO, men du skal selv prøve dig frem for at vide hvad der kan lade sig gøre. Du skal selvfølgelig vide hvordan ISO-støj ser ud for at kunne vurdere det, det ved jeg ikke om du ved I øvrigt er en god test af blændetallets betydning for et billede, at fotografere sin hund siddende forfra. Fokus stilles midt mellem øjnene. Jo højere blænde (lavere tal) jo mindre vil blive skarpt. En hund med lang snude, som fotograferes med en blænde 2.8 vil blive uskarp på både snude og ører. Fotograferes den i stedet med en blænde på 10 vil både snude, øjne og ører blive skarpe. Generelt er høj blænde mest velegnet til at skabe en bestemt effekt i et still-billede, og ikke så anvendelig i actionfotografering hvor man gerne vil have et større område (hele hunden f.eks) til at være skarp. Men altså - for at få en ide om hvilken forskel det gør at ændre blændetallet, så sæt hunden foran dig, og fotografer hovedet med forskellige indstillinger

Jeg tror ikke man sikrer sig noget ved en stamtavle alene. Men man kan ved hjælp af stamtavlen gøre det muligt at indhente flest mulige oplysninger om den hund man overvejer at købe og man kan kontrollerer at de informationer man modtager stemmer over ens med virkeligheden. For du har helt ret, den her race er sgu hårdt ramt på helbredet. Bløde ganer, snævre næsebor, deformiteter i ryggen er bare nogle af dem. Man kan simpelthen ikke være bekendt at frembringe en så skrøbelig race uden at gøre alt hvad man kan for at bidrage positivt til racen som helhed.

Fordi hun ikke VIL på udstilling? Og det vil hun ikke fordi? Det er i øvrigt ikke et krav mere, så den undskyldning er ikke længere brugbar, men mon ikke der nemt kan opfindes en anden.....

Jeg har været i en facebookgruppe for racen noget tid og sidder sgu egentlig mest og ryster på hovedet. Du godeste hvor er den race ramt af useriøse hundeejere Der ligger helt klart økonomi til grund for rigtig mange af de hvalpe der produceres inden for specielt de dyre racer. 8-10.000 kr. for en hvalp som kan være hvad som helst, jamen jeg kan godt forstå at man hellere vil stikke de penge i lommen og samtidig undgå at stå til ansvar for noget. Ingen kan kontrollere at hvad du siger passer, ingen kan se hvor mange kuld din tæve har fået eller hvor ofte. Ingen interesserer sig for andet end at der kan spares x antal kroner ift. at købe tavlehvalp.

Cool Ja det er da osse bare om at pille, rode og rage så man kan få glæde og udbytte af det udstyr man nu har indkøbt. Lukketid under 100 kan du ikke bruge til noget med mindre du har et stativ. OK, jeg har ikke set spørgsmålet i den anden tråd, sorry. Hmm altså jeg vil ikke påstå det er noget jeg har undersøgt eller afprøvet, men jeg ville ikke umiddelbart tro at de to ting har noget med hinanden at gøre.

Jamen så må du bare spørge hvis der er et eller andet jeg muligvis kan svare på *GG* Mine fraklip fra "sol" emnet blev disse:

Tak Therese - og GODT så er vi da to nørder her inde

Hvis nu du læser tråden, er det så din opfattelse at det generelt er det der sker i andres? Ift. at kunne bestille hvalp ud i fremtiden af en bestemt kombination, så er det jo altså ikke noget problem når ellers man handler hvalp hos en målrettet opdrætter. En sådan lægger planer mange år og flere generationer ud i fremtiden, der er fokus på forskellige linjer i en race, og der er bevidsthed om hvilke kvaliteter der forventes at ses ved kombination af forskellige linjer. Når der planlægges en parring eller indkøbet af en bestemt tæve, så er det med forhåbningen om at netop dette vil kunne bruges om x antal år, givetvis i en bestemt sammenhæng. Opstår der i mellemtiden noget utilsigtet, så justeres eller ændres planerne, men uden målrettet planlægning har man egentlig ikke ret meget at gøre i raceopdræt.

Jeg kan sagtens forstå din modvilje når det er den form for intellekt du har erfaring med. Jeg synes indimellem man gennem div. fora fornemmer at der inden for nogle "specialracer" er en ret fantasifuld dagsorden - RR kunne lyde til at være en af disse racer. Jeg håber så at du gennem det jeg har forsøgt at formidle i denne tråd, har fået en brugbar forklaring og at det måske ikke kun er "jeg ved alt bedst-opdrættere" der benytter hvalpefordeling i deres opdræt.

Ahvad... altså, en familie må aflive deres hund grundet aggressiv adfærd. De henvender sig til en opdrætter der efterfølgende giver dem hvalpen der vil give størst udfordringer med forventning om at det bare er lykken? En sådan opdrætter har ikke kun problemer med at vurdere mennesker, der er osse en misforståelse ift. hvalpene der sendes ud af døren. Hvis en familie er nødt til at aflive en hund fordi den har været for stor en mundfuld, så skal de da om nogle have en hvalp der er medgørlig, men måske skulle de slet ikke have haft den race igen? Nu er der jo ikke 100 opdrættere af den race her hjemme - er det sådan at der er indgået interne aftaler opdrætterne imellem om hvordan hvalpekunder udvælges, hvordan hvalpe fordeles og hvordan hvalpene prissættes?

Jeg har osse haft alm. brand som fik sparket efter en opringning om at min hund havde haft for mange omkostninger. For det første synes jeg det er uacceptabelt at man betaler i dyre domme for at forsikre sin hund, men ikke må ha' den forsikret hvis den har en bekostelig sygdomsperiode. For det andet var det så slet ikke tilfældet, de blandede mine to hunde sammen, en dobermann hanhund og en grande tæve. Dobermann'en var oven i købet aflivet og afmeldt året før, så farvel og tak, der må sgu være grænser for hvor usympatisk et forsikringsselskab kan være.

Dagens billede-tråden synes jeg er giver anledning til kreativ tænkning på motiv og fototeknik. Man viser et enkelt billede af dagens emne. I aftes (eller nat) var vi så et par stykker der nørdede lidt rundt i det fototekniske, og i dag tænkte jeg så at det da nok egentlig ikke var det rigtige sted da det tager ret meget plads i tråden, der jo faktisk har et andet formål. Det er jo slet ikke alle der synes at fotograferingen er så interessant som jeg og andre gør, så måske det er fornuftigt at skille tingene lidt ad?? I hvert fald så synes jeg det er sjovt og interessant at få historierne og overvejelserne bag billederne, lissom det osse er sjovt at se de "fraklip" der måtte komme. Så hvis I andre har lyst, så kan vi måske bruge denne tråd til nørdesnak og overskydende billeder? Så blir der bedre plads til alle i den anden tråd, hvis man kan sige det sådan.... I går tog vi vandbilleder og det resulterede for mig i gummistøvler og forskellige ideer der skulle afprøves, efterfulgt af computerhygge

På min hjemmeside skriver jeg hvordan fremgangsmåden er ift. det her hvalpeudvælgelse - og det er stort set det første jeg fortæller dem der kontakter mig, så jeg er sikker på de er klar over det. Jeg har aldrig modtaget en negativ reaktion i den forbindelse, jeg har ikke oplevet at blive fravalgt på det grundlag. Dem der vælger mig fra har gjort det inden de når så langt og det er glimrende. Jeg har ikke oplevet en eneste hvalpekunde sidde og få det stramt over ikke at vide hvilken hvalp der blir deres, som jeg skrev tidligere bliver hvalpekundernes omgang med hvalpene anderledes af ikke at vide hvilken hvalp der bliver deres, og vores samtaler bliver bredere og det virker som om folk faktisk kommer til at tænke ret grundigt over hvilke ønsker de egentlig har til deres kommende hund. Når dagen kommer hvor hvalpene blir testet er folk selvfølgelig spændte på at blive kontaktet, og jeg har til gode at en hvalpekunde bliver skuffet og havde en helt anden forventning, så jeg tror nu nok at tingene foregår ret meget anderledes rundt omkring hos de forskellige opdrættere, end hvad det lyder som om at modstanderne i denne tråd har en forventning om. Jeg får ihvertfald den tanke, at dem der virkelig synes det er helt uacceptabelt ikke at kunne komme og pege på en bestemt hvalp og få lovning om den, faktisk ingen erfaring eller viden har om den proces der finder sted hos sådan en opdrætter. Sådan formulerer jeg mig på hjemmesiden: Alle hvalpekøbere er lige vigtige og skal have samme mulighed for at få den helt rigtige hvalp med hjem. Derfor ligger det ikke fast hvilken hvalp der flytter hvorhen, før hvalpene er mentaltestet. Mentaltesten har vist sig at være et rigtig godt redskab, der i kombination med informationer fra hvalpekøber om hverdag, interesser og ønsker, betyder at den enkelte hvalp og hvalpekøber bliver matchet på bedst mulig vis. Det er derfor utrolig vigtigt at man som interesseret, fortæller mest muligt om sig selv, sin familie og de detaljer der har betydning for at finde den rette hvalp.

Tror du det er de samme opdrættere som gør tingene som Kleo beskriver?

OK Dina

Jamen jeg er helt med på hvem og hvad du citerede, jeg forstår bare ikke hvorfor det får dig til at trække lighedstegn mellem selvvalg og dårlig opdrætter. Slet ikke når du selv er fortaler for at vælge selv? Der er masser af opdrættere der har en eller anden form for venteliste, og folk på den er så 1. vælger, 2. vælger osf. Dette må da være først til mølle princippet? Så.... jeg har stadig ikke forstået hvad det er der for dig er en dårlig opdrætter?

Jamen det handler jo ikke om at et menneske skal vurderes ift. om denne evner en bestemt race. Men at placere hvalpe hos de mennesker der har fået "grønt lys" til at komme i betragtning til en hvalp. Det andet lyder sgu for mig osse pænt overfladisk, vi ser alle sammen forskellige ud, men vil man vide hvad folk indeholder må man for pokker lige snakke med dem først. Af en eller anden grund møder jeg ofte et helt overrasket ansigtsudtryk efterfulgt af "NÅ?! kan du lave mad", hvis snakken falder på madlavning. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg ligner tydelig vis ikke en der ved hvordan man koger et æg :hmm:

Nu tror jeg ikke jeg forstår.... Er man pr. automatik en dårlig opdrætter hvis man lader det være helt op til den enkelte hvalpekunde hvilken hvalp denne vil have med hjem? Skriver du ikke at du selv vil ha' lov at vælge din egen hvalp?

Men det er da heller ikke det der lægges op til i det citat der er udgangspunkt for denne tråd? "Vi plejer derfor at snakke med hvalpekøberne og i fællesskab blive enige. Alle de spørgsmål vi tidligere har stillet hjælper os til at finde ud af, hvilken type hvalp den pågældende familie passer bedst sammen med, vi skeler til hvilken hvalp/hvalpe familien måske er faldet for og prøver at få puslespillet til at passe." Jeg kender ingen opdrættere der er interesserede i at pådutte en hvalpekunde en hvalp som de ikke 100% ønsker. At man som opdrætter ikke lader folk stille op i kø og udvælge hvalpe efter først til mølle princippet, bunder jo i at man både ønsker der bedste for hvalpene og hvalpekunderne, og ikke kun ser det som "opgave udført" når en hvalpekunde indbetaler x antal kroner på kontoen, og efterfølgende trækker afsted med hvalpen der havde den rigtige aftegning.

Anden gang jeg købte grand danois var det i Finland og jeg skulle bruge hende til opdræt. Jeg havde ganske lidt hvalpekundeerfaring og opdrætter spurgte kun til mine krav vedr. udseende. Hunden egnede sig da osse glimrende til formålet kan man sige, men rent mentalt er hun den hund jeg har haft der har ligget længst fra mig. Når jeg selv har hvalpekuld her, så er det ikke anderledes at være mig end at være hvalpekunde. Jeg ved ikke selv med sikkerhed hvilken hvalp jeg beholder før kuldet er hvalpetestet af en mentalbeskriver. Og selvom jeg satser på at kunne bruge min egen hvalp i fremtidigt opdræt samt udstilling, så vægter det tungest for mig, at få den hvalp der vil være fedest at arbejde med i hverdagen. Det er samtidig den hvalp i kuldet som ret sikkert vil blive den største mundfuld, så det er egentlig glimrende at få hevet den ud af ligningen

Det jeg personligt oplever når hvalpekunder ikke ved hvilken hvalp der bliver deres, er at de ser alle hvalpene når de besøger dem, og det ser jeg som en stor fordel. Jeg hører at de bliver bevidste om at hvalpene kan vise forskellig adfærd fra besøg til besøg, den hvalp de "faldt for" ved den ene besøg er måske slet ikke så interessant ved næste besøg. At holde alle muligheder åbne frem for at lægge sig fast på en bestemt hvalp, gør osse samtalerne mellem opdrætter og hvalpekunde bredere og mere informativ. For et par kuld siden lod jeg en kvinde få en gul tævehvalp med opdræt for øje, hvalpen blev altså valgt på et andet grundlag end hvad jeg ellers gør. Kvinden er selv instruktør og jeg havde derfor en formodning om at det nok skulle gå, underordnet hvalpens fremtidige temperament. Hunden står nu til videreformidling og jeg har kun mig selv at bebrejde at jeg ikke blev ved min egen måde at gøre tingene på.

Undskyld hvad?? Kunne vi ikke prøve at have en debat/samtale/dialog uden at skulle tage alt som personlige angreb? I øvrigt tror jeg ikke at jeg tidligere har brugt netop dét ord, men det var nu engang det jeg følte beskrev min tanke bedst i denne sammenhæng. Jeg synes det er et interessant emne lilleræv bringer på banen, det ville være rigtig rart om vi kunne nøjes med at forholde os til dette, frem for at fedte rundt i formuleringer så længe der bruges et sobert sprogbrug.

Jeg synes det citerede beskriver rigtig fint hvorfor og hvordan, det ville på ingen måde kunne få mig til at fravælge et ellers seriøst opdræt. For mig vidner det om en opdrætter der i høj grad ønsker det bedste for sine hvalpe og hvalpekunder. Egentlig finder jeg det en anelse egocentreret at man som hvalpekunde vægter "retten til at vælge" så højt at man tilsidesætter de individuelle forskelle i et hvalpekuld og ikke vil høre tale om at blive vejledt og rådgivet af et andet menneske, der i øvrigt giver udtryk for at tilgodese de ønsker man selv har.