Museklik

Freya spiste på sin aftentur en del sand. Det var min 12 årige, der gik med hende, så jeg ved ikke hvor meget. Har aldrig set hende spise sand før.... Hun sked og tissede på turen, muligvis lidt hård mave. Hun virker sløv, bevæger sig langsomt, ryster lidt og da jeg mærkede hende på maven virkede hun smerteplaget. Hun har været alene hjemme hele eftermiddagen, men spiste alm. i går. Her til aften er hun endnu ikke fodret. Bør jeg søge dyrlæge akut eller kan det vente til i morgen?

Tror ikke det rykker. Jeg tror folk har alle de gode intentioner, når de anskaffer hund. Virkeligheden er bare mere krævende. Jeg har da selv været meget overrakset over, hvor lang tid det tager. Vi har haft hund over 2 år nu... Og jeg ville da ønske, at vi havde tænkt os mere om... Racemæssigt blandt andet. Men jeg fik jo alle rådene (og hug, skræmmekampagne osv.) herinde... Og valgte alligevel at springe ud i det. Jeg ved simpelthen ikke, om NOGET kunne have ændret min mening? Nu tager vi jo så det fulde ansvar for vores valg. Har en velstimuleret hund osv. Men det var sgu ikke et klogt, velovervejet valg. Det TROEDE jeg det var - dengang. Det er nok kun erfaringerne der kunne give os den viden/forståelse?

Min springer/gårdhund er lige som din hund. Hun er mest springer af sind, mon ikke det er racespecifikt?

Råfodring?

Shit altså... Skræmmende oplevelse.

Vi gav 1300 for vores omplacerings-blandingshund. Det var så med snor og kurv. Ville ikke give mere for en blandingshund.

Har du forsøgt at lave godbidder selv? Tag et kalkunbryst og skær det i små tern (max ½ cm x ½ cm) ind i ovnen ved lav varme (100*C) i et par timer. I passende poser i fryseren.

Jeg ville til enhver tid give pillen. Da Freya blev stukket første gang, var det weekend, og der gik 3 kvarter før vi kunne se en dyrlæge. Der havde hun vand på lungerne og var i følge ham tæt på at dø.... Da det skete igen fik hun en pille med det samme, og jeg ringede til dyrlægen. Han bad os tage et billede og se forskellen på ½ time. Der var det allerede faldet - og vi undgik dyrlægebesøget.

10 kg

Aerius eller Alnok. Hun får en pille. Det er det dyrlægen har sagt.

Den tur har vi også haft med Freya. Vi har - efter dyrlægens anbefaling - altid antihistamin liggende. Hun får en pille knust i leverpostej eller lign, hvis hun stikkes....

Pas, vacciner og anmeldelse i tolden har vi styr på. Men hvordan ser svenskerne på hunde? Har de hundeskove? Hvordan fungerer det lige? Vi skal have Freya med en uge i Ødegård.

Freya er i forvejen højt gearet, og vi gør meget for at få hende ned i gear - og det er bestemt bedre og bedre. Men nu er det fluesæson. Hun er helt tabt for omverden og spæner rundt som en gal. Hun har svært ved at finde ro - såvel aften som dag. Udover at slå fluerne ihjel før hende - hvad kan jeg så gøre? Der skal MEGET til at aflede hende (læs leverpostej eller gåtur) og hun kan kun afledes kortvarigt.

Jeg bruger meget blandet. Kyllingehalse, diverse lammeben, kyllingelår, andelår og den slags

Jeg kan ikke forestille mig, det ville ske for mig, da jeg er i god kontakt med hunden og ville forvente, at jeg kunne "læse" den. Hvis den derfor bed, ville jeg nok i virkeligheden være mere chokeret, fordi jeg ville tænke det var uforklarligt? Men det er da utrygt, fordi børnene er mere "utilregnelige" end jeg er. Og de glemmer aftaler og regler.

Tak for alle jeres svar. Søn bliver sat i træningslejer. Datter 1 og 2 følger med. Hunden lærer forhåbentligt også noget. Måske også moderen. Jeg overvejede ikke for alvor aflivning (til dem, der faldt i svime over den). Men jeg blev nødt til at klarlægge forløb og mulige tænkelige/utænkelige konsekvenser. Det hjælper mig til at få det store, kølige overblik. Det der med ikke at acceptere... Jeg tror ikke det kan gøres med min hund. Den skal lære det positivt. Det der med at sende den i kurv/væk, virker ikke til at have nogen videre effekt. Desværre.

Ja, det er også en idé. Hun er bare ikke sådan en hund, der bare æder sit ben. Hun gnaver, gemmer det, graver ned... Henter osv. Men jeg kunne godt forestille mig gitter eller bur - bytte og lægge væk.

Han har ikke bidt sig selv, for mærket sidder nede under tanden, i tandkødet - ikke i læben. Men jeg tror mere og mere, at de er stødt sammen - og tanden har ramt. For der er kun et hul. Men det er INDE i munden, og han KAN ikke have lavet det selv. Jeg overvejer at skifte fra råfodring til tørkost - så vi ikke behøver give ben. For ressourceforsvaret er et problem. Hun vogter ikke legetøj. Kun ben og tyggedimser. Hun er steriliseret. Ingen løbetid

Den sov ikke. Den VAR i sengen. Den lå ikke og hvilede, men var lige hoppet der op kort før min søn kom ind. Hun havde været i stuen sammen med os andre indtil da. Benstumpen slæber den ikke rundt på kontinuerligt. Den fungerer som legetøj - i brug - ikke i brug. Men ja, han skulle have kaldt, da den knurrede. Og det HAR vi snakket om - tusindvis af gange.

Ekstra info: Vi har haft hunden i knap 1½ år (omplaceringshund, der var understimuleret, men ikke mishandlet) Hun er en dansk/svensk gårdhund og springer spaniel blanding, der var temmelig hyper det første år vi havde hende, men som er blevet meget mere harmonisk og rolig det seneste halve år Hun er 20 måneder gammel.

Jeg er simpelthen så ked af det. Min hund bed min søn (9 år) i går aftes, da han skulle i seng. Jeg ved ikke præcist, hvad der skete, for han var for chokeret til at huske detaljerne. Hunden var oppe i sengen. Han ville op i sengen for at sove - hunden bed ham ved munden, da han han ville lægge sig ned. Ifølge min søn, knurrede hunden. Han prøvede at ae hende beroligende og ville lægge sig ned. Den bed. Det blødte inde i munden. Jeg stod 2 meter fra værelsesdøren og var der med det samme. Grædende dreng. Ville smide hunden ud af værelset. Den knurrede OGSÅ af mig, da jeg nærmede mig sengen, men jeg var SÅ vred, at jeg i dén grad kommanderede hunden ned/ud (verbalt + kropssprog), så den krøb nærmest ud af værelset. Jeg undersøgte sengen, for at se, hvad den evt. ville beskytte. Der lå en lille bitte tør benrest på gulvet foran sengen. Ikke andet. Der er så mange ubekendte, synes jeg: - hvad skete der? - Har hun virkelig villet bide, eller har en tand bare "ramt" (der er ET sår/hul ved en af de nederste fortænder, men ikke andre over hovedet) - Den benstump har hunden slæbt rundt på i måneder. Den har ikke givet problemer før, selv om hunden af og til har noget ressurceforsvar. Dog aldrig så voldsomt her. - hvad pokker gør vi nu? - Ser det som et hændeligt uheld og ser tiden an? - Adfærdsbehandler? - omplacering til nogen, der ikke har børn? - Aflivning? Knægten er jo bange nu Og jeg

Kyllingehalse. Du kan evt. skære dem i små stykker med en kraftig kniv. Hvis hun tåler det er grisehaler også bløde. Hvis man skærer i "leddene" kan de også sagtens bruges. Men gris kan være hårdt for maven.

Totalt lækker hund!!

Kalkunbryst i små bitte tern og tørres i ovnen ved lav temp. Fx. 3 timer v. 100*C Fryses i portioner. De kan holde sig i jakkelommen 1-2 dage.

Jeg mangler et godt sted i nærheden. Kender I noget?