Jane

:5up:Helt enig

Det syntes jeg lyder som en supper ide. :klap:

Ja som du nok kan forstå, så er det svært at finde den helt rigtige hund. Lyt til din mavefornemmelse. Stil masser af spørgsmål til opdrætter og husk der findes ingen dumme spørgsmål. Føler du art opdrætter svarer ærlig på dine spørgsmål, så er det godt og det er måske her du skal have din hvalp. Men føler du at opdrætter forsøger at vige udenom dine spørgsmål og kommer med en forklarring, som du ikke syntes er helt som du kunne forvente, så sig pænt tak for besøget og led videre. Gør jer klart hvad det er hvad i vil med jeres labrador. Meld ærlig ud til opdrætter og i vil få den hvalp som passer bedst til jer. Undersøg anerne for evt. sygdomme. Dan jer et overblik over stedet og køb kun, hvis i inderst inde føler, at det her føles godt. Det er svær som førstegangs hundeejer, at vide hvad man skal gå efter. Håber at rådende kan hjælpe jer lidt på vej. Jeg vil som flere andre har skrevet. Glem alt om farve og gå efter de egenskaber, som i ønsker. Når man først har hunden, så er den skøn uanset farven. Jeg vil anbefalde jer en dkk hund. Det er ingen garanti. Men der i har størst chance for at få en god hund som lever op til jeres forventninger og er fri for arvelige sygdomme. Held og lykke med jagten på en dejlig og sund hvalp.

Kunne du ikke få lavet en priktest, så du fandt ud af hvad det er Zacko ikke kan tåle, isrtedet for hele tiden at prøve dig frem med foder. :blink:

Det er vist det man kalder råhygge. Tråden her er det første jeg skal ind og læse, når jeg er på HF. Den er så dejlig berigende. Jeg tror vi alle krydser fingre for, at det lykkes for jer, at beholde Ronja.:hjerte:

Du gør brug af de gode råd, som Sonja har givet dig. De er med til at gøre din hund træt både fysisk og mentalt.

Når tingene ser mest håbløs ud, så har vi brug for opmuntring og et lille spark.

Nogle gange ser tingene bare håbløse ud og man har mest løst til, at rende skrigende væk. Du skal have en en hverdag til at fungere med 3 børn og en hund. Det er hårdt arbejde, når man samtidig har et fuldtidsjob. Jeg har læst lidt med på sidelinien i denne tråd og jeg syntes i fortjener, at beholde jeres lille hund. Du er modtagelig for gode råd og det er den vigtigste forudsætning for, at noget vil lykkes. Lige nu fornemmer jeg, at du gerne vil at resultaterne skal komme her og nu og det er ganske forstålig, hvis man er kørt fast. Men jeg tror at hvis du kan holde ud, så vil du blive glad for det. For jer gælder det om, at få en hverdag til at fungere og gider din hund ikke at søge efter sin mad, så giv hende noget andet lækkert istedet, som hun kan søge. Gør det nemt for hende i starten, ved at kaste de lækre godbidder ud på et lille område, vær ved hende og opmuntre hende til at søge. Din store dreng vil garanteret gerne hjælpe. Ja hun har ødelagt noget i dag, da hun var alene og det sagt på jysk rigtig godt træls. Men tingene vender sig ikke fra den ene dag til den anden. Jeg vil anbefalde dig at læse hvalpen af Lone Greva, familiehunden af Lone Greva og Fra hvalp til voksen, tror jeg den hedder af Irene Jarnved. Der er også skrevet en bog om forskelige tricks man kan lære sin hund, jeg husker ikke titlen og forfatteren. Jeg fornemmer, at du gerne vil have det til, at lykkes. Men at du liger nui er kørt fast. Brug os herinde, vi er her for at hjælpe. Held og lykke.

Jeg er glad bare jeg kan få et lille hjørne af sengen.

Stakkels Jack. Han har åbenbart ikke fået det kodet ind i hans lille hoved, at det var hegnet der gav ham stød. Jegg tror det bedste du kan gøre, hvis du vil have ham til at løbe løs, det er at lære ham, at han ikke må rende ind på marken og komme når du kalder. Men lad være med at gå i panik, for det fornemmer han med det samme og så kommer han ikke når du kalder.

Med Oskar er det gået over og han var storslem, når vi snakker om at være sexfikseret. Den kemiske kastration er god på den måde, at hjælper det ikke eller hunden evt. viser tegn på usikkerhed, det kan forekomme hos hunde, som i forvejen er usikre, at de bliver mere usikre efter en kastration. En kemisk kastration vare ca. et ½ år, hvorimod der ved den kirugiske kastration ingen fortrydelseret er.

Du glemte psykopathunden.

Oskar er kemisk kastereret, da han var lidt for glad for de dejlige damer. Jeg har ikke et øjeblik fortrudt. Oskar er blevet meget nemmere, hvor han før kun havde sex på hjernen. Gåturene er blevet både nemmere og bedre, da han nu har tid til at opleve og være nærværende, ja det er lidt svær at forklare. Jeg går hellere ikke og frygter at vi skal møde en tæve i løbetid, rundt om det næste hjørne. Den kemiske katration har hjulpet der hvor den skulle hjælpe, nemelig at nedsætte hans lyst til damer. På alle andre områder er han den samme hund. Den eneste minus er hans øgede madglæde, men der må man bare være konsekvent. Så for os har det været en succes. Næste skridt bliver at han får fjernet bollerne.

Den med at læggge sig ned og stritte imod, den kender jeg alt for godt. Oskar gør det samme, når han mener, at vi skal en anden vej eller der lige er noget spændende, som skal undersøges, så står man der med alle sine talenter:lol:. Men nu er Oskar også til tider en stædig rad:mrgreen: og er der noget han ikke gider, ja så er det bare sådan og der skal meget overtalerlse til, at få ham til at skifte mening.

Chianti er Victors ynglings veninde.

Velkommen:-D Hvor dejlig at se dig herinde.

Jeg holder helt med dig. :5up: Jeg tror en stor del af problemet er, at man vil gøre det så godt som muligt og særlig for 1. gangshundeejer kan det være svært. I bøgerne læser man at hunden skal have mødt alt lige fra pukkelryggede mennesker og til at kunne kappere udenrigslufthavnen i Kastrup. Det skal nås inden hvalpen er 12 uger, for ellers er den ikke rustet til at klare den store verden, da alle indtryk den har fået indtil da, det er dem den husker og jo flere gode oplevelser jo bedre. Hvalpen skal også have meget hvile og må ikke gå lange ture, så hvad gør man? Man bliver forvirret. Man vil alt det rigtige. Men man gør alt det forkerte. Der er arbejde der skal passes, børn der skal bringes og hentes, der skal købes ind, støvsuges, stryges, laves mad og ind imellem skal man socialisere sin hvalp. Det kan kun gå galt. Taberen bliver selvfølgelig hvalpen/hunden. At have hund, det er en livsstil og det kræver, at man har tiden og overskudet. Der er meget man må give afkald på, når man vælger at have hund.

Det burde være naturligt for alle. Jeg har selv haft en hund, som blev hanhundefjensk efter flere overfald, da han var ung og jeg har bandet mange gange over de ejer, som bare lod deres hunde rende hen til min og overfaldt ham. Jeg kunne ikke gå i hundeskov med ham og jeg skulle hele tiden passe på, at der ikke kom en løs hanhund rendende hen til os og han fik kun lov til, at hilse på tæver og kasterede hanhunde. Det gjorde gåturene nopget besværlig nogle gange. Men jeg kan heldigvis sige, at min hund aldrig har overfaldet andre hunde. Men det var sket hvis jeg ikke havde passet på. Vi har et ansvar som hundeejer, det er der desavære nogle som ikke har forstået.

I guder hvor er han nusser.:hjerte: Han humper ikke. Når de humper, så laver de samlejebevægelser, du ved sådan frem og tilbage med underlivet. Men i den alder ved de ikke hvad det betyder. Men de kan godt gøre det alligevel.:blink: Motor er da ved at redde seng.

Hvis han ikke er avlsgodkendt, så kan hvalpene ikke få stamtavle. Bare lige til din oplysning.

Ja det må de godt. Men de gider sjældent, at gnave ret meget i pinden. Og der er adgang forbudt med pinde indendørs.

Flere billeder.

Vi har gået en lang tur ved havet, sammen med Malene og Chianti.

ih, åh, suk, hvor er han dejlig:lun: Flere billeder tak.:hjerte:

Jeg er mundlam. :stupid: