Lykkeliv

Jeg må erklære mig helt og aldeles enig heri

Jeg forventer at man tager simpelt hensyn til hinanden! Jeg sørger altid for at have min hund under kontrol og forvanter at andre har det samme. Jeg irriteres grænseløst over løse hunde, også selvom min egen ikke har problemer med andre hunde. Jeg forventer at folk samler op, uanset hvor lorten ligger - både kva klamhedsfaktoren og hjerte/lungeorm. Det er faktisk ikke ret meget synes jeg :hmm:

Netop dérfor er Asta ikke i sofaen, og også derfor hun ikke må stå op i sengen... Jeg synes det er vældigt hyggeligt at mosle med hende, men jeg er vist blandt de få

Ja det er jo så lige det

For Stella: At sætte hendes behov før mine egne og give hende et nyt hjem hos Priceman og Mulline. For Asta: :hmm: givet hende mad? Ved det faktisk ikke, hun er en ret simpel hund og der skal ikke meget til for at gøre hende glad. Hun har til dags dato aldrig fejlet noget, så på dét punkt kan der heller ikke være noget! Erm... Jo, det bedste jeg har gjort for Asta(s og mit samarbejde) er at vælge at tage hende med på klikkeruddannelsen sammen med Stella og mig. Det har givet os en fantastisk start på et godt samarbejde!

Jeg kunne ikke være mere enig, så forklaringerne om at "det er svært" at fralære uønsket adfærd hos små hunde holder ikke en meter i min logik!

Nu går det jo ikke "kun" udover den pågældende person, men hele samfundet, når skattepengene skal bruges på at få ham bragt tilbage til livet, afgiftet og rehabiliteret!

A9, jeg putter også mit i dytten når jeg kommer hjem, så kan vi bytte i morgen. Vores p-plads er heller ikke så glat længere... Vi burde kunne lave en sikker handel Skal nok!

Hi hi - tak! Jeg synes det var ret passende med -gatoren tilføjelsen

Hvornår ska' vi bytte?

Orv må jeg!? Vil jeg da rigtigt rigtigt gerne :klap: Det til venstre ser sjawt ud - må vi låne det et par dage? Vi kan sågar lege bytte-bytte købmand i et par dage Dette er det eneste af de der spil der nogensinde har voldet Asta problemer, har du det? DOG TURBO

Dem vil jeg da klart overveje Måske det kan give anledning til ag få brugt de små grå lidt mere!

Der er aldrig nok godbidder hvis man spørger Asta'en

Ja det skulle jeg nok... Hun er åbenbart skarpere end hun ser ud mit kræ Det sværeste i dét spil er jo hvis pølsen sætter sig fast i kanten som den end gjorde her - der hvor min hånd kommer ind i billedet! Må vist hellere skaffe en 3'er til hende på et tidspukt :hmm:

Jeg købte et spil til Asta i Fredericia, stod længe og overvejede om sværhedsgraden mon var for svær... Men så kan jeg jo lære at undervurdere min hund [media] [/media]

Enig! Men derfor er det stadig et forbandet vigtigt og i min optik uundværligt sikkerhedsnet, at vide at hunden ikke overreagerer i et uopmærksomt øjeblik!

Det er 1 god måned siden, da var hun 1,5 år gammel og hverken mere eller mindre hvalpet end hun er nu Jeg bliver sjældent spurgt om hun må aes - virkeligt sjældent! Og så møder man så ind imellem de der mennesker der virkeligt sætter tålmodigheden på prøve, så som ADHD snotungerne fra i går, som direkte trodser det jeg beder dem om. Asta er jo en større sag på 22 kg og godt en halv meter over skulderne, men hun bryder sig heller ikke om fremmede der klapper hende på hovedet og bukker sig ned i hende. Det er golk da fløjtende ligeglade med, og så er det jo min forbandede pligt at sørge for at hun er så sikker på sig selv og ikke mindst mig, at hun vil vælge at gå / søge hjælp, i stedet for at gø, skabe sig eller bide fordi hendes grænser bliver overskredet.

Ja, du har nok ret i at Groa og Asta ikke havde været så populære hvis de havde været amstaffer Men selvom vi alle kan blive enige at børn og andet godtfolk ikke bare skal rende rundt og overfalde, kramme, klappe og samle vores hunde op (man er så ikke helt normal hvis man gør det sidste ) , så synes jeg bare det er vores fornemme opgave som hundejere at lære vores hunde at denne sære adfærd er ok. Der ér individforskelle, størrelsesforskelle og alt muligt andet, men uanset hvad, så mener jeg at en hund skal kunne tåle en smule uhensigtsmæssig omgang uden at begynde at lave huller i fremmede mennesker. Har man en hund der ikke kan dét, så skal man godt nok komme ud af starthullerne og få det indlært... Og det er altså ligegyldigt om hunden vejer 2 eller 20 kg.

Nu bor jeg jo i den anden ende af landet, så det kan være der er store forskelle dér - under alle omstændigheder er jeg overhovedet ikke enig. Min medium størrelse sorte hund tiltrækker sig faktisk flere "børne overfald" end min terrier gjorde :hmm: Da jeg var i Østrig var det jo fuldstændigt udenfor pædagogisk kontrol og jeg takkede min tidligere socialisering mange MANGE gange, for 0,5 sekunds uopmærksomhed fra min side resulterede i unger der voldkrammede Asta fra alle sider (og voksne mænd der fodrede hende med hotdogs, pommes frites og hvad ved jeg... )

Jah det er det nok! Jeg kan da i hvert fald ikke lade være med at tænke over hvad folk tænker hvis min hund var uregerlig! Jae, det er jo også her vi rammer farligheds-faktoren! Asta vejer godt nok ikke 40 kg, men alligevel cirka 50% af min kropsvægt! Skulle hun bestemme sig for at komme frem i livet og lagde musklerne i, ja så ville jeg nok få problemer med at holde igen. Nu æder Asta ikke nogen, men det smarte i at kunne stoppe hende på signal kommer alligevel ind her - det fungerer ikke perfekt, men det fungerer! Denne hælder jeg måske lidt til, vel vidende at det er en alt for grov generalisering! Hver race (og individ) har individuelle udfordringer, men jeg oplever ikke samme ekstreme "laden stå til" hos nogle andre grupper. Heller ikke mig Men jeg er nysgerrig for at finde ud af det

Hos os er det en Islandsk fårehund der heller aldrig kommer udenfor haven - til gengæld er den meget i haven, hele tiden næsten. Dagen starter klokken 06.00 hvor jeg går hjemmefra med Asta. Vi får en ordentlig salut med på vejen når vi passerer haven og jeg kan høre den blive ved med at gø imens jeg går de par hundrede meter ned af vejen. 06.30-06.45 vender vi hjem til endnu en vovovovovovovovovovovovovov-salut. Asta svarer aldrig(!!) Den gøer mig farvel når jeg kører bilen forbi haven og på arbejde. Eftermiddagen er samme historie, blot bagvendt i og med at hunden starter med at gø af min bil, og først bagefter af Asta og jeg der går forbi. Aftenturen - well, I kan næsten gætte det nu, ikke!? Udover at gø af os, så gentager den samme historie sig hver gang der går eller kører andre forbi også, med eller uden hund, ind imellem bliver den krydret af at ejeren kommer ud og råber grimmere skældsord end jeg længe har hørt ud til hunden! Kræet virker ret upåvirket, jeg bliver dog af og til temmeligt vågen ovenpå sådan en omgang klokken 06 om mogenen Det virker bedre end kaffe Nå men, på trods af at dette daglige scenarie udspiller sig ikke 50 meter fra hvor vi bor, så har vores nabo tilladt sig at kommetere at "man da rigtigt kan høre at der er kommet hund inde ved os"

Det gav mening Jeg er til dels enig, og som Irene også skriver ovenover, så ér store hunde med uhensigtsmæssig adfærd mere farlige end små! Det tror jeg ikke der er nogen der kan argumentere imod! Jeg har personligt altid haft en mild undren overfor folk der har hunde som man ikke kan bede om at gøre noget – du ved, gå ind der, læg dig her, hop over, gå den anden vej og andre simple ting og konkluderet at det typisk er småhunde(ejere) der lider under dette ”syndrom”. Det er jo ikke fordi de små hunde ikke er lige så trænbare – langt fra, men nok fordi de er lette at samle op og stoppe i hvad end de er i gang med og træningen af disse simple momenter derfor har vist sig unødvendig i ejerens optik. Der hvor jeg ikke holder mig til at undre, men står af en lille smule af overfor konceptet, er nok når ejerne af små usikre (hysteriske) hunde synes det er en del af hundens personlighed/bare er sådan små hunde er, og lader stå til. Selvfølgeligt er der en grund til at små hunde gøer, laver udfald, bider og en masse andet, men på mig virker det som om at det er bredt accepteret at ”det bare er sådan det er” – de er jo små, og jeg er bare langt fra enig! Det er synd – både for hund og omgivelser! De små hunde er nok mere disponerede for at gø, men det er jo ikke umuligt at træne væk! Jeg krummer tæer ved tanken om de blikke og kommentarer jeg ville få, hvis Asta i går havde opført sig ligesom godt og vel 30-40% af alle de små hunde vi mødte i går. Vild gøen, udfald i linen, konstant forsvar af burene de sad i… øredøvende LARM! Og guderne måtte forbyde at hun skulle sætte tænderne i et af de to ADHD-like snotunger som jeg adskillige gange måtte bede at lade hende være, fordi hun var træt og tydeligvis ikke orkede deres voldsomme klap og råb. Men hvorfor er der så stor forskel?

Inspireret af en oplevelse i Fredericia i går, kombineret med en tråd andetsteds på foraet, vil jeg gerne lægge følgende op til debat: Er det acceptabelt at en lille hund bider hvis den føler sine grænser overskredet? Hvad med den store hund? Må den også bide hvis den føler sig presset? Er det mere accepteret at små hunde er voldsomt gøende og uopdragne end de store? Hvad bør konsekvensen for et bid i en presset situation være? Kommer den an på skadernes natur? Omfang? Situationen? Kort og godt; Kan og bør små hunde slippe afsted med mere uhensigtsmæssig og farlig adfærd end de store? Definitionerne af lille og stor hund er jo brede og i høj grad op til den enkelte! men en lille hund ligger i min optik under de 10-12 kg

Ring til politiet - ikke 112 selvfølgeligt, men de lokale Hvis ikke de mener det er synd den skal stå der, så meld det som en "forstyrelse" af husfreden!

Ja Det gik lidt for stærkt, godt du kan læse mellem linierne