Jane

:5up: Derudover kan jeg anbefalde Suzanne Hofmann og Helle Døj DRk Struer.

Jeg går til apporteringstræning og lydighed med Victor. Vi bruger ikke nej signalet i indlæringen af øvelserne, så det kan godt lade sig gøre med en retriever. Træningen foregår på denne måde, at man tager udgangspunkt i hvad hunden kan og langsom øger kriterierne. EKs. hunden dutter til apporten, ros/klik og godbid. Når hunden gør det 10 ud af 10 gange, så øger man kriteriet til, at hunden skal tage den i munden osv. Meningen er, at man aldrig går hurtigere frem end hvor hunden er. Hver lille del af øvelsen skal sidde helt fast inden man går videre.

Hej og velkommen.

Ja mærkelig nok så oplever man, at vil hunden ikke gå pænt ved ryk i snoren, så griber man til " gå pænt sele" og hjælper det hellere ikke så forsøger man sig med halti. Aldrig falder det dem ind, at man kunne forsøge at træne sin hund med possitiv indlæring. Det er som om at man tror, at hunden kun fatter hvad den skal, hvis det er ubehagelig for den.

Det er billedet der snyder lidt.

I skal lige se et billede af Victor i ringen.

Co-admin husker lige at holde sig til emnet. åndskyld kunne ikke dy mig.

Vi skal også i gang med mere ståtræning. Dommeren var helt vild med Victor og havde han stået bedre var vi røget helt i front. Hun kom hen til os efter konkurencen og spurgte om jeg var klar over hvilken fantastisk hund jeg har, så bliver man da lidt stolt.

Stort tillykke til jer allesammen. :banan:

Tak og i lige måde.

Jo vi var lige ved siden af jer. Tillykke med Svea.

Det er sådan det skal være:5up: Der findes kun 1 hund i verden, som er verdens bedste og den har vi allesammen. :hjerte:

Tillykke.:banan:

:ae: Dumme dommer.

Jeg kan selv starte med at lægge ud. Victor stillede op i juniorklassen. Han fik excelent og blev 3. vinder, så vi er ovenud tilfredse.:-D

Jeg har læst tråden: SPØRGSMÅL TIL NY HUND. I mine øjne en helt igennem sober tråd, med mange gode svar og råd. Jeg kunne selv have kommert med de fleste. Pludselig er der en der stiller spørgsmålstegn ved måden der svares på og min første tanke, er hvad pokker, der bliver da kun svaret til det der er blevet spurgt om. Men når jeg læser nærmere, så ser jeg, at det ikke er tilfældet. Han spurgte jo faktisk kun om racen. Mit spørgsmål er, skal man kun svare på det, som der bliver spurgt om? Er vi for slemme til at danne os vores egne billeder inden i hovedet og svare der ud fra? Jeg tror, at vores store kærlighed til hunde, gør os bange for, at alle andre ikke ved hvordan de gør det bedst. Vi har derfor en stor behov for, at fortælle om hvordan, hvad og hvorfor. Nu går mine tanker ikke kun til denne tråd. Men mere generelt. Den er kun brugt som eksempel. Jeg jhar ofte læst tråde, hvor jeg har tænkt på at svarene var gode. Men hvor trådstarter i mine øjne ofte har misforstået budskabet. Set med mine øjne. H*n burde da kunne se fornuften i de kloge svar der er givet. Men måske er det ikke så nemt. Hvis jeg nu stillede et spørgsmål i et forum, hvor jeg var helt nybegynder og ikke havde den store viden om emnet. Hvordan ville jeg så have det med, at få råd ud over de spørgsmål som jeg havde stillet. Det ville selvfølgelig komme an på måden, som de blev serveret på. Men jeg ville nemt komme til at føle mig dum og uvidende. Tilbage til min overskrift. Hvad hjertert er fuld af, det løber munden ofte over med. Og jeg ved godt, at det er det der sker.

Han er bare dejlig, både med strit, hænge og alle mulige andre ørestillinger.:hjerte:

Jeg syntes at i både for jeres egen og for hendes skyld, skal kontakte en dygtig adfærdsbehandler. Jeg vil anbefalde at i kontakter en fra www.paff.dk Jeg har ikke nok viden til, at jeg tør komme med gode råd til jer, dertil syntes jeg det lyder alt for kompliceret. Jeg tror det bedste må være, at i får kontakt med en dygtig adfærdsbehandler. Jeg håber at i får løst problemet til alles glæde. Hvad hedder den lille prinsesse? Billeder vil vi også gerne se.

Vi som hanhundeejere har også et ansvar. Inden Oskar blev kemisk kastereret, da hoppede han på alt hvad der lugtede af tæve, hvis han fik muligheden Han forstod ikke en afvisning, så der var kun et at gøre, snoren på hunden og hive kræet med sig. Jeg var blevet sur hvis jeg som tæveejer, stod overfor en hanhundeejer, som ikke gjorde noget for at stoppe sin liderlige hanhund.

Jeg bruger også lommen. Mit hundetræningstøj har gode store lommer, så mine pølsefingre nemt kan få fat i godbidderne.

Vi kommer søndag, da skal Victor udstilles.

Hvor dejlig at i skal have en ny hvalp. Det er med hunde som med børn, man elsker dem lige højt om man har 1 eller 10 og det samme vil gøre sig gældende for jer. Buddha vil altid have en særlig plads i jeres hjerter og det vil den lille ny også få. :hjerte: Glæder mig til opdateringer og masser af billeder.

Baglænskædning er en god måde at lære sin hund at apporterer på. Det svære for hunden er det som sker tæt på dig, så som at ville aflevere apporten. En masse lækre godbidder og du roser, giver godbidder, når han viser interesse for apporten, når han dutter den, når han tager den i munden. Stille og rolig øger du kriterierne for din hund. Men først når han er helt sikker, går du videre til næste trin. Øg langsom tiden hvor længe han skal holde fast i apporten, afleveringen skal ske, så længe hunden stadig holder apporten rolig i munden. Når han kan tage apporten både fra hånd og holde fast i den og rolig aflevere til hånd, så går du videre og lægger apporten på jorden lige foran dine fødder og langsom flytter du apporten længere og længere væk fra dig. Memn stadig gælder det, at hunden skal være helt sikker i øvelsen inden du øger kriterierne. Beløningen skal være så god, at når han en dag kan hente apporten langt ude, så har han kun et i hovedet og det er at komme hjem til dig i en fart med apporten. Brug en klikker eller et bestemt ord, så hunden lærer at klikkkeren eller ordet hver gang giver godbid og det også hvis du kommer til at bruge det på et forkert tidspunkt. Det kræver lidt øvelse, at få det timet helt perfekt, da hunden kun skal belønnes når han gør det du forventer af ham. Dine forventninger må ikke være større end hvad du ved at din hund kan. Er det at dutte til apporten, så er det der belønningen falder og så fremdeles. Der er så mange små momenter i øvelsen apport, at man meget nemt kan komme til, at gå for hurtig frem.