Da vi skulle have Oskar kunne vi ikke blive enig om navnet. Det blev derfor vores venners datter der kom til at bestemme det, hun syntes at Oskar var verdens bedste hundenavn.
Victor skulle egentlig have haft et navn der startede med B, da han er et B - kuld og vi derfor mente at det kunne være godt at finde et navn, som kunne bruges både som kaldenavn og på stamtavlen. Men hellere ikke her kunne vi blive enige.
En aften sagde Peter pludselig han skal hedde Victor og sådan blev det.
Vores nu afdøde hund hed Andersen opkaldt efter min svigermor. Igen kunne vi ikke blive enige og i sjov drillede vi min svigermor med at han skulle hedde Andersen. Men det syntes vi ikke at vi kunne være bekendt, så det første døgn vi havde ham, hed han Ricko. Det navn havde han til min svigermor så ham, hun faldt pladask for ham og var nærmest fornærmet over at han ikke hed Andersen. Derfor fik han dette navn.
Jeg tror at Andersen er den eneste hund som min svigermor har kunne lide.