Lykkeliv

Jeg har samme problem. Har prøvet en del forskelligt efterhånden, men ikke noget der giver mig det jeg har brug for. Har pt. en branddygtig elev, håber hun på sigt kan give mig noget sparring.

Jeg tror også bare det er rigtigt dumt at begynde at købe lige BH'er online... Eller, måske jeg bare har sære bryster Men jeg skal ofte igennem mange forskellige modeller, inden jeg finder en der sidder godt. Tænker det er lidt et sats?

Jeg er med dig og har faktisk et par "gæstehunde" som jeg skal have "gjort op med". Den ene ér allerede forvist fra huset ud i haven, fordi voldsavlen, fælden, stresstrissen rundt, hoppen i sengen og ødelagt legetøj (barns og hunds) ikke lige er min kop thé. Udenfor pisser og skider den overalt - kan jeg godt acceptere. Men derudover henter den brænde i vores brændeskur og spreder det overalt i haven, graver i vores bed (er godt nok kun sket én gang, but still), lægger sig i og knækker lavendlerne og gøer konstant og savler ruderne til fordi den gerne vil ind. Asta nyder selskabet, ja, men da de ikke kan være inde uden at være vilde, gider hun hurtigt ikke mere og egentligt er det mest af alt synd for hende, at hun skal tvinges til at blive ude, for at den ikke skal begynde at gø endnu mere. Jeg tænker dog, at jeg ikke vil tage denne konfrontation. Når der kommer mini-vaps indenfor en overskuelig fremtid, vil den være for voldsom, og så er den prut jo ligesom slået Den anden er sådan rimeligt ok, nok mest fordi han er lille/mellem str. Når han er belastende, og fx står og voldgøer af barnet eller Asta, så putter jeg snor på ham. Ejeren synes måske nogle gange det er lidt synd-ing, men accepterer at jeg gør det. Jeg gør det i øvrigt også når jeg er hjemme ved dem, for der gøer han af mig. Og der accepterer ejer det også. Når jeg har Asta med ude, er hun enten i snor, i bur eller dækket af. Er der andre hunde, er det sjældent at disse er så velopdragne, at de kan lade hende være, så der hedder det bur. I hundeløse hjem, dækker jeg hende typisk af et eller andet sted og der bliver hun. Af og til er forstyrrelserne for svære, og så skal der snor til. Så bliver hun bundet, til en sofa eller til mig. Jeg gider simpelthen ikke bruge tid og energi på at rende rundt og holde øje med, om hun nu gør det ene og det andet, stjæler mad og hvad har vi. Kommer der gæster her der ikke er hundeglade, får Asta at vide at hun skal blive i et rum, i stuen fx, som ligger lige ved køkken/alrummet. Hvis folk vil ae eller snakke, kan de gå ned af to trappetrin og snakke med hende, de der ikke er interesserede kan sidde ved spisebordet og være fri for hundeselskab. Det fungerer godt for alle parter, fordi hun stadig er "med" uden at være i vejen. Asta har det i øvrigt med at dutte folk i skridtet, men kun dem hun virkeligt kan lide Det får hun altså at vide, at jeg ikke vil have. Ligesom jeg heller ikke vil have hun voldsniffer dem i røven. Hun vil også gerne gå hest, det får hun lov til, men hvis gæsterne siger fra, er det helt ok.

Ja, vi har haft diskussionen før Hvis jeg så din hund lette ben op af min barnevogn, cykel eller bil, ville min fod pludseligt sidde meget meget løst. Om jeg ville sigte efter ejer eller hund kommer vist an på omstændighederne, men rasende vill jeg i hvert fald blive. Synes det er SÅ respektløst og virkeligt klamt. Asta får ikke lov til at lette ben op af andre folks ejendele, og som udgangspunkt heller ikke inde i folks haver. Hækkene kan jeg vist ikke sige mig helt fri for, og heller ikke lygtepæle, eldimser osv.

Ej, hvor frygteligt

Stella er den der irriterende lillesøster, som man ikke havde bedt om at få, men ikke helt kan lade være med at holde en lille smule af alligevel

Hvor er jeg glad for, at Stella har fået Tex som legekammerat og livsledsager. De lyder virkeligt som pot og pande, og som om hun trives helt vildt i hans selskab. Det lyder så også som om, han af og til synes hun er helt vildt belastende , men det kan jeg ikke rigtigt tage mig af

Os det. Jeg holder nok øjnene lidt nede i egen kurv, og nøjes med at irriteres over de gamle damer der insisterer på at parkere deres indkøbskurve der hvor jeg skal gå. Ligemeget hvor og hvornår jeg handler, er der mindst EN.

Er vildt chokeret over at nogen kan finde på at kommentere hvad andre folk putter i indkøbskurven :scared:

Intellekt eller fysik, er det en enten/eller deal? Crap. Det burde nogen have fortalt mig tidligere. Er det mon for sent at stikke ham en cola NU? Naaaj, jeg ved hvad du mener :kys: Og du låner bare al den speltviden du orker, og det du ikke orker smider du over højre skulder. Bare lov mig, at du ikke kommer til at stopfodre ham med mariekiks så snart han bliver 6 måneder gammel. Og tager et kritisk kig på kosten hvis han bliver ved med at være forkølet. Og inden du går med til at få lagt dræn. Og og og. Jeg stopper nu

Og er det ikke hvad det hele drejer sig om? At vi alle ønsker at give den bedste del af os selv, videre til vores børn? I bund og grund må folk gøre hvad de vil med deres poder, det kan overhovedet ikke hidse mig op, bare de lader mig køre mit spelt-trip i fred, er vi all good Der hvor jeg undres er, når folk laver himmelvendte øjne over min nul sukker politik og stempler mig som irationelt hysterisk, og indædt forsvarer deres barns ret til en cola (WTF?) for så 5 minutter senere at smutte over i AOI eller vægttabstrådene og brokke sig over hvor svært det er at undvære cola/kage/vingummibamser/indsæt selv last. For de SENDER sgu sorteper videre, eller risikerer i hvert fald at gøre det. Og ofte handler deres rullen med øjnene jo blot om, at de inderst inde HAR sort samvittighed over det Som udgangspunkt dømmer jeg ikke andre forældre, eller... Jeg forsøger ihærdigt at lade være, det gør jeg virkeligt. Men jeg skal sgu sidde på hænderne/holde mig for mund+ører engang imellem, når jeg læser om eller ser små syge unger med kroniske 11 taller eller værre endnu dræn i ørerne og som er i gang med den 3. penicilinkur inden det fyldte første år, for det MÅ sgu kunne gøres bedre.

*venligst bær over med slåfejlene ovenover, skrevet fra ifon fra skod netforbindelse i mekanikers venteværelse*

Vi er faktisk nogenunde enige. Min opgave som forældre er bare utroligt svær at kombinere med dafplejemødre/vuggestuer/børnehavers syn på kost. For i min verden hører det sig ingen steder hjemme at give børn i 2-3 års alderen slik og cola. Og det er jo dér vi er, hvis jeg skal komme institutionerne i forkøbet og selv lære min søn om god omgang med de usynde ting... og det kommer overhovedet ikke på tale. Som flere er inde på, så er det drøn svært at omlægge sin livsstil og spise sundt, hvis man har vane for at gøre noget andet. Det er sjovt nok ofte de samme mennesker, der opponerer mod nul-sukker og andre tiltag vi speltmødre på coke trækker op af hatten. Jeg må nok indrømme at jeg undres. Hvorfor har man behov for at give sorteper videre til sit afkom, vel vidende hvilken "kamp" det er at komme af med ham igen.

Det ER der faktisk noget galt i. Jeg kunne skrive fra nu af og sådan cirka til jeg dør/mine fingre falder af, om livsstilssygdomme, cancer, allergi, diabetes og jeg skal komme efter dig Lave en mindre afhandling om, HVAD der er i vejen med "en lille smule cola" eller "bare en flødebolle". Men jeg har på fornemmelsen at det vil falde for døve ører, i øvrigt har jeg også bedre ting at tage mig til Så jeg vil nøjes med at stille dig et enkelt spørgsmål... Tror du det er normalt at mennesker er så syge? Og fede? Vi udvikler den ene sære sygdom efter den næste, autoimmune lidelser der får vores kroppe til at angribe sig selv. Er det "bare sådan det skal være"? Over 20% af den danske befolkning lider af en eller anden type allergi. Er det ikke et tegn på, at der er et eller andet der ikke er som det skal være? Og hvorfor er kosten (sukker (som er ødelæggende for tarmfloraen, hvorfra 80% af vores immunsystem stammer), E-numre, mættet fedt) ikke et oplagt sted at kigge?

My soul mate!? :hjerte:

Uh, jeg synes den børnehave lyder fantastisk :hjerte: Hvor mon den befinder sig henne i verden?

Sku' vist bare have holdt mig til ingen nævnt, ingen glemt

Naaaj Agnes er, sammen med August, undtagelsen der bekræfter reglen om ulækkerhedsungerne

Hov, nå ja - jeg glemte en vældigt vigtig del... Det der med at synes at unger er klamme. Det synes jeg også, har jeg altid gjort og vil jeg nok altid fortsætte med. Nogle unger er mindre klamme end andre, men bottomline, så er langt de fleste småbørn helt vildt ulækre. Min er, i mine øjne, totalt undtaget fra den regel. Jeg kan se på ham med gylp i hele kryderen og stadig tænke: Årh Det ER bare noget andet når det er ens egen.

Jeg synes nok ikke helt det er en enten/eller deal. Jeg har hund, og barn. Min hund er min hund og mit barn er mit barn, jeg synes ikke rigtigt de to ting kan sammenlignes eller erstatte hinanden. Da jeg var gravid (hvilket jeg i øvrigt elskede at være, med og uden hormonrus Petrine ) var der utroligt mange der spurgte: "hvad så med hunden?" Ja, hvad så med hunden? Hun bliver vel ved med at være hund, også efter ungen er kommet ud Mit barn giver mig noget min hund aldrig ville kunne give mig, men min hund giver mig så sandeligt også en masse, som mit barn aldrig ville kunne. Jeg ville ikke være foruden nogen af dem, mit liv ville føles langt fattige hvis jeg pludseligt skulle vælge enten/eller. Mht. at få hverdagen til at hænge sammen, så fatter jeg heller ikke hvordan folk med fuldtidsstillinger gør det Jeg har holdt lang barsel. Nu er August 13 mnd gammel og jeg er lige startet op igen som studerende, med 6 timer om ugen og en 10 timers lektielæsning/opgaveskrivning ved siden af. Derudover kører jeg mit firma, arbejdsopgaverne svinger lidt. En del af dem kan jeg lave hjemmefra (=stadig være i nærheden af barn+hund), andre skal jeg ud på virksomhederne og sidde med. Det bruger jeg 3-24 timer om ugen på. Så har jeg lidt hundetræning et par aftener om ugen, og holder kurser i weekenderne, også i hunderegi. Vi har valgt at ansætte en ung i huset til at være ved vores søn, fordi det koster os det samme som en dagplejeplads, men tidsmæssigt giver en masse fordele. Hvis jeg skulle ud og tjene til føden the regular way, ville jeg jo aldrig se min søn. Eller hund. På et tidspunkt kommer jeg nok ikke udenom at skulle ud og have et fuldtidsjob, enten fordi firmaet tager fart, eller fordi jeg bliver færdiguddannet og kommer ud på arbejdsmarkedet igen. Og det skal da også nok komme til at fungere er jeg sikker på. Jeg er bare glad for at det ikke er lige nu, imens August stadig er så ung. Jeg ville simpelthen føle jeg fik glip af for meget, hvis jeg skulle være væk fra ham nu.

Halsbånd... Ville klart foretrække sele, men Asta er af en anden mening. Nu har jeg efterhånden brugt vel over 1000 kr på seler til damen, og hun har ikke engang været tæt på at kunne acceptere nogen af dem. Så halsbånd it is. Vi bruger et bredt halvkvæl fra broderishoppen.dk, det er vi glade for.

LL, jeg kom til at tænke på, har du prøvet den der thunder shirt til Louie? Jeg overvejer den nemlig til Asta pasta, i forsøget på at løse det "alene hjemme problem" jeg har med hende, når hun skal være alene om aftenen eller fremmede steder (luksusproblem, I know!)

Asta tilbringer en del tid i haven, både alene og sammen med mig. Hun kan godt lide at være ude, og sidder ofte bare og kigger på fuglene eller bruger halve og hele timer på at spise ben eller søge efter sin mad i græsset. Når jeg vasker gulv bliver hun også lukket ud, om hun vil det eller ej Haven er naturligvis fuldt indhegnet og jeg ser til hende sådan lidt løbende, med et interval på 5-15 minutters mellemrum vil jeg tro. Jeg lytter deruden løbende efter om hun gøer - så er havetiden nemlig forbi.

Ja, det er lidt specielt. Hun er ellers virkeligt sød og omgængelig, også overfor hvalpe. Men så snart voksne hunde begynder det der hvalpeshow, ser hun totalt rødt. Jeg kender et par tæver der er på den måde. Har ingen forklaring på det dog, andet end at de måske bare synes det er "for meget" med sådan en overdreven adfærd