Jane

Når jeg oplever Zacko med en bold, så starter konflikten mellem jer. Du vil have ham til at slippe bolden fordi, at det ødelægger turen for Zacko, da han så ikke får andre oplevelser på turen, da han nærmest virker som du selv skriver låst fast og har svær ved at give slip på det han er ved, nemelig at vogte over sin bold. Jeg oplever ham også i konflikt med sig selv, for jeg tror faktisk, at han nogle gange gerne vil være med til noget andet, men han ved ikke lige hvordan, han skal komme ud af situationen. Det er lidt svær at forklare hvad jeg mener. Han oplever hver gang hvis det lykkes dig at få bolden, at bolden bliver fjernet, for så er konflikten slut for denne gang. Kleos ide med at kaste en ny bold er god. Men jeg er ikke sikker på, at den vil virke på Zacko endnu, der tror jeg at Zacko er for meget i konflikt med sig selv til at han vil slippe den bold han har. Det handler ikke om en uopdragen hund, som bare ikke gider komme med bolden. Jeg tror du skal gøre bolden til noget sekundær og ikke som nu det primære, når han har fundet en bold. Lav som Ninjamor foreslår nogle andre øvelser med ham og giv ham bolden igen, hvis han skulle slippe den. Først når i har fået løst op for konflikterne, kan du begynde at træne aflevering. Men det vil kræve stor tålmodighed fra din side, at få brudt den onde cirkel, som i er kommet ind i. Jeg vil gerne hjælpe, hvis du mener jeg kan være en hjælp på nogen måde.

Jeg håber også jeg får ret ellers bliver det dig, som skal have beroligende midler. Der var dage hvor jeg godt kunne have haft brug for det. Ja det er synd for dem, når de er uden for pædagogisk rækkevidde. Men igen, så kan det være alderen. Ferie i sommerhus, det lyder da hyggelig.

Jeg ville melde hende til politiet. Hun er åbenbart ikke sit ansvar bevidst, siden hun går med hundene løs, når det ikke er første gang de har forsøgt at overfalde en anden hund og så endda uden at have en hundesnor med. :stupid::damn: Jeg håber at Mimi kommer sig over overfaldet uden men, :ae:

Nej det ville da være synd, at kastererer ham nu. Måske han bliver klogere med alderen. Han er jo kun en lille knægt endnu. Oskar var 4 år, da han blev kastereret.

Jeg kan ikke komme med nogen løsning. Men bare sige at jeg føler med jer. :ae: Oskar var ligedan og med ham blev det værre og værre, indtil jeg gav op efter at have prøvet alt og fik ham kastereret.

det gør mig ondt. R.I.P.

Jeg syntes nu også at de ret hurtig finder ud af, at de først får godbidden når de aflevere til hånd. Victor har også lært kommandoen at holde fast. Jeg bruger også tit bolden som belønning. Men bare det virker, så pyt med at man er lidt gak gak.

Fordi nogle mener, at så tager man glæden over at apportere fra hunden. Lige som der også er nogle der ikke mener, at man må bruge godbidder, da hunden så vil smide apporten. Godbidderne har vi nu altid brugt.

Victor havde fået den dårlige vane, at han lagde sig ned med apporten, når han var halvvejs tilbage til mig. Jeg har ignoreret ham og gået ud og hentet apporten. Ved ikke lige hvad der gik af mig i dag. Men jeg råbte nej. Måske i desperation, da han igen lagde sig. Hunden kom sku farende hen til mig med apporten. Jeg skulle selvfølgelig prøve igen, for det kunne jo være tilfældig. Men kræet kom fluks hjem til moar med apporten og det gjorde han hver gang. Nu håber jeg det hænger ved til næste gang.

Vi gav 950 kr. + prisen for rekvitionerne hos DKK.

Wauv hun er smuk Dejlige billeder.

Victor led meget af vokseværk og det er noget som kommer og går. Han har A på hofter og 0 på albuer. Derfor håber jeg for, jer at det kun er vokseværk. Det er selvfølgelig slem nok, for det gør ondt på hunden, men det går heldigvis over igen. :ae::ae::ae:til dig og Møffe.

Hi hi Det lyder meget fornuftig.

Hvis det er fordi de synger rædselsfuld, så må jeg synge godt. Mine hunde nøjes med at gå, når jeg synger.

jeg ser først denne tråd nu og det gør mig ondt for dig. :ae: Jeg tror vi alle har fortrudt, når vi har stået i samme situation som dig. Det er meneskelig og en normal reaktion. :ae: Mange varme tanker herfra. Sov sødt lille Pitit.

Jeg har heldigvis ikke problemer med mine naboer. Heldigvis så lyder det til, at din overbo er til at snakke fornuftig med.

Mine er ligeglade med en smule regn. Men nu er de jo også retriever, så det er måske ikke så mærkelig. :hmm:

Glæder mig til at læse den og få nye ideer til sjove gåture.

Jeg tror ikke det handler om, det er en vatrondel eller ørerens. Men at Zacko læser dig. Selv om du mener at du gør det ens om det er det ene eller det andet, så aflæser Zacko dig og de små ændringer der er i dit kropssprog, som du måske ikke engang selv er bevidst om.

Nogle hunde er vel større pivskider end andre og i andre tilfælder er det ejerens usikkerhed, der får hunden til at reagere og tro at det her er noget farlig noget, som skal ske og den kan så reagere ved, at prøve at flygte eller snerre og snappe. For selvfølgelig overskrider vi hundens grænse, når vi gør noget som den finder ubehageligt. Men jeg tror ikke den mister tilliden til en af den grund. Tillid handler om, at kunne stole på og her tror jeg det er som Ninjamor beskriver, at der skal mere alvorlige ting til end en gang ørerens.

Malene og jeg havde været i skoven med hundene. Vi går tit nede i en gammel grusgrav som ligger midt inde i skoven. Der får hundene lov til at rende løs. Men vi var altså på vej tilbage til bilerne og hundene var kommet i snor. Imod os kommer en dame med sin hund. Oskar lugter tæve i løbetid og trækker kraftig for at komme over til tæven, det lykkes at trække en meget modvillig hund hen til bilen. Men nu kommer det svære. Oskar må løftes ind i bilen og med en stor genstridig hanhund, som kæmper imod det bedste han kan, er det ikke nemt. Det lykkes til sidst, med mig hængende ovenpå Oskar helvvejs inde i bilen. Jeg skal nu trække mig tilbage, samtidig med at jeg forsøger at holde hunden inde i bilen, Malene hænger ovenpå mig og forsøger også at holde Oskar tilbage. Pludselig går det galt, Oskar springer hen over hovederne på os og er i fuld fart på vej væk i retningen af tæven. Vi deler os og går ud for at finde Oskar. Det er Malene som finder ham og han har selvfølgelig fundet tæven og en vred dame hvilket er meget forstålig forsøger at værne om sin hunds dyd. Det er en meget bestemt Malene, som kommer tilbage med Oskar. Problemet er bare, at vi stadig skal have ham ind i bilen og samme kamp starter igen. Vi må opgive. Heldigvis holder vi parkeret lige uden for hundeskoven. Malen går derind med Oskar, så vil vi køre ned i den anden ende og håbe, at vi så kan få ham ind i bilen. Men nu kan Malene ikke komme ud af lågen uden at Oskar smutter med ud. Jeg får en hånd igennem tråden og holder Oskar, så Malene kan komme ud. Vi kører nu bilerne ned i den anden ende og jeg går ind i hundeskoven og finder min hund. Oskar blev kemisk kastereret 1 time senere.

Så handler det vel mere om vores usikkerhed, at vi syntes det er synd for hunden, end det handler om mistet tillid. Jeg er i øvrig meget enig med dig, om hvad det er der kan forårsage mistet tillid.

Jeg har det som dig. Det står ikke til diskution, når der skal gøres noget som de ikke bryder sig om. Jeg har aldrig oplevet at mine hunde har mistet tilliden til mig. Min gamle hund var ellers verdens største pivskid og troede hans liv fik ende, bare han skulle have et dryp loppemiddel i nakken.

Nej jeg tror ikke, at vi er på vej væk fra at være et hundeforum. Men jeg tror det er en naturlig udvikling, som sker når folk lærer hinanden bedre at kende. Det samme sker i IRL man lærer folk at kende gennem interresser, arbejde m.m. og man snakker om det, man har til fælles i kraft af evt. arbejde. Men er der en god kemi, så kommer man efterhånden uden for de emner der i første omgang bandt en sammen og man bevæger sig ud i andre emner. Man kan sige, at hundesnakken stadig er det der overordnet holder sammen på os. Men ud over det, så har vi også fundet sammen i større og mindre grupper om andre intreresser og grupperne går på kryds og tværs af hinanden.

Jeg vil som en skriver, at jeg håber du lytter til de råd der er givet herinde. Kan du fortælle os lidt om hvad dyrlægen og adfærdsbehandleren har fortalt dig. Jeg spørger fordi, at dyrlæger ikke ved ret meget om adfærd og adfærdsbehandler er ikke en beskyttet tittel. Det er noget vi alle kan kalde os. Og jeg syntes at både du og din hund fortjener det bedste.